Karel
— Rannsóknarvettvangur rímna
Lemmata   |   Textatengsl   |   Ordbog β  

Ordbog til ... rímur ... β

Grófur ljóslestur rímnaorðabókar Finns Jónssonar.

Ordbog til de af Samfund til udg. af gml. nord. litteratur udgivne rímur samt til de af Dr. O. Jiriczek udgivne Bósarimur. Finnur Jónsson ed. København: Carlsbergfondet, 1926-1928. [tengill]

b
bað
n
bad, omskrivende for det adet styrede ord: hreppa sorgar b., sorgens bad = sorg, ⟨La IV, 34⟩, eykz rauna b. (= raun, provelse, ulykke) ⟨Kr II, 19⟩; nagla b., neglenes bad, rivemed neglene, kemr þú í nagla b., du skal blive (dygtig) kradset med (mine) negle, ⟨G IV, 49⟩.
baga
f
dekrogede, vanskabte, Brynhilds tilnav ⟨Bó I, 26⟩. Vers, helst í forringende betyd, leika sér að bogunumínum, more sig med mine ubetydelige vers, ⟨Kr VI, 7⟩, birta b—ur ⟨Bj V, 3⟩.
bagall
m
bispestav, ⟨Skí 199⟩.
baggi
m
pakke, ⟨Skh IV, 12⟩. Jfr. tǫtra-.
bak
n
bag, ryg, mískal lítt að leita á b., maskal ikke behøve at søge efter miryg, ɔ: soflygtende, jeg skal møde med ansigtet mod (ɔ: fjenden), ⟨G VI, 48⟩; illr á b., ond bag ens ryk, bagtalerisk, ⟨Gri I, 24⟩; brenni allr á b—i beini gid (deres) hele gæstfrihed måtte brænde på (deres) ryg (ɔ: degæstfrlhed de ikke viste), ⟨Skí 19⟩.
baka
(að), varme (ved ilden), b. brjóst og iðr ⟨Gri V, 22⟩.
bakhold
n
rygkødet, kødet på bægge sider a(dyrets) ryg, b. bresta (svigter) ⟨Gr II, 26⟩.
bakki
m
eskrænt, især ved søeeller ved eelv, fella b—á e—n, begrave eunder e(nedstyrtet) skrænt, ⟨Þr IV, 64⟩.
baklengja
f
ryggens hud (i dens udstrækning), ⟨Gr II, 12⟩.
bal
n
sværdskede, (ada. balg(e), jfr. sv. balja, fra lavty. balch ; egl,=bælg); ⟨Bj IV, 7⟩; bregða b—i, trække smærdet askede ⟨Bj VIII, 5⟩.
baldinbrá
f
egl. plantematricaria inodora, brugt soekvinde-benævnelse alene ⟨Bj II, 27⟩.
balta
(að), give, b. út týgi ⟨Bj V, 34⟩.
bamlaðr
adj
skær, forkrablet (asygdoeller alderdom), knytt og bǫmluð ⟨Þry I, 19⟩, bǫmluð var hu (ɔ: Brynhildr baga) ⟨Bó I, 25⟩.
bana
(að), slå ihjæl, dræbe, b. rakka (dat) ⟨Vǫ I, 59⟩; b. bræðra flokk ⟨Vǫ IV, 31⟩.
banaǫr
  banaör
f
(var), dødspil, ⟨ÓlB V, 8⟩ (her adskilt ved tmesis).
banaráð
n
pl, råd sovolder død, b. Baldrs, omtr. = Balders dad, ⟨La IX, 5⟩.
band
1, bånd, skjaldar b. = skjaldarfetill, bånd hvori skjoldet hænger, ⟨Gri IV, 30⟩. — Omskrivende, således at det samlede udtryk er ensbetydende med det andet ord (i ge), ǫrlogs bǫnd, skæbnebåndene, skæbne ⟨Skh III, 4⟩, hrygðar bǫnd = hrygð ⟨Skh II, 7⟩, sorgar bǫnd Skh V,2, sútar b. ⟨Ger V, 73⟩, ástar b. = ást ⟨Hj XI, 3⟩, trygðar bond = trygð ⟨La VII, 10, IX, 52⟩, þrautar b. = þraut ⟨La V, 5⟩; minnis b. = minni ⟨Má I, 54⟩, ⟨Kl I, 34⟩ v. l. (her er minnis b. = elskov); bera bǫnd að sér, røbe sig, ⟨Bj II, 37⟩. — Spante, mest í pl, ⟨Skh IV, 14⟩, ⟨ÓlA I, 12⟩, ⟨ÓlB I, 4⟩. 5, ⟨St VI, 30⟩; karfa b. ⟨Má II, 31⟩. — Tov (i sejl), vóðar b. ⟨Bl V, 6⟩. — I kenninger for havet, b. lands ⟨St VI, 32⟩, b. hólma ⟨Sǫ II, 30⟩, b. Siggjar ⟨Dá II, 51⟩, jfr. b. Selju = midgárdsorme— Grettir ⟨Gr III, 59⟩. — Í kenning for ring (guld; usædvanligt), Draupnis b. ⟨Má III, 8⟩. — Endelig findes b. i Viðris borða b. ⟨Ger II, 43⟩, hvor Viðris borð synes at bet. ’Odins planker ɔ: skib’, digt, ved sammenblanding sonogle andre steder; i overensstemmelse hermed må da b. her bet. ’spante’. Jfr. ræktar-, sokka-, sviptu-, tígnar-, trygðar-, véla-, yndis-.
banenum
v. l. banel, (låneord fra mht. baner, baniere, med lat. endelse?; banel er máske derigtigere form), banner, ⟨La IV, 17⟩.
bangsi
m
(kælenavn), björ her isbjör ⟨Kr IV, 25⟩; jfr. bamse; anses for at betyde ’detungt trampende’.
bann
n
forbud, hindring, leggja b. á, forbyde, ⟨ÓlH 5⟩; hamingju b., lykkens ødelæggelse, ulykke, ⟨ÓlB I, 12⟩, gleðinnar b. ⟨La VI, 15⟩, elsku b. ⟨Fi V, 12⟩; mikið er b., det er estor ulykke, ⟨Ko IV, 5⟩. — Bande leggja b. í móti ⟨G III, 12⟩, við ferligt b. ⟨Bj IV, 12⟩. Jfr. heilla-, lasta-, ævi-.
banna
(að), forbyde, hindre, b. gleði ⟨Skh II, 16⟩; b. leiðir, hindre at makommer freað evej, ⟨Hj III, 12⟩; ehalnuværi ei b—að, her synes halr at betegne digtereselv, ’hvis jeg ikke blev hindret deri’, ɔ: at fortælle dero kanæppe gå på bóndin l. 4, ⟨Gr IV, 56⟩.
bannsettr
  bannsettur
adj
bandsat, forbandet, katta b—tt móðir ⟨Gri III, 42⟩.
banvænn
adj
so(væntelig) medfører døde dræbende, b—sár ⟨U V, 30⟩.
barð
ydersideanoget, (yderste) rand, kant, (hjælm) kant, hjálms b. ⟨Sǫ V, 17⟩, b. ægis (= hjálms ) ⟨Gri V, 4⟩; jfr. med sterku b—i ⟨Ger VIII, 14⟩; — på et skib, forstavnens ene side, snekkju b. ⟨Fr III, 3⟩, jfr. III, 38, ⟨Kr VII, 57⟩, var skjǫlduskipað ubǫrð ⟨Gr V, 8⟩. — Uforståeligt er b. í (fljóðiræki) Friggjar b. ⟨Sk II, 5⟩ (ordet synes sikret ved rimet); der synes at foreligge ebetegnelse for elskov eller dens pligter (væsen); ’Friggs skib’ er ellers ukendt sammenstilling; kadet stå í nogeforbindelse med Sólarlj. 77: Óðins kvórær á jarðar skipi, og da hvorledes?
barði
m
(1.) skjold, ⟨St IV, 10, VI, 17, VII, 50⟩, víðr b. ⟨G XII, 18⟩; b—a lundr, mand, ⟨Gr IV, 46⟩, b—a varðr ( vorðr), d. s., ⟨La VIII, 32⟩.
barði
m
(2.) skib, hróðrar b., digtning, digt, ⟨Þry II, 1⟩ (næppe at forstå anderledes).
barki
m
hals, strube, bíta b—a ⟨Skh V, 33⟩; b—a hǫll, hals (deindvendige), ⟨Lo IV, 16⟩.
barmi
m
broder, ⟨G VIII, 58⟩, pl. ⟨Gr VII, 63⟩, ⟨Þr III, 6⟩; b. kiðs, ged, ⟨Lo I, 19⟩.
barmr
  barmur
m
bar kant, hiner b—a nýr, hasognlder sit bryst (idet haosv.), ⟨Þr V, 2⟩; axlar b., skulder kant, deøverste del aarme ⟨Þr IV, 55⟩; b. horns, hornets kant, ⟨Dá I, 1⟩; góms b., ganens kant, er vel læberne (el. munden?), ⟨GrH I, 41⟩.
barn
n
bar arnar b., ör ⟨GrH IV, 9⟩; ylgjar b., ulv, ⟨St III, 49⟩, (pl) ⟨U II, 18⟩; bǫrFornjóts, vinde, ⟨Ko V, 3⟩; grædis bǫrn, havets bör bølgerne, ⟨Fr III, 19⟩. Jfr. einka-, harka-, óp-, svein-, tyttu-, yngis-.
barna
(að), göre frugtsommelig, ⟨Skh II, 53⟩, ⟨Ko I, 50⟩.
barnaleika
f
(el. n?), börnelegetöj, b. kallast núna, (jeg) kaldes nu börnelegetöj, pá grund aalderdomssvækkelse, siger digtere sodet synes, osig selv, ⟨Kr VI, 2⟩.
barr
n
nålene, (på fyrr osv.), løv, b. å eiku ⟨Dí IV, 33⟩; b—ið aeik ⟨Lo II, 36⟩, b. aeiku ⟨Fi I, 20⟩.
bast
n
bast, seigt b., basttråd, ⟨Gri V, 24⟩, hið seiga b., bastbånd, ⟨Vǫ IV, 28⟩, b. þrungins (þrungnis, þungra) móða ⟨ÓlB II, 33⟩ er uklart; i hvert fald er b. her = bånd, þungra móða er måske det rigtige, skönt móðr ellers ikke findes i pl., ’det tunge sinds bånd”, jfr Bǫlverkr og mei.
bati
m
forbedring, hvað mub., hvad gör det godt for, ⟨Bl III, 35⟩.
batna
(að), forbedres, blive rask, aldri trúig han (ɔ: kuðr ) b—i, bliver bedre, ⟨Skí 34⟩, med dat. pers. b—ar Skíða ⟨Skí 200⟩, med ge rei, b. meina ⟨Skí 201⟩; b. ue—d, noget bliver bedre, ⟨Gr II, 31⟩, ⟨Gei III, 20⟩.
baugnjótr
  baugnjótur
m
ring-nyder (ejer), mand, ⟨La III, 37⟩.
baugr
  baugur
m
ring, b—a sveiti, ’ring-sved’, guldring(e), ⟨Gr IV, 19⟩ (hvor bauga dog er rettelse benja ); landa b., havet, ⟨Þry I, 21⟩; Þjóttu b., midgárdsorme slange (i almih.) (jfr. nauð ) ⟨Gr VI, 43⟩. — því skal b—a broddur gildi bregða ⟨Sá IX, 46⟩ ér uklart, mulig er b—a = Bauga og Bauga gildi — digt, rime (_bregða da = afsluttes), meda er broddur uforståeligt. — týna b—i ⟨Kr VI, 8⟩, her bruges b. åbenbart origdo velstand i det hele. — b—g og lát ⟨Ko VII, 3⟩ kaikke være rigtigt, der skal vel læses bang ’stöj, larm’.
baugskorð
f
’ring-stotte, ringbærerske’, kvinde, ⟨Bó I, 37, V, 1⟩.
baula
f
ko (egl. debrølende), b—u kundr, kalv, tyr, ⟨Bó VII, 22⟩.
baun
f
bönne, taka enga b., fá intet, ⟨Kr III, 8⟩, taka tóma b. ór skógi, få etobönne í skove fá intet, (ordsproglig talemáde), ⟨G XI, 56⟩.
baust
n
(eller f?), slag, hug, hamra b., hammer-slag, reyna hamra b., være flittig til at smede, ⟨Kr II, 58⟩; adette ord er beysta ’at slå’ dannet; har intet med bu(r)st at göre.
bauta
(ad), slå, b. á brjósti e— ⟨Gri I, 33⟩.
báðir
adj
bædi, ntr., der findes eks. ⟨Ger VI, 34⟩; mange steder i hdss findes formebáði, eanalogifor eks: ⟨Gr VIII, 32⟩, ⟨ÓlB IV, 5⟩, ⟨St I, 53, VII, 66⟩, osv. (⟨Lo IV, 11⟩ kunde báði synes at være acc. masc., meer det næppe, blot er ordstillingeusædvanlig), bægge, bædi— og, både og; bædi er dautt ⟨Vǫ I, 63⟩, her er bædi ntr. pl. og dertil hører dautt, uagtet det er sg.
bágr
  bágur
adj
vanskelig, fortrædvoldende, b—t varð að safna, det blev vanskeligt, ⟨Gr I, 22⟩; soadv., heimr veltiz b—t ⟨Þr IV, 59⟩; dårlig, b. Fjǫlnis bjór, beskedenhedsudtryk, mit dårlige digt, ⟨Gei III, 68⟩.
bál
n
bål, flamme, i kenninger, for sværd (våben), efter skjold, b. Hildar skýja ⟨GrH III, 3⟩; (efter Odin) Sviðris b. ⟨ÓlB III, 30⟩, ⟨Sá V, 45⟩, Svǫlnis b. ⟨G IV, 37⟩, Viðris b. ⟨Bl IV, 3⟩, Þundar b. ⟨Dá IV, 33⟩, Yggjar b. ⟨Bl IV, 44⟩, ⟨Dá I, 6⟩, Grímnis b. ⟨Bl VII, 9⟩, Gillings (Gild-) b. ⟨Gr VIII, 14⟩, ⟨Ger V, 39⟩; — efter andet væse niðjungs b. ⟨Ger VI, 26⟩. — For guld, guldring, efter ar(hånd), handar b. ⟨Hj VIII, 24⟩, greipar b. ⟨Vǫ III, 3⟩, efter sø, bølge osv, sjóvar b. ⟨SV, 4⟩, ⟨Bl I, 25⟩, fjarðar b. ⟨ÓlA II, 26⟩, ⟨Ger V, 6⟩, flæða(r) b. ⟨ÓlB V, 9⟩, ⟨Fr IV, 18⟩, ⟨U I, 32⟩, ægis b. ⟨Fr V, 17⟩, ⟨Hj IV, 45⟩, grædis b. ⟨Hj VI, 39⟩, ⟨GrH II, 5⟩, lægis b. ⟨Bl IV, 24⟩, varra b. ⟨Jó III, 18⟩, ⟨Kr I, 19⟩, ǫldu b. ⟨ÓlA II, 13⟩, ⟨La II, 102⟩, bylgju b. ⟨Skh III, 25⟩, unnar b. ⟨ÓlA II, 21⟩. 26, hrannar b. ⟨ÓlA II, 1⟩, ⟨Fr I, 10, V, 13⟩, kólgu b. ⟨Gr VIII, 22⟩, ⟨Þr VIII, 20⟩, drafnar b. ⟨Ko I, 2⟩, hafnar b. ⟨Hj VII, 2⟩, ⟨Dá I, 50⟩, Rínar b. ⟨Sá VII, 50⟩, ⟨Jó I, 56⟩, fenja (skr. fenju) b. ⟨ÓlA III, 1⟩, b. Geitis foldar ⟨Lo IV, 1⟩; — efter halse(usædvanligt) hálsa b. ⟨Fr V, 20⟩. — Frygðar b. elskorsbål, ⟨Sá II, 2⟩; grimdar b., grimheds bål, voldsogrimhed, ⟨Sá III, 53⟩. — Dunkelt er: nykra b., sværd, ⟨Sǫ IV, 56⟩ og mjallar b., guld, ⟨Fi II, 24⟩.
bára
f
bolge, ⟨i⟩ b. leikr mart ⟨/i⟩⟨Sǫ II, 4⟩, ⟨i⟩ b. aheitri vellu ⟨/i⟩, hedt kogende bølge, ⟨St VI, 37⟩, ⟨i⟩ taka b-u hlaup ⟨/i⟩, løbe over bølge ⟨Kr V, 55⟩; ⟨i⟩ síldar b.⟨/i⟩ må være e— rigtignok meget sjældeog lidet naturlig — betegnelse for ’søen’, ⟨Kr VI, 45⟩; ⟨i⟩ hródrar b.⟨/i⟩, digtningens bølge, må være ebetegnelse for digtæmnet; ⟨i⟩ hrista í sundr ⟨/i⟩, afbryde ved rimeskiftet, ⟨G XI, 2⟩. — ⟨i⟩ b—u hrǫnn ⟨/i⟩⟨Kr VII, 11⟩ står højst unaturligt: rimeligvis er ⟨i⟩ hrǫnn ⟨/i⟩ fejl ⟨i⟩ hrein ⟨/i⟩, bølgens ré skibet (dat. styret a ⟨i⟩ kemr ⟨/i⟩.; så måtte der læses ⟨i⟩ tenn ⟨/i⟩, lidt unöjagtigt ri i l. 4. — ⟨i⟩ b—u ár bǫrkr ⟨/i⟩⟨Fr V, 28⟩ er vel at opfatte so ⟨i⟩ b—u árbǫrkr ⟨/i⟩, bølgens, søens, is, isepå indsøe så at ⟨i⟩ b—u ⟨/i⟩ ikke er edel akenninge
báruklǫkkr
  báruklökkur
adj
sogiver efter for bølgen(s kraft), oskibet, ⟨Kr IV, 69⟩.
bátr
  bátur
m
båd (skib), i kenninger for digtning, digt, mærdar b., digtningens båd, (jfr. sammenhængen), ⟨Ko VII, 3⟩; efter dværge, b. Vestra ⟨Vǫ III, 1⟩, ⟨La II, 103⟩, b. Sudra ⟨Má I, 81, II, 73⟩, b. Fundings ⟨G XI, 1⟩; efter Odi(meget sjældeog ved sammenblanding), forFjǫlnis b. ⟨Skí 6⟩, ⟨Kr VIII, 5⟩, med mindre Fj. her skal være et dværgenav Jfr. eptir-, sendi-; sorgar-.
beðja
f
hustru, ⟨Þr X, 3⟩, ⟨G VII, 26⟩.
beðr
m
(_s og jar ), leje, seng, Báleygs beðja kaup, se Báleygr, ⟨Gr V, 61⟩; styrjar b., hvis st. ikke er fejl for styrju ’stör’, má der foreligge mask. styrr í s betyd, havet, ⟨Gr III, 57⟩; iøvrigt i kenninger guld: Fófnis b. ⟨Ger V, 71⟩, Góins b. ⟨Gr V, 6⟩, ófnis b. ⟨Þr IV, 57⟩, ⟨Dá I, 45⟩, nǫðru beðir ⟨Fr II, 12, III, 52⟩, frænings b. ⟨U VI, 25⟩, linna b—ir ⟨La VII, 58⟩; hrumþvengs b—ir ⟨La II, 61⟩. — guðvefs b. synes at måtte betegne ekappe, eller mulig blot e’pude aguðvefr’, ⟨Hj I, 34⟩ (jfr. grund).
beiða
(dd), bede, b. til vistar, bede oophold, olovtil at være (etsteds), ⟨Skh VII, 45⟩; b. sig til (e-s), fø sig til noget, ønske noget, ⟨Lo III, 23⟩.
beiðir
m
kræver, erhværver, í kenninger for mand, efter guld (ring), b. hrings ⟨Kl III, 13⟩, b. ófnis grjóta, dúns, ⟨La VII, 71⟩, ⟨Dá IV, 65⟩, b. sjóvar elda ⟨Sá I, 24⟩; efter skib, erobrer a b. skeiða ⟨St VI, 40⟩.
beiðni
f
bö ønske, krav, halda e—b., tilstå ebö ⟨Skh VII, 11⟩; fyrir b. e—s ⟨G VIII, 21⟩.
beigla
(að), gå (vistnok egl. med tunge el. vraltende (?) skridt) b. hei ⟨Gr II, 17⟩, skulub. ⟨Lo II, 26⟩; b. in (her skr. bey- ) ⟨Bj IV, 14⟩.
beimar
m
pl, mænd (í almih.), ⟨ÓlA I, 28⟩, ⟨Þry I, 18⟩, ⟨Hj II, 36⟩ osv.
bein
n
be knokkel; be(= beog fod), berr uh. ⟨Lo II, 13⟩, brók knept að b—i ⟨Vǫ III, 32⟩, kraup að herrans b—u ⟨Jó II, 21⟩; fiskebe láta b. á gólf, kaste (fiskenes) bepå gulvet, ɔ: til hundene, ⟨Þry III, 10⟩. — I kenninger for ste klippe, foldar b. ⟨Gr III, 28, VI, 16⟩, ⟨St II, 54⟩, grundar b. ⟨Lo III, 8⟩, storðar b. ⟨Hj XI, 55⟩ (her led aet mandsnavn), b. brekku ⟨St VI, 25⟩. Jfr. auga-, fíla-, háls-, kinna(r)-, uxa-.
beina
(da), vise gæstfrihed, yde støtte, hjælpe til (at foretage noget), b. að kaffǫr ⟨Þr VII, 16⟩; er (= v. l.) þér kunnið mjǫg vel b—t, her synes b. at bet. ‘yde’ i almlh., ⟨G IV, 69⟩.
beinablíðr
adj
gæstfri, ⟨Bj III, 56⟩.
beina-Hjalti
n
knokkel-Hjalte, ⟨Bj V, 3⟩.
beinahrúga
f
knokkeldynge (dynge aafgnavede ben), ⟨Bj IV, 48. 50⟩.
beinaspjǫll
  beinaspjöll
1. pl, forstyrrelse agæstebud, gilde, b. á boði, forstyrrelse abryllupsgildet, ⟨Bó VIII, 51⟩.
beini
m
gæstfrihed, hvad der ydes efremmed, ⟨Skí 19⟩; behandling (iro), hafa verri b—a ⟨Gr II, 32⟩, veita e—b—a, slå eihjæl, ⟨U VI, 43⟩.
beinir
m
eder retter, giver noget evis retning, b. fleins, kriger, mand, ⟨Dá IV, 22⟩.
beinn
adj
lige, gæstfri, forekommende, dygtig, b. vid rekka, gæstfri mod, ⟨ÓlA I, 28⟩; b. á skemtan, villig til, ⟨Lo III, 16⟩, b. í blidu (acc.), d. s., ⟨Gri VI, 11⟩; furðu b. að frelsa, meget ivrig efter, ⟨La III, 75⟩; b. í svǫrum, ligefre hurtig, ⟨Má I, 25⟩; b. í sóknum, dygtig i, ⟨Gri V, 36⟩: — gjǫr þér b—t, går dig det behageligt, ⟨Þr V, 16⟩, b—t, soadv., ligefre netop, ⟨Skí 183⟩⟨Gr I, 12⟩, ⟨Þr III, 17⟩; b—t í stað, lige straks (samtidig), ⟨Sá X, 56⟩. Jfr. ó-.
beiskjaldi
1, tilnavtil Þorleifr, (ældre -aldi ), vel egl. ’debitre’, ⟨Skí 35⟩.
beiskligr
  beisklegur
adj
= beiskr, bitter, ond, b—g orð ⟨Hj VII, 29⟩, b—g læti, forfærdelige bröl, ⟨Hj VII, 20⟩.
beiskr
  beiskur
adj
bitter, smærtefuld, b. harmr ⟨Gri I, 4⟩; b óðr, smærtefuld sind, ⟨Bó I, 1⟩; við b—aþrótt, smærtefuld styrke (jfr. smhængen), ⟨G X, 17⟩; bidende, ond, b—k kyngiráð, ⟨Hj VII, 28⟩; b. nár, sörgeligt lig, (jeg skal forvandles til sörgeligt lig), ⟨Ko II, 78⟩.
beisl
n
bidsel, ⟨Sk II, 9⟩.
beisla
(1.) (ad), bidsle (ehest), ⟨Má VI, 15⟩.
beisla
f
(2.) krav, sǫnb. ⟨Sǫ I, 9⟩; b. fjár ⟨Þr VI, 15⟩; ønske, ⟨Vǫ III, 40⟩; indbydelse, ⟨Kl III, 42⟩.
beita
(tt), anvende, b. raust, brøle højt, ⟨Hj VI, 25⟩; b. geiri ⟨Gr II, 38⟩, b. hrotta ⟨Gr II, 51⟩, b. flei ⟨Gr VIII, 26⟩, b. Svǫlnis leygi ⟨St VI, 2⟩; b. e-brǫgðum, anvende list mod e ⟨Lo IV, 11⟩; b—iz. strengr, der fås, vækkes, forårsages (smærte), ⟨Dá III, 43⟩; krydse, abs. ⟨Gr V, 7⟩; b. þvert ⟨Þr III, 49⟩; jfr. b. leið upp á fjall ⟨Ko IV, 23⟩; fange, b. úl ⟨Jó II, 41⟩. — b. frænings stéttir, uddele guld, ⟨Gr II, 40⟩, meher er beitti snarest fejl býtti .
beitir
m
esostyrer, anvender noget, i kenninger for mand, b. sverða ⟨Gr II, 56⟩, ⟨Gri III, 47⟩, b. hjǫrva ⟨St V, 8⟩, b. branda ⟨Hj VII, 28⟩, b. darra ⟨Má I, 21⟩, b. þenju ⟨St III, 40⟩; b. skjalda ⟨Dí I, 26⟩, b. ríta ⟨Gr II, 15⟩; — styrer, b. stjórnar elgja ⟨Fr IV, 37⟩ (til beita, krydse); — b. sára, mindre naturlig kenning, deder tilföjer sár, ⟨Þry II, 9⟩.
bekkir
m
í ekenning for mand, ǫrva b. ⟨Hj IV, 19⟩; må stå i forb. med rodei at bekkjaz (_til við e—), at yppe strid, altså: deder strider, kæmper med pile(?).
bekkr
  bekkur
m
(1.) (_s og jar ), bænk, sæde, i kenninger for guld, orma b. ⟨Hj VII, 3⟩, nǫðru b. ⟨Gr VI, 6⟩, linna b. ⟨St VI, 3⟩, — for ar hauka b. ⟨St IV, 25⟩, — havet, ægis b ., = ægir, ⟨Fr III, 20⟩. Jfr. brúðar-.
bekkr
  bekkur
m
(2.) (s og jar), bæk, Fjǫlnis b., Odins bæk (ɔ: drik), digterdrik, rime, ⟨Fr I, 5⟩ (esjældekenning).
beldinn
adj
voldso uskånso oGrette ⟨Gr I, 12⟩.
belgja
(gda), udspile, b. hvópt, udspile kinderne (ved at puste), ⟨Gri II, 54⟩; — upers. b—ir segl, sejlet udspiles (avinden) ⟨SIII, 38⟩; b. sig á blóði, fylde sig med blod, ⟨G VI, 65⟩.
belgjamunnr
m
(el. -munni?) ⟨i⟩ reka í b—a ⟨/i⟩, ⟨Bj III, 6⟩, jage ind í bælg-ábninge har máske hensytil Tors (jfr. hele sæt) ophold í Skrymirs hanske.
belgr
  belgur
m
(s og jar), smedebælg, ⟨Skí 104⟩; illr b., bælg (skindsæk), aafskrækkende udseende, ⟨St V, 36⟩. í b—a munna, se belgjamunnr .
belja
(að), brøle, give e(ubehagelig) lyd fra sig, b. hátt (asmærte) ⟨Hj VIII, 52⟩, b. upp sebirnir ⟨G XI, 47⟩; stormr b—ar ⟨GrH II, 27⟩; upers. b—ar í honum, haudstøder hyl, ⟨Skí 161⟩, jfr. b—ar í ⟨G IV, 50⟩, b—a tók í nárum, det begyndte at suse í lyskerne, ⟨Vi II, 33⟩.
bella
(1.) (ball), runge, hǫgg skal b. á kroppi ⟨Kr I, 72⟩.
bella
(2.) (ld), tilføje skade, ødelægge, med dat. b. e— ⟨Lo IV, 13⟩, ⟨G IV, 48⟩, ⟨Dá IV, 22⟩; — udføre, vise noget (i gærning), anvende, b. bragði ⟨Gr II, 28⟩, b. máli, tale, sige, ⟨G VIII, 4⟩.
belling
f
anvendelse aondskab, slette streger, b. skal nú ekki vinna, slette streger skal nu ikke hjælpe (ha Grette), ⟨Gr II, 31⟩.
bellingr
  bellingur
m
sikkert s. s. (ældre) billingr, dværgenav b—s eikja, dværgeskib, digtning, rime, ⟨Gr IV, 1⟩; — or slange må ordet bet. í brjótar b—s sveita (asveit ), slangens lands (guldets) brydere, ⟨Gr II, 50⟩.
bellinn
adj
tilböjelig til ondskab, stridbar, ⟨Dá IV, 16⟩.
bellipar
voldsohandling, kraftudfoldelse, leika b. (der sigtes til drab pá efjende), ⟨Kr II, 9⟩.
bellis
forvansket ord ⟨Gr VI, 1⟩, ordet er edel aekenning digtning, rime so’dværgens skib’; þilju elgr er ’skib’, strandar þilju elgr er ingerigtig kenning, da strandar er overflødigt; í bellis skjules vel ebetegnelse for dværg, bellings (_berl- )?
belti
1, bælte, ⟨Skí 39⟩.
benda
(nd), böje, rette (give eretning), eikr bendar að láði, böjede ned til, ⟨Ko V, 29⟩; b. spjót, rette spyd, ⟨Sá VI, 29, X, 35⟩, b. vigr ⟨Fi III, 36⟩, b. sára lauka ⟨ÓlA II, 14⟩; spænde, b. boga ⟨ÓlA III, 6⟩, ⟨Fr IV, 23⟩; hertil b. orða ý, anvende tungetil (at tale, digte), ⟨Sá IV, 8⟩; b—iz laukr, mastesvajes, ⟨ÓlB I, 19⟩.
bendir
m
soböjer, benytter, b. brands, mand, ⟨Ko VI, 42⟩, b. vigra, d. s., ⟨G XI, 41⟩, b. álma, d. s., ⟨Ko II, XX⟩, b. baugs, d. s., b. vel her ’giver’, ⟨Gri II, 27⟩.
bera
f
(1.) hunbjör ⟨Gr VII, 33⟩.
bera
f
(2.) skjöld, ⟨Gr VII, 10⟩.
bera
(3.) (bar), bære, flytte, b. horna sjá ⟨Hj III, 2⟩, b. fót illa, være halt, ⟨Lo I, 20⟩, b. fætr, begive sig, ⟨Gri V, 20⟩, b. sig lægra ⟨Bj V, 11⟩; ulegemlig, b. hugsustranga ⟨Gr V, 48⟩; upers., seggi bar að Sunnmæri ⟨Gr III, 56⟩, hina bar að ⟨Þr IX, 24⟩, bar þá út ahaf ⟨St IV, 49⟩; — b. e—ð aptr, nægte, bestride, ⟨Lo I, 9⟩; — være í besiddelse a få, være overlege b. sæmd aseggju ⟨Skí 30⟩, b. mekt yfir e— ⟨Gri IV, 9⟩, b. afl yfir e— ⟨Gr, II 39⟩ jfr. 40, b. list amenta ⟨ÓlA II, 26⟩, b. ment a ⟨Sǫ I, 18⟩, b. sigr ae— ⟨St III, 33⟩, b. sigr ór rómu ⟨G I, 38⟩, b. þol yfir e— ⟨Gr II, 26⟩; upers., serauabar ⟨La III, 46⟩; —_b. sig vel, te sig, ⟨Gr VI, 55⟩, b. sig vest, opføre sig, te sig, ⟨Þr IX, 6⟩; — b. frýjuorð, tåle, finde sig i, ⟨Þr VI, 39⟩; b. af, overgá, med dat. ⟨ÓlH 13⟩; b. á lopt, udbrede, kundgöre, ⟨ÓlA I, 15⟩; b. að, tildrage sig, ⟨Gri V, 12⟩; upers. udtryk, berr fyr í svefni, viser sig, ⟨Skí 194⟩, b. í sundr, fjærnes fra hinande ⟨SIV, 4⟩, orð og verk okkar í milli bæri, var uenige o ⟨Þr IV, 41⟩, það bar stóru, var stor forskel, ⟨Þr IX, 6⟩, e—berr til orða, bliver uenige, ⟨Þr X, 13⟩, e—berr til létta, være til lettelse, bekvemmelighed, ⟨Hj III, 2⟩; bar svá framm, sáledes gik det, ⟨Skh III, 50⟩; oss berr ekki samaum, vi er uenige o ⟨OlA I, 29⟩. — beskylde, bera á e—víg ⟨Þr V, 53⟩, — være passende, sömme sig, berr þér ⟨Gr V, 22⟩, meir ebæri ⟨Gr I, 34⟩; herran (acc.) berr nú ⟨Fi VIII, 3⟩; bære, d.v.s, tåle, være i stand til, berr það eigi mitt vit ⟨Ger V, 67⟩. — borinn, part., født, b. til sigrs ⟨ÓlH 1⟩. — sektub., kendt skyldig, gjort fredles, ⟨G X, 52⟩. — b—az dul fyrir, tiltro sig for megekraft (ævne), ⟨G III, 45⟩.
berfættr
  berfættur
adj
aðj, barfodet, ⟨Vǫ III, 32⟩, ⟨La IV, 33⟩.
berg
n
klippe, ⟨Vǫ III, 29⟩, hellis b ., vistnok hulens klippevæg, ⟨Hj II, 18⟩; b—s rǫnn, klippe-huse, bjærghuler, ⟨Lo II, 30⟩; fróðleiks b., kyndighedens, lærdommens, klippe (hjem), brystet (næppe tungen), ⟨Fr I, 5⟩. — b. Sindra, dværgeklippe, ste(í almlh.), ⟨Bj III, 16⟩. Jfr. hvít, sjónar- .
bergir
m
sogiver drikke, b. hræfugls, mand, ⟨Dá IV, 45⟩; emeget usædvanlig kenning, da b. ellers bet. ’deder smager’.
bergrisi
m
bjærgrise, pl. ⟨Bó V, 27⟩, her nævnte soskadevoldende væsner.
berja
(barða), slá, banke, b. í hel ⟨Skí 178⟩, ⟨Gri IV, 35⟩, b. til heljar ⟨Skí 161⟩; b—jaz niðr, slá hinandei ihjæl, ⟨Skh IV, 28⟩; brjóst ukletta barðiz, brystet blev knust mod klippe ⟨Hj IV, 32⟩; banke (fisk, sá at de bliver möre og lettere at spise), sjau grunnunga barda ⟨Skí 41⟩. — b. við = berjaz við ⟨Bj VII, 21⟩.
berliga
  berlega
adv
adv, klart tydelig, ⟨St V, 41⟩, ⟨Ko II, 2⟩.
bernska
f
barndo barnagtighed, bårnestreg, Bó IV, dl, nt bh 4, ved barnagtighed, ⟨Ko I, 55⟩; b, er pér ad hjáða, det er barnagtigt adig, ⟨Fi IV, 5⟩.
bernskliga
  bernsklega
adv, barnlig, soet bar ⟨Bj V, 55⟩.
bernskr
  bernskur
adj
barnlig, ungdommelig, b. í ráðu Bó U9.
bernskubragð
n
barnestreg, barnlig gærning, pl. Vǫ 1, ö4.
bernskuorð
n
pl., barnlige, barnagtige, ord, ⟨G VII, 43⟩.
bernskuráð
n
barnligt råd, barnlighed, ⟨Gr I, 33⟩.
bernsligr
  bernslegur
adj
( bernsk-), -barnagtig, b—g dirfð ⟨Fi IV, 7⟩.
berr
adj
bar, nøge blottet, gjora b—t, offenliggåre, ⟨Vy III, 23⟩, verða b. að kalsi, vise klart sispottelyst; ⟨Sk II, 13⟩; udeskjöld, ganga b. ⟨G IV, 35⟩; — bt soadv,, tydelig, klart, ⟨ÓlB III, 25⟩.
berserkligr
  berserklegur
adj
bersærkeagtig, audseende sobersærk, ⟨Bó H, 39⟩.
berserkr
  berserkur
bess-, bersærk (altid í emeget ugunstig helvd), ⟨Skí 161⟩, ⟨Gri II, 39⟩, ⟨G III, 18⟩, b—s siðr; bersærkeadfærd, ⟨G X, 35⟩. = 3 berserksgangr, bersærkergang, -raseri, ⟨Gr V.å⟩, ⟨GIV, 46⟩.
bessi
m
björ ⟨Gr VI, 48⟩, ⟨G VI, 62⟩; oelove (í ekælende tiltale, ‘mibamse’), ⟨Ko V, 19⟩.
bestingr
  bestingur
m
björ ⟨Gr VII, 5⟩; ebrúðrivill ab—s mogr | bragsmíð kaupa ⟨G XI, 59⟩; her má mogr rettes til mog, dativ, uagtet det andet rier logr; b—s mogr er = björn; der synes her at foreligge mandsnavnet (digterens navn) Bjorel.. Bessi? betr, se vel.
betra
(að), forbedre, b. slikt, forbedre, rette på, ⟨Skh VI, 56⟩; b—az æði, ens sindstilstand bliver bedre, ⟨Skh V, 18⟩.
betri
se góðr.
beygir
m
eder böjer, svinger, í mandskenninger, b. randa(r) ⟨Vǫ V, 34⟩, ⟨Bj VII, 3⟩, b. rítar ⟨Bj III, 38⟩, b. spanga ⟨Bó VII, 14⟩.
beygja
(gð), böje, b. háls, böje halse bukke under, ⟨Vǫ HI, 7⟩.
bið
1, (mest í pl), frist, vænte sóknar b., væntepá kamp, ⟨G VI, 37⟩; heljar b., frist med hensyntil dode ⟨Sá VI, 32⟩, utrygðar b., medens mavæntede í fred, ⟨Bl VI, 48⟩; láta b. á e—u, opsætte noget, ⟨G X, 38⟩.
biðill
m
frier, ⟨G VII, 53⟩. Jfr. vón-.
biðja
(bað), bede, onske, b. vel hvórir fyr göru ensker hinandealt godt, ⟨Fr H, 37⟩; ekki hefr sá einskis bidr (ordsprog), desoikke beder onoget, får intet, ⟨Þr V, 3⟩.
biðstund
f
væntetid, b—ivar fljót, 0: alt gik meget hurtig for sig, ⟨Ger IV, 29⟩.
bifa
(að), bevæge, rokke ved, mest í med.; b—aðiz skip ⟨ÓlB I, 19⟩, b—z hvergi, lader síg ikke rokke, ⟨Vǫ II, 37⟩; se(borgin) b—aðiz oll, sooderystede helt, ⟨Skí 183⟩.
bikar
m
bæger, pl. ⟨S IV, 8⟩.
bil
n
afstand, (nele svigte mellemrum), líta á b., ábent mellemru(pá tavlbordet; jfr. sagaens b. er þarna), ⟨Fr 1, 15⟩; b. á hoggu mellemrumellehug, ⟨St VII, 55⟩; opsættelse, b. á ferðuÞr Vi, 11; nele hyggja á b. ⟨Fr M, 20⟩ (ordspil h. í ⟨Fr 1, 15⟩); svigte kænsku b. ⟨Sá II, 14⟩, b, á hamingju ⟨Vi I, 16⟩; — tidspunkt, í þetta b. ⟨St I 40⟩.
bila
(að), svigte, gá í stykker, brodda þél b—ar ⟨Gri 1, 42⟩, b—uðu spjót ⟨Hj VII, 18⟩, b—aði hlí ⟨ÓlB IV, 30⟩, b. strengir ⟨ÓlB 1, 25⟩, b—ar engisigling, 2: sejlasegik hurtig, ⟨Hj I, 54⟩; b. að skjóta ⟨Fr IV, 22⟩, b. að stríða ⟨Gr V, 13⟩; b. við stríð ⟨St III, 32⟩.
bilt
adj
vera, verða b. með dat., blive bange, forskrækket, ⟨Lo MH, 17, HI, 5⟩, ⟨St VH, 17⟩.
binda
(batt), binde, b. skó upp á sig ⟨Skí 39⟩, b. upp saðul, spændr saddele(pd hesten), ⟨Vi 1, 44⟩; b. sér vanda, pdfuge sig stort ansvar, ⟨ÓlH 52⟩, h. samatrú, Hive hlnandesitro, ⟨Skh VI, 43⟩; b. eþrá, vække ens (elskors) længsel, ⟨Bó IV, 1⟩; med., b—az (e—S8), afholde ste fra, ⟨Skh VI, 41⟩, b--az orða, GV, 3, — hug í (0), forpligte sig til noget (sammemeð andre), ⟨Pr HL, 58⟩; — bundinblíðu tjóni, bundetil, 9: lidende, tab aelskove ⟨Hj 1, 5⟩. (hróðrar bundiVǫ V, I hører vist ikke hid, se bundin]. — Særlig bruges h. 1 forb. med naf(el. lig) for at omskrive eller anlyde et nav især ekvindes, på edunkel måde (sub røsa-betegnelse), Gri VI,-5; ⟨Ko I, 2⟩; b. askin gims ⟨Ilj 1, 35⟩, (med dat., nafunderforstået), ⟨Hj X, 6⟩; jfr. S11, 2; hertil hører også b. Bolverks meibasti (dunkelt) ⟨ÓlB ll, 33⟩, b. hjorva þundar horna mar ⟨Hj I, 37⟩.
bingr
  bingur
m
(byngr ⟨Gri Il, 42⟩), leje, sæng, hvílaz í b--i ⟨Kl IV, 13⟩, liggja í b—g ⟨Bó IX, 37⟩. Hyppigt í kenninger, for guld, ring, orma b. ⟨Hj I, 55⟩, noöru b. ⟨St III, 29⟩, BLV, 34, linna b. ⟨Fr IV, 5⟩, ⟨Hj II, 33⟩, fófnis b. ⟨Fr I, 32⟩, ⟨Hj 1, 4, H, 32⟩; grafnings b. ⟨St 1, 38⟩, svófnis b. ⟨Ko 1, 70⟩, grettis b. ⟨Kl IV, 26⟩, frænings bar ⟨Vǫ II, 29⟩, ⟨Gri Il, 42⟩; ófnis b. ⟨Fr I, 45⟩, ⟨Sá IV, 87⟩; — Viðris b. synes at betegne ’jord’, St F 32; í kenninger havét, styrju b. ⟨ÓLA IH, 27⟩, ferju b. ⟨ÓlB 1, 5⟩; — heljar b—ar, = hel, døden(s leje), ⟨Bø III, 27⟩; — ljóða b., er vel mundeeller brystet, ⟨Kr IV, 1⟩; auðar b. ⟨Bó I, 31⟩ er ingerigtig kenning; der skal ábenbart læses (med v. L) allar þær og kær í I. 1. — lestir lægis b—s ⟨Kr I, 66⟩, her má der være efejl, lægis b, er intet, vistnok er lægis fejl linna.
birgðir
f
pl, madforrád, ⟨Skí 35⟩.
birkisproti
m
birkegre ⟨Þr X, 15⟩.
birkistǫng
  birkistöng
f
(pl. -stengr), birkestav, birkegre ⟨Dí 11, 36⟩.
birta
(rt), vise, offenliggöre, ⟨Þr III, 40⟩; b. vísu, fremsige vers (rime), ⟨Hj IV, 40⟩; b--az, vise síg (for synet), ⟨Gri II, 44⟩.
birti
f
lys, lysning, sigra blóma og b., vel solens lys, S9 IH, 24, sólar b. ⟨SIII, 14⟩; = ild, Vi #5, 37; Í kenninger for guld, b. fenja ⟨Gr VII, 23⟩, b. hranna ⟨Gr VIN, 67⟩.
birtingr
  birtingur
m
lakseart, í kenninger for havet, b—Ss holl ⟨Hj IV, 33⟩, h—s leið ⟨Hj VIN, 37⟩, b—s heið ⟨Fr H, 30⟩, enteer heið her = heiði eller fejl leið; — sværd, b—segg ⟨Sá X, 5⟩.
bisund
f
(egl. bysantinsk guldmønt; vistnok låneord fra fransk besant), hundrað b—a gulls ⟨Gei IV, 52⟩.
bit
n
bid, bide stála b. (pl.) ⟨Sǫ IV, 22⟩. Jfr. við-.
biti
m
tværbjælke (i et skib), Sǫ (11, 17.
bitrligr
  bitrlegur
adj
—=bitr, skarp, hæftig, b—t sverd ⟨Sp IV, 23⟩, b--t stríð ⟨Må V, 42⟩.
bitull
m
bidsel, bitla rodull, hest, ⟨Så XI, 22⟩.
bíða
(beið), vænte, nøle, lastar ei på b—i, dadler ikke, at det gik noget langsommere (ønsker at det osv.), ⟨Skí 53⟩, fritt ad b. ⟨Skí 162⟩; med ge b—a e—s, vænte (oefæstemø), ⟨Skí 122⟩; b. líns og sæmdar ⟨Fr V, 19⟩; med acc., få, lide, b. lukku ⟨Skh VII, 27⟩; b. óvit ⟨Skí 138⟩, b. þraut ⟨ÓlB IV, 14⟩; b. fjåndligt aBrIII, 39.
bíldr
m
plovjær áreladningsjær brynju b., sværd, ⟨Bl IV, 50⟩.
bíleggja
(lagða), (låneord fra oht. bilege mht. belegen), belejre, omgive, b. borg ⟨Ger III, 33⟩; (jfr. Gottskálks an ved áret 1368, Isl. an s. 362), bglid fekk bilagt hans hjarta Skh VIL. 38.
bíta
(beit), bide, spise, b. epli ⟨Vǫ HH, 34⟩, b. hnot, bide itu, ⟨Vǫ V, 32⟩; b. til baksins, bide sig i rygge ⟨Gr II, 15⟩; ovábe b. skal nú (sverði), nu skal sværdet biðe, ⟨Gr VII, 54⟩, ljár bítr e— bider, er skarp, ⟨Skh VI, 47⟩; b. uleggi, oulve ⟨Hj X, 48⟩; b. á bjálfan kunne gennembore, flænge, ⟨ÓlH 44⟩; b. á, göre stærkt indtryk på, smærte (trans.), hrygd bítr á e— ⟨Skh II, 14⟩, sorgibeit å ⟨Hj VI, 33⟩, jfr. br X, 23, ⟨Skh VI, 34⟩, ⟨Hj IX, 51⟩; abs., græsse, ⟨Gr II, 14⟩.
bjarg
jfr. firna-.
bjarga
(barg, að), bjærge, redde, barg þar hvórgi oðru ⟨Fr IV, 19⟩, ebergr mér ⟨St V, 13⟩,. virðujafnabjargar ⟨St 1, 30⟩.
bjarmi
m
lys, lysning, lægis b., guld, ⟨BI I, 43⟩.
bjarnarslátr
  bjarnarslátur
n
björnekod, ⟨Bó 11, 58⟩.
bjartr
  bjartur
adj
lys, klar, b—ar randir, funklende skjolde, ⟨G I, 9⟩; b. å hår ⟨Gri I, 19⟩, b—tfljéd, lys kvinde (med hensytilansigtets lyse lød), ⟨Gri 1, 3⟩. Jfr. gló-,
bjálfi
m
skind, skindpels, ⟨ÓlH 30. 44⟩; hristi á sér b--an ⟨Skí 130⟩ kunde sigte til skindpels, mesnarere er b. her vedkommendes egehud, sá at det hele bet. “harystede sig stærkt, akampmodet; hamri laust á heila ker | hrumþvengs (ɔ: hraun-) eisu b—a ⟨Lo II, 39⟩ er dunkelt; hrumþv. e. b. má være ebetegnelse for jætten; hraunþvengr er = slange, mehr—s eisa Á ild, flamme) kanæppe være ’guld; b. sosidste led kunde måske stå her i de for nutidekendte betyd tosse, rimeligvis er eisu fejl.
bjálki
m
bjælke, b—a stig, bjælketri ⟨Ger II, 40⟩, mesammenhængeer uklar, og vistnok er der noget forvansket her.
bjǫrk
  björk
f
birk, baugs b., kvinde, J6 I, 5, HI, 37.
bjǫrn
  björn
m
(ar), björ sonavpá Tor, ⟨Lo 1, 5, IH, 6⟩; — hyppigt i kenninger for skib, Ránar b. ⟨Hj VII, 48⟩, lægis h. SIH, 40, kólgu b. ⟨Kr Hl, 62⟩, ⟨Fi 1, 38⟩, fenja b. ⟨Grt I, 11⟩; siglu b. ⟨Ko I, 63⟩, stýris b. ⟨Gr III, 31⟩, strengja b. ⟨GrH I, 38⟩, ⟨SI, 51⟩, ⟨Sá VII, 21⟩, flaugar b. ⟨Hj I, 69⟩, húfa b. ⟨OlA 1⟩, vóða b. ⟨Má II, 72⟩; nausta b. ⟨Hj IX, 22⟩; hlunna b., ⟨Skh IV, 23⟩, ⟨SV, 14⟩, skorðu b. ⟨OlA I, 12⟩, ⟨St VI, 31⟩, -dælu b., í Durnis dælu b., dværgens skib, digt, ⟨Vǫ V, 45⟩, — í kenninger for digt (usædvanligt:og ikke ret naturligt); Frosta b. ⟨GrH III, 1⟩, ljóða b. ⟨Fr II, 59⟩. Jfr. grá-, híð-, hvíta-.
bjóð
1, bord, bræt, hildar b., skjold, ⟨Pr VII, 23⟩.
bjóða
(bauð), byde, befale, med ace. b. holda (að setja) ⟨ÓlA II, 4⟩; boðinog skyldr ⟨G XI, 8⟩; tilbyde, b. e—vísu ⟨ÓlH 65⟩, indbyde til kappestrid, ⟨GrH I, 15⟩; byz oss sneypaÞr lll, 21; b. rangt, göre uret, ⟨Má VII, 20⟩: med a b. e—a tilbyde ekamp, b. besserk aGri HI, 9, b. ridduruaFi 11; upers., oanelse, hauð gráliga u maanede noget slemt, ⟨Vǫ IH, 42⟩.
bjóðr
m
tilbyder, í kenninger for mand, efter guld, h. seima ⟨La II, 4, VI, 2, IX, 16⟩, b. menja ⟨La I, 17⟩, b. þrætu þussa kyns ⟨Lo I, 13⟩; — efter vábe b. fleina ⟨Gri V, 35⟩, b. stála ⟨La VI, 31⟩, b. málma ⟨Bó 1, 15⟩, b. skjalda ⟨Fr IV, 64⟩; — í ⟨Dí IH, 26⟩: blíðu b. byrgir rasta foreligger utvivlsofejl; for b. findes v. L. brjótr, byrgir rasta: og bylgju lasta; b. bylgju lasta vilde passe godt sokenning for ebiskop, mesá mátte. blíðu rettes til blíður,
bjór
m
øl, drik, ⟨Gr VII, 32⟩; hyppigt i kenninger for digterdrikke digt, rime, efter Odi Bolverks b. ⟨Hj I, 35⟩, Fjelnis b. ⟨Hj II, 54⟩, ⟨Sǫ VI, 3⟩, ⟨Gei IM, 68⟩, jfr. b. er Fjölnir fanHj VIM, 55, Rognis b. ⟨Hj IX, 1⟩, SIl, 47, Vidris b. ⟨Hj XI, 54⟩, ⟨GrH II, 1⟩, Lóðurs b. ⟨GrH 1, 35⟩, — efter dværg, Durnis b. ⟨Vǫ IV, 1⟩, Bíf* urs b. ⟨Jó I, 2⟩, — efter jætte, Hrímnis b. Hj-V, 1, Suptungs b. ⟨Kr IV, 4⟩; — þrætu b,, stridens, deomstridte drik, digt, ⟨SV, 36⟩; — nausta b. ⟨St II, 61⟩ skal også være kenning for digt, meher må noget være galt, mulig er Nærfejl Nås el. Nåins, og dog bliver kenningemindre god. — Gåtta b, ⟨St V, 57⟩ er endnu mere uforståeligt. — Det samme gælder oSorla b. ⟨Bó VII, 3⟩. — b—s borgarmúr ⟨G IV, 1⟩ synes at bet. bryst, “allets borgmur er dog eret unaturlig kenning. Í kenning kvinde b—s Bil ⟨ÓlB V, 31⟩. Jfr. óska-.
bjúgr
  bjúgur
adj
böjet, kru b—t ne ⟨Lo II, 10⟩, b. oddr kesju (mærkeligt her!) ⟨Gri 1, 43⟩, b—ir vængir ⟨Gri VI, 17⟩ (b. her ovingernes forunder flugten); b--ir (abs.), krablinge, ⟨ÓlH 57⟩.
blað
n
blad, lev, b. ilja hrumnings, jættens fodsáls blad, skjold, ⟨Fr I, 23⟩ (jfr. Hrungnis ilja b. hos Brage). Jfr. herdar-.
blak
n
(et let) slag (med hånden), handar tak var heldr eb., var et temlig hårdt slag, ⟨Sá IV, 76⟩.
blaka
(kt), bevæge, eb—ti (skr. blækti, jfr. blæktir hos G. Andrj.) lauku upers., masterne bevægede sig (i vinden), ⟨Då I, 33⟩.
blakkr
  blakkur
m
(1.) hest, ⟨La VII, 14⟩, ⟨He III, 43⟩; i kenninger for skib, refla b. ⟨Ko VII, 32⟩; byrjar b. ⟨Hj IV, 47⟩, unnar b. UV, 29, ægis b. ⟨Fi VI, 28⟩.
blakkr
  blakkur
adj
(2.) aðj, mork, b. ahræslu ⟨Hj VII, 20⟩.
bland
n
blanding, blandingsdrik (máske = milska, drik amjåd og honning; jfr. oldsv. bland, honning og vand), b. horna ⟨Hj IV, 39⟩; hyppigt í kenninger for digterdrikke digt, rime, efter Odi Oska b. ⟨Gri I, 2⟩, Viðris b. ⟨Hj II, 1⟩, ⟨SV, 36⟩, Herjans b. Hj IX, I, ⟨Bl IV, 58⟩, Fjelnis b. G V 1, VIII, 1, Grimnis b. ⟨G VI, 2⟩, — eflér jætte, miðjungs b. ⟨St VII, 1⟩, þuss b. ⟨U III, 43⟩, Pryms b. ⟨Di III, 1⟩; efter kar, Sénar b. ⟨Hj IV, 53⟩, Boðnar b. ⟨Dí 1, 26⟩; — alig art er hróðrar b. ⟨Skh V, 4⟩, mærðar b. ⟨Má VI, 76⟩, jfr. mansongs b. ⟨Hj X, 8⟩. — Veneris b., elskovsdrik, ⟨Gri 1, 4⟩. — koma í b. við (með) .e—(e—ja), komme i ægteskabelig forbindelse med e ⟨Sá VII, 13⟩, ⟨Dá HH, 34⟩. — b. ⟨Dí IV, 36⟩ herer máske sammemed Kílir, der da má skrives Kílis, et dværgenav(jfr. Kíli), ⟩: digterdrikke rime
blanda
f
(1.) blanding, b. óðar, digt, ⟨Bj V, 1⟩.
blanda
(2.) (blett), blande, ved blanding at istandbringe, bruges særlig i forb. med digterdrikke(jfr. foreg.), með blandinn’ ekka; med iblandet sorg, med sorgblandet sind, ⟨G VIII, 24⟩;— b. Óska ví digte, ⟨St 1, 2⟩, b. Boðnar foss, ví ⟨Fr III, 59⟩, HjX, 53, b. Durnis drofJó 7, 1. Jfr. b. aBoðog SóBelverks varra flæði ⟨Fr 1, 10⟩, -— b. mærðar smíð ⟨Má I, 4⟩.
blauðr
adj
blod, blodagtig, fej, ⟨Gr IV, 45⟩, ⟨Gri HI, 21⟩, b. hundr, fe hund, ⟨Kr IV, 33⟩ (skældsord); virðing h ð (er verri edauð), fej anseelse 9: fej anset, höjtstående, mand(?), ⟨Så VI, 3⟩. Jfr. hjarta-.
blautr
  blautur
adj
blød, fej, er sjaldab. (jfr. deigr) Þr HI, ⟩, hrjóstið b—tt ⟨Þr IV, 49⟩.
bláflekkóttr
  bláflekkóttur
adj
sortstribet, b—tt hekla ⟨Vǫ III, 34⟩.
bláinn
opsvulmet, ophovnet, b—iund ⟨Då IV; 42⟩.
blálent
adj
aðj b. sýndiz virðuslíkt ⟨Dí II, 32⟩, synes at bet. ‘mærkeligt’ eller ‘slemt’ el. lig; ordet er. ellers ukendt (forvansket2).
blámaðr
  blámaður
m
blámand (sort el. mörk aled), neger, ljótr b. ⟨La 1, 89⟩; pl Vǫ III, ⟨Ko III, 48⟩, ⟨G XII, 42⟩, ⟨St III, 43⟩; brúges ogsá obersærkeTråi ⟨Gri 11, 39⟩.
blána
(ad), blive blå, sort, olegeme og legemsdele (på grund amishandling), ⟨Gr IV, 40⟩, Lo IV,7%, ⟨Gri HI, 40⟩; b—ar kin på grund afindré bevægelse, Hj F, 37.
blár
adj
blå, mårk, olegemet, holdið b—tt ⟨Skí 195⟩ (her pá grund amishandling), eð sýndiz b. -(pd grund avrede) ⟨Gr IV, 50⟩, b. sehel ⟨Skh V, 33⟩, ⟨Lo I, 9⟩; osværd og spyd, b. mækir ⟨Skh VI, 17⟩, b. fellir ⟨Fi HH, 15⟩, b. geir ⟨Ger 1, 2⟩, blá spjót ⟨Pr IV, 54⟩, b—ir fleinar ⟨St II, 42⟩; oskjolde, b—ir skildir Hj AH, 8, obalge blá kólga ⟨Gr III, 44⟩, otænder, b—r tennr ⟨Vǫ IV, 36⟩ (ulvindens), oehval, blá reyðr ⟨Hj VIII, 42⟩. fr. kol-.
blása
(blés), blæse, puste, ’ovinde b. á (móti knérri, á adv.), blæser imod, ⟨Sk I, 4⟩; b, að eldi, puste til ilde ⟨Gri II, 54⟩; røre smedebælge b. fyrir smidu ⟨Skí 104⟩;— b. am6di, sukke, ⟨Gr I, 40⟩; — part.
blástr
  blástur
m
(rar), sukke stönne þungr b. ⟨BI V, 47⟩. Jfr. kalda-.
bleikála
n
hoppe, gul afarve med mörk stribe ad ryggetil hale ⟨Gr HH, 14⟩. á bleikja, (ta), blive bleg, blegne, b—-iz kinUH, 13; upers. b—ir kinVi 1, 22. .
bleikr
  bleikur
adj
bleg, hvidlig, grå, ohår br 11, 3, oudseende, b. asútu ⟨Hj V, 15⟩, b=-t horund ⟨GrH I, 1⟩, oar b--ar hendr ⟨U II, 29⟩; oguld, gullið b—a ⟨Kr IM, 20⟩, obue, b. bogi ⟨ÓLA Ill, 13⟩, b. álmr ⟨St 1, 63⟩; ood (sværd), b. oddr ⟨ÓLA 1, 21⟩, ÞK SOx ⟨ÓLA IN, 18⟩, oise b. is ⟨Gr ll, 36⟩, obølge eb—a alda ⟨Gr VII, 44⟩, skeljungs skeið (her má dette være nír., ikke fe soí teksten) ⟨St VI, 31⟩, oskib, b—Kk borð ⟨ÓlB IV, 21⟩; oulv, b. fálu hestr ⟨ÓlH 41⟩; — bleghed virkende, sogår bleg, b. harmr ⟨Skh VH, 31⟩.
blekkiliga
  blekkilega
adv, svigfuldt, ⟨Sá VII, 52⟩,
blekkir
m
besnærer, fordærver, ødelægger, b. gumna, oklærkeder anvender öjenforblændelser, ⟨Kl IH, 8⟩; b. hjálma, mand, ⟨BI VII, 33⟩, b. hjorva, d. s., ⟨Ko II, 65⟩, b. orva, d. s., ⟨Hj IX, 66⟩, S111, 11.
blekkja
(ta), besnære, svige, fore bag lyset, kanþað margab. ⟨Vǫ IH, 2⟩, ástir b. e—⟨Gri I, 6⟩, (kona) b—ir mig, uvist oder menes betagethed eller svig (fra kvindens side) ⟨GrH I, 2⟩, b—iz orva rjóðr ⟨Dá IV, 54⟩; audi b—tr, forført, lokket, arigdo ⟨ÓlB IV, 8⟩, b—t var bauga grund, lokket, forført, ⟨Sk II, 2⟩; b—tr er blémi æsku, svege ødelagt, forbi med, ⟨OIB I, 16⟩.
blessa
(að), velsigne, b. nafe—s ⟨Sá VI, 35⟩.
blessan
f
velsignelse, gefa b. ⟨La II, 34⟩, fá illa b., blive ilde omtalt, blive forbandet; ⟨La VI, 13⟩.
bleyða
f
blødagtighed, frygt(agtighed), bera b—u og skamBI VI, 35; fej perso pl ⟨ÓlB ll, 26⟩; — tævehund, ⟨Bó 11, 42⟩.
bleyði
f
fejhed, launa b., omtr. beskylde for fejhed, ⟨Vǫ V, 19⟩.
bleyðibragð
n
feiheds gærning, fej færd, ⟨G VI, 69⟩.
bleyðinafn
n
fejhedsnav fejhedsbeskyldning, ⟨Bj IV, 66⟩.
bleyta
(tt), blødgøre, væde, bruges ejendommeligt i D, skåk, ødelægge skakspillet, ⟨Må VI, 48⟩.
blik
1, blinke rask bevægelse, heyja brodda’(v. I. branda) h., kamp, MI MI, 47.
blika
(að), bliuke, glinse, — b. skildir við sól, funkler mød sole ⟨Þr IX, 20⟩; (sverð) b—uð í blóði, 4ysende ablod, ⟨ÓlB 11, 26⟩.
blikna
(að), blegne, ⟨Skh 1, 37⟩, b. við(r) ⟨Gri IV, 28⟩; bh. í brjósti, blive benauet, ⟨Skh VII, 50⟩; b. visku pallar, blive bleg, syg (aelskov), ⟨Di I, 44⟩.
blindr
adj
aðj, blind, b—i kall ⟨ÓlB I, 8⟩; fara b. að c u, göre noget soí blinde (udebelænksomheð), ⟨Þr V, 28⟩.
blíða
f
(1.) blidhed, gunst, b. heimsins ⟨Gr IV, 4⟩; især okvindegunst (i realistisk forstand), fá b—u a(konu) Hj V, jfr. ⟨Bó I, 26⟩, kenna b—u ⟨Ger II, 12⟩, endopsd oetyr ⟨Bó VII, 22⟩ v. L; veraldar b. ⟨Gei IV, 16⟩, jfr. KLIV, 2; — b—u spent, elskelig el. venlig, G 1, (4; b—u grund, sind, hjærte, ⟨Jó IH, 11⟩.
blíða
n
(2.) blide (krigsmasking), ⟨G XI, 27⟩ (middelhöft. hlide).
blíði
1, således må vel det ord opfattes, der findes i hól forbindelser, med b—a, med venlighed, ⟨OLA HI, 31⟩, fu IV, 40, ⟨St II, 25⟩, ⟨Hj XI, 15⟩, ab—a, d. s., ⟨U VI, 22⟩; hyggja til b—a, glæde sig til behagelighed, ⟨Ú III, 23⟩, står til b—a, viser venlighed, ⟨Ú 1, 23⟩.
blíðka
(ad), gåre blid, venlig, b—az hinGrIV, 49, b—az vid ⟨St I, 72⟩, b. herra ⟨U I, 22⟩, vise venlighed 9: elskov, ⟨G XII, 87⟩, ⟨Bé VII, 71⟩.
blíðliga
  blíðlega
adv, blidt, venligt, ⟨Gr HI, 38⟩.
blíðligr
  blíðlegur
adj
blid, venlig, b—g andsvor ⟨Fr IV, 38⟩, b—g orð ⟨Dá I, 56⟩; oet hus, í baranBó 1, 56.
blíðr
adj
blid, venlig, b. við e—⟨ÓlH 1⟩, b—i manU lll, 16, gjora sig b—a og teita ⟨Þr IV, 67⟩. Jfr. beina-, fremdar-, geysi-.
blíðuhjól
1, lærðr í b—i = lærðr í blíðu, d. v. s. venlig, elskværdig, ordet er blot omskrivende (jfr. rimet), ⟨Di III, 23⟩.
blíðuland
n
elskovens land, (omskrivende elskov; jfr. sammenhængen), ⟨Sk I, 5⟩.
blíðuleikr
  blíðuleikur
m
blidhedsleg, elskovsleg (i realistisk forstand), ⟨Så VII, 64⟩, ⟨Kl I, 51⟩, (pl) ⟨Jó II, 23⟩, ⟨He IV, 20⟩.
blíðumeir
adv, kompar., med stårre blidhed, elskov (ret enestående), ⟨Så VIII, 3⟩.
blíðuord
n
elskovsord, ⟨U VI, 50⟩.
blíðusvipr
m
venligt udseende, ⟨Gr III, 32⟩.
blíðutal
n
elskovssamtaler, ⟨Gri IV, 18⟩.
blístra
(að), floite, b. hátt ⟨Þr IV, 13⟩; b. ekki vel, give uhyggelige, vrede, lyd fra sig, ⟨St VII, 8⟩.
blossi
m
flamme, ild, ⟨St VII, 61⟩, ab—a bjart, (blev) lyst ailde(hvilken3, solen?), ⟨G X, 32⟩; báru b., bølgens ild, guld, ⟨Gr H, 4⟩, ⟨Gri H, 59⟩; Báleygs b., sværd, ⟨Fi VII, 27⟩; báru b—-a strind, balgens ilds jord, kvinde, ⟨Gei IV, 1⟩, meteksteer her usikker, båru kaogså være verbum; rimeligvis er dog menurigtigt.
blóð
n
blod, stynja ab—i, stönne aovermættelse ablod, ⟨St II, 18⟩; vekja b., ved stik at lade blodet vælde fre ⟨Bj IV, 25⟩. Sifjar b. ⟨Lo I, 24⟩ er vanskeligt; í linjefindes ogsá Sauðungs, hvis dette er navpá Odi kunde Sauðungs sifjarblóð, Odins slægts-blod (= slægtning), være Tor; meSauðungr er snarere ejætte, og der bör vel stá Sauðung, dativ; sá mátte der skrives Sifjar b., Sifs mand(?). Jfr. feikna-, hjarta-, rauða-.
blóðormr
  blóðormur
m
’blodorn“’, sværd, ⟨Då IV, 49⟩.
blóðrauðr
adj
blodrod, b—-tt gull ⟨Þry I, 11⟩, ⟨Má I, 77⟩, ⟨Bj VIN, 16⟩, b—ð klæði ⟨Kr VH, 15⟩.
blóðughadda
f
bølge, ⟨Ko VII, 25⟩.
blóm
n
blomst, frugt, apaldrs b., abild-blomst (með eplutilföjes), ⟨Vǫ II, 30⟩, b. og björk, vel at forstå so’birk med blomst, ⟨Hj V, 5⟩; overført betyd, b. Krists, Olad. hellige, OIH 62; omskrivende, sæmdar b. — sæmd ⟨Skh IV, 39⟩, tignar b. = tigO!B V, 30; berömmelse, Óláfs b. ⟨ÓlB IH, 32⟩, jfr. með kurt og b. ⟨He II, 19⟩; de ypperste, b. allra kvinna ⟨SI, 41⟩, jfr. hið fróma b. (noget uklart) ⟨La VIII, 16⟩; oekvinde, bið snjalt ⟨Bó IX, 24⟩. 46; — b. skyja, sol, ⟨Då I, 8⟩, b. bylgju, guld, ⟨Dí 1, 27⟩; — ligefrelys synes b. at bet. S1, 19. — 1 rjóðr Ylgjar b—-a ⟨Gr I, 2⟩ er det usikkert, ob—a kommer afb. eller blómi, .hvilket dog kommer ud pá et; ylgjar b. má bet. ’ulvens føde”, lig; jfr. aJfr. fremdar-, listar-.
blómga
(að), forsyne med blomst(er); b—uð eik ⟨Ko 1, 3⟩.
blómi
m
blomst, meoftest i overført betyd, eikistár með b—a ⟨Fr V, 35⟩; æsku b. ⟨ÓlA I, 5⟩, ÓlBI, 16; — mest odet ypperste, herligste, — salighed, b. himnakóngs ⟨ÓlH 25⟩, — berömmelse, sæmdar gjarog b—a ⟨ÓLA I, 34⟩, skönhed, skrýddr með b—a Sǫ 3, b. og birti ⟨Sg IH, 24⟩, ⟨Ko VII, 24⟩. 27, jfr. með b—a býtt ⟨Sǫ II; 19⟩; — herlighed, veraldar b. ⟨G II, 41⟩, S1, 50, ⟨Má I, 16⟩, heimsins b. ⟨Ger V, 1⟩, heimsins mektar b. ⟨Ko VIN, 53⟩; — herlighed, hæder, med allab—a ⟨G XI, 17⟩, allr b. ⟨Dá IN, 50⟩, kóngsins b. ⟨BL 1, 32⟩, jfr. skémtiligastr b. ⟨Kr V, 6⟩, hallar b. ⟨Sá IX, 11⟩, — guld, b—inrauði ⟨G XI, 35⟩; — kyskhed, ⟨Vi II, 4⟩; — omskrivende, skírnar b. ==. skír ÓlB 1,.22, dygðar b. ⟨Ko IV, 50⟩; — i kenninger, Fenris b., guld, (usædvanl.), ⟨Sá IX, 35⟩, Hårs hallar b., skjold, (b. = bló blad ?, el. pryd?) ⟨Så XI, 39⟩.
blót
n
ofring, gefa gaub—u ⟨Fr II, 29⟩; — bande leggja ab. ⟨Skí 201⟩, eiðar og b. la VI, 17 og vistnok også i fremja b. ⟨Hj X, 40⟩ (ofring er her næppe late om).
blóta
(að), ofre til, dyrke, b. Baldr ⟨Fr IV, 10⟩, b. goð ⟨Ger VIN, 37⟩, abs. ⟨Bó VI, 57⟩; b—að naut, til guderne viet tyr, ⟨Hj VI, 10⟩; — bande, forbande, b. e—G MI, 46.
blótgyðja
f
tempelforstanderske, der besörger ofringer, ⟨Ho VIN, 19⟩.
blundr
m
blund, söv í b—d, í sövne 9: í drömme ⟨Gri VI, 9⟩, b. sækir e—⟨Fr V, 36⟩, festa b—d ⟨Lo II, 3⟩, ⟨Hj H, 18⟩; feiknar b. rædselssöv(frembragt ved trylledrik), ⟨La HH, 51⟩.
blygð
f
krænkelse, vanære, især könslig omgang, ljót b. ⟨Gr VI, 11⟩, veita b. ⟨Fi I, 4⟩, vinna b. ⟨Fi VII, 11⟩; b—u ⟨Bó VII, 22⟩ er utvivlsomt fejl blíðu v. L, til b—ar ⟨Ger I, 37⟩ má bet. (for at ville få hende til ægte (og således til kødelig elskov); ⟨La HI, 23⟩ bet. b. d, s., kaher gengives ved ægteskabelig utroskab.
blygða
(að), have kødelig omgang med (ekvinde), b. ví fljóð ⟨Gr VI, 23⟩, ⟨Skh 1, 25⟩, ⟨Má IH, 30⟩, ⟨Fi VI, 44⟩; b—az.ekki blíðaþí dielskov skal ikke blive krænket, du skal ikke blive krænket, ⟨Gei IV, 25⟩.
blys
n
blus, flamme, ild, hildar b., sværd, ⟨Gr III, 10⟩, ⟨Gri IV, 59⟩, ⟨St IH, 22⟩.
blæða
(dd), bløde, upers. b—ir år såri ⟨Gri I, 44⟩, b. í augu indjage skræk, ⟨Bj Il, 44⟩.
blæja
f
tæppe, især over sænge ⟨Má 1, 73⟩, hafa sæng og b—u eina við e—a ⟨Vǫ V, 13⟩.
boð
jfr. heim-, her-, hug-, kosta-, létti-, út-, þing-.
boði
m
belge, b—arnir þjóti ⟨Hj IV, 33⟩.
boðskapr
m
bud (sosendes), gera b—p til ⟨SK II, 21⟩; befaling ⟨G VIII, 27⟩.
boðsmadr
m
indbudt gæst, pl ⟨Gr IV, 58⟩, ⟨SIII, 46⟩.
boðull
adj
aðj, tilbåjelig til at indbyde (fremmede), ⟨Bj III, 56⟩.
boga
(að), strömme í ebue, strömme (í almlh.), foss b—aði úr benju87 VH, 17, hið brenda gull b—ar, udbreder sig, ligger í store buer, ⟨Ko VI, 22⟩.
bǫggr
  böggur
m
vanskelighed, hindring, b. er mér, ⟨La I, 2⟩, ⟨Di I, 2⟩ (verset er ens bægge steder, altså beror det ene sted på lån).
bogi
m
bue, b—a skelfir, kriger, mand, ⟨Lo II, 26⟩. Jfr. .stein-.
bogna
(að), böjes, hvergi var hoþó b—uð ⟨Þry IH, 19⟩, b—uð í lendu ⟨Lo IV, 6⟩; falde, ⟨Fi VII, 20⟩.
bogr
  bogur
m
bue, hjörne, krog, (næppe bogi), með b—u med alt (tilbehør), omstændelig, ⟨Ko VII, 7⟩ (urigt. bógí ndg.), jfr. með bugu með hringu(K. Gísl. Efterl. skr. HH, 184).
bokki
m
vel egl. svag fortil bokkr (bukkr), (gede)buk, jfr. no. bokke ’stormand, mægtig mand’ (Aasen), “vir grandis corpore et animo’ (Bj. Hald), “vir grandis et magnificus (G. Andrj.), eigi þótti hanallra b., ikke tyktes haat være esoalle kunde magte, ⟨Gr VII, 51⟩; b. min i venlig-ironisk tiltale, ⟨G XII, 67⟩, minder obokki sæll í Hrólfss. kraka (s. 65), hvor mahar antaget, at bokki var kælenavfor Baðvarr.
bǫl
  böl
ulykke, skade, bolvi vendr, ente desohar ulykke med sig eller desogærnetilföjer (andre) skade, ⟨Gr VIII, 44⟩; hvad er ad b—vi, hvilkeulykke hviler på (en), ⟨Hj XI, 12⟩; elskovsnlykke, ⟨Hj I, 7⟩.11, ógnib—s í navneskjul ⟨Bó IX, 3⟩.
bǫllr
  böllr
jfr. gull-, hreiðr-.
boltr
  boltur
m
(láneo. fra tysk-dansk; oht. bolz, lavty. bolte) Jjærnstang med lænke for fanger, færðr á hrygginb. ⟨KL 1, 17⟩. ’ bora, (að), bore hul pá, b. skeiðr ⟨Hj VII, 26⟩.
bǫlva
  bölva
(að), bande, forbande, b—vað var honuSk „IH, 55; bande, abs. ⟨Sá VII, 67⟩; ellers oftest í part., forbandet (soskældsord), b—að fól ⟨He IV, 9⟩, b—uð bykkja ⟨G XII, 65⟩, b—uð bjarga Gná Hj 4, 50, b—uð galdra Freyja ⟨Fr HH, 56⟩, b—aðir sé þér ⟨Gei IM, 24⟩, b—uð hræ ⟨Gr VI, 17⟩, b—að hold ⟨Hj VI, 32⟩, b—aðar tenBó IN, 19, b—uð slys ⟨St I, 22⟩, b—að boð ⟨Ger II, 6⟩.
bǫlvan
  bölvan
f
bande forbandelse, sú b. sendi, soudstødte bande B6 VII, 57.
bǫlvís
  bölvís
adj
ondskabsfuld, tilnavntil Blindr ⟨Gri VI, 51⟩.
bordker
1, bordkar, ⟨Ko VI, 26⟩.
borð
n
bord (spisebord), sitja yfir b. (pl), sidde og spise, ⟨Gr VII, 4⟩, taka upp b. sætte bordene fre ⟨Þry Il, 4⟩, heitil b—s, hjefor at spise, ⟨Þr X, 21⟩, b. herrans, herrens bord (oaltergang), ⟨Jó 1, 3⟩; — planke, skibsside, vera á bæði b., være til bægge siðer, ⟨Skh II, 47⟩, b. hlýrs ⟨ÓlA 1, 11⟩, koma e—fyrir b. ⟨Gri 1, 62⟩; Viðris bá band ⟨Ger H, 43⟩, her synes Viðris b. (pl) at bet, Odins skib, 0: skjaldedrikke(ved desammenklandlag med dværgemyte soogså ellers: findes), og band het, or (skibstor), Skakbræt, ⟨Má VI, 49⟩. Jfr. fóta-.
borði
m
(1.) skjöld, Heygir hjálms og b—a, mand, Sih LI
borði
m
(2.) strlmmel med indvævede (pásyede) mensie (figurer), rekja ba ⟨G 1, 28⟩, skrifa upp á b—a ⟨V II, 5⟩; skord b—a, kvinde, ⟨Ko V, 2⟩.
borg
f
borg, i forskellige kenninger, for hoved, heila h, ⟨Gr VIII, 40⟩, ⟨Hj X, 47⟩; — for mund, hljóða b. ⟨Má IV, 66⟩, VU, 37; — for bryst (hjærte), hyggju b. ⟨Skh IV, 40⟩, ⟨Hj XI, 3⟩, gleðinnar b. ⟨La VH, 1⟩, fræða b. La VH. 4, sinnu b. ⟨Dá Hl, 41⟩, ⟨Ko IV, 6⟩, þrætu b. Vi II, Mi; blot omskrivende, yndis b—ir = yndi ⟨Gri I, 3⟩; mulig skal der læses leiptra b., havet (aleiptr, ehvulart), ØB H, 11; — stjernu b. ⟨Sø IV, 34⟩ må bet. bryst, mestjornu må være forvansket, meahvad? Jfr. sjå-, skjald-.
borga
(að), gá í borgefor noget, indestd for, b. sig ⟨Bó IH, 45⟩; ⟨Vi 1, 20⟩.
borgarhlið
n
borgport, ⟨Lo I, 5⟩, Fri, 16, ⟨SVI, 25⟩.
borgarhreysi
ussel, lille, borg; otommelfingereí Skrymers hanske, ⟨Lo HH, 5⟩.
borgarlykill
n
borgnogle, pl. (lukla) ⟨G IX, 23⟩.
borgarmaðr
  borgarmaður
m
eborgs indbygger, borger, ⟨Ger III, 35⟩, pl ⟨St V, 56⟩.
borgarmúr
m
borgmur, bjórs b. ⟨G IV, 1⟩ se bjór.
borgarstræti
1, gade, stræde i eborg (by), ⟨Skí 66⟩.
borgarturn
m
borgtår ⟨Skí 68⟩.
borgarveggr
  borgarveggur
m
borgmur, brúðar b. Kol, 3 er uforstdeligt; hele sætningeþar sebrúðar borgar (buðlungs borgar,. bæjar) vegg | berr (bar, berst) með (við) heita(hvítum) anda er uforståelig; er brúðar b—eg et “bundet navn? borginmóði, rav ⟨St VII, 66⟩, ⟨SV, 30⟩.
bǫrkr
  börkur
m
báru árborkr (se bára), is, ⟨Fr V, 28⟩. Jfr. ár-.
bǫrr
  börr
m
et slags træ, kuí kenninger for mand, vópna b. Skh VI, ⟨Bó X, 12⟩, stála b. ⟨Gri IH, 22⟩, ⟨St IV, 45⟩, málma b. ⟨Ger I, 24⟩, hjorva b. ⟨Sá V, 44⟩, darra b. ⟨Lo III, 36⟩, fleina b. ⟨Sá X, 8⟩, orva b. ⟨ÓlB V, 12⟩. 24, álma b. ⟨Gri IH, 37⟩, hjálma b. ⟨G V, 13⟩; seima b. ⟨La IX, 46⟩; þorna b. ⟨Så V, 5⟩.
botn
m
bund, hveðrungs b—-ar, jættens bund, hvad jætte(Hrungnir) stod pá, skjold; hveðrungs b—-a eldr, sværd, (jfr. hreyfir) ⟨St I, 8⟩ (helt sikker! er stedet ikke).
botstokkr
  botstokkur
m
berg eitt... b—Kkkýtar kalla Vǫ #11, 29; í sagaehedder ordet barnstokkr (eller mulig bran-, jfr. M. Olse Vols. s. 5. 6), soS. Bugge (Norr. sag. s. 193) sætter i forb. med sagnet oHljóð og Rerirs hustru, hvilket dog er noget tvungent; obotstokkr beror på forvanskning (soS. Bugge antog), forekommer noget tvivlsomt, meordet er i’ hvert fald dunkelt. Jfr. S. Bugge i ⟨Arkiv V, 39⟩—40.
bófi
m
slyngel; uvorreknægt ⟨Gr I, 29⟩; b—inargr, diusle knægt, ⟨Kr I, 72⟩; oehåjbo ⟨Gr IV, 24⟩, oebersærk ⟨St H, 60⟩.
bók
f
bog, oesagabog, gjörir só b-iinna ⟨Gr 1, 15⟩, vill það b—isanna ⟨Þr VI, 6⟩; b—a slekt er ’blot omskrivende for bækr, bøger eller boglige lærdomme; b—a lundar, lærde mænd, gejstlige, ⟨Dí IH, 25⟩.
ból
1, leje, bolig, oekrubba, egammel kones leje, ⟨Skh VI, 19⟩; oegravhöj eller dysse ⟨Gr VI, 17⟩, ⟨Gri I, 44⟩; — í kenninger, for guld, orma b. ⟨Gr V, 16⟩, noðru b. ⟨Hj IX, 3⟩, ⟨Ger VIH, 15⟩, ⟨Gri I, 51⟩, snáka b. ⟨Gri HI, 11⟩, ⟨St 1, 25⟩, linna b. ⟨Hj IH, 4⟩. 23, grettis b. ⟨Skí 71⟩, ⟨Lo H, 24⟩, ⟨Bó IX, 36⟩, ófnis b. ⟨Fr IH, 57⟩, ⟨Dá II, 9⟩, fófnis b. Ger H, ⟨Má IX; 17⟩, sófnis b. ⟨Má VI, 21⟩, skofnungs b. ⟨Fi IV, 38⟩; — for hav (so), síldar b. ⟨Gr IV, 57⟩; herheogsá lægis b. = lægir (mods. landið breitt) ⟨Jó III, 9⟩; b. krukku, Þjörnehi, ⟨Bj V, 8⟩; — orva ból ⟨Má IX, 59⟩ er dunkelt, hvad entemalæser ból eller bol (sagaegiver ingevejledning); — ⟨Ko 1, 4⟩ bör der læses bólinu (ikke bólsoudg.). — Jfr. linn-, snyrti-.
bólfimlig
adj
soligger bekvemt(for coitus) í sænge ⟨Bó X, 4⟩.
bólginn
adj
opsvulmet, ophovnet, reiði b., avrede, ⟨Þry I, 27⟩; b. dólgr, oehöjbo, ⟨Gri II, 51⟩; — ohavet, b—ialda ⟨ÓlA H, 8⟩, b=-iho ⟨St VI, 37⟩.
bólgna
(að), svulme op, b—ar upp braga foss, digtet (rimen) svulmer op, bliver til, ⟨G IV, 1⟩.
bólstaðr
m
gárd, ⟨Skh 1, 11⟩, ⟨Bó VII, 23⟩.
bón
jfr. liðs-.
bóndamúgr
  bóndamúgur
m
bondemængde, banderflok(ken), ⟨ÓlH 12⟩.
bónorð
n
frieri, bejle b: svanna, frieri til ekvinde, ⟨Skh 1, 41⟩, gera b. bert Vǫ I{I, 23, veita b., gá ind pá, ⟨SV, 24⟩.
bót
f
£, (bætr), bod, forbedring (aforskellig art), helbredelse, fá b. ⟨ÓlH 57⟩; hjálpa holdub. (usædvanlig udtryks), hjælpe folk, ⟨Má VII, 9⟩; ráða b. á, göre noget godt, finde udvej, ⟨Hj XI, 13⟩; sizt er b., fordel, ⟨Gr VIII, 63⟩; búnings b., hvad der bøder på (edårlig) klædedragt, ⟨Sk III, 55⟩; — bod for e dræbt, leggja bætr ⟨Þr I, 16⟩; — b—isára, i ’navnebinding Bó -VI, 5; þurfa kallmanns b., oet mandfolk, der forvandles til kvinde (hver 9. nat) og trænger til kønslig. omgang med emand ⟨Kr IV, 36⟩. Jfr. fodur(pl), harma-, hug-, lífs-, nafn-, yndis-; — knés-, olboga-.
bragð
n
bevægelse, ad b—i, straks, ⟨Gr VII, 30⟩, ⟨Fi 1, 41⟩, b—s, d. s., ⟨Pr IV, 61⟩, ad skommu b—i, hurtig, ⟨Vǫ IV, 32⟩; — adfærd, slikt eru b—i ⟨Skí 39⟩; handling, kallmanns brogd ⟨Gr VIII, 69⟩; pla hverfa ad þessu b—i ⟨Skh I, 19⟩; bedrift, ⟨Så XI, 27⟩ (effekt), i pl. heltebedrifter ⟨Ger VII, 26⟩; — slet handling, skarnstreg, bella b—i ⟨Gr H, 28⟩, ill brogð ⟨Gr V, 49⟩, ilsku h. ⟨Þr IX, 26⟩, jfr. beiskt b. ⟨Dí IH, 36⟩. — list, underfundished, brogð í efni ⟨Þry I, 13⟩, við b—a mátt ⟨Gri V, 11⟩, h ustyr, nærmest omskrivende, ⟨La II, 98⟩, ligesomed hoskildi = med brogðu ⟨Fi III, 17⟩; — bevægelse (I brydekamp) med benene, ⟨Lo IV, 8⟩, fótar b. ⟨Gri HI, 47⟩; — udseende, ⟨Skh V, 18⟩. 25. 28, ⟨Þry IH, 22⟩; — það muekki að fyrsta b—i, vel ’forste gang ⟨Þr VII, 15⟩. — bragrinbrogðulæstr Gei 7, 5, her synes b. at bet. versemål, dog er det muligt, at ordet tager sigte på rimernes — morsomme — indhold. Jfr. auga-, bernsku-, bleyði-, faðm-, feikna-, grimdar-, harka-, hvilu-, keski-, kyngi-, lóm-, lymsku-, mjaðmar-, orku-, snildar-, tafl-, tofra-, villu-, yndis-, æsku-.
bragðadrengr
  bragðadrengur
m
listig, underfundig, perso ⟨La ll, 65⟩.
bragðadrjúgr
  bragðadrjúgur
adj
der kamange slags list, rig på listige handlinger, oLoke ⟨Þry 1, 19⟩.
bragðaforn
adj
sofra tidlig tid har udført listige handlinger, underfundig, ojætteÞry IH, 14.
bragðafullr
adj
aðj, fuld alist, underfundighed, oBose ⟨Bó VII, 76⟩, oekongedatter ⟨Fi V, 58⟩.
bragðahirsla
f
(listige) planers gemme, bryst, ⟨Kr H, 1⟩.
bragðajall
m
’lístig jarl (jfr. smhængen), betegnelse for det mandlige le ⟨Bó VI, 31⟩.
bragðakall
m
listig, underfundig, gubbe, oklærkePrimas ⟨Kl V, 5⟩; b. enrauði, Odi ⟨G I, 2⟩.
bragðaklerkr
  bragðaklerkur
m
lístig klærk, oPrimas ⟨Kl HI, 5⟩.
bragðaleikr
  bragðaleikur
m
m; listig leg, listig adfærd, ⟨KI V, 9⟩, ⟨Bó IX, 50⟩.
bragðamaðr
  bragðamaður
m
(-mann), emand der forstár sig pá bragð (list el. drengestreger), ⟨Gr II, 17⟩; oetroldkyndig perso ⟨Fi VII, 25⟩.
bragðarlax
m
laks der bevæger sig stærkt, ⟨Bj V, 24⟩.
bragðaserkr
  bragðaserkur
m
’særk’ forfærdiget ved list, eskjorte med overnaturlige egenskaber, Bé HH, 81.
bragðasnekkja
f
med kunst bygget skib, ⟨Kr IV, 45⟩.
bragðasterkr
  bragðasterkur
adj
stærk í drabelige handlinger, bedrifter, ⟨Sá XI, 28⟩.
bragnar
m pl
pl, mænd, ⟨ÓlH 1⟩ osv.
bragningr
  bragningur
m
fyrste, konge, ⟨ÓlH 12⟩; b. vagna (Karlsvognens), gud, ⟨ÓlB V, 35⟩.
bragr
  bragur
m
digt, rime, ⟨Skh III, 1⟩, skýra b—g ⟨Grí III, 1⟩; b. skal falla, ende, ⟨Gr VIII, 69⟩, b. brogðulæstr (se bragð) ⟨Gei I, 5⟩,
bragsmíð
f
digtning (det at lave et digt), dedigtede rime, ⟨Dá II, 1⟩, ⟨Sǫ VI, 3⟩, ⟨G XI, 59⟩, ⟨La I, 2, IX, 5⟩.
brak
n
brage ⟨Kr VI, 42⟩. Jfr. kynstra-.
braka
(að), brage, knage, b. (hátt) í ⟨ÓlB III, 17⟩, ⟨Sá I, 34⟩.
braml
n
lar tummel, megegeskæftighed, ⟨Skh IV, 15⟩, ⟨Kl III, 21⟩.
bramla
(að), lave lar tummel, ekki lítið b. ⟨Skí 74⟩.
brandr
m
sværð, klinge, að rjóða b—d; — ild, flamme í kenning sværd, b. skjaldar ⟨SIII, 22⟩; sútar b. = sút ⟨Hj III, 40⟩; í kenninger for guld, hvor b. — ret usædvanlig — vel må bet. underlag, ’leje’, nodru b—ar ⟨Hj IX, 16⟩, fófnis b—ar ⟨Jó I, 44⟩; — skibets stav skeiðar b. ⟨Hj III, 49, VIII, 32⟩, ⟨Sǫ I, 4⟩, ⟨SII, 20⟩, snekkju b—ar ⟨Fr III, 58⟩. Jfr. eldi-.
brasta
(að), udfore (med iver), að hirðib—ar ⟨Bj V, 49⟩.
brattr
  brattur
adj
stejl, ode höje, steile, balger, b. sjór ⟨Skí 55⟩, b. geimr ⟨Gr VI, 20⟩, b. ægir ⟨Gr VII, 9⟩.
brauð
n
brød, brugt omad, føde i almlh. ⟨Gr V, 25⟩.
braut
f
vej, i kenninger, hav, laxa b—ir ⟨Fr III, 10⟩, nykra b. ⟨ÓlB IV, 14⟩; — guld, linns b—ir ⟨Fr V, 7⟩; adv., bort, í braut ⟨Vǫ IV, 47⟩, ⟨Fr IV, 6⟩, ⟨Sǫ IV, 27⟩, udeí ⟨Sá V, 1⟩, Jfr. leyndar-.
brautargengi
n
ledsagelse, hjælp, veita b. ⟨Bo II, 69⟩.
brautarglima
f
farlig, kraftig brydning, ⟨Gri II, 59⟩.
brádligr
  brádlegur
adj
öjeblikkelig (hørende til öjeblikket), nærværende, b—t kvei ⟨La III, 66⟩,
bráð
n
(1.) kuí forb. í b., for öjeblikket, nu, ⟨Sá VII, 34⟩, (egl. ntr. til bráðr udet, jfr. tó hol osv.).
bráð
f
(2.) bytte, føde, vorb. ⟨Vǫ IH, 17⟩, heit b. ⟨St VII, 51⟩, brytja b., slá folk ihjæl til fode for, ⟨ÓlH 41⟩, gefa b. ⟨Fr V, 38⟩. Jfr. villi-.
bráð
n
(3.) tjære, fúna undir b—i ⟨Þr VI, 36⟩.
bráðla (brálla)
adv, hurtig, straks, ⟨Sǫ I, 1⟩, ⟨Vǫ III, 26⟩.
bráðliga
  bráðlega
adv, hurtig, straks, ⟨Skí 194⟩, ⟨Þr X, 19⟩.
bráðna
(að), smælte, b. i sundr, smælte i stykker, blive til ingeting, ⟨SIV, 5⟩.
bráðr
adj
hidsig, ivrig, enb—i ⟨Gri I, 31⟩, verda h. við ⟨Hj II, 19⟩, med forsi b. ⟨G MII, 11⟩, flærdar b—i fu V, 7; í ⟨Gri IV, 22⟩ er b. uklart; gjorðiz eigi Gripssob., synes at bet. ’vreð, sá at halod være med at besøge S. — acc. sg. b—aadv, straks, ⟨Må VI, 67⟩.
brár
adj
trodsig, prått adv, tit og ofte, ⟨Skí 111⟩, ⟨Lo III, 31⟩, ⟨La IX, 108⟩; med kraft ⟨Ger I, 39⟩.
breda
⟨Gr VII, 27⟩: veit nú ei hvað b. skildi, er forMnskel; det ligger nær at antage, at det rigtige er bregða handle el. lig, medet lyder ikke naturligt.
bredda
f
stor kniv (anoget uformelig art), ⟨Kr Il, 27⟩, stór b. ⟨Gri V, 34⟩.
bregða
(brá), bevæge, b. kreppu, løsne, ⟨Skí 40⟩, b. kylfu ⟨Skí 170⟩, sebrygði í snjá, soomastak det, ⟨Gr V, 55⟩, b—az að hval, bevæge sig mod, ⟨Hj VII, 32⟩; hertil udtryk sob—az vid, gåre ekraftig bevægelse, ryk, ⟨Gr H, 13⟩; e—bregðr i ætt e—s, slægter epå, ⟨Fr III, 25⟩; obevægelse i brydekampe ⟨St HI, 46⟩; b. til edlis, gå efter nature ⟨Sk I, 33⟩; — ændre, forandre, b. sér við e—ð, ændre (emine), ⟨Skh IV, 21⟩, b—az reiðr við ⟨Þr X, 16⟩; b. e—í ná, göre etil lig, ⟨Ko II, 78⟩; — svigte, b—az vónir, forvæntninger svigter, ⟨Gr I, 45⟩, hvé b—iz pér ⟨Þr VI, 33⟩; b. trúleiks stéttir ⟨Ko I, 50⟩; b. trú (acc.) ⟨Sá IV, 31⟩, brá því, bred (sit ord), ⟨Fr II, 51⟩; udeblive, b—az e—⟨Fr V, 63⟩; — ende, göre ende pá, b. trega ⟨Skh Il, 13⟩, b. lífi ⟨ÓlB I, 27⟩, jfr. ⟨Þr V, 10⟩, rómu brá ⟨ÓlB V, 17⟩, b. svefni ⟨Vǫ VI, 7⟩; undribráz (sál. bör der læses) ⟨Skh IV, 24⟩; — bebrejde, b. e—e--u ⟨Fr V, 61⟩, b. e—frú. (dat) ⟨Hj IV, 12⟩; — upers. oindtryk, dreka brá við, blev stærkt bevæget, ⟨ÓlB V, 25⟩; — foretage, b. sér við bragð, ⟨Lo I, 5⟩, b. e—u, göre, ⟨Lo I, 19⟩; — omtale, oss mubrugðið við ⟨Gri IH, 59⟩; — afvige, b. ae—u ⟨Gri IV, 57⟩; — buvið því aldri ⟨Fr H, 15⟩ er uklart, bet. máske ’ændre, svigte? — part, brugðimeð flærð ⟨Fi VIII, 10⟩ bet. vel opfyldt a
breiða
(dd), udbrede, b. brauð, ’udbrede bredkager’, lave store fladbred (ved hjælp aetrind stok) Vǫ V,5 jfr. 10; — b. arma uháls, lægge sine arme o ⟨Skh H, 48⟩; bragnar breiddir noðru svelli, mænd omvundne, prydede, med guld, ⟨Hj H, 35⟩, b. skeiðr, lade skibene brede sig, ⟨Bj VII, 26⟩.
breiðr
adj
bred, omfungsrig, stor, b—:tt bjarg ⟨Gr VII, 9⟩, b. fetla linni (sværd) ⟨St V, 18⟩; b—ð und ⟨Gri VI, 9⟩; b. floti, sooptager stor plads pá see ⟨SV, 11⟩; b—tt var þess á milli ⟨Fr V, 24⟩ má bet. ’der var lang afstand mellem’, 9: der var stor forskel pá hvorledes kongeog dronningebehandlede ha(Fridtjov). Jfr. herði-, kynstra-.
breiðøx
f
bredøkse, ⟨Bj II, 18⟩.
brek
n
(mest í pl), trygle idelig bede(onoget; især börns tryglen), b. hafi sá er beiðiz (ordspr.) ⟨Bó IV, 45⟩.
breki
m
(stor) bølge, brænding, med sund b—a (ge), ved svömning gennebølgerne, ⟨ÓlB V, 28⟩, hafnar b., havnens, 2: søens, bølge, ⟨Sǫ IH, 21⟩; b—a hron vældig bølge, ⟨OIA II, 28⟩.
brekka
f
skrænt, i kenninger bruges det — jord, auðar b., kvinde, ⟨U III, 22⟩, ⟨SI, 49, V, 4⟩; menja b., d. s, ⟨G VII, 16⟩; brimla b—ur, søe OIB Il, 8.
brenna
f
(1.) brand, ild, Báleygs b., sværd, ⟨Ger VI, 31⟩.
brenna
(2.) (brann), brænde, flamme op, b—i á baki þeibeini, gid deres gæstfrihed må brænde depå rygge svie til de(fordi devar så ringe), ⟨Skí 19⟩, b. að glóðu omtr. = brænde ud, ⟨Skh VI, 18⟩, b. upp að folska, d. s., ⟨Skh VII, 19⟩.
brenna
(3.) (nd), brænde, opbrænde, b—du (konj.) vita, tændte, ⟨Þr Il, 40⟩, b—dr aboli ⟨Hj 1, 8⟩, brjóst var b=t ⟨GrH IV, 11⟩; — b--t gull, b—r seimr ÓIA 11, ⟨Skh IH, 10⟩, ⟨Vǫ I, 39⟩.
brennheitr
  brennheitur
adj
brændende hed, b—t åst ⟨Fi V, 36⟩; voldso b—tt strid (sorg) ⟨He I, 3⟩.
brennisteinn
m
svovl, ⟨Fi III, 37⟩.
bresta
(brast), briste, svigte, epig brestr lag, hvis det rigtrge tag glipper for dig, ⟨Skí 104⟩; briste, gå itu, ende, hrast ást ⟨Fr V, 16⟩, b—r bragr í sundr, ender, ⟨Skh H, 65⟩, brast óðr ⟨Gr VIN, 4⟩.
brestr
  brestur
m
brag, knage heyrði harðab---t ⟨Skí 152⟩, pl. 168; vópna b—ir ⟨Þr IX, 11⟩, b—ir gnesta ⟨Ko V, 15⟩; — brist, skár, ende (pá noget), æru b. ⟨Gr Ill, 11⟩, blíðu b. ⟨Skr 1, 48⟩, St Il 10, yndis b. ⟨Skh VI, 31⟩. Jfr. kæti-.
brettán
7alo., tretie p. bå i et navneskjul ⟨Gri VI, 58⟩.
breyja
(bråda), længes, føle længsel, ⟨Skh I, 9⟩; p. sårt ⟨St V, 10⟩; p. ad e—⟨Fr I, 50⟩, ⟨Ko VII, 23⟩; p. ameyju(for ad?) ⟨Gri II, 5⟩; — forblive, have ro, þ. á ståli ⟨Gri III, 16⟩.
breyskr
  breyskur
adj
skrobelig, mangelfuld, svigtende, mitt b—a vit ⟨Ger V, 67⟩.
breyta
(tt), indrette noget, fare fre handle (pá evis máde), b. svá ⟨Lo 1, 17⟩, ⟨Vǫ IH, 6⟩, ⟨Hj IX, 27⟩, GI, 47, ⟨Dí Ill, 16⟩, b. sér, oudforelseafforskellige lege, ⟨Ko IH, 38⟩. — breyttr bragr, ændret digt ( h. t. rimernes afvekslende versemål 2), ⟨Ger VIII, 63⟩.
breytiliga
  breytilega
adv, på mærkelig ændret vis, verda, fara b., okappe ⟨Sk IN, 49⟩. 51.
breytinn
adj
indrettende el. indrettet på ebestemt måde, afvigende fra det væntede, þótti b—ið mjog, meget mærkeligt, ⟨Bj III, 44⟩; openis under coitus ⟨Bó VI, 39⟩.
breytni
f
adfærd, handlemåde (især h. t. afvigelse fra det væntede, tilvante), bæta b. ⟨Gr VII, 53⟩; ⟨Gri IV, 29⟩; ⟨G XI, 10⟩; afveksling ⟨St IV, 35⟩.
bréf
n
brev, et stykke (skind) med skrift på, snjalt b. ⟨Sá V, 47⟩; á mjúku b—i, på et blødt (behageligt) skrivemateriale (stedet oplyser oenedskreveríma), ⟨Gri I, 5⟩. i brigða, adv, også brigdu (i hds.), egl. ge pl. abrigd, altid med adjektiver og adv., forstærkende, overmáde, b. væLo 1, 13, b. sterkr ÓLIH 16, b. stór ⟨St V, 57⟩, b. smá Gei H 22, b. margir ⟨Gri VI, 7⟩.b. ríkt ⟨Di II, 32⟩ (smhæng uklar), b. skjótt G VII 37.
brigði
n
afbrydelse, b. svefna, sövnloshed, ⟨Kr 1, 81⟩ (næppe averb. brigða).
brigðill
m
sværd (til bregða), ⟨Gri IH, 10⟩,St VII, 50.
brigðir
m
sværd (til bregða), ⟨Ger VIN, 27⟩.
brigsli
#1. pl, bebrejdelser, sannlig b. ⟨Hj X, 39⟩, b. og hróp ⟨Sá I, 17⟩.
brim
n
brænding, hav, b. Boðnar hafs, vel est bølge aBodns hav — skjaldedrikke digt, rime, ⟨Så X, 1⟩ (jfr. detræffende udtryksmåde her).
brimill
m
sælari, b—la vollr,. havet, BLII, 42, ba brekkur, d. s., ⟨ÓlB II, 8⟩.
brík
n
(brikr), bræt, fjæl, underlag, i kenninger, for skjold (efter jætte), Hrugnis b. ⟨St I, 9⟩, ⟨Sf III, 8⟩, Aurnis b—r ⟨St VII, 38⟩; — for guld, oglis b. ⟨St 1, 20⟩; — for kvinde, auðar b. Gr í, 9, ⟨Skh IV, 42⟩, ⟨Fr IV, 5⟩ bauga b. ⟨Jó I, 50⟩, hringa b. ⟨Hj XI, 51⟩, ⟨Má IN, 34⟩, menja b. ⟨Ger VII, 18⟩, ⟨Ko H, 31⟩, seima b. SVI, ⟨Ko 1, 17⟩, báru elda b. ⟨G VIH, 35⟩, b. báru djásns ⟨Dí IV, 5⟩, refla b. SKh VH, 21, falda b. ⟨St I, 14⟩, GX, 8, skarlats b. ⟨G VI, 24⟩, þorna b. ⟨Má IH, 36⟩, tvinna b. ⟨Di I, 36, IV, 2⟩; —for skjold, hvor, b. fungerer sovæg og lig, Óðins b—r ÓlB V, ⟨Hj VII, 38⟩, ⟨SI, 38⟩, Viðris b. ⟨Gr VM, 35⟩, Svolnis b—r StV, 43, Rognis b. ⟨BL I, 31⟩; Fróða b. ⟨Sá XI, 8⟩; Handis b. ⟨Dí I, 31⟩; — for skib, ægis b. ⟨Gr IV, 7⟩; — for e(jætte)kvinde, hellis b. ⟨Hj 111, 20⟩ (usædvanligt), — for eheks, galdra b. ⟨Fr HI, 2⟩. — 1 forb. falla b—u(hvis der ikke foreligger eforvanskning) synes b—uatværes. s. hronnu bunkevis, Má Vi, 47. — Í linna b. ⟨Vi I, 33⟩ er vist noget galt; linna kaikke være rigtigt, linnbeðs eks.; — bylgju brjót b—ar trglls ⟨Jó I, 41⟩ synes at mátte here samme mekenningeer forvansket; bylgju b. kunde være skib, meda er trolls overflodigt; snarest mátte der her antages at foreligge eguldkenning.
brími
m
ild, sorgar b., brændende sorg, Ú Vi, 1, elsku b. ⟨Ger VIII, 4⟩; alene findes b. í samme betyd ⟨Bj 1, 53⟩; — i kenninger for guld, sjávar b. ⟨Dí IV, 11⟩, lægis b. ⟨BI VII, 44⟩, kólgu b. ⟨Gr VII, 47⟩, ægis b. ⟨Gr IV, 62⟩, ⟨Vǫ V, 15⟩, hlé(!) b. ⟨Gr IV, 49⟩, fens b. Gr i, 33, Lumbardí linda b. StfV, 2; — for sværd, unda b. UW, 19; — bustar b. ⟨Lo IH, 10⟩ synes at være kenning ’hus’, mebetyd í b. er uklar; det samme gælder Sudra b. ⟨Kr VI, 58⟩, der åbenbart bet. digt, rime, hér synes b. at bet. drik el. lig (jfr.2 bjårsalr jotuns Brimir?).
brísi
m
ild, ⟨St VII, 81⟩.
brísingr
  brísingur
m
ild, ⟨St IV, 35⟩.
brjá
(3), strále, lyse, funkle, b—i semest (ljósið) ⟨Ko II, 49⟩, seþá b—ir eiblómguð eik Ko 17, 3.
brjóst
n
bryst, b—iheit, på ekvinde, ⟨Fr V, 9⟩; b. þrongt, beklemt bryst (hjærte), ⟨Gri V, 1⟩; sigrinþeira er settr iní b. þér, deres seir beror pá dit bryst (dikløgt), ⟨Bl VI, 15⟩.
brjóstheill
adj
bryststærk’, kraftig, modig (esåda soikke lader alt fyrir brjøsti brenna) så var b. br X,4.
brjóta
(braut), bryde, brække, b—az u tumle sig, anstrænge sig, ⟨Gr V, 48⟩; b—az við, sætte sig kraftig imod, ⟨Bj Il, 21⟩; — Þ. skikkju upp í fang sér, folde kappeud i (på) sit skød, ⟨Skh VI, 34⟩; b. lyndi sitt, bryde sit sind, 2: handle mod hvad manselv vil, G VIET, 60; braut eigi smæru brød mindre, 9: det var ikke mindre (2: end de 300 år), ⟨Sk I, 31⟩.
brjótr
  brjótur
m
bryder, deder slår i stykker, ødelægger, hyppigt i kenninger for mænd, efter våbe b. sverda ⟨Lo IV, 16⟩, ⟨St I, 29⟩, b. målma ⟨Fr IV, 24⟩, ⟨Hj VII, 5⟩, b. vépna B6 IX, 57, b. hjerva ⟨St VI, 11⟩, ⟨U II, 24⟩, b. stáls, stála, ⟨Sá III, 35⟩, ⟨Hj VI, 18⟩, ⟨Må II, 53⟩; b: spjåta ⟨La VIII, 25⟩, b. geira ⟨Fr IV, 11⟩, ⟨Bj IV, 11⟩, b. darra ⟨St VI, 41⟩, b. fleina ⟨Hj IV, 51⟩, XI; 31, b. nadda ⟨St V, 55⟩, ⟨Dá IV, 14⟩; b. kesju ⟨Lo IV, 17⟩; b. hræva teina Gr 4, b. benja seiða ⟨Gr II, 49⟩, b. fjornis flagða ⟨Gr VII, 17⟩; b. skjalda ⟨Gr II, 20⟩, br V, 32, ⟨Gei IV, 22⟩, ⟨Bj V, 29⟩, b. randa ⟨Skí 144⟩, ⟨Gr IV, 37⟩, b. ríta ⟨Gr VIL, 34⟩; b. þjaza þilju ⟨BI V, 27⟩, b. hjálma ⟨ÓLA 11, 32⟩, ⟨Hj X, 26⟩; b. spanga(?) ⟨Bó IX, 49⟩, b. orva ⟨Kr IV, 36⟩; b. Handis klæða ⟨He IV, 43⟩; — efter guld b. hringa ⟨BI VH, 5⟩, b. bauga ⟨Vǫ IN, 34⟩, ⟨G IX, 12⟩, b. auðar ⟨Þr IH, 35⟩, b. seima ⟨Gr V, 26⟩, ⟨St V, 27⟩, b. hodda ⟨Sá VI, 29⟩; b. fófnis skerja ⟨Vǫ VI, 25⟩, b. fófnis sanda La Í; 29, b. fófnis spanga ⟨La VH, 17⟩, b. orma valla ⟨Gr I, 16⟩, b. noðru stóls ⟨Gr VI, 51⟩, b. frænings fitja ⟨Dá 11, 43⟩, b. frænings foldar ⟨Jó Il, 8⟩; b. jotna mála, róma ⟨Hj IV, 36⟩. 45. 47, ⟨Ko H, 33⟩, b. bjarga grams máls ⟨Jó 1, 22⟩; — b. fens bríma ⟨Gr 1, 33⟩, b. fenja birti ⟨Gr VII, 23⟩, b. báru blossa ⟨Gr I, 4⟩, b. báru báls ⟨Ko VIII, 13⟩, b. hranna snæru ⟨St 1, 42⟩; b. mundar steina La 1/, 53. — Usædvanligt er b. brodda tóns (kampens) ⟨Fr V, 14⟩, b. hildar ⟨Dá IV, 47⟩; b. báru ess (skibets) ⟨Gr III, 15⟩. — bar bellings sveita ⟨Gr II, 50⟩ er vel at forstå so’blodets stangs (== spydeis) brydere. — b. báru svips ⟨Kr I, 54⟩ má være ’skil’, ’bølgens bevægelses bryder. — b. bylgju bríkar trolls Jó í, 41 er uforstáeligt, især trolls. Abs. synes b. at stá ⟨Bó VII, 19⟩. Jfr. auð-.
broddr
m
brod, pig, i denederste ende afenstav, Skt 11; pil, ⟨Fr IV, 22⟩, finskr b. ⟨OLA II, 21⟩, b—instælti ⟨Gr VII, 40⟩; i kenninger, b—a stridir, mand, ⟨Gr VII, 12⟩; b—a fjåk, kamp, ⟨SIV, 38⟩; girndar b., vellystens brod, ⟨Jé II, 3⟩; — istrs b., istrets, fedtets, brod, spids, ⟨Gri V, 23⟩; — b—u ⟨Sǫ V, 13⟩ er vel feil björtu —(bauga) b. ⟨Sá IX, 46⟩ er vel fejl (bauga) brjótr.
brǫgðóttr
  brögðóttur
adj
listig, rænkefuld, ⟨La VI, 13⟩; — kunstfærdig (lavet), b—tt dyr ⟨He II, 37⟩.
brǫgðuligr
  brögðulegur
adj
listig, mærkelig, b—g breytni ⟨Ger IV, 6⟩, b—t var, mærkeligt, ⟨Fi V, 47⟩.
brokka
(að), hoppe, trave (nu mest ohestenes trav, mindre stærk fart), omunkene ⟨Di III, 27⟩.
brosa
(st), smíle, b. á móti ǫllu, smile til alt, ⟨Skh I, 18⟩, b. hvítutonnu ⟨Vǫ V, 29⟩.
brosligr
  broslegur
adj
sokasmiles ad (mindre stærkt end latterlig), b —g læti, morsoopførsel, ⟨Bj 111, 46⟩.
brosma
f
kendes ikke í andebetyd end sonavpá brosme(etorskeart), medenne synes ikke at give nogemening í Boðnar b—u heims Gr I, í, der má indeholde ekenning for “skjaldedrik, digtning (jfr. Boðn1). Sperbers tolkning ⟨Arkiv XXVI, 271⟩ er ikke fyldestgörende.
brot
2, brud, brudstykke, (stykkerne aet sandersláet skib), ⟨Má IX, 7⟩; sigla til b—s ⟨Sá X, 66⟩; —fold, (pá ekappe) ⟨Sk HI, 69⟩; — b—s í ⟨Jó I, 18⟩ kaforbindes med foranstáende hlífar og kunde bet. ’kamp’, meteksteer næppe rigtig, jfr. hlýr. Jfr. fjor-, skjaldar-.
bróðir
bræðr ( eks. ⟨Gr VII, 56⟩), broder, fálu b., jætte, ⟨Hj II, 18⟩. — brodur ⟨Gr VII, 23⟩ er galt, máske bylgju el. báru, Viðris víðis bylgja vilde være “digtning og passe godt i sammenhænge Jfr. fóst-, móður-, skóla-, stoltarog eingabræðr. É bróðurdóttir, broderdatter, b. Býleists, Hel, dade ⟨Yo H, 39⟩.
bróðurson
m
brodersö ⟨Þr III, 6⟩.
brók
f
(brækr), buksebe bukser, knept er b. at beini ⟨Vǫ HI, 32⟩.
brugga
(að; ældre bryggva), brygge, b—að ví(odigtet) ⟨Sá II, 53⟩, b. Veneris dregg ⟨Bó VI, 2⟩, b. Viðris gíl, digtninge rime ⟨Gri IV, 2⟩, b, Berlings ví d. s., ⟨St I, 1⟩; — overført, brygge, udpønse noget, b. brogð ⟨Bl VI, 39⟩, jfr. ⟨Så VII, 55⟩; b. blíðu brest, bevirke, ⟨Skh I, 48⟩,
brum
n
bladknopper, ⟨Lo H, 36⟩; visku b., blot omskrivende viska ⟨Kr II, 56⟩.
bruna
(að), styrte, fare, fre især oskibe, br IV, 1, ⟨Bl I, 43⟩.
brunnr
m
brønd, kilde, b—a eisa, guld, ⟨Gr IV, 25⟩; hnýðings b., har, ⟨Fr IH, 16⟩; fræða b., kilde med kundskaber (digtningsstof), ⟨Ski I, 1⟩; visku b., omskrivende Ffviska, ⟨Má 1, 23⟩; kenning for Þryst(?), DLIV, 1, ráða b., d. s. (eller blot omskrivende), ⟨Kl IM, 20⟩. Jfr. skírnar-.
brutt
adv, bort, ⟨ÓlB V, 29⟩, ⟨Hj IV, 45⟩, ⟨Bj IV, 56⟩; í b—u ⟨Bj VI, 13⟩, ⟨G IX, 22⟩.
brú
f
bro, underlag, (i kvindekenninger) bærerske, — i kenninger, for ar eglis b. ⟨Gr VIII, 52⟩; — for guld, orma b. ⟨Hj X, 13⟩, grettis b, ⟨G I, 13⟩, linna b. ⟨SI, 23⟩, ⟨Bi II, 11⟩, svófnis b. SHH, 21, Svolnis b. ⟨BL I, 60⟩, fófnis b. ⟨Ko 1, 21, VI, 31⟩, hraunþvengs b. ⟨Bl I, 16, H, 7⟩; — for hav, kembings b. ⟨ÓLA 1, 24⟩, laxa b. ⟨Þr IV, 33⟩, fiska b. ⟨St V, 20⟩, — for skjold (efter myteoHrungnir), Hrungnis b. ⟨GrH IV, 4⟩, skilfings b.* 87 IH, 40, fjolnis b. ⟨BL VI, 53⟩ (det er sooher i de 2 sidste expl. forelå esammenblanding aOdiog jætte), — for kvinde, hringa b. ⟨Gr VI, 26⟩, ⟨Hj XI, 9⟩, ⟨U I, 27⟩,.SVI, 49, bauga b. ⟨Vǫ V, 15⟩, auðar b. ⟨Fr H, 44, IH, 6⟩, ⟨Hj XI, 26⟩, ⟨SVI, 32⟩, vella b. ⟨Skí 121⟩, St, 30, Úl, 18, seima b. UT, 11, ⟨SVI, 5⟩, menja b. ⟨GrH 1, 8⟩, linna lautar b. ⟨Vǫ V, 74⟩, linnbóls b. ⟨Hj I, 43⟩; kyrtla b. ⟨La HI, 16⟩, ⟨Bó VI, 28⟩, ⟨Fi VI, 44⟩, gullhlaðs b. ⟨Gei IV, 24⟩, ⟨La HI, 19⟩, skallats b. ⟨G 11, 3⟩, ⟨Má 1, 24⟩, þorna b. ⟨Skí 113⟩, ⟨U HH, 38⟩, ⟨G VII, 25⟩, ⟨Di I, 31⟩, falda b.Bó IX, 24; spjalda b. ⟨Hj VII, 45⟩, refla b. Skh Ví, 32, KI FH, 13; lauka b. ⟨La III, 33⟩, :Bó IV, 2. Jfr. silki-, stein-.
brúðarátt
f
falla í b. má vist bet. s. s. falla í móðurætt, falde til jorde lade sit liv, ⟨Bj V, 11⟩.
brúðarbekkr
  brúðarbekkur
m
brudebænk, sitja á b—kk ⟨Bó I, 27⟩.
brúðarhús
n
brudehus, gá til b—s ⟨Sá VIII, 29⟩.
brúðarmál
f pl
1. pl, brudeord, kvindetale (lefter), brigð eru jafnab. ⟨Bj IV, 3⟩.
brúðhlaup
n
bryllup, drekka b. ⟨Vǫ H, 29⟩, veita b., holde bryllup, ⟨G VIII, 61⟩.
brúðr
f
brud, kvinde (i almlh.), b—a hagr ⟨Gr VI, 12⟩; snóta b., brudeblandi kvinder, ⟨Bó IX, 62⟩; í kenninger, for jorde b. Óma ⟨Lo III, 40⟩, Fjölnis b. ⟨La IX, 44⟩, — for jættekvinde, b. Svórangs ⟨St V, 26⟩, b. viggja ⟨St V, 13⟩; — for belge, ægis b—ir ⟨Fr IN, 2⟩; — for Jomfru Maria, himna b. ⟨Dá HV, 11⟩. Jfr. eigin-.
brúk
n
tang (kastet op pá stranden), ⟨Þr IV, 47⟩.
brún
f
bry láta síga þungar brýn ⟨Lo I, 21⟩. Jfr. augna-.
brúnalag
n
brynenes for udseende, ygldr mjog til b—s ⟨He I, 34⟩.
brúnn
adj
bru mörk, eb--a nátt ⟨ÓlA I, 35⟩, ⟨GrH KE 5⟩; eð b—a eitr ⟨Bl IV, 11⟩.
brúsi
m
buk (í ældre sprog), björ ⟨Gr VH, 12⟩; — jættenav ⟨Þry II, 22⟩; — myrkra b., oeånd fuld aondskab, ⟨Di III, 33⟩.
bryðja
f
jættekvinde, ⟨Skh V, 33⟩, ⟨Bó VII, 57⟩; bu þoll synes at bet. det samme, ⟨Hj II, 48⟩;—í kenning, for sind, b—u vindr ⟨Fr V, 59⟩, for okse, lurka b. ⟨Bj III, 52⟩.
bryggja
f
(1.) brygge, bro (jfr. brú), tófnis b., guld, ⟨Gr I, 3⟩, ⟨G III, 46⟩; b. fófnis skíða (guldets), kvinde, ⟨Bj I, 25⟩. — ab—u valdi ⟨Dí III, 4⟩ er uforståeligt.
bryggja
f
(2.) brygning, det bryggede ol (abrugg, jfr. no. bryggju ketill, bryggjuker, Fritzner), Durnis b—ú tunna, ionde med dværge-bryg, -el, 9: skjaldedrikke ⟨Sá II, 37⟩; Bolverks gl ab—u(v. Í. á b—u) spent ⟨Ko V, 51⟩ må høre hertil, aer í hvert fald rigligere end á, spent = udgivet, udredet abrygninge(det bryggede), hvis ikke b. her skal betegne beholdere
brynja
(1.) (að), udstyre med, ifere, brynje (panser), b—að fólk ⟨G VI, 26⟩; b—aðr hestr, blakkr ⟨Fr V, 56⟩, ⟨St II, 5⟩.
brynja
f
(2.) brynje, í ekenning for mand b—u hess (s. d.) ⟨Bó IV, 43⟩.
brynjurokkr
  brynjurokkur
m
brynjekjortel, (s. s. vápnrokkr, mht. wapenroc; se Falk, Waffenk. s. 183), ⟨ÓlH 20⟩, ⟨Gr VIII, 49⟩, ⟨Hj V, 31⟩, ⟨BL II, 41⟩, ⟨Kl IV, 24⟩.
brynjuserkr
  brynjuserkur
m
vistnok s. s. brynjurokkr, brynjekjortel, ⟨Sá III, 22⟩.
brynna
(nt), fore til brønds, vande, b. hesti (her openis) ⟨Bó IX, 24⟩.
brynþvari
m
eslags spydøkse (jfr. beskrivelsei Egilss. s, 166, Falk, Waffenkunde s. 80), ⟨Gri I, 33⟩, soegennav ⟨St V, 24⟩.
bryst
n
= brjóst (pávirket ada.), í rifindes denne for ⟨Þr IV, 6⟩, ⟨Kr I, 25⟩, (klókr í b., her dat.), ⟨Fi IV, 20⟩; úr b—i ⟨Hj XI, 24; jfr. VI,.20⟩. Jfr. snildar-.
bryti
m
bryde, forvalter, (soforestár maduddelingen), í ordspr. sá þykkir b. vestr osv. ⟨Má I, 62⟩.
brytja
(að), senderlemme, slá ihjæl, b. e—⟨Hj VII, 36⟩, ⟨Bó IV, 35⟩, b. niðr berserki ⟨Bó I, 29⟩, b. ná ⟨Ger VII, 45⟩, b. bráð fálu hesti ⟨ÓlH 41⟩, b. vargi lýði ⟨ÓlB I, 9⟩, b. e—fyrir varga ⟨St III, 8⟩, b. ei smátt ⟨Gri IV, 41⟩.
brytknífr
m
kniv til at skære kød (dyrekrop) í stykker (slagterkniv?), ⟨Kr I, 28⟩.
bryttrog
n
kodtrug (trug med kedstykker), b. stór ⟨Þry II, 8⟩.
brýna
(nd), hvæsse, skærpe, b. ljá ⟨Skh VII, 48⟩, b—dr mækir ⟨Sǫ II, 14⟩; — sætte, trække, skib på land, b. skeið aflæði ⟨Fr III, 53⟩, b. skipuupp ⟨Þr IV, 4⟩.
bræða
(1.) (dd), abráð tjære, bræddrstastrengr ⟨Gri I, 32⟩, ⟨GrH III, 11⟩.
bræða
(2.) (dd), abráð give fode, b. hrafni átu ⟨Bl III, 36⟩.
bræði
f
hidsighed, vrede, med b., í vrede, ophidselse, ⟨Gri II, 24⟩, varaz b. ⟨Þr IX, 16⟩. Jfr. kynstra-.
bræðir
m
fodegiver, b. vargs, mand, ⟨Gr VII, 69⟩.
bræðralag
n
broderforbindelse, fostbredreskab, binda b. ⟨St I, 29, IV, 30⟩, ⟨Hj 1, 59⟩, ⟨GrH II, n⟩, ⟨Ko I, 37⟩.
bræðratrú
f
= bræðralag, fostbroderskab, binda b. ⟨SIV, 32⟩.
buðlungr
  buðlungur
m
konge, oftere eks. ⟨Gr VIH, 62⟩.
buga
(að), egl. at frembringe bugr, böjning, vigetilside, trans. b. okkr báða, overvinde, ⟨Bj MI, 24⟩; inir. b. ad strida, svigie til at, ⟨Skh V, 42⟩; b—adi alt, alle svigtede, flygtede, ⟨Gri IV, 49⟩.
bugnir
m
skjold (egl. “dehvælvede’), ⟨Gri IV, 30⟩, ⟨La IX, 20⟩, ⟨Sá X, 34⟩, ⟨Fi I, 18⟩.
bugr
  bugur
m
båjning, bugtning, aka e—á bug, tvinge etil at vige til side(og derved bevæge sig i ehalvkres), overvinde, ⟨Di II, 39⟩.
bukkr
  bukkur
m
buk, oTors bukke, ⟨Lo I, 20⟩.
bukl
n
skjöldbukkel, synes brugt oskjoldet selv ⟨Fi VIH, 26⟩.
bumba
f
fromme. b. bariog þeytt ⟨Sk I, 42⟩.
bundin
n
neg, bundt, knippe, synes at foreligge ⟨Vǫ V, 1⟩ í hróðrar b. (jfr. hele sammenhængen).
bupp
n
skrig, hyl, reka upp b. ⟨Bj IV, 13⟩ og ⟨Skí 163⟩ v. l.
burdr
m
foster (i moderlivet), ⟨Vǫ II, 44⟩, Jfr. af-, at-, fram-, líkams(pl).
burðstǫng (bur-)
  burðstöng (bur-)
lanse, ⟨Ger V, 45⟩, ⟨Sá XI, 23⟩ (jfr. ríða á burt, mht. buhurt osv.). : burðugr, ahöj byrd (velbyrdig), b. herra St I, :72, ⟨Kl III, 46⟩, b. man ⟨La VIL, 21⟩, b. jall ⟨Bj 1, 20⟩, b—t fljóð ⟨Skh 1, 25⟩, (pl) ⟨La 11, 16⟩, b—t ví ⟨Bó 1, n⟩, bar frúr ⟨Fi II, 17⟩, jfr. ⟨Gri IV, 31⟩; — udmærket, b—t bú ⟨Gr IV, 56⟩, b—t merki ⟨Ger VIII, 49⟩, b—t ví ⟨Ger I, 25⟩.
burgeis
m
(fra eng. burgess), egl. borg-mand, borger, stormand, mægtig mand, b. ríkr ⟨Bó II, 48⟩, ⟨Bj III, 20⟩ (her tilföjes: bænda jafni), bóndi ríkr b. líkr ⟨Sk IV, 35⟩; bóndi er b. mátti heita ⟨Gri I, 13⟩; oHrómund ⟨Gri II, 64⟩, habruger ordet osig selv ⟨V, 20; ⟨Sk 1, 55⟩⟩.
burr
m
(ar), sö Herjans b., 2: Tor, ⟨Þry I, 6. 8⟩, Fjalnis b., d. s., ⟨Þry I, 1⟩, Nálar b., Loke, ⟨Þry H1, 12⟩.
burt
(1.) adv, bort, ⟨Gr I, n⟩, ⟨ÓlB I, 13⟩; áb. ⟨Gri I, 20⟩, ⟨Gr VI, 49⟩; b—u ⟨Gri VI, 17⟩.
burt
(2.) 1(?), í forb. ríða á b. oridetil kamp, ⟨St I, 39⟩.
burtferð
f
bortrejse, ⟨G I, 35⟩, ⟨Fi V, 4⟩.
burtreið
f
ridetil kamp (turnering), ⟨Má I, 13⟩, ⟨Dá I, 19⟩, vist ogsá ⟨Sá VI, 29⟩.
bust
f
tagryg, (pd selve gavlen), ⟨SI, 17⟩, b—a hjortr, hus, ⟨ÓIA II, 10⟩, b—a salr, d. s. (meingegod kenning), ⟨Hj X, 16⟩, bar brími, d. s. (jfr. brími, vistnok ved tankepá bjórsalr er Brimir heitir Vspá 37), ⟨Lo HI, 10⟩.
1, bo (gård med alt tilbehør), setja b. ⟨Gr I, 6⟩, þrettáb. (í enavnebinding) ⟨Gri VI, 58⟩; — kvæg, ⟨Gr VI, 50⟩. Jfr. heiðrs-, rausnar-, stór-.
búa
(hjó), bo, have ’siplads, býr þar næst ⟨Skí 75⟩, — b. u rære i besiddelse a nære, lengi býr ubarna ky ⟨GV, 50⟩, b. uflærðir, ponse pá, ⟨La IX, 37⟩, b. ulistir ⟨KL V, 42⟩; — indrette, ordne, anbringe, b. uskó á belti ⟨Skí 39⟩, b. til ferju, istandsætte, ⟨Skh V, 42⟩, b. ferð heilmu10 1, 10, b. ad e— behandle, ⟨Skí 127⟩; — súrt bjó undir, ið bagved, stak derunder, ⟨Þr X, 9⟩; part. búin rede til, b. að (gera) ⟨ÓlH 8⟩, ⟨Skí 158⟩, ⟨Gri I, 26⟩, b. til e—5s ⟨Skí 15. 28⟩, b. til hafs ⟨Skh H, 9⟩, b. á e—3 Dá I 1; b. til fóta og handa, fuldkommerede til, ⟨Gr VIII, 56⟩; udstyret, b. með hjarta prýði UV, 13; búiróma, kamp í anmarch, ⟨Kl V, 5⟩; e—er búið að, eer lige ved at, ⟨Gr, 23⟩; — ifort, búií skart ⟨Fr H, 28⟩, — udstyret med pragt aeeller andeart, búið hlýr ⟨ÓlA I, 11⟩, búirít ⟨Fi I, 3⟩, búihlí ⟨Gri IV, 36⟩, búnar gerðar ⟨St I, 5⟩, búið geðs lægi (bryst), gár snarere pá det ándelige end klædedragte ⟨ÓlA I, 12⟩.
búð
f
bod, ⟨Skh VI, 39⟩, halda e—b., give plads, bolig, i ebod, ⟨Þr X, 11⟩; — í kenninger, bylgju b—ir, havet, ⟨Fr III, 2⟩, brimla b—ir, d. s.,, ⟨Dá I, 37⟩, humra b., d. s,, ⟨Dá II, 43⟩. Jfr. her-.
búðarlið
n
mandskab í (samme) bod, ⟨Þr VIII, 34⟩.
búðarmaðr
  búðarmaður
m
mand i (fra) ebod, pl ⟨Þr IX, 25⟩.
búðarnautr
  búðarnautur
m
bodfælle, ⟨Þr VIII, 33⟩.
búðarstaðr
m
bod-sted, et sted, hvor bod er eller har været, ⟨St II, 60⟩.
búði
m
ild, (abúð, jfr. seti aset), b. Herjans hallar, sværd, (Herjans holl = Valhal, her særlig taget, 2: skjolde), ⟨Dá IV, 50⟩.
búfinnar
m
pl., bo-Lapper, bosatte Lapper (Finner), í Finmarke b. argir, sotrolddomskyndige, ⟨ÓlH 30⟩.
búi
m
mi, egl. beboer, bonde, findes i pl. ⟨Bó V, 27⟩ í Buslas forbandelse i forb. med bergrisar, hvoradet er klart, at med ordet menes onde, overnaturlige væsner (huldrefolk el. lig); ordet er iøvrigt taget fra selve Buslubæ(jfr. Lex. poet). Jfr. haug-. búkall, bonde (snarest í noget ringeagtende betyd), ⟨Sǫ H, 15⟩.
búkr
  búkur
m
bug, krop, b. var mjåkr, underlivet, ⟨Fr V, 9⟩. Jfr. manna-.
búmaðr
  búmaður
m
bonde, pl. ⟨Kr VII, 58⟩.
búningr
  búningur
m
dragi, udstyr, leikara b. ⟨Sá VII, 26⟩; især okvindedragt, ⟨Þry I, 9⟩, ⟨G VIN, 29⟩.
búnki
m
defastsurrede ladning (i et skib), ⟨Skh IV, 19⟩, ⟨G XII, 50. 72⟩.
búr
jfr. klæða-, úti-.
bústaðr
m
bolig, ⟨Má IV, 39⟩.
bútr
  bútur
m
stykke aet træ, ⟨KLIV, 15⟩; fræða b. ⟨Bó X, 6⟩ bet. vel eenkelt rime, hvis ikke fræða b. er blot = fræði, digtning.
búverk
n
pl, husgærning, arbejde, især kvindens, på gårde vinna b. médur sinnar (iro) ⟨St I, 44⟩.
búza
f
et slags skið, hovedsagelig handelsfartöj, (se heroFalk, Seewese110—11), ⟨Gr IH, 55⟩, ⟨Skh II, 9⟩, ⟨Kr III, 42⟩.
búzusveinn
m
mand pá ebúza (skib), eaet (sádant) skibsmandskab, ⟨Gr HI, 42⟩.
bygd
f
bygd, bolig, hjartans b., bryst (eller blot omskrivende hjærte), ⟨La VII, 1⟩. ⟨Sá IX, 42⟩; fiska b., havet, mei e’navnebinding’, ⟨Bó VII, 78, IX, 65⟩.
byggja
(gð), bygge, bo, intr. bo, hér á landi b—i ⟨Skh I, 6⟩; trans. b. stavære stavnbo, ⟨Gri I, 11⟩, b. eina hvílu ⟨St II, 37⟩; b—az upp, blive opbygget, ⟨Gr V, 1⟩; lave, forfærdige, (endogsá) b. skikkju ⟨Sk III, 20⟩.
bykkja
f
(sooftest skr. således, med y; jfr. no. bykkje), egl. tæve(hund), mefindes hovedsagelig kusoskældsord, omænd, ⟨Þr IV, 64⟩, ⟨G IV, 53, XII, 05⟩, ⟨La II, 101⟩, ⟨Fr IM, 56, IV, 38⟩, b—jablauð ⟨Kr HH, 12⟩, og i udtrykket b—ju stakkr (dette blot omskrivende) ⟨St III, 3⟩; oLoke, ⟨Lo I, 9⟩, otroldkvinder, ⟨Fr I, 38⟩, ja oUdgårdslokes ’kat ⟨Lo III, 38⟩.
bylgja
f
bolge, í kenninger, for blod, unda b. ⟨Vǫ IV, 23⟩; — for guld (meget sjælden), noðru b. ⟨Bó IV, 23⟩; øl, drik, hvítings b. ⟨St H, 34⟩, ⟨ÓLA H, 12⟩, ⟨Ko IV, 38⟩, onnur b. aHárs horna sjá, oerime, ⟨SII, 37⟩.
byrðingr
  byrðingur
m
skib, især til handel og transport, (jfr. Valk, Seewese111—12), ⟨Gr VI, 20⟩. byrdingsmadr, mand på ebyrdingr (s. d.), pl. ⟨Bj TIL, 19⟩.
byrðr
f
byrde, glæpa b. ⟨Þr V, 40, VII, 17⟩; b. axlar, hoved (synes at være no, subj. til beit) ⟨Vǫ V, 34⟩; reiði þungri b—i ⟨Vǫ I, 58⟩ er næppe rigtigt, b—i no(?) ebyrde atung vrede (2); — hoved, b. barns ⟨OlA III, 12⟩. Jfr. óska-, totra-.
byrgi
n
indelukke, heg tanna b., munde ⟨Gr VI, Sti⟩, prætu bh. d. s, ⟨Fr IV, 67⟩.
byrging
f
Indelukke, b-ivar eigi trú, var ikke koll (nok), ⟨Gr VI 50⟩.
byrgir
í b. rasta (sml, hjóðr), ⟨DEN, 26⟩; der má her forellgge eforranskniug bylgju Insta? byrgja, (Að); lukke Inde, fukke for, hb. inni e-Sá IP, AK, hb, hjord, drive kræget I hus, ⟨Gr I, 44⟩; — ofte oerlmes afslutnlug, b. Viðris varra tjori visku hollu Er MH. AÐ, h. Boðnar laug bragða steins í hollu ⟨BI VII, hó⟩, h. Byrllada beinagjald niðr í sagnar tjald ⟨St III, 50⟩.
byrja
(að), begynde, b. ferð ⟨ÓlH 12⟩, b. upp ferð ⟨Þr PL, 47⟩: berette, udbrede, b. ilt ue—⟨Kr IV, 58⟩; — símumsig, því b--ar oss, ti det sömmer sig for os (mig), ⟨Hf} VIN, 1⟩ (anderledes synes ordene ikke at kunne opfuttes, hvis de er uforvanskede).
byrla
(að). blande, ved blanding at tilberede drikke skernke, byllag fylli Bjorgólfs, jeg tilbereder (el. skænker) skjaldedrikke ⟨Fr V, 3⟩, byrlig Sónar sund ⟨ÓlB V, 2⟩;h uð ví ⟨Hj IV, 49⟩.
byrlari
m
skænker, mundskænk, synes at bet. horn? ligefre ⟨Pry III, 16⟩.
byrr
m
(s og jar), medbör, vind, í kenninger for sind, fálu b. ⟨Dí II, 17⟩, Leiknar b. ⟨Sá VIII, 1⟩, Beslu b. ⟨St V, 3⟩, — for kamp, Viðris byrr ⟨Sk I, 2⟩. Jfr. óska-, virta-.
bysja
(busta), strømme med kraft, hjartablóð byss uþjóð ⟨ÓlB IV, 15⟩.
byskupsmát
n
skakmat ved hjælp a’biskopper’, 9: løbere ⟨Må II, 48⟩.
byssa
f
bøsse, b—askall á borðu(skibsiderne), ⟨G XII, 19⟩.
bysta
(1.) (st), beysta, slá, ýmsa hefr þú byst og bart ⟨Skí 190⟩.
bysta
(2.) (st), byrsta (aburst), egl. forsyne med börster, göre vred, mest í med., b—az, blive vred, blive voldso ⟨Ko VI, 47⟩, styrr var bystr ⟨ÓLlB V, 3⟩.
bystr
  bystur
adj
(kaogså opfattes sopart. til foreg.), egl. forsynet med bu(r)st, sál. í holl var b—t með frænings voll (guld), ⟨Ko VI, 18⟩, ellers kui betyd gru voldso H. bystr ⟨ÓlH 8⟩, b. og reiðr ⟨ÓlH 45⟩, b. og óðr ⟨Þr X, 15⟩, reiði (dat) b. Hj IV, b—t él spjóta E JE, st.
bytta
f
øsekar, dýfa b—u ⟨Gr III, 51⟩,
býr
m
bygd, by, gárd, breiðr b. ⟨Gri VI, 17⟩, b—inallr bran ⟨St IV, 36⟩, í bý ⟨ÓlA I, 18⟩, ⟨Gri I, 44, III, 43⟩, uborg og bý ⟨Dí H, 6⟩; — i kenninger, for bryst, hyggju b. ⟨Gr VIH, 43⟩, visku b. ⟨GrH I, 4⟩, hjarta b. ⟨Skh IH, 1⟩, ⟨G V, 24⟩, og vist ogsd ⟨La VI, 30⟩ (hds. hiartad y), grímdar b. B! VH, 30, svefna b. ⟨Má VIII, 1⟩, hljóða b. ⟨Dí I, 7⟩ (dette má dog vist være det rigtige); — for hoved, heila b. St VII 49.
býsn
7. pl, viðunder, noget der (ved síusædvanlighed) overrasker, með b—usvó, med sádavoldsomhed, ⟨Þry Ill, 9⟩; ge (pl) bruges hyppig forstærkende, med subst., b—a kall (ráb) BL IV, b—aspjall /tale) ⟨Kr I, 5⟩, b—a skomBó 11, 29, b—a svími ⟨Bó VII, 31⟩, b—a vegir, lange og farlige veje, ⟨Bó VI, 70⟩, b—a brogð ⟨Kl H, 28⟩; — med b—a reiðr ⟨Gr I, 36⟩, b—a digr ⟨Þry II, 3⟩, b—a hár ⟨Lo I, 30⟩, b—a sterkr ⟨Bø II, 49⟩, b—a móðr ⟨Bó HH, 27⟩, b—a stirðr Bó V, :10, b—a kaldr ⟨Bó VIN, 22⟩; — med adv, b—a hátt ⟨Hj VI, 25⟩. For til Bó synes at have haft forkærlighed for. dette ord.
býta
(tt), uddele, give, (fra mnt. búten), med dat. b, auði ⟨Gr VII, 38⟩ og da vist b. orma stræti ⟨Gr VII, 33⟩, b. Sauðungs máli ⟨St I, 10⟩, b. hofði við (b. her næppe ’bytte) ⟨Má VI, 30⟩, b. ongu (í móti) ⟨Kl I, 19⟩, ⟨BL V, 41⟩, b. trygðuBj VH, 35, b. stóru(dette dog adv) ⟨Má I, 56⟩; — med ace. b. þing ⟨Skh HH, 35⟩, b. byr ⟨St V, 13⟩, b. bugni ein ⟨Gri IV, 30⟩, b. ófnis palla ⟨Gri Hl, 64⟩ (jfr. ⟨Bj I, 14⟩), — udstyre, hofuð býtt með bléma ⟨Sǫ III, 19⟩.
býtir
m
uddeler, giver, i kenninger for mand, b. gulis ⟨Skh IV, 6⟩, ⟨Må IX, 51⟩, b. måla ⟨Må IX, 42⟩, b. snåka jarðar Skh 1, b. (pl) ófnis láðar ⟨Skh I, 16⟩, b. dynu linna ⟨St VI, 29⟩, b. (konj.) Draupnis sveita ⟨Vǫ II, 41⟩; b. stáls ⟨Gr VI, 31⟩, b. skjalda St 71, 28; b. oldu hrips (sál. snarest) ⟨Kr I, 54⟩; b. skrúða ⟨Bj V, 13⟩.
bægja
(gd), stå (fjendtlig) imod, hindre, undertrykke, hræsla bir eGr VH, 9; jfr. ⟨La III, 88⟩; b. e—frá brúður rækt ⟨Skh IV, 38⟩; b--az vid e— yppestrid med e ⟨Fr 11, 40⟩.
bæli
1, føje, opholdssted, oegravhöj, b. Þráins SIN JÁ
bænarataðr
m
— bæ bö anmodning, b. er fullu tyldr, ønsket er Hlfulde opfyldt, ⟨KL V, 52⟩.
bær
adj
(1.) egl. soka(bör) bæres, b—t í gjald, røret (ll, antageligt sobetalingsmiddel, br VIII, 16; var Íó bt, det blev berettet, fortalt, br V, 23.
bær
m
(2.) by, gdrd (jfr. býr), b. glommungs, havet, ⟨Hr M, 36⟩. Jfr. húsa-, kot-, út-.
bæsingr
  bæsingur
m
sværd, ⟨Ger VI, 16⟩, b—s líki (her er b. måske egennavn; sál. hed OlaGeirstadaalys sværd) ⟨Gri VI, 47⟩.
bæta
(tt), forbedre, göre noget bedre og höjere, og í undre dermed beslægtede betydninger, b. fi sognu gåre noget bedre í omtale, ⟨Gr VII, 20⟩, b. fyrir e— forbedre, hjælpe e Gr VIL 29, ⟨Hj 1, 77⟩, b. ord, forbedre (udbredt) rygte, br V, 53, b. drengi, hæve de(moralsk), ⟨Sø 1, 23⟩, jfr. ⟨G I, 26⟩; b. harma, læge, helbrede, ⟨Gri H, 4⟩, b. í svoru göre esag bedre ved svarene, ⟨Må IX, 33⟩; b. hljédu(far Sudra), forbedre digtet (rimen) med kraftig fremsigelse, ⟨ÓlB IV, 34⟩; forbedre, reparere, (ísær ved genoptagelse ved eny rime), b. brotna Berlings skeið ⟨GrH I, 1⟩, b. annað (Viðris vín) ⟨Ger H, 1⟩; derimod synes b. at bet. give í b. e—Fjölnis fund ⟨U VI, 54⟩.

Grófur ljóslestur rímnaorðabókar Finns Jónssonar. Hér er margt brogað og skakkt. Ljóslesturinn var lélegur og flutningur orðalistans inn í gagnagrunninn var flókinn og erfiður. Orðalistinn er þokkalega réttur en skýringar og orðflokkagreining er upp og ofan. Meginatriðið er þó það að hér má leita í orðabókinni. Vonandi mun einhverntíma skapast tími og rúm til að laga betur til í textunum og helst að koma á bæði uppflettingu orða í rímum og vísana í orðabókinni og tilsvarandi rímnaerinda. Hægt er að skoða orðabókina hér.