Karel
— Rannsóknarvettvangur rímna
Lemmata   |   Textatengsl   |   Ordbog β  

Ordbog til ... rímur ... β

Grófur ljóslestur rímnaorðabókar Finns Jónssonar.

Ordbog til de af Samfund til udg. af gml. nord. litteratur udgivne rímur samt til de af Dr. O. Jiriczek udgivne Bósarimur. Finnur Jónsson ed. København: Carlsbergfondet, 1926-1928. [tengill]

d
dagliga
  daglega
adv, daglig, ⟨Lo IH, 29⟩.
dagligr
  daglegur
adj
daglig, horende til hver dag, d—t skraut (og veraldar blómi) ⟨Dá III, 34⟩, synes at måtte bet. dagens pryd, pryd (hæder), der gælder hver dag, meudtrykket er mærkeligt i denne forbindelse (beror d. på forvanskning 2).
dagr
  dagur
m
dag, hitta blíða betra, dag, fá behagelig, bedre, dag, tid, ⟨Fr HI, 5, IV, 24⟩; — hrannar d., belgens dag (lys), guld, ⟨Vǫ III, 37⟩, ⟨Fr II, 48⟩. Jfr. enda-, stefnu-, sunnu-, sæ-, æru-.
dagverðr
m
davre, færa konud—8 ⟨Fr III, 24⟩.
dagþinga
(að), dagtinge, holde ting, forsamling (til a ⟨Sá VII, 4⟩.
dalr
m
(1.) dal, nodru d., guld, ⟨Lo I, 29⟩, bylgju ds hand. ⟨Kr V, 32⟩; daudans ǫ. s. s. daudi, døde ⟨Kr IV, 38⟩.
dalr
m
(2.) bue, ⟨Sǫ IV, 49, V, 11⟩.
damla
(ad), ro sagte, således at malige bevæger åre d, f£ áru ⟨Kr VI, 45⟩.
danga
(nd), sål, give slag, ⟨Skí 137⟩.
dans
m
dans, ⟨Sk 1, 48⟩, slå d., danse, ⟨Di HI, 13⟩; kappa d,, okampe ⟨Skí 178⟩; d. og kvædi ⟨Sǫ 1, 5⟩, ríma reyst við d., kvædet HÍ danse ⟨Sǫ 1, 7⟩; herefter pir d, over HI at bet, ’rime’ ligefre semja d. ⟨ÓLA 11, 1⟩, tóna d, ⟨Gr IV, 1⟩, færa d. ⟨Gri I, 8⟩, slá d—a fríða ⟨Grl V, 2⟩, koma verðr í klókad. ⟨Kl I, 2⟩.
dansa
(að), danse, d. í hring ⟨Má VI, 20⟩.
danskr
  danskur
adj
dansk, dǫnsk tunga ⟨ÓlA II, 24⟩.
dapr
adj
sörgelig, trykkende, dopr nauð, odøde ⟨ÓlH 56⟩; mat, augna á, med svagt sy ⟨Pr VI, 7⟩.
dapraz
(að), blive sörgelig, d. fundir vórir, vore meder (0: samvær?) bliver triste (efter Einars død), ⟨Þr IV, 37⟩
daprligr
  daprlegur
adj
sårgelig, trist, d—t feigdar fleipr, trist, dødemedførende snak, ⟨Bl V, 31⟩.
darr
n
spyd (jfr. dorr m), dorr sungu ⟨ÓlH 56⟩, og da vel d—a él, kamp, ⟨ÓlH 41⟩; ievrigt er det undertidevanskeligt at se, ahvilket köordet er.
dasaz
(að), blive udmattet, drått var dosuð ⟨Skh IV, 344⟩, d—aðr amæði ⟨Þr V, 39⟩.
dauð
(2), ded, verri ed. ⟨Sá VI, 3⟩.
dauðadægr
  dauðadægur
n
dodsdag, engi kemz fyrir sitt d. ⟨BL VII, 41⟩.
dauðalausn
f
befrielse fra dede d. dverga, skjaldedrikke digtet, ⟨Lo I, 31⟩, ⟨La V, 32⟩.
dauðamein
1, dadsmé mé(skade), der medfører dede vinna d. ⟨Hj VH, 6⟩, vera d. ⟨G XII, 61⟩, fá d. ⟨Bj IV, 53⟩.
dauðaslóð
f
dedsvej, gefa þegni d—ir, slá eihjæl, ⟨Gri II, 10⟩.
dauðasótt
f
dodsygdo sygdoder medforer dede fófnis d., vinter, ⟨Vǫ V, 17⟩.
dauðaþraut
f
dødens (hårde) prøve, omskrivende for død, vinna e—d, ⟨Hj IX, 73⟩.
dauði
m
død, dyrr d., martyrdød, ⟨ÓLIH 53⟩, d—ans , naud, dødsens nød (bitter sorg), ⟨OlB V, 24⟩, d—ans véd, omskr. døde komini d. v. (v. I, er ráð) ⟨SVI, 30⟩. Jfr. sútar-.
dauðr
m
ded, valda oðlings d—3 ⟨Sǫ IV, 4⟩ (næppe til dauð f), sárad—8 ⟨GrH II, 25⟩, makligad—3 ⟨Bó VI, 54⟩; skaði ud—ð e—s ⟨GrH Hl, 31⟩; herhemáske ogsá lemja til d—s ⟨Gri I, 55⟩ (eller a dauðr). Jfr. nauða-, sæ-,
dauðvóna
adj
dodenær, liggja d. ⟨Sǫ IV, 32⟩.
daufr
adj
dev, ⟨ÓlH 57⟩.
daunn
m
lugt, stank, d. var illr í haugi ⟨Gr IV, 32⟩, með illud—i ⟨Skh V, 27⟩, hræva d., í egravhöj, ⟨Gri II, 35⟩.
(áð), beundre, kuí med., dáz að e—u ⟨Vǫ HI, 15⟩, ⟨Gri I, 2⟩; þá tekr angrið að mér dáz ⟨Bó H, 1⟩ er vel sagt ironisk, beundre 9: elske mig og hage sig fast i mig’?
dáð
f
kraftig (god) handling, bedrift, kallmanns d., mod og manddo ⟨Dí IV, 4⟩; ievrigt synes betyd at blive ikke blot kraftig, meogså hæderlig handling, heidri, lifi, sviptr og d—uO!H 9, 48, vinna d—ir ⟨ÓlB 1, 34⟩, d—ikring ⟨Gr II, 26⟩, firðr d. ⟨Gr V, 34⟩; er fyrr vansígr til d—a, sá at hafik berömmelse(}), 6 HH, 21.
dáliga
  dálega
adv, dárlig, slet, elendig, halda grið d. ⟨Vǫ I, 58⟩, dragna d. (ynkelig) frå ⟨Må VII, 8⟩, d. styggr (her nærmest forstærkende) ⟨BL VI, 25⟩.
dáligr
  dálegur
adj
ynkelig, slet, d. dauði ⟨ÓlH 6⟩, d—g undr ⟨La IV, 8⟩, d—g sorg ⟨La V, 11⟩, d—g svor, nedslående svar, ⟨Skh I, 46⟩; d—g dregla Ná, soopfører sig ynkelig eller soer i dårlig sindstilstand, ⟨St V, 16⟩; d—g (hds. dag-) móðir varga, sle ond, ⟨U II, 17⟩, d. snót dråkéns, d. s., ⟨Kl V, 36⟩, d—g por, slemme streger, ⟨Kr I, 25⟩.
dámr
  dámur
m
udseende, (jfr. no. daa „udseende, farve, især hudfarve“), sýner á þeisúta d. ⟨G XI, 1⟩.
dándikona
f
hæderskvinde, “dannekvinde’, pl. ⟨Kr V, 5⟩.
dándis
egl. part. med. til dá, dáandiz, somá el. kan: beundres, “dannis’, vera d., være god, hæderlig („respektabel“), ⟨Sk H, 16⟩.
dánumaðr
  dánumaður
m
brav, retskaffe mand, ⟨Skí 9⟩ (vistnok afslebet, ved pávirkning fra dansk, adándi-).
dár
adj
(1.) adj; kær, behagelig (vel egl. beundringsværdig’), kuí vera dátt við, finde behag i, ⟨La VI, 12⟩, vera dátt umansong, have behag í (være villig til), ⟨Ko VII, 1⟩; þjóð (dat.) var dátt, mavar glad, oprömt, ⟨Sá IV, 49⟩.
dár
adj
(2.) ilde berart, verða dátt við, ⟨St IV, 14⟩, afkræftet, verða dátt við sár ⟨Kr II, 28⟩.
dár
n
(3.) narreri, spot, með d. og prett B7 VII, 13. Jfr. máttur,
dára
(ud), narre, d. þussa ⟨Þry II, 9⟩; gåre nar ad, Sk HU, 14, ⟨Má VII, 2⟩.
dáraskapr
1, spot, narrestreger, lyst til at göre nar, ⟨Gel HI, 32⟩.
dáraspil
1, ’dårespil’, dárskab, drafl og d. ⟨Gei III, 52⟩.
dárl
m
dåre, nar, (fra mnt. dåre), brugt i nedsætfende betyd ⟨G XII, 61⟩, ⟨La II, 65⟩ (oMilon).
dárliga
  dárlega
adv, med spot og narreri (således at ebliver til spot), svíkja d. ⟨BI VII, 13⟩.
dárun
f
spot, forhånelse, ⟨Vi II, 33⟩.
deig
n
dej, bíta (sverð) ekki heldr ed. ⟨Bl VI, 27⟩.
deigr
  deigur
adj
fej, ræd, d. fantr ⟨Gri V, 14⟩, láta sígaá d---a vise sig fra defeje side, ⟨Gr VII, 52⟩; — blød, ⟨Bå VI, 34⟩.
deila
f
strid, trætte, eiga d—ur ⟨Þr VI, 9⟩, ilt fær mart ad—u (ordspr.) ⟨Þr X, 24⟩; Dellings deila (ordstrid, ord), guld, ⟨Jé I, 52⟩.
deild
f
strid, kveiktiz d. ⟨Pr VIII, 41⟩.
detta
(datt), falde, láta ræður d., slutte, ⟨G HH, 9⟩, skal (ríman) d. niðr, d. s., ⟨Lo I, 31⟩; óskop á. yfir, ulykkeindtræder, ⟨Skh 1, 55⟩; feigð d—r á e— dedepákommer e ⟨Skh H, 17⟩.
dettr
  dettur
m
fald, laugjorði lítindett, faldi sá det mærkedes kulidt, ⟨Lo H, 37⟩.
deyða
(dd), døde, dræbe, ⟨Gr VI, 49⟩, ⟨Gri 1, 22⟩, ⟨Fr IH, 18⟩, hefr deydda (ace. pl.) ⟨G XH, 77⟩.
deyðr
m
dod (formeer dansk pdvirket), þola þungad—d I, 35, hreppa d—d ⟨U IV, 41⟩.
digna
(ad), blive blød, blive modløs, hjarta d—ar ⟨Så 11, 27⟩, d. við ⟨Fi VII, 19⟩.
digr
  digur
adj
tyk, omfangsrig, d. sjóðr, spækket pung, ⟨Skh VI, 37⟩, bíta d—ra svíra, tykke, 9: overmodige, ⟨ÓLA II, 18⟩; holdrind—i, detykke, vistnok == overmodige, ⟨Hj V, 33⟩, d—ra ⟨ÓlB IV, 30⟩ (enteospydet (vigrid—ra) eller skjoldet (d—ra skjöldu), dette vist mindre naturligt); d. rómr, tyk (kraftig) stemme, ⟨Sǫ IV, 46⟩; eð d—ra orð, svære, krænkende, ord, ⟨Skh IH, 8⟩.
digraz
(að), blive tyk, 9: frugtsommelig, ⟨Skh VII, 31⟩, ⟨Má HI, 10⟩.
digrligr
  digrlegur
adj
= digr, tyk, stor, krænkende, frétta d—g orð ⟨Hj I, 80⟩.
digull
m
= no. deigel „eklump færdigæltet deig“ (Ross) og deil „elideklump eller portioanoget æltet, smör eller deig“ (sst.), mjǫlinu koeg í digla ⟨Vǫ V, 26⟩; det er klart, at ordet må her have samme betyd sedeigel (deil) hos Ross; (el. vel egl. ikke blot digle’, meogså det der er formet i esåda alangstrakt art). — Snot, hængende ned fra næse ⟨Hj III, 19⟩.
dikt
n
digt, mansongs d. er merkiligt ⟨Ger VII, 3⟩ (her er mansongs d. = mansongr).
dikta
(að), (fra lavty. dichte“skrive, opfinde, udfinde, digte’), forme, digte, d. óð Ul,4, fæ eg það d—3 valla ⟨Jó IH, 11⟩, d. mansǫngs mál, spil $9 I, 4, ⟨Skh VI, 1⟩, d. mærðar ví ⟨Skh II, 5⟩, d. dvalins fengi ⟨U VI, 2⟩.
diktan
f
digtning, digt, d. sjá ⟨Sá 1, 3⟩.
diktr
  diktur
m
digt, vise, vanda d—t kvinnu ⟨Gei I, 2⟩, fá drjúgad—t Dá I, mansongs d. = mansongr ⟨Kr VII, 3⟩, songva d., vise el. rime, ⟨Sǫ I, 6⟩, með d—t og song ⟨Sá VI, 43⟩.
dimma
(md), göre mörk, upers. d—ir rimmu randa, kampemörknes (pd grund askudvábnene), ⟨GrH IV, 16⟩.
dimmr
  dimmur
adj
mörk, d. haugr ⟨U IV, 17⟩, rannið d—a, fængsel (jfr. myrkrastofa) ⟨La VI, 33⟩, í d—a ran ⟨La IX, 84⟩.
dirfðargjarn
adj
djærv, dristig, ⟨G VI, 6⟩.
diskr
  diskur
m
disk, tallerke d. asilfri kveiktr ⟨Må I, 51⟩; ⟨Jó 1, 49⟩.
dís
f
overnaturligt (kvindeligt) væse d—ir rammar ⟨Kl V, 27⟩ (ikke klart hvad der egl. menes); i kenninger for kvinde, d, Fófnis bedja ⟨Jé II, 20⟩, d. Draupnis Jó HU, 49.
djarfligr
  djarflegur
adj
djarfr, djærr, dristig, d--ter ⟨Skh VI, 1⟩.
djarfmæltr
  djarfmæltur
ud dristig, Í fale, fræk, d. við dánumenSkt 9.
djarfr
adj
djærr, dristig, dauðinbauð d—afund, made der vidnede omod, ⟨ÓlB IV, 29⟩.
djásn
n
skrud, pryd, især hovedpryd, sål. ⟨Di III, 10⟩, ⟨Hl VIN, 32⟩; båru d., bølgens lysende pryd, guld (usædvanlig kenning), ⟨Di IV, 5⟩.
djǫfull
  djöfull
m
djævel, pl. oafguder ⟨Ger TI, 5⟩.
djúp
n
dybde, vita d. á hofnu ⟨Bl II, 39⟩.
djúpr
adj
dyb, d. hjálmr ⟨Gri I, 59⟩.
djúpsettr
  djúpsettur
adj
dybigdende, dybsindig, d—tt ráð ⟨Vǫ II, 46⟩.
djúpsær
adj
dybsindig, velbegavet, oekvinde, ⟨Ko 11, 59⟩.
dofna
(að), slgves, blive mat, kraftesles, stríð d—ar, kampetager a ⟨Fi IV, 15⟩, heipt tekr að d. ⟨Fr V, 37⟩; især i forb. med ’digt, rime, dregg d—ar ⟨SVI, 1⟩, minni mud. (jfr. smhængen) ⟨Fr V, 2⟩, Durnis víd—ar ⟨Sá I, 53⟩, Óðins fengr d—ar ⟨Sǫ II, 39⟩.
dofri
m
jættenav jætte (í almih.) ⟨Þry 1, 24⟩, ⟨Bó IHI, 11⟩, d—a mål, guld, St I, ⟨La IX; 1⟩.
dǫgg
  dögg
f
(vndug i kenndinger for blod, benja d, (iX, dd, ⟨SP IV, 47⟩, for blod el. blodig gift, orva d. (omærkelig kenntag) ⟨KL V, 32⟩; — særlig hyppigt i henntuger for kamp, vópna d. ⟨Gri I, 61⟩, målma d. Så HAR stálu d. ⟨ÓlB HI, 8⟩, ⟨Hj VII, 34⟩, hjorva d. ⟨Hj VIL, 4⟩, geira d. ⟨Dá 1, 30⟩, darra d. ⟨Vǫ IV, 23⟩, brodda d, ⟨Gri 1, 58⟩, fleina d. ⟨G VI, 66⟩, ⟨BL III, 39⟩; randa d. ⟨Ul IV, 56⟩; ju endogså unda d. ⟨Hj VIII, 6⟩ (hvis naturle helydu. skulde være blod), sára d. ⟨Hj IV, 19⟩.
dǫggva
  döggva
(að), bedugge, væde, d. (brand) í blóði Frv, Ah, dl. skjóma í dreyra ⟨Dí I, 29⟩.
dǫglingr
  döglingur
m
fyrste, konge, ⟨ÓlH 2⟩, d. himna, gud, SÍ 1 7 dykkr, mörk, bru d—t flagð, oehöjbo, ⟨Gri N, 40⟩, d t él, byge, kamp(2), ⟨ÓlB III, 31⟩.
dǫllingr (dorl-)
  döllingr (dorl-)
m
= Ádellingr, odenne forer virkelig brugt adigtere eller det er blot eafskrivers for er usikkert, í kenninger for nat, d—s sprund (dogllrds.) ⟨Lo 1, 18⟩, d—s mær (dorlhds.) ⟨Lo 1, 28⟩.
dorma
(að), sove, ⟨La IH, 13, IX, 86⟩, ⟨Ko VI, 19⟩, ⟨Bó IX, 45⟩ (her v. I. d—az), dormr, söv í þessudor bruges her uegl., odedel ahvileonattelige för deegenlige söv hvis ordet ikke bet. “sovekammer’, ⟨Gei I, 44⟩.
dornir
m
jættenav (í þulur durnir, dú-), ⟨Hj IV, 34⟩.
dǫrr
  dörr
n og m
og spyd, d—inkringr (sál. hds., medet rimer pá þing, hvis kring var det rigtige, måtte dorrinvære pl. ), ⟨ÓlB II, 25⟩; i III, 28 kamaikke se kønnet; mask. synes ordet også at være IV, 24; tydeligt er det mask. kå ⟨Hj III, 26⟩, ⟨GrH II, 16⟩ (dernum), ⟨Bl VII, 14⟩, ⟨Ko I, 11, II, 51⟩,
dotta
(að), blunde, sove, ⟨Gri II, 58⟩.
dólgr
  dólgur
m
fjende, fjendtligt, skadeligt, væse digr d., obersærkeHröngvið ⟨Gri I, 31⟩, oerise ⟨St III, 27⟩, oblámænd ⟨G XII, 45⟩, ⟨Ko III, 48⟩; oeslet mand ⟨Kr I, 25⟩; d. år helli K/ V, 12; oehåjbo, ⟨Gr IV, 32⟩, ⟨Gri II, 51⟩; menju d. (réttelse fra menja), Tor, ⟨Lo I, 19⟩, aura d—ar, rigdommens fjender, mænd, (aura rett. fra allra) ⟨Fr 1, 31⟩, mellu d. ⟨Ko VI, 4⟩ synes at måtte være kenning for Tor (horende sammemeð. móður, s. d.).
dómr
  dómur
m
do afgörelse, halda dó overholde, forfølge, br III, 17; heilagr d., relikvie, helligt legeme, ⟨ÓlH 62⟩; dróks dóms Vindill ⟨Fr IV, 44⟩ er meget dunkelt; deri skjules ekenning for mand, hvis ordene horer alle sammen; drókr (s. d.) kendes ellers kuí betyd uduelig mand”, hvilket ikke passer her; ordet skulde her bet. “sværð’ el. lig, hvis ’dom’ er kamp, dens Vindill (fungerende soet gudenavn; ellers ukendt) mand. Jfr. féráns-, gud-, hertuga-, keisara-, kristin-, kuklara-, mann-, meistara-, mey-, sáttar-, skipmanns-, spá-, vís-.
dóttir
f
datter, dætr hlésins, bølgerne, ⟨Hj V, 25⟩. Jfr. bróður-, einga-.
drafl
n
snak, vrövl, fjas, les tale, bregða d—i, lade al snak fare, ⟨St Il, 50⟩, lasta með d—i ⟨Má V, 21⟩, vefjaz í d—i ⟨Má V, 24⟩, reynaz d. ⟨Kr H, 55⟩, d. og spé, letfærdig fjas (skæmt), ⟨Ko VII, 5⟩; dramb og d. ⟨Má VI, 46⟩, eiga d. ue—8, snakke onoget, ⟨Bj VIII, 26⟩; — unyttig ting synes d. at bet. í d. er að osv. ⟨Gri 1, 58⟩, d. og dáraspil ⟨Gei II, 52⟩.
drafna
(ad), rådne op, ligesosmelte og blive til intet, ⟨Bl IV, 11⟩, ⟨Jo I, 36⟩.
drag
n
í Regins d. BóX, 20 er det ganske usikkert, hvad d. bet, det parallelliseres med rammaslag(r) og má altsá betegne emelodi; sagaehar intet tilsvarende; d. synes helst at måtte sættes i forb. med drag, = overtallige linjer der følger med evisa. Jfr. or-.
draga
(dró), drage, trække, d. segl vid rå ⟨Gr VI, 20⟩, d. e—ad håri br IV, 60; d. sig hlé, trækkesig tilbage (fra noget), ⟨St III, 33⟩, ⟨Sǫ IV, 16⟩, d. sig unda undlade at møde, ⟨Gr VIII, 28⟩, d. tryni ae— hugge a ⟨G XII, 43⟩; d. dæmi í mál, indføre i tale, ⟨Må I, 5⟩, d, e—ð tíl vónar, antyde noget sorimeligt ( h. t. udfaldet), ⟨G IX, 42⟩; d—az í burt, forsvinde, ⟨Lo 1, 18⟩; — upers. udtryk, dregr upp mokk GrII, 16, dregr til dauða, ferer til, ⟨Þr IV, 63⟩, dró hjálað eyra, tryktes ind mod, ⟨Gri I, 63⟩, briog lá dró unda forminskedes, ⟨Fr IH, 9⟩; med dat. dró mætti, forringedes, tog a ⟨Vǫ Il, 43⟩; — part. dregin belagt (med), d. með (gulli) ⟨Hj V, 20⟩, d. við (gull) ⟨SIV, 9⟩, d. astáli (skjoldr) ⟨GrH HL, 4⟩.
dragna
(að), forföje sig, d. burt ⟨Má VII, 8⟩; med. (hyppigere) d—az til (e—s) ⟨Gri IV, 6⟩ (her oat liste sig til).
dramb
n
stolthed, overmod, d. og skjal ⟨Fr I, 53⟩, d. og drafl ⟨Má VI, 46⟩.
drasill
m
hest, ⟨Ko V, 12⟩, keyra d—il ⟨Sá XI, 32⟩.
dratta
(að), gá tungt, slentre, ⟨Skí 34⟩. 65.
draugr
  draugur
m
spagelse, genganger, höjbo, oTrái ⟨Skí 75⟩; ⟨Skh IV, 19⟩, ⟨Þr IX, 6⟩, ⟨KL V, 24⟩; svartr d. ⟨Fr I, 35⟩; d—s salr, gravhöj, ⟨BL VIN, 5⟩. Jfr. firna-, ilsku-.
draumr
  draumur
m
drö vakna aillud—i, op fra eond drö ⟨Skí 44⟩.
drák
f pl
pl. synes brugt ojættekvinder (skessur) ⟨Hj IV, 14⟩, det kendte d. = stribe passer slet ikke. Beror ørdet her på forvanskning.
drákón
m
drage, slange, ⟨Ko IV, 40⟩, synonytil Grettir ⟨Gr 11, 34⟩ og oftere; d—s feðr, slange, ⟨Gri VI, 27⟩, iokind, d. s., ⟨La V, 20⟩, d—s snót, d. s., ⟨KL V, 36⟩ (exl. hunslange); í kenninger for guld, d—s storð ⟨St VI, 44⟩ 0 4 mold ⟨Hj IX, 38⟩, d—s skíð ⟨Bó VII, 72⟩ (me her væntede maikke skíða, ge pl.; foreligger her et svagt ntr. skíða?).
dráttr
  dráttur
m
(ar), trækkei langdrag, forhaling, S1, 47; minst var honulitlu d. B/ IV, 65, her synes d. at bet. dræt, fiskedræt, mindst fik dræt i lidt, 9: hafik, vandt, meget (ved at drikke blodet). Jfr. åra-, lids-, undan-, dregg, (jar), gær, og degærede drik (øl), abs. (= digterdrikken) medad—ivinnz ⟨Ko VIII, 8⟩; i kenninger for skjaldedrikke digtet, d. Pridja ⟨Vǫ II, 1⟩, d. Herjans ⟨Bj Il, 54⟩, d, Durnis ⟨U II, 44⟩, ⟨Bl V, 1⟩, ⟨Ko 11, 89, VII, 3⟩, jfr. d. sú er Durnir sendi ⟨SVI, 1⟩; Venris d., elskovsdrik = elskov, ⟨Bó VII, 2⟩; d, aHeljar minni, dede (jfr. smhængen), ⟨BL VII, 24⟩.
dregill
m
bánd der trækkes igenneeller udenonoget, jfr. hárdregill (Falk Kleiderkunde s. 113), í kenninger for kvinde, d—la Li ⟨Skh III, 5⟩, d—la grund ⟨Gri II, 2⟩, ⟨Fr I, 41⟩, d—la gått ⟨G II, 27⟩.
dregla
(ad), forsyne med striber (næppe bånd), dreglúð segl = stofuð segl ⟨Bj VII, 29⟩, (synes ellers ikke at findes sáledes).
dreif
f
ku ⟨Þr X, 26⟩, hvor det hedder morðinu „firi“ minst á d., dette er lidei forstáeligt, og firi er metrisk urigtigt; smhængesynes at kræve emening so„mande(1. 4) lagde ikke skjul på drabet (at der forelå drab), jfr. udir. drepa å d. “slá noget heudeat ænse det; hvorledes firi bår rettes er uklart.
dreifa
(fð), sprede, d. út Durnis dregg, udbrede rime ⟨BI V, 1⟩, d. Durnis þátt, d. s,, ⟨Ko VII, 1⟩; hefir bad d—z, det (fortællingederom) har spredt sig, Gr AL 8: dreifir, spreder, uddeler, i kenninger for mænd, d. gulis ⟨Kr III, 20⟩, d. Dofra måls St 1, ⟨Jó I, 18⟩, d. Dumbs måls /6 20, d. ófnis fitja La I, d. oglis bríka ⟨St I, 20⟩; mindre naturligt er d. mækis eggja, hvor d. vel má opfattes-so’svinger’, ⟨G III, 45⟩.
dreiss
n
hovmod, overmod, draga d. á sig ⟨Så II, 27⟩; må hænge sammemed lavty. driste (dreist).
dreki
m
drage, (jfr. drákón), slange, odrageskibe, ⟨Gri 1, 29⟩, ⟨Hj XI, 37⟩, oOrmed. lange ⟨ÓlB V, 25⟩.
drekka
(drakk), drikke, ved drikkelag at fejre efest, d. til e—s, drikke etil, ⟨Skí 109⟩, d. á e— d. s., ⟨Gei II, 39⟩; d. brúðkaup ⟨Skí 123⟩, ⟨Skh V, 37⟩, d. jól ⟨Gr IV, 57⟩.
drekkja
(1.) (kt), drukne (trans.), d. e—⟨Hj IX, 58⟩.
drekkja
f
(2.) = drekka, drik, dverga d. (: snekkja), skjaldemjöde digt, ⟨G I, 1⟩.
drengiligr
  drengilegur
adj
mandig, kraftig audseende, d. í gerðuSkr 1, 13.
drengmaðr
  drengmaður
m
= drengr, brav, modig, mand, d—s hjarta ⟨Gri IV, 46⟩, d—s þol St Hí, 29.
drengr
  drengur
m
brav mand, ⟨Skí 116⟩. Jfr. afreks-, bragða-, flærðar-, fólsku-, frægðar-, galdra-, harka-, hreysti-, lymsku-, mektar-, prýði-, róstu-, spektar-, stoltar-, stygðar-, tígnar-.
drengskapr
m
(ar), bravhed, retskaffenhed, ⟨Gr VII, 36⟩, ⟨Þr II, 16⟩, ⟨Gri I, 20⟩.
drepa
(drap), slá, dræbe, d. skeggi niðr, blive sláet thjæl, ⟨Þry IH, 22⟩; d. e—u niðr fyrir e— forringe noget, ⟨St VII, 4⟩; e—r drepr í þog bliver tavs, glemmer al fortælle, ⟨Sá VI, 10⟩; d. út, udbrede, Bó VIII, X, 6; d, svefni, forstyrre (ens) söv ⟨Hj I, 39⟩.
dreyrga
(að), göre blodig, d--az egg ⟨BL VII, 14⟩.
dreyri
m
Mod, vekju d—a, udgyde blod; Kvásis d., ákfaldemjföde dlyt, ⟨La V, 6⟩.
dript
f
snø, fegri ed. Gri VI 53, hold líkt sed. ⟨NZ IV, 46⟩; sinnu d. (sjældeog ikke naturlig kenlung, 4, rel snedynge), blot omskrivende sinna ⟨Kr IV, 6⟩.
dríf
n
spröjt, søspröjt, marr helti d. (her dat., ri, eller are, 2) á ýta Sǫ H.G. Jr. sjá-, ætt-.
dríf
n
spröjt, søspröjt, marr helti d. (her dat., ri, eller are, 2) á ýta Sǫ H.G. Jr. sjá-, ætt-.
drífa
f
(1.) snebyge, byge, ⟨Hj 1, 83⟩; í kenningar for a málma d. ⟨BI IV, 54⟩, járna d. ⟨BI VII, 38⟩, fleina d. ⟨Er H, 20⟩, ⟨BL I, 46⟩, brodda d. ⟨Bl VI, 13⟩, Hildar d. ⟨Gill IV, 17⟩.
drífa
(2.) (dreif), drive, flokkes (til), herrindrífr á hilmis lund ⟨ÓlH 33⟩; angr drífr yfir e— rammer, vederfutex, ⟨Skh IH, 26⟩; d. nær, komme enær, ramme (oMN, ⟨ÓM V, 6⟩; part. belagt med, drifinjotna máli (oskthe) ⟨Hj XI, 37⟩.
drjúgligr
  drjúglegur
adj
= drjúgr, rigelig, d—t samir, det passer meget godt, ⟨Sǫ IV, 6⟩.
drjúgmjǫg
  drjúgmjög
adv, forstærket mjog, i meget håj grad, ⟨ÓlB I, 13⟩, ⟨Þr VIL, 35⟩, ⟨Þry 1, 24⟩, ⟨Hj IX, 28⟩.
drjúgr
  drjúgur
adj
dröj, rigelig, kraftig virkende, d. í ráðu dygtig i (at fatte) råd, ⟨St II, 20⟩; dat. sg. (el. pl) bruges hyppig soforstærkende adv, med ⟨Skí 9⟩, ⟨Þr IV, 19⟩, ⟨Ko I, 1⟩, med adv ⟨Sǫ III, 21⟩, med verb. ⟨Gr VII, 13⟩, ⟨Vǫ I, 43⟩. Jfr. bragða-, ráð-.
drjúgvel
adv, meget godt, ⟨La IV, 12⟩.
drǫfn
  dröfn
f
bølge, i kenninger for søe d—ar vellir ⟨Skh H, 36⟩, d—ar leið ⟨Hj XI, 37⟩, d—ar laut ⟨Hj XI, 41⟩; for blod, skofnungs .d, ⟨OIB IV, 17⟩; — for digtning, Durnis d. ⟨Jó I, 1⟩, Viðris horna d. ⟨Sá VIII, 45⟩.
drǫmbuðr
  drömbuðr
m
pragtmelodi (til dramba), drombu(1) sló ⟨Bó X, 15⟩ (sagaehar det rette; drombu má være skriverfejl).
drotning
f
dronning, meoekongedatter, ⟨Vi II, 31⟩.
drottinillr
adj
ond, svigfuld mod siherre, d—t er hvad (sål. bår vist læses kuad), alt er (lejlighedsvis) svigfuldt mod osv., ⟨Kr II, 19⟩.
drottinn
m
herre, gud, ⟨ÓlH 63⟩, d. himna hallar, gud, ⟨ÓlH 2⟩.
drottinsvik
n
pl, svig mod siherre, drýgja d. ⟨Ko IV, 51⟩.
drottinsvikari
m
forræder mod siherre, ⟨Ko VIII, 14⟩, ⟨ÓlH 6⟩.
drǫttr
  dröttur
m
kluntet, dorsk mand, þindigri d. ⟨Skí 60⟩. Jfr. arka-.
drókr
  drókur
m
elendig, ussel, mand, medette passer ikke i d—s dóms Vindill ⟨Fr IV, 44⟩, se dómr.
drómi
m
lænke, bånd, foldar d., havet, Gr I, i lestir foldar d—a, deder furer havet, hvis ikke der er noget galt her.
drómundr
m
krigsskib, ⟨Sá IV, 21⟩, 4 sádanne ⟨Bó VII, 39⟩.
drós
f
kvinde, kone, ljós d., odronning Tyre, ⟨ÓlB V, 27⟩; d. eljósa Viðris, valkyrje, ⟨GrH IV, 12⟩; Derlings d., Derlings hustru, naite ⟨St I, 13⟩; í ekvindekenning (usædvanligt) d. ófnis spanga ⟨Má VI, 61⟩.
drótt
f
skare, flok, ⟨Skh IV, 11⟩, omskrivende, þegna d. (= þegnar) ⟨GrH H, 34⟩, holda (rett) d. ⟨U VI, 27⟩, virða d. ⟨Gei IV, 18⟩, heiðid., hedninger, ⟨ÓLA I, 17⟩; eheimska d,, dumme mennesker, ⟨Gei I, 60⟩; d. hilmis HjV, 2. Jfr. heima-.
drukklangr
  drukklangur
adj
sá lang tid soskål til at slukke sitårst, kort (soet djeblik), d—long stund ⟨Skí 65⟩.
drykkja
f
drik, drikkelag, d—u por, forlystelser ved drikkelaget (måske i retning adet spottende, ondskabsfulde), ⟨Så VIII, 24⟩; Durnis d,, skjaldemjøde digt, ⟨SIII, 47⟩, ⟨Så VIN, 1⟩; dverga d., d. s., ⟨Sá VH, 2⟩.
drykkjarlaus
adj
uden-drik, kuggrin(2: dværgeskibet) er nú d,, der mangler digterævne, ⟨Kr IV, 3⟩.
drykkr
  drykkur
m
(s el. jar), drik, í kenninger for skjaldedrik, digt, Herjans d. ⟨Skh IV, 5⟩, d. að Fjölnir (Odin) á ⟨Ko VH, 6⟩; Sigmundar (Odins) sinnu d. ⟨Vǫ H, 1⟩; Heimdæls d, ⟨G VIH, 2⟩ (her synes H. at være = Odin); Durnis d. ⟨Dí HI, 8⟩.
drýgir
m
deder udfører, deder bruger, anvender, d. ståls ⟨Må V, 32⟩ (meget usædvanligt).
drýgja
(gð), udfore, d. vilja sin få sivilje (med ekvinde), ⟨Gei II, 15⟩, d. þrótt, udfore bedrift, vise kraftig optræde ⟨Skh IV, 34⟩; d. herlið, fylde, udgöre (ehær), ⟨Sǫ IV, 50⟩; dverga snekkjad—iz, udføres, ⟨Kr I, 10⟩.
dræsa
(st), tale (egl. føre løs snak i munden; jfr. subst. dræsa og no. dresa sladre, snakke længe, prate’), d—ir (ved rett.) hleypir skida ⟨Lo III, 29⟩.
dubba
(að), slá (egl. til ridder; fra fr. ado(u)ber, jfr. eng, dubban), d. e— gennemprygle, ⟨Skí 60⟩, slá ihjæl, ⟨Skí 144⟩; — udruste, d. herra ⟨Sá V, 48⟩, d. herlið ⟨Gri IV, 26⟩, d. skip ⟨Sá VII, 14⟩ (dette er denutidige belyd i isl,, oftest i forb. med út).
duga
(gå), være duelig, abs. ⟨U III, 9⟩, ⟨Hj VII, 41⟩; d undi drengr, herra ⟨Þr VI, 13⟩, ⟨Ko IV; 35⟩; ⟨Gri 1, 40⟩; være god og tilstrækkelig nok, varla svó að dygði ⟨Skh 1, 6⟩.
dugga
f
fej, modles, mand, ⟨Gr I, 34⟩, ⟨Gri VI, 29⟩.
dugr
  dugur
m
kraft, mod, hafa hauka dug ⟨Má I, 58⟩.
dul
f
indbilskhed, dumdristighed, einskis kynna eg yniru a. jeg vilde ikke regne didumdristighedfor noget, Mvde mig ode ⟨Gri IM, 16⟩, beraz fyrir djarfa d., Milbtlde si ⟨G HI, 45⟩, keyra aptr d—ina og dramb ⟨Sǫ I, 46⟩,
dulinn
ad, indbilsk, du overmodig, d. að sér St 5 III, 8, VII, 11, ⟨Hj VII, 47⟩; — uvidende, d. ue—d ⟨Bl VII, 41⟩, abs. ⟨BI VII, 49⟩.
duna
(1.) (nd), suse, fare i susende fart, oskibe, d. ad landi ⟨Gri VI, 20⟩.
duna
f
(2.) dö vingesus, pl. ⟨Dí II, 25⟩.
duptugr
  duptugur
adj
fyldt med stov, smuds, d—g klæði ⟨Fi I, 34⟩.
dust
m
dyst, dystrende kamp, (fra lavty. dust, diost), kui forb. rida i d, ⟨Si I, 27⟩, ⟨Så I, 13⟩, ⟨Ko I, 33⟩.
dúfa
f
due, oldu d., skib, ⟨St I, 52⟩, ⟨Kr V, 20⟩; — balge, pl. ⟨Hj V, 25⟩, Hlés d, S1, 31, ægir þó með d—uSø II, 6, d—u grund, havet, ⟨Hj XI, 42⟩; d—u hyrr, guld, ⟨Skh H, 33⟩; — skeiðar d—u ⟨Ko VIII, 32⟩ synes ikke at kunne være rigtigt, medmindre d. er edel askibet, meherovides intet; skeiðar kunde være fejl et navpå havet, hvis d—ur’skibe’.
dúkr
  dúkur
m
dug, toj, d—a poll, kvinde, ⟨Hj I, 39⟩; Hogna d., brynje,. ⟨St IV, 23⟩; — segl, pl. ⟨Kr V, 20⟩. Jfr. silki-.
dúnn
m
du i kenninger for guld (egl. da dun-dyne, leje), orma d. ⟨Vǫ III, 20, VI, 14⟩, ⟨SIV, 24⟩, í pl. ⟨Bó I, 23⟩, orms d. ⟨Fr I, 21⟩ (her n2), jfr. d. er ormar klokkva ⟨Fr I, 5⟩; linna d, ⟨Bl V, 38⟩, ⟨Jé III, 9⟩, fófnis d. ⟨Fr I, 36⟩, svófnis d. ⟨Hj XI, 29⟩, ófnis d. SÉ. 1, 1, jfr. ⟨Dá IV, 65⟩; — ýtar heldu ægis d—i, her synes ægis d. at være kenning havet (havgudens leje), ⟨BL IV, 42⟩.
dúsa
(að), forholde sig rolig, forblive (pá samme sted), odødens ro, ⟨Skí 172⟩; d. inni, forholde sig rolig inde, ⟨Kr 1, 21⟩.
dvala
(að), dvæle, opholde sig, d. við, nele, S11, 7.
dvelja
(ald), nale, tove, ⟨Gr I, 34⟩; — trans., forsinke, hindre, ekki gjora mig verk að d. ⟨Gr I, 33⟩, angrið d—r mig, hindrer mig, ⟨Gr V, 1⟩, hefr dvalið það, har hindret det, ⟨Gr VI, 25⟩, dvold vard ei réma, blev ikke opsat, ⟨Vǫ IV, 17⟩, d. (langar) stundir, få tidetil at gå ved underholdning, ⟨Gri I, 1⟩, ⟨Hj Xl, 56⟩; tekr að d—az dægr að smíða, gá mange dage, udeatder forfærdiges (digtes), ⟨St I, 5⟩.
dvergmál
f
dværgetale, genlyd, ekko, d. amrar ⟨Bj VII, 48⟩.
dvína
(að), tage a forminskes, vél mud. ⟨Þr VI, 24⟩, æra mud. ⟨G VII, 50⟩, rausd—ar ⟨Gri H, 35⟩, viskad—ar ⟨Gei I, 48⟩.
dygdarfrú
f
dydig kvinde, ⟨Bj III, 7⟩.
dygð
f
dyd, retskaffenhed, udmærket troskabsgærning, ⟨Gr VI, 32⟩; tro elskov ⟨Skh IH, 30⟩; d—ar trygðir, pálidelig sikkerhed, ⟨ÓlB V, 23⟩. Jfr. ó-.
dygðarkvinna
f
dydig kvinde, ⟨Kl IV, 3⟩.
dygðarmaðr
  dygðarmaður
m
retskaffemand, ⟨Skh I, 46⟩.
dygðugr
  dygðugur
adj
dyðig, med gode egenskaber, d—g kvinna ⟨Gr V, 24⟩, ⟨St HI, 37⟩, d—t víGri I, 14; d—t ví udmærket, ⟨Ko I, 39⟩, d—t meiskr ⟨Gri 1, 4⟩.
dyggiligr
  dyggilegur
adj
duelig, pálidelig, retskaffe d—g (drós) ⟨Ko VH, 20⟩.
dyggr
  dyggur
adj
retskaffe pálidelig, d. og trúr í drengskap ⟨Gr 1, 20⟩.
dylgja
f
strkd, sjatni d. ⟨Þr IX, 27⟩.
dylja
(Auld), skjule, nægte, dyla við klæði eitt, skjuler lg Í et klæde (24 eandedragt end hans sædvanllge), er forklædt, OM I, 7, 0 6 er duldr, noget holdes aklult for e eer uvidende o bry 1, 24; med ge akfute, d. lata, hate være med at rise, ⟨Ko HI, 79⟩.
dynfari
114, ”dluftrer, rude ⟨SL V, 21⟩.
dyngja
f
dynge, hob, harmad. ⟨Skh V, 16⟩.
dynkr
  dynkur
4, di dumpt brag, ⟨Skí 134⟩, dynr, d komeð ópi d. ⟨Fr III, 55⟩; með lgrady rlugesus, ⟨He H, 23⟩, d. galdra, trolddomsdó blot omskelvende for galdrar, ⟨Bj IL, 43⟩.
dyrgja
f
hun-dværg, dværgekone, ⟨Sk I, 30, III, 45, HIV, 4⟩.
dyrr
f
pl, dør, ⟨U VI, 34⟩.
dys
(jur), dysse, gravhåj, draugr í haug til d—jar hvar her syues d. at bet. det egenlige gravleje inde i hije hris teksteer rigtig; der er næppe grund til at ftublude draugr og haug nåje, 9: höjens draugr gik til dysse sá at:d. er == haugr, ⟨GrH IV, 29⟩.
dyst
n
(jfr. dust), kamp til hest, trúr í d. (: fyst) ⟨G MI, 49⟩, tamr í d. (í byst ) ⟨Gei IV, 15⟩.
dýbliza
f
fængsel, setja í d—u ⟨SV, 33⟩, Sá Y, 26.
dýfa
(A), dyppe, nedsænke, d. byttu ned í øsevandet, ⟨Gr IH, 51⟩. 5
dýja
(dúða), ryste, bevæge, dúði dor ⟨Sá XI, 21⟩, dúðuz hjölt ⟨Fi VH, 13⟩.
dýna
f
dyne, sæng, underlag, siddepude, pl. ⟨Hj VII, 6⟩ (opuder på bænken), sg. ⟨G II, 22⟩, sæng ⟨Jó II, 11⟩; — i kenninger for guld, orma d. ⟨Ko IV, 34⟩, d. linna ⟨Skh VII, 48⟩, ⟨Lo II, 25⟩, ⟨St I, 19, II, 43⟩; hertil må også d. hrugnis høre ⟨Bj VII, 18⟩, mehrugnis må være galt ( et slangenavn); — Suðra d. ⟨Ger III, 64⟩ bet. åbenbart “digtning, rime, mehvorledes deer at forstå er ganske uklart. Jfr. silki-.
dýr
n
(1.) dyr, i kenninger, for hus, hurda d. ⟨Lo I, 29, III, 30⟩ (her ved rettelse); — for hest, bitla d., ⟨Hj II, 7⟩.13, ⟨La II, 11⟩, ⟨Ko HI, 47⟩; sodla d. ⟨Gei II, 4⟩ (smhæng uklar), ⟨Bó II, 86⟩ (her í bundet navn), reidar d. ⟨Sá IV, 43⟩, ⟨Jó 1, 26⟩; — for okse, tyr, Gefjons(!) d. ⟨KI V, 28⟩; — for skib, sjávar d. ⟨Skh Il, 32⟩, ⟨ÓlB II, 17⟩, ægis d. ⟨Sǫ IN, 36⟩, SIH, 39, lægis d. ÓLA, 11, ⟨Gri 1, 9⟩, bylgju d. ⟨U IV, 43⟩, kólgu d. ⟨Gr VIN, 66⟩, ⟨SII, 13⟩, flæðar d. ⟨ÓlB II, 22⟩, ⟨Þr III, 38⟩, jfr. Má IX. 3 (odværgeskibet); súðar d. ⟨Hj IN, 53⟩, borða d. ⟨Fr IV, 11⟩, hlýra d. ⟨ÓlB 1, 24, II, 20⟩, siglu d. ⟨Fr IV, 9⟩, flaugar d. ⟨U V, 22⟩, strengja d. SIH, 30, ⟨Ko VI, 3⟩, hefla d. ⟨La 1, 28⟩, ⟨Sá IX, 3⟩, stýris d. ⟨ÓLlB III, 16⟩, hlunna d. ⟨Gr IN, 31⟩, ⟨Skh IV, 27⟩, ⟨Hj VII, 14⟩, nausta d. ⟨Gri IH, 62⟩. Jfr. hefla-, ilsku-, villi-.
dýr
adj
(2.) herlig, d. dauði ⟨ÓlH 53⟩, d. frú ⟨Þr V, 1⟩; d. heiðr (guði) ⟨ÓLA l, 2⟩, d—t rjóðr ⟨La VII, 49⟩; kostbar, stor, d. réttr (bode) ⟨Skh H, 57⟩; end—i háttr, et formelt indviklet versemál, ⟨Ger VI, 48⟩, ⟨Bó X, 7⟩.
dýrðarligr
  dýrðarlegur
adj
herlig, oekonge ⟨G VI, 70⟩.
dýrka
(að), ære, hædre, d. e—með sóma ⟨G lll, 41⟩.
dýrligr
  dýrlegur
adj
herlig, uðmærket, d—t drengja val ⟨Vǫ I, 29⟩, d-t ví ⟨Ú I, 8⟩, d—t hár ⟨Hj X, 17⟩, d-g grund, oDanmark, ⟨Hj V, 25⟩; d—t for oet drageskibs udseende, ⟨Gri VI, 20⟩.
dægr
  dægur
jfr. dauda-, enda-.
dæla
f
øseredskab, rende hvori øsevandet tåmtes for ad deat strømme ud (Falk, Seew. 6), ad hræra d—u ⟨Fr III, 24⟩ (dette udtryk synes ikke godt at passe til degivne forklaring; her vilde ’pumpe’ passe bedre), d—u star øsning, ⟨Skh IV, 11⟩; i kenninger for skib, d—u hraf ⟨Gri II, 47⟩, d—u bjor ⟨Vǫ V, 45⟩, d—u hundr ⟨Hj V, 25⟩. — esekar má ordet bet. í reiða d—u ⟨Fr II, 27⟩.
dæll
adj
medgörlig, venlig forekommende, ýtud. ⟨G IV, 67⟩, furðu d. ⟨Þry 1, 21⟩, ekki d. ⟨Lo 1, 5⟩, þrautar d., let at have at göre med når det gælder, ⟨Hj I, 74⟩; hud var d—t, det var (ham) let(2), br V, 21; gera sér d—t, tage sig defrihed (sofortrolig), ⟨Skh I, 22⟩, d—t er ad dylja ⟨Skh III, 33⟩ (her synes v. Il. dugir þess at give bedre mening), ydr mueigi dylja d—t, det er ikke behageligt at, ⟨G XI, 12⟩.
dælska
n
let, behagelig, sag, mér er d, ⟨Skh IH, 5⟩.
dæma
(md), dömme, kende, d. e—rétt, tildömme ebøder, ⟨Skh II, 57⟩.
dæmalaus
adj
eksempellas, d. dirfð ⟨G IX, 47⟩.
dæmi
n
eksempel, forbillede, fróðleiks d., eksempel, hænlet fra (historiske) kundskaber (nærmest omskrivende, fróðleikr) ⟨Kr I, 17⟩; gefa fogr d., forbilleder (til efterligning), ⟨Þr V, 59⟩; vera úr d—u udenfor eksempfer, (være) eksempellast, ⟨St VI, 10⟩, ⟨Kl III, 6⟩, dirfð frá wd umest ⟨G IV, 33⟩. Jfr. ein-, eptir-, fá-, hertig, Ós, dæmisaga, 4 hslorle, fabel, pl. ⟨Så VII, 43⟩.
dæsingr
  dæsingur
m
sværd d—s egg ⟨ÓlA II, 18⟩, d. æsir fyrðu ll 74 1. 24. Ordet, der bægge steder har forlydárlnende d, er detrlvt opstået ved misforståelse adet kendte hræanlugr.

Grófur ljóslestur rímnaorðabókar Finns Jónssonar. Hér er margt brogað og skakkt. Ljóslesturinn var lélegur og flutningur orðalistans inn í gagnagrunninn var flókinn og erfiður. Orðalistinn er þokkalega réttur en skýringar og orðflokkagreining er upp og ofan. Meginatriðið er þó það að hér má leita í orðabókinni. Vonandi mun einhverntíma skapast tími og rúm til að laga betur til í textunum og helst að koma á bæði uppflettingu orða í rímum og vísana í orðabókinni og tilsvarandi rímnaerinda. Hægt er að skoða orðabókina hér.