Karel

Ordbog til ... rímur ... β

Grófur ljóslestur rímnaorðabókar Finns Jónssonar.

Ordbog til de af Samfund til udg. af gml. nord. litteratur udgivne rímur samt til de af Dr. O. Jiriczek udgivne Bósarimur. Finnur Jónsson ed. København: Carlsbergfondet, 1926-1928. [tengill]

kaf

dyb, dybde (i vandet), stór ko stor dykkeunder, ⟨OLA II, 28⟩; hálda engu í k., fá intet skib opslugt adybet, ⟨Sǫ II, 11⟩.

kaffǫr
kafför

sænkened idybet, beina ad k, e—s, hjælpe til at eføres ned i dybet, Þr VII, ’16. : kafna, (að). kvæles, k—aðr í mjall ⟨Vǫ 1, 62⟩.

kala

(kól), fryse, svell kól, der dannedes is i froste ⟨Skh 1, 2⟩; kalin frysende, ⟨Þr Ill, 40⟩.

kaldablástr
kaldablástur

kold blæse blæse(ved blæsebælg) der ikke frembringer varme (ild), ⟨Vi II, 34⟩.

kalda-Svíþjóð

det kolde Sverrig, nord-Rusland, ⟨Hj X, 13⟩.

kaldr

adj

kold, kold járÓlB I, 23; kold, uvenlig, bitter, kold lund ⟨Fr II, 52⟩, kenna k—t GX, 12; e=verðr k—t í brjósti, bliver betaget akulde (misstemning og sorg), ⟨Skh 1, 37⟩; með hugsakaldri, uvenlig tankegang, ⟨Þr VI, 7⟩; með brjóstið k—a ⟨Þr VII, 18⟩.

kall

(1.) fordring, ⟨Ú III, 15⟩.

kall
karl

(2.) mand (uden hensyn til alder), om den unge Grette ⟨Gr I, 23⟩; i kælen tiltale, ⟨Skí 100⟩; gubbe, ⟨Gr I, 34, 39⟩; gamlir k—ar ⟨Gr IV, 5⟩. Jfr. bragða-, bú-, fret-, galdra-, heljar-, hækju-, kynja-, staf-, trǫll-.

kalla

(að), kalde; kræve ⟨Skí 108⟩; k. að, hrygðik--ar að mér, kalder pá mig, betager mig, ⟨Gr IV, 3⟩.

kallmaðr
kallmaður

mand, mandfolk, k—s brogð, mandige gærninger, ⟨Gr VIII, 69⟩; k—s hjarta ⟨Skh VI, 14⟩.

kals

ironisk tale (tiltale), lystighed, let spot, létt k., lystig ironi, ⟨Gri II, 27⟩, með æsku k., med ungdommelig lystighed, UÚ I, 15; greiða k., bruge morsomme (og tvetydige) udtryk, ⟨Fr IV, 49⟩; med k—i,. med ironi, br X, 34; krenkt ak—i, ironisk anlagt, opfyldt aspottende ironi(2), ⟨Sk II, 25⟩.

kalsa

(að), udtale sig, ofte med bibetyd aironi, spot, lystighed, tillale, K. við e— tale til e ⟨Gr 1, 32⟩, ⟨Gri 1, 30⟩, ⟨Ger V, 63⟩, k. e—3, sige noget (til en), ⟨G IV, 12⟩, k. orðu ⟨Skh IV, 37⟩, k. orð, udtale, ⟨Þry 11, 2⟩; k, e—a kærliga, tiltale, ⟨Skh I, 18⟩; skænde ⟨Skh IM, 32⟩; omtale dadlende (spottende), ⟨Skh II, 58⟩, k. kvæði d. s.,, ⟨Skh VI, 2⟩, k. að e—u með skoll ⟨Þr VII, 40⟩. —— kvinnur k. brátt, udtaler onsket o ⟨Bj VII, 1⟩.

kambr

ka uldkarde, ⟨Gr I, 36⟩. Jfr. ullar-.

kamielín

= (el. ?), (v. I. kameli sagaens kamelet; fr. camelot, eng. camlet, skal være fra arab. khamlat: omdannet efter lín?), efslags töj el. klædning, k. (dat.) klædd snót ⟨La IV, 33⟩.

kampasíðr

adj

aðj, med langt skæg, ⟨Skí 90⟩, ⟨Þry ll, 10⟩.

kampr

skæg (pá læben), k—a stóð, det stykke hvorpå skægget står (gror), ⟨Ko III, 71⟩ (her oeløve), kippa k—uae—He IH, 13, k—a veldi, ansigtet, ⟨Gri Il, 54⟩; k—ar, pá esæl, ⟨ÓIA II, 32⟩; — kamp (rimet pá dramb) ⟨Sk II, 31⟩ er dunkelt, þess longubýðr ahendi k—p (kamb) synes at være etalemáde.

kanna

(1.) (að), undersoge, lære at kende, k. heruð, gennemstreife, ⟨Skí 16⟩, k. stíg, komme pá (den) vej, talemáde, ⟨Skh VI, 45⟩; k. brjóst, gennembore, ⟨Vǫ IV, 20⟩, k. humra sæng, begive sig ud pá havet, ⟨Fr Il, 25⟩.

kanna

(2.) kande, aminni k—u, 9: ud amipung (ejendom), ⟨Má IX, 34⟩.

kantaz

(að), have noget med eandeat göre (især ostrið; BjHald. har ordet í betyd „altercari“, egl. „collidi“, 2: støde samme haafleder det åbenbart akantr ’kant, jfr.? ,komme på kant med), k—az vidr e—⟨Hj IV, 4⟩, i kapall, hest, pl. ⟨Gr H, 24⟩; her har k. dealml. betyd, ikke sosenere = hoppe (sál. GAndrj.).

kapp

iver, virkekraft, k—i horð, herð ⟨Skí 16⟩. 29, k—i strítt ⟨Gri I, 52⟩.

kappalund

heltesind, ⟨ÓlB I, 23⟩.

kappasveit

helteskare, ⟨Skí 70⟩.

kappaval

udvalg ahelte, ⟨Gr I, 37⟩.

kappi

helt, kæmpe, jofra k., somáler sig med konger(?), ⟨G IX, 28⟩; ordet. er næppe dat. akapp her. Jfr. afreks-, heiðrs-, ógnar-.

karbúnkúlus

karfunkel; ⟨Ko VI, 29⟩.

karfi

et slags skib, ⟨Gr V, 10⟩; í kenninger, for digterdrikke digtet, dverga k. ⟨Fr IV, 2⟩, Dúrnis k. .G XII, 5, k. Suðra ⟨Vǫ IH, 43⟩; Fjolnis k. ⟨KI V, 52⟩, k. Rognis ⟨Bj VII, 3⟩; — for skjöld, Úllar k. ⟨St 1, 26⟩, He: 1, 8, k. Sifjar arfa ⟨Ger VI, 30⟩; — for havet, k—a laug ⟨Skh IV, 19⟩; — Fjalars Ullar k. ⟨Fr 1, 15⟩ má bet, *skib’, mekenningeer dunkel, máske forvansket.

kargr
kargur

adj

ond og uretfærdig, gamall og k. ⟨Kr 1, 72⟩ (betyd sparsommelig el. dovepasser ikke her, derimod „contumax“ hos BjHald.). karl, se kall.

karlmaðr
karlmaður

se kallmaðr.

karmr
karmur

indfatning (Aasen), del aet hus, ru (BjHald; „rudera et reliǫuiæ rei dirutæ“ GAndrj.; „brystværn“ Fritzner), í kenninger, for bryst, hyggju k. ⟨Hj I, 9⟩, ⟨Bó VII, 3⟩, yndis k. ⟨U I, 35⟩, pl. IV, 12, sútar k. ⟨Gri V, 19⟩, SV; 9; lig má Venris k—ar bet. el. blot omskrivende. Venus, þrá með Venris k—a ⟨Bó VII, 8⟩; lófa k., hánd, ⟨ÓLA HH, 32⟩; axlar k., ar ⟨Vi I, 37⟩; her passer ruikke; her synes betyd ’vog(el. underlag) at mátte antages („carpentum“ GAndrj.).

karpa

(að), strides, kævle, mundhugges, k. með kyndug svor ⟨Gri IH, 22⟩, k. fyrir ⟨Gri H, 31⟩.

kartr
kartur

knortet negl, klo ⟨BI IV, 17⟩.

kaskliga
kasklega

adv, rask, modigt, kraftigt, ⟨St HI, 27⟩, ⟨Sá I, 46⟩.

kaskr
kaskur

adj

aðj, rask, kraftig, k—ir frægdarmen ⟨Skí 156⟩, k—ir drengir ⟨Gri I, 33⟩; k. og svinnr Kr VIÐ, 32, k.

kast

m kaste í kenninger. for kamp, geira k. ⟨ÓlB IV; 31⟩, ⟨St IV, 22⟩, fleina k. ⟨Sǫ IV, 17⟩, BLI, 24, brodda k. ⟨G XI, 44⟩; mindre naturligt er randa k. (bevægelse) ⟨Se V, 16⟩, ⟨Ger VII, 36⟩; — koma i k., påtage sig (evanskelig gærning), ⟨Gei I, 2⟩, Jfr. hnútu-, mót-.

kasta

(að), kaste, k. niðr, vrage, ⟨Þry III, 27⟩.

kastali

kastel, k—a hlið ⟨G X, 45⟩.

kauði

ringe, utiltalende mand, ofte brugt soskældsord („vilis homo“ GAndrj.; „homuncio, virtute et viribus cassus“ BjHald, meget træffende), ⟨Skh IV, 17⟩, ⟨Þr IV, 49, X, 34⟩, ⟨Fr IH, 59⟩, ⟨La II, 74⟩, ⟨Ko VIII, 12⟩.

kaup

kab, handel, slá k—i ⟨Gri Il, 36⟩, fá með k—i; ogiftermål ⟨Skh IH, 48⟩; Báleygs beðja k., löfor Odins samleje, digterdrikke digtet, ⟨Gr V, 61⟩.

kaupa

(keypta), kebe, tilhandle sig, k. svanna ⟨St II, 36⟩, k, tt smjor, købe smår på andre gårde, ⟨Skí 107⟩; k. í frið e— tilkobe emand fred (med alle), Skh. IN, 25; k. sundr, lade et køb gå tilbage, ophæve et forhold, ⟨Skh V, 36⟩.

kaupmadr

købmand, pl ⟨Skh II, 20⟩ (ebesætning. på et handelsskib).

kaupskapr

handel, fara með sonnuk—g GriI, 12; byrja k—p, føre handel, udøve, ⟨Kr VIII, 32⟩.

kaupskip

handelsskib, ⟨Gr VII, 49⟩.

kaupstadr

købstad, handelsstad, ⟨Skh III, 35⟩.

kauptún

købstad, ⟨Så IX, 32⟩.

kál

kál, súpa k., í almlh. at spise, ⟨Sk I, 50⟩, er þeygi k., er ikke nogelet sag, ⟨Sá VI, 38⟩.

kálfasporðr

degverste (snarere end denederste) del akálfi, tyklægge ⟨Sk II, 12⟩.

kápa

kappe, kábe, (modsat kufl) ⟨Fr IV, 60⟩. Jfr. roggvar-.

kári

vind, stor ⟨St VII, 30⟩.

kátligr
kátlegur

adj

munter, lystig, morso k—g ord ⟨Fr II, 18, IV, 49⟩, k—g spurG H, 3; k-t kvæði ⟨Sk I, 1⟩; k—t slag (Ss. d.) ⟨Skh IV, 6⟩; k—t stig, egl. morsomt tri her løjerlig adfærd, ⟨Kr I, 20⟩.

kátr
kátur

adj

lystig, munter, k—ar (konur) ⟨Skí 3⟩, kát efni ⟨He I, 4⟩; gera sér kátt, er muntre, ⟨Gr VI, 14⟩. Jfr. fá-, geysi-, ó-, rausnar-.

kávis

adj

spogefuld og snærtende, k. kall ⟨Gri II, 32⟩.

kefja

(kafða el. kóf?), tilhylle: (egl, dukke noget ned í vandet’), kafinvið Draupnis mjoll, bedækket med, ⟨Bl VII, 6⟩.

kefli

lille rund stok, ⟨St V, 38⟩.

kefsir

egl. træl, (brugt soskældsord. obersærker) ⟨Gr V, 54⟩.

keifa

(að), gá med besvær (især pá grund aforet el. vejret), kjúklingarnir k. seint ⟨Gr 1, 23⟩, k. upp til fjalls Bj lÍ, 17.

keikr
keikur

adj

lige opreist og esmule bagoverböjet, især med hals og hoved, over rank, kæk, halrink. ⟨La VII, 24⟩, hetjak—K ⟨La II, 86⟩, fljóðið k—a ⟨La I, 42⟩; brúðrik—Kk ⟨Bó VI, 40, VH, 54⟩.

keila

jættekvindenav ⟨Þry IH, 21⟩.

keim

vel s..s. det senere alml. keimr „saporis Egustus vestigiuingratum (GAndrj.; lig BjHald,), afsmag, mindre god lugt, loddi við hana lítið k., má bet, husá prægtig ud, ⟨Bj H, 5⟩; hvergi fanz á þei ’ k,, de var glade (og udemistanke), ⟨Sk II, 40⟩.

keipr

árens træindfatning pá rælinge reiði og k—ar ⟨Skh V, 44⟩; denne betyd synes ikke at kunne passe í rifa í k—p ⟨Skh IV, 17⟩, hvor ordet synes at mátte bet. et stykke töj, skind el. lig

keisaradómr
keisaradómur

kejserdömme, ⟨Ger Ill, 22⟩.

keisari

kejser, k—a líki ⟨St V, 43⟩.

kelda

kilde’, vandsamling, sump, úr k—u ⟨Fi I, 45⟩; k—u eldr, guld, ⟨Gri H, 33⟩.

kella

kortord, akelling, eauma k., dielendige kælling, ⟨Bé V, 21⟩.

kelling

gammel kone, kærling, ⟨Þry III, 19⟩.

kellir

hjæl ⟨Gr V, 44⟩, ⟨Ger VII, 27⟩.

kellr

hoved, ⟨Þr VII, 4, VIH, 40⟩, ⟨Fr IV, 45⟩; ganga ukoll, gá, styrte, omkuld, ⟨Má IX, 5⟩.

kelta

skod, í keyltu (vistnok = kjöltu soi senere isl), ⟨Skh VI, 37⟩.

kembingr
kembingur

hvalart (vist = rauðkembingr), k—s brú, havet, ⟨ÓLA II, 24⟩.

kempa

ældre kenpa (eforder ogsd findes í hdss.), helt, ofte eks. ⟨Skí 16⟩. 29, ÓIA Il, 9, ⟨St IV, 26⟩; k--ur snjallar ⟨Þr VI, 5⟩. Jfr. afreks-.

kengr
kengur

böjle (ajærn), især hvori et andet stykke (jærel. træ) stikkes í for at lukke, sál. ⟨G X, 18⟩; — noget buet, kryppu k., oSkides pukkel, ⟨Skí 8⟩, beygðr er k., ryggeer böjet, (jfr. ⟨SnE I, 159⟩ not. 12), ⟨Þr IV, 13⟩.

kenna

(nd), kende, mærke, føle, med acc. og ge, abs. ⟨Gr H, 10⟩, k. reiði ⟨Gr I, 27⟩, k. dygð avífi ⟨Skh VH, 2⟩, k. hel ⟨Gri I, 47⟩, k. kalt ⟨G X, 12⟩, k, sóttar Skh VII. 32, k. hræslu ⟨ÓlB I; 9⟩, k. meina FrV, 13, k, fyrnsku ⟨St IH, 57⟩, k. kuldans ⟨Hj II, 4⟩; k—iz málmr ⟨Hj VII, 40⟩; k. frú, nyde ekvindes elskov, ⟨Jó HI, 21⟩; — kende, finde, k—diz maðr ⟨ÓlH 40⟩; k—az við e—ð, fá noget at fole, ⟨Skh V, 24⟩; — prove, k. handa ⟨Gr IV, 37⟩; veizlu k—du virða hendrer vist derette læsemáde ⟨Sá VI, 42⟩ („fik at fole“, ode opvartende); — betegne e navngive, mest í part. per kendr, kaldt, k. Agnar ⟨Skí 146⟩, k. aþegnu ⟨Gr V, 12⟩, k. við Kolbrú opkaldt efter, ⟨ÓlH 19⟩, k. að heiti Gri.I, 31, k. Ilbreið ⟨ÓlA I, 20⟩; — belære, Svíuer kent ⟨ÓlB Ill, 10⟩, k. e—kóng, nævne esokonge, ⟨Sk H, 11⟩; — tilegne, k—az e— blive udlagt soens sö ⟨Skh VII, 39⟩; — lét kenda kyngi er blot eomskrivning for “at kunne trolddo ⟨Skh III, 40⟩; smage, drikke, med acc., ⟨Þry IH, 17⟩, ⟨Jó I, 57⟩, ⟨Kl HI, 29⟩, ⟨Fi VIII, 36⟩. — kendr ⟨Sk III, 31⟩ er uforståeligt, kennir, kender (anoget) k. dådar, dådkraftig mand, ⟨Gri II, 36⟩. ’ „kennr, aðj, synes at bet. navnkundig, udmærket, findes kui mentir hefr håk—ar (: hennar), ⟨Må IV, 35⟩.

kensli

1, kendskab, bera k. á e— have kendskab til é ⟨Hj IX, 59⟩.

keppa

(pt), kappes, k. við e—St HH, 15, k—aZ viðr, anstrænge sig, ⟨Lo Ill, 32⟩.

keppr

kæp, stage, k—ar stórir ⟨Gr V, 54⟩; k—a sag, egl. savemed kæppe, d, v. s. det at kæppe (her ovåben) gnides mod hinande ⟨Skí 137⟩.

ker

kar, í kenninger for hoved, k. heila ⟨Lo 1, 39⟩, hausa k. ⟨Sá IV, 53⟩; — for bryst, visku k. ⟨Gei IM, 57⟩, ⟨Má V, 14⟩; — for mur, hallar k. ⟨Gei IV, 34⟩; — omskrivende, frygðar k. = frygð (memærk ordvalget) ⟨Skh IH, 47⟩; mærðar k. = mærð (ligel.) ⟨Sá VII, 2⟩; heljar k. = hel ⟨Kr 11, 28⟩; ráða k., = ráð (hvis ikke k. her er = kjor), ⟨Má V, 36⟩. Jfr. masur-, vats-..

kerlaug

karbad, ⟨SIV, 47⟩.

kerne

⟨Hj X 49⟩, ukendt ord (forvansket?), synes at bet, valplads’.

ke(r)skr
ke(r)skur

adj

rask, kraftig, modig, ⟨Gri II, 52⟩.

kertaljós

kærtelys, ⟨Skh V, 12⟩.

kerti

», kærte, lys, linda k., sværd, ⟨Gr IV, 43⟩, hildar k., d. s., ⟨Hj IL, 31⟩.

kertisveinn

kærtesvend, ⟨Má V, 11⟩.

kesja

spyd, ⟨Skí 157⟩, k—ju oddr Gri í, 43; k—ju Þór, mand, ⟨Gr 1, 24⟩, k—ju rjóðr, d. s., ⟨La II, 92⟩.

keski

lystighed, kádhed, ⟨GrH Il, 1⟩, skrafa k., tale lystige, halvsarkastiske ord, ⟨Gri I, 32⟩; kenna k. (ge), lystighed, ⟨Má IV, 61⟩.

keskibrogð

pl, handlinger vækkende lystighed, ⟨Sk IH, 22⟩.

keskilátr
keskilátur

adj

lystig, skæmtso ⟨Skh HH, 27⟩.

keskimál

1, (hds. har keskju-), lystige, skæmtsomme ord, ⟨BL IV, 44⟩.

keskiorð

lystigt, skæmtsomt ord, ⟨Skh 11, 25⟩, ⟨Sk HI, 41⟩, ⟨Sá H, 3⟩, ⟨Bj I, 9⟩.

keskiorðr

adj

lystig, skæmtsoí tale, ⟨Skh IN, 19⟩.

ketilhrím

1, kedelsod, grydesod, ⟨St V, 38⟩.

ketill

jfr. heitu-. ’ ,kexi, mægtig mand (= no. kakse), dog vist i noget nedsættende betyd, ⟨Gri I, 22⟩.

keyra

(rð), drive kaste, ⟨Skí 159⟩, k. fleií skjöldu ⟨Gri I, 20⟩, k. aptr, stode tilbage, fá bugt med, Sál, 46; upers. býsnir k—ir, mærkelige ting drives fre foregár, ⟨Ko V, 15⟩.

keyri

pisk, k—is hogg ⟨Kl II, 32⟩, með k. flengdr ⟨Kl II, 20⟩.

keyrir

fremdriver, steder, k. stála, mand, ⟨Lo II, 32⟩, k. þungra skíða (s. d.) ⟨Ko V, 44⟩ (mavæntede her ekenning sværd; þungra forvansket⟩).

keyta

egl. urinsamling, tyk og ildelugtende vand14 samling, falla í k—u (= fúlast feí foreg. v.) ⟨Ko VII, 15⟩.

kikna

(að), give efter, (böjes ned, ved et tryk), ⟨Sá II, 15⟩, k. við ⟨Bó Il, 20⟩.

kind

æt, et enkelt ætmedle afko halda k—ir ⟨Gr I, 43⟩, ⟨G III, 30⟩ (kindr), ýta k. ⟨La H, 55⟩, lýða k—r ⟨Kr VI, 56⟩, svænsk k. ⟨Gri VI, 7⟩; ylgis k—ir, ulve, ⟨G VH, 33⟩; orma k. ⟨La VII, 70⟩. Jfr. galdra-.

kinga

brakteat, k—u Gnå, kvinde, ⟨St II, 55⟩; ku eydir, mand, ⟨St V, 53⟩.

kingr
kingur

koma til k—s. ⟨Skí 156⟩, må bet, blive (til) undergang’; ordet er dunkelt og synes ellers ukendt; står måske i forb. med kingja at sluge’.

kinn

kind, bera rjéda k., skammesig, ⟨Kr IV, 37⟩.

kinna(r)bein

kindbe ⟨Skí 9⟩. 159.

kippa

(pt), rykke, rive, k. bryggju, tage bryggeind, ⟨G IX, 36⟩; k. sér niðr í klæði kaste sig ned under (seng)klæderne, ⟨Jó H, 21⟩; k. úr ætt, rive ud aætte vanslægte, ⟨Kr H, 13⟩.

kirja

(að), synge, k. með song ⟨Dí IV, 29⟩ (akyrie eleison).

kista

kiste, ⟨Skí 14⟩.

kistill

elille kiste, kasse, æske, ⟨Gr IV, 36⟩.

kíf

kiv, strið, í k—i, gnaven(?), ⟨Þry IH, 19⟩, í k. aðrómu ⟨GrH IV, 5⟩, k—ið sára (dette vist subst.), kamp, ⟨Gri I, 27⟩; kamp, gera k. ⟨Gri I, 14⟩; ⟨Gri IV, 42⟩; — geira k., kamp, ⟨Sá I, 15⟩, Urnis gólfs (skjoldets) k., kamp, ⟨Bj VI, 12⟩; — sorgar k. ⟨Má V, 2⟩, súta k. ⟨Kr VII, 33⟩; flærðar k., svig-strið, svig, La IV 43, IX, 70.

kífa

(að), strides, trættes, kæmpe, ⟨Gr VII, 52⟩, ⟨Gri II, 58⟩; oeeftermálssag ⟨Skh II, 13⟩.

kílir

er mulig dværgenavnet Kíli; teksteer stærkt forvansket; der bör vist læses kílis, kílis bland, digtet; magna er vel verbet, hvortil bland er obj.; hvílir er da vel forvansket ahvíliz ⟨Dí IV, 36⟩.

kjaldr

(n?), (rs), má antages at være s. s. hjaldr (med analogisk overgang fra h til k, ligesoellers modsat), harma k., blot omskrivende, — harmar, ⟨Bó V, 2⟩.

kjallaramaðr
kjallaramaður

kælderforvalter (sohar opsymed vinforrádet), ⟨Sk 1, 49⟩.

kjallari

kælder, ⟨Bó IX, 56⟩, ⟨Bj V, 2⟩.

kjanni

m kind, sideahovedet, ⟨Bj V, 25⟩.

kjappi

buk, k—a ky ⟨Lo I, 27⟩.

kjaptastór

adj

’kæft-stor, med vid kæft, ⟨St VII, 8⟩.

kjaptr
kjaptur

kæft, gab, í k—u ⟨St V, 38⟩, kólgu k., bølgens åbne gab, ⟨Fr IV, 35⟩; k—a gífr, om-egenganger, utyske med stor flab, ⟨Skh IV, 20⟩.

kjor

1, valg, ønske, falla í k., være efter onske, være bekve ⟨Skí 105⟩, ganga í k., d. s., ⟨Gr IN, 38⟩, ⟨Gri IH, 60⟩.

kjorgripr

kostbarhed, ⟨Skí 100⟩, ⟨Bj VIIN, 18⟩.

kjorvópn

1, udmærket vábe ⟨BL VII, 9⟩.

kjóll

skib, k—a meiðr, mand, ⟨Hj IX, 48⟩.

kjósa

(kaus), káre, vælge, k. menfyr broddi, vælge hvemavil ramme, ramme ufejlbarlig, ⟨Gri I, 41⟩; keriní frið ⟨Gr VI, 18⟩; kerinfrá stríði, befriet for, ⟨Hj X, 31⟩; k. við sig sjálfa, selv afgöre, ⟨Ger II, 10⟩.

kjúklingr
kjúklingur

kylling, ⟨Gr 1, 23⟩.

kland

ulykke, fortræd, vanskelighed, (nu klandur og sál. allerede GAndrj.), sviptr k—i ⟨La II, 31⟩, létta k 4 (-ri hás.) ⟨La VIII, 30⟩, krankt k,, oelskovssav ⟨Skh V, 4⟩, þungt k., oet (foregivet) ildebefindende, ⟨Jó H, 33⟩; sóttar k. ⟨Skh V, 19⟩, súta(r) k. ⟨Þr IV, 43⟩, ⟨St H, 42⟩, ⟨Jó IH, 33⟩; úr ollu k--i (-ri hds., merimet pá landi), oomtumlepá havet, fare, ⟨Dá 1, 35⟩.

klanda

(að), fortrædige, med acc, ⟨La V, 25⟩.

klangra

(að), bevæge sig tungt, göre noget trægt, k..

klapp

klappe k.’ og kossar ⟨Skh V, 30⟩.

klappa

(að), klappe, k. ukvið ⟨Gr III, 49⟩ (udir. er fra sagaen). ’ klassekkr, sæk (til klædningsstykker og lig),

klatr
klatur

, fortræd, heimsins k. ⟨He H, 1⟩.

klaustr
klaustur

kloster, að gá í k. ⟨La IX, 101⟩.

klaustramaðr
klaustramaður

munk, pl. ⟨Di I, 27⟩.

kládi

kløe ⟨Gr I, 32⟩, klø, hård behandling (med neglene), Gri UI, 44; upers. k—a dregr a kløfornemmelsefjærnes, forsvinder, iro oeder bliver sláet ihjæl, ⟨Bj V, 56⟩; ofuldbyrdelseacoitus (k. = deerotiske lyst hos kvinden), ⟨Bó VI, 39⟩.

klá (el. kleyja)

(kló), Ala, oddrinkló auga (dat.), gennemborede, ⟨Skh VI, 10⟩; e—er kláðí koll, ebli14* ver kløt i hovedet, 9: fár eslemedfart, br-VIII, 40; k—z vid e— strides med, ⟨Gri IV, 60⟩, ⟨Bó IH, 18⟩.

klám

uhevisk tale, ord (især ang. erotik), k. og níð ⟨Skh V, 24⟩, fúlt k. Skh Y, 26.

klár

adj

(1.) klar, lys (láneord), okvinde, linspong k. ⟨La HI, 11⟩, sætak. ⟨La VI, 6⟩; oguld, k—t gull ⟨Bó VH, 76⟩; ovi (hið) k—a víÚ 1, 33, ⟨Sk I, 46⟩.

klár

(2.) hest (især oarbejdshest og gammel hest), ⟨Gr H, 14, IV, 41⟩; letinnar ’k., dovenskabs hest, uvist hvad der menes (ordet findes í edrömmetydning, der kunde tyde på, at der mentes egalge?), ⟨Gri VI, 32⟩.

kláret

krydret vi(fra mht. klarét), ⟨La I, 40⟩, ⟨Fi VIH, 36⟩.

klátr
klátur

klud, törklæde, (vistnok láneo. fra ags. clút, lap, stykke töj; kunde ogsá være fra lavty. klúte, klump), omskrivende, hrygðar, sorgar k. = hrygð, sorg, ⟨Gr V, 36⟩, ⟨G X, 53⟩, ⟨Má IV, 2⟩.

kleif

klippe (egl. somakaklatre, klífa, opad), fjornis k., hoved, ØIB IV, 18; oglis k., hånd, ⟨Lo I, 19⟩.

klekja

(akt), udruge, hvad sek—r, hvad der end skal komme ud dera ⟨St IV, 29⟩.

klekkja

(kt), røre ved noget (på emindre blid. el. behagelig måde), sikkert ikke (sohos Fritzner), klekta, jfr. nutidsisl, klekkja å e— afstraffe e(jfr. GAndrj. eg klekki ’leviter verbero’), k. í hofuð e—Ss, give hug i hovedet, ⟨Má VI, 72⟩.

kleppr

knude, noget kugleformet sammenfiltret, harðr k. á enda (hala) ⟨Ko V, 36⟩.

klerkaspil

1, ’klærkespi? 9: klærkerime, ⟨KL V, 51⟩.

klerkr
klerkur

klærk, gejstlig, merkir k—ar ⟨ÓlB V, 32⟩; hyppigt i Kl. Jfr. bragða-.

klessa

klump, klat, oekvinde (tyk og utækkelig), ⟨Skh II, 57⟩.

kletti

de kvindelige könsdeles nærmeste omgivelse (BjHald. „scroti v. clitoridis pingvedo“, GAndrj. „abdominis versus ingvepars crassior“), k—is beiSK II, 42.

klettr
klettur

ste klippe, í kenninger, for hoved, svarðar k. ⟨La IX, 66⟩, hjálma k. ⟨Fr IV, 36⟩; — for guld, fófnis k. ⟨Fr V, 12⟩.

klénn

adj

fi („tener, curtus, foncHus*, GAndrj.; láneorð fra lavty. „re sirlig, fin“), okvinde, ⟨Skh 1, 42⟩, G VIÐ, 18, ⟨Sá 1, 23⟩, ofolk, k—t St 4 37, k—ir kóngar ⟨La IV, 25⟩, oKarlamagnus ⟨La 11, 30⟩, jfr. ⟨ÓlB V, 20⟩; — oandre ting, k—t vóp ⟨St V, 24⟩, k—t ker ⟨Ko VH, 35⟩, k—skikkja ⟨Kr VH, 26⟩, k—t líSk 1, 44, k—t hold ⟨Fi I, 34⟩; ja, k. býr ⟨La VI, 30⟩; — nokkuð k—-t, nogle fine, smukke, ting, ⟨Skh III, 10⟩.

kliðr

(vedvarende) lyd, stöj, í kenninger for kamp, vópna k. ⟨G X, 28⟩, branda k. ⟨G VI, 78⟩, hrotta k. St, 33, VII, 65, geira k. ⟨St I, 54⟩.

klifa

(að), idelig at tale odet samme, snakke, k. til óliðs e— snakke til skade, ⟨He IM, 13⟩; k. kvæði, fremsige kvad (el. digte), ⟨Skh III, 2⟩; k. e—ð ae— ved snak (el. mange ord) at fravriste enoget, ⟨Þr VIII, 20⟩.

klingr
klingur

kunstig genstand (ordet er ellers ukendt; Blöndal har klinginog klingr ’snedig”), hid. mæta k., otryllekappe ⟨Sk II, 42⟩.

klífa

(kleif), bestige, befare, k. oldu S11, 22.

kljúfa

(klauf), klove, spalte, k. í herðar niðr ⟨Skí 146⟩.

klokkr
klokkur

adj

grædefærdig, blod, böjelig, k. asútu(oekvinde) Skh I{l, 18; — k. tortís, sosmælter, ⟨Ko II, 49⟩, blý k—t í katli ⟨Gei Ill, 46⟩; k—t eitr, flydende(3), ⟨BL 1, 30⟩, k—t klædi, blødt, bølgende, ⟨Bi I, 39⟩. Jfr. båru-.

klokkva

(1.) (klokk), græde, ⟨Fr III, 20⟩, miste modet, vige, ferðiklokk ⟨Sá IV, 73⟩.

klokkva

(2.) (kt), göre bled, trykke ned, dúnsá er ormar k., 9: guld, ⟨Fr I, 5⟩.

klokna

(að), blive grædefærdig, blod (í sind), ⟨Fi V, 21⟩.

kló

klo, ringeagtende ohånd, ⟨Di III, 42⟩, ⟨Bj VII, 18⟩, klókligr, klog (== klókr), k—t ráð ⟨BI V, 14⟩.

klókr
klókur

adj

klog, vis, kyndig, (lavty. låneord, klok), opersoner, ÓLIH 40, ⟨ÓlB V, 32⟩ (konge), ⟨Þr V, 48⟩, k í meistari KLOI, 30; olitterære ting, k. þáttr Gei LL 15, k-ar vísur ⟨Grå I, 15⟩; kk list ⟨U VI, 14⟩; — k. á heiðna bók ⟨Gri V, 30⟩; — k—Kk brogð ⟨Þr VII, 36⟩; — ohund ⟨Gri IV, 4⟩.

klókskapr

klogskab, ⟨Gri HH, 30⟩.

klóra

(að), kradse (med negle, kleer), k. sér ⟨Gr I, 34⟩. 39; k. e—Gri IH, 37; k. honduuhjolt, famle o gribe efter, ⟨Bj IH, 15⟩.

klót

2, knappepá sværdhándtaget (=⟩ efra hjalt; låneord fra lavty. klåt, klump, kugle), hendi k—id, greb osværdfæstet, ⟨Bj V, 10⟩.

klukkuhljóð

2, klokkeklang, ⟨G XI, 30⟩.

klumba

kolle, knýja k—ur ⟨G XI, 50⟩.

klungr
klungur

(rs), tor(hyben-), galdra k., trolddomstor = trolddo ⟨Lo IV, 4⟩ (jfr. móðir).

klýpa

(pt), knibe, ⟨Gr IV, 40⟩.

klæða

(dd), klæde, ifore, k—az brynju ⟨Gri 1, 23⟩, fólk klætt með pelli ⟨St V, 51⟩. = dække (bord), stallarar borðik. ⟨Sk 1, 49⟩.

klæðabúr

fadebur, ⟨Gr V, 38⟩.

klæðafar

klæders art, = klæði ⟨Fi V, 64⟩.

klæðalán

de klæder mahar, klæder (maneriført), ⟨Gr H, 8⟩.

klæði

(mest í pl), klæder, osængklæder, leggjaz til k—a ⟨Gr VII, 3⟩, kippa sér niðr í k. ⟨Jó 1, 21⟩; — í kenninger for brynje, rustning, Grímnis k. ⟨GrH 1, 30⟩, SfV, 25, Kjalars k. Hj VIL 49; Ála k. ⟨G HI, 25⟩; Handis k. ⟨Hj IV, 13⟩, ⟨GrH 1, 30⟩; hildar k. ⟨Skh 1, 36, I, 54⟩, ⟨Þr IX, 16⟩, ⟨Grí II, 16⟩. — otrylleduge tæppe, ⟨Bl I, 39⟩. Jfr. silki-, skarlats-.

klæði

klæðsekkr
klæðsekkur

(„mantica rustica“ GAndrj.), ⟨Skí 67⟩.

klækr
klækur

last, (moralsk) brast, list, verða skamt til k—ja ⟨Lo II, 26⟩ má bet. ’vil snart komme til, at opleve list (anvendt mod vedk.), gefaz mutil k—ja, d. s., ⟨Lo III, 6⟩; hirðir allra k—ja, oeond perso ⟨Fr HI, 49⟩.

knapi

dreng, (láneord fra lavty. knape), k. lítill ⟨Kl II, 25⟩.

knappr

knap, hjalms k. ⟨Fi I, 33⟩.

knarrarsmidr

skibsbygger, tilnavÓlH 43.

knáliga
knálega

adv, dygtigt, kraftigt, ⟨Må IX, 5⟩.

knáligr
knálegur

adj

kraftig, stærk, k—t spjåt ⟨Jó I, 36⟩.

knár

adj

dygtig, stærk, opersoner, ⟨Gr 1, 13, H, 34⟩, ⟨Skh Ill, 23⟩;.osorg, harmr k., ⟨La II, 62⟩. Jfr.” geysi-.

knegu

(knátta), kunne, omskrivende, lýsa knátti ⟨Þr IV, 45⟩.

kneitir

sværd, með k—i (sál. hds.) ⟨Vǫ IH, 10⟩; ordet er navnet pá Olad. helliges sværd, medet hed Hnmed h, her er altså k sat ind foraved falsk analogi.

kneppa

(pt), krumme,. böje, undertrykke, slå ihjæl, k—iz fingr, kroges (akulde), ⟨Gr II, 48⟩, k. flogð, slá trolde ihjæl, ⟨Lo III, 39⟩, k. steina ofaá, kaste stepá, ⟨Bj Ill, 39⟩, k—az heima, mátte sidde hjemme, S111, 22, k. í sundr, rive fra hinande ⟨Má IX, 6⟩; k—iz brók að beini, slutter tæt til (næppe aknappr, knap), ⟨Vǫ HH, 32⟩.

kneyfiliga
kneyfilega

adv, frygtsomt, fara k. með orðuLo 1, 23.

kneyfir

knuger, trykker, k. unnar glóða, odelægger, uddeler(⟩), mand, ⟨Dí I, 30⟩, k. randa ⟨Dí IV, 4⟩.

kné

knæ, ⟨ÓlH 21⟩ (sál,, med k). Jfr. stoltar-.

knésbót

knæhase, koma niðr í k. (sál, med k) ⟨Sk III, 29⟩.

knífr

kniv, í kenninger, for sværd, brynju k. ⟨Hj VII, 36⟩, randa k. ⟨BL VII, 12⟩, hlífar k. ⟨Bj VII, 49⟩, benja k. ⟨Hj VIL, 44⟩, ⟨SVI, 43⟩, unda k. ⟨Hj IV, 14⟩, ⟨BL II, 34⟩; — for tunge, góma k. ⟨Fr IV, 6⟩, orða k. Frí, 18; — for tænder, góma k. ⟨St VII, 12⟩. Jfr. bryt-, stál-.

knoða

(að), ælte, ved æltning at forme, k. kvenmynd með leir ⟨Sá VII, 55⟩.

knorr

skib, k—ar stafGri I, 11; í kenninger for diglerdrikke digtet, Vestra k.. ⟨Vǫ IV, 49⟩, Austra k. ⟨Sk 1, 4⟩, ⟨Vi H, 1⟩; miðjungs k. ⟨Dá 111, 53⟩, Berlings k. ⟨Ko IV, 68⟩, Fjölnis k. ⟨Má IX, 3⟩; stefja k. ⟨G X, 1⟩; hertil herer ogsá lyngva k. ⟨Gr IV, 62⟩, se lyngvi.

knúta

knokkel, kasta k—uÞry IH, 9.

knútr
knútur

knude, læsa inni ljóða k—t, vers-knude må være eomskrivning for det simple ljóð, egl. “sammenknyttet vershele’, ⟨Fr H, 58⟩; vekja upp k—t, ’vække eknude”, bet. vel s. s. at løse eknude, så at noget bliver løst og kasættes i bevægelse, ⟨Bó X, 6⟩.

knútukast

kastemed knokler, ⟨Bj IV, 36⟩.

knykla

(að), danne et nögle (knykill, yngre hn-), holdið alt k—að, alt ligesomed knuder, ⟨G IV, 56⟩.

knýja

(knúði), knuge, slá, virke kraftig pá, k. hús ⟨Skh VI, 17⟩, abs. banke pá, ⟨Lo HI, 7⟩; (alda) knýr á borðu slár mod, ⟨Gr VIII, 66⟩; k. báru lauðr, oesvömmer, ⟨Hj IX, 28⟩; k. geir, kæmpe, ⟨Gri V, 44⟩; k. randir, d. s., ⟨Gei I, 12⟩; k. hringa þing, udfore kamp, ⟨Gri 11, 24⟩.

knýta

(tt), knytte, knytt og bomlud, med knuder på kroppe ⟨Pry IH, 19⟩, (hold) knýtt við bei d. s., GIV, 56; sejárnið knýtt, usikkert, jfr. járBI V, 18.

kofr

skri æske (til at gemme klædningsstykker i, láneo. fra fr. coffre), k. steint ⟨Sk II, 22⟩; k. klént ⟨Fi V, 14⟩.

kǫgur
kögur

tæppe med frynser, k—ruprýdd holl ⟨SF IV, 6⟩, klæða stræti k—ru ⟨Sá I, 31⟩; i kenninger, for kvinde, k—ra Hlokk ⟨Gr I, 2⟩, k—ra strönd, lind ⟨Þr V, 8⟩, ⟨St I, 69⟩; — for mand, k—ra meidr ⟨Gr III, 49⟩ (her måske ringeagtende — kogursveinn).

kol

kul, kulstykke, sek—usé sáð ⟨BI I, 14⟩.

kolblár

adj

kulsort; k. víðir ⟨La I, 64⟩, k—á kólga ⟨Þr VII, 6⟩; k—r eggjar ⟨Bj VII, 52⟩.

kolla

ko (egl. udehorn), ⟨Gri H, 35⟩.

kolsvartr
kolsvartur

adj

aðj, kulsort, k—t ský ⟨Gri VI, 17⟩.

koma

(kom), komme, k. upp, fremkomme, blive til, ⟨Skí 3⟩; k. vid, berøre, ramme, ⟨Skí 62⟩; k—r til vænni engi, der findes ikke, ⟨Skh II, 41⟩; koþar til, der opstod strid, ⟨Skí 48⟩; kemr i med e— der opstår strid melle ⟨Sá 1, 40⟩, k, í einstað niðr, komme ned pá et og samme sted, odet samme resultat, br III, 55; k. niðr hjá, komme hetil, vende tilbage til (ofortællingen), ⟨U H, 20⟩, k. fyrir e— oet rygte der bringes, ⟨Gri IV, 18⟩; litit kemr til e—s, noget har lidet at sige, ⟨Gr VII, 19⟩; eigi kemr vel, er ikke behageligt, ⟨Þry I, 4⟩; k. fyrir lítið, blive til lidenytte, ⟨G H, 25⟩; — trans. med dat, k. e—í skip, skaffe éskibsleilighed, ⟨Gr Il, 32⟩, k. e—fyr borð, overvælde e slå ihjæl, ⟨Gri I, 62⟩; k. e—u astað, bevirke, ⟨Má IH, 26⟩; k. fótu komme (til et sted), ⟨Má V, 34⟩, k. e—undir, fá bugt med, ⟨Gr V, 4⟩; Kk. eptirmálið(1) á e— fá etil at overtage, ⟨Skh IH, 13⟩; k. vópnuvið, kunne anvende, ⟨Gr VII, 14⟩; med. k—az (== k. sér, ’anbringe sig í eel. andestilling), k—az svó við, fá lejlighed til, ⟨St IV, 39⟩; k—az eigi ameð meira, ikke kunne hjælpe sig med mere (det var lige knebent nok), ⟨Gr HI, 32⟩.

kompán

fælle, kammerat, ⟨Lo I, 6⟩, ⟨Kl II, 30⟩, k. min ⟨Bl VI, 3⟩; ironisk brugt, kumpa ⟨Gri 11, 57, V, 9⟩.

konstr
konstur

(rs), kunst, kunstfærdighed, især aovernaturlig art (v. I. oftere kynstr, i betyd trolddom; låneo. fra ty.), k—rusmidad ker, forfærdiget med list og kunst, ⟨Ko VII, 35⟩; med k—ru under mærkelige omstændigheder (på grund aovernaturlig indgriben), ⟨Skh IH, 49⟩; — trolddom(skunster) nema k. ⟨Gri IV, 43⟩; ⟨La II, 84⟩, ⟨Ko IH, 13⟩; bera fræði og k. yfir e— overgð eí, ⟨St IV, 9⟩.

kopar

kobber (láneo. fra lavty. kopper),. kynda eld ak—nueinu ved kobber alene (ɔ: for at smelte kobber), ⟨La III, 52⟩.

kǫr
kör

sygesæng (somaligger i, især på grund aalderdomssvaghed), liggja i k., ligge i sænge ⟨Skh I, 46, VI, 22⟩, sjaldalygr elanga k. (ordsprog) ⟨Skh VII, 34⟩; dauðans k. = dauði ⟨Kr IV, 66⟩; — fugla k.: skulde egl. bet. *rede’, medet synes at være et med vilje valgt dunkelt udtryk, ⟨Ko VIII, 59⟩. — skenkti bå med : skjótri k. Sá XI. 21 ligeledes dunkelt, der er tale odrab (dødbringende sår). kotlunautr, kappe modtagesogave aKatla, ⟨Skh VI, 27⟩,

korn

1, kor mæla (sá) lítið k. lukku akr ⟨Må I, 6⟩, — hróðrar k., omskriv. = hróðr (máske “desmule digterævne’), ⟨Gr IV, 1⟩, mærðar k., d. s.,’ (sml. her dog smhængen), ⟨Ko VII, 6⟩; sjafna k., hjærte, ⟨Gr VI, 2⟩, ⟨St IV, 40⟩. Jfr. stoltar-.

kornhlaða

kornlade, ⟨Gr VI, 8⟩.

kosta

(að), koste, med ge k. lífs og auðs, komme apá, bero pá, ⟨Skh VI, 21⟩.

kostaboð

tilbud pá vilkár (enten—eller), ⟨G IV, 3⟩.

kostnaðr

bekostning, omkostninger, udgift, sá k. sez að mér, deudgift kommer til at gá ud over mig, Skt 106.

kostr
kostur

valg, udvej, fyrir k—t og mu fremforalt, ⟨Skh II, 32⟩; k. storms, lejlighed til stor udsigt til, ⟨ÓlB I, 5⟩; k—ir (konu), egenskab, 2: kyskhed, spilla k—ue—rrar ⟨Ger IH, 39⟩; god egenskab, hafnar k—t (k—um), nedlægger sigode egenskab, svigter, ⟨BL VII, 31⟩; mad (forrád), ⟨Gr V, 29⟩, ⟨St HI, 10⟩; brúðhlaups k. ⟨Sá V, 30⟩. Jfr. far-, tví-.

kot

1, hytte, Gri. II, 34.

kotbær

elille gárd, husmandsplads, ⟨Gri II, 33⟩, ⟨Bó IX, 17⟩..

kotungr
kotungur

’hytte-boer’, fattig mand, ⟨Gr VI, 54⟩.

kóf

kvæle halda við k., være ved at kvæles, ⟨Vi II, 34⟩.

kóklaz

(að), fá besvær, komme í knibe („reptitando niti“ GAndrj, „ægre per invia evadere“ BjHald.), þér mulostr að k. u du vil nok få lejlighed ill at strideshårdt, ⟨Skí 61⟩, fh Áttasgr raised. LY kålfaz, (lfd?), siyrte (egl. soepil) sig (pá hovedet), k. niðr í gólfið, oslange ⟨Ko VI, 43⟩.

kólfr

(1.) rund stok (især til at skyde med), stump pil, skjóta k—⟨GrH I, 15⟩, senda k—⟨G VII, 10, XI, 42⟩, rjóða k—⟨SVI, 31⟩; þar var bendr bogi til k—s má vel bet. “der blev buespændt for at udskyde pile(ikke: for at ramme estok somål), ⟨Bj VIII, 22⟩; — i kenninger, for sværd (spyd?), hjalta k. kry I, 6, unda k. ⟨Gr VI, 16⟩, benja k. ⟨Gr V, 20⟩, St II. 46; — for tunge ljóða k. ⟨Fr H, 1⟩.

kólfr

(2.) sammenkomst, drikkelag, drik, Viðris varra k., digterdrikke digtet, ⟨Bj I, 7⟩; også gildehuset, og så brugt identisk med ophold, leje, i kenninger for guld, k. linna, nodru, grafnings B/ I, 18, IV, 30, V, 36.

kólga

balge, kolblá k, ⟨Þr VII, 6⟩, k—u kjaptr ⟨Fr IV, 35⟩, k—u gjálfr ⟨Má H, 72⟩; Kjalars k., digterdrikke digtet, ⟨Sá X, 3⟩; k—u brími, guld, ⟨Gr VII, 47⟩.

kólna

(að), blive kold, kveikjur k. ⟨Ger VII, 61⟩; brjóst k—ar, pá grund aafskedens sorg, ⟨Fi V, 21⟩.

kómumaðr
kómumaður

fremmed, der er komme ⟨Ger V, 25⟩.

kóngastefna

£, kongemede, ⟨Má H, 11⟩: kóngaætt, kongeslægt, pl ⟨Gri VI, 56⟩.

kóngligr
kónglegur

adj

kongelig, k—g prýði ⟨OIA I, 15, II, 11⟩; k—t hjall, kongerige, ⟨Ger VII, 55⟩.

kóngr
kóngur

konge, denne forer meget alml. eks. ⟨ÓlH 1⟩. 4. 9 osv.; kúngr (Ss. d.) findes ⟨Gri 11, 27⟩. Jfr. himna-, stól-.

kóngsnafn

1, kongenav ekonges navog værdighed, ⟨Skí 125⟩.

kór

kor, k—insyngr (omunkene) ⟨He III, 7⟩; fara með hljóða k., ospil, (her er hljóða k. nærmest omskrivende, == hljóð), ⟨Bó X, 11⟩.

kóróna

(1.) krone, ⟨Bó VII, 40⟩.

kóróna

(2.) (að). krone, sætte krone pá, ⟨Ko VII, 45⟩.

kragi

krave, k. með holta, opanserkrave ⟨Fi 1, 14⟩.

kraki

anker(spids), ⟨Sá VI, 20⟩ (jfr. no. krake “anker atræ med pábundne stene’); soHrolfs tilnav ⟨Bj I, 12⟩.

krangr
krangur

adj

elendig, sle k—g fråsog fortælling oeslebegivenhed, br VII, 3; (,misellus et macer GAndrj.).

krans

krans, kres, skare, ⟨Gei IV, 51⟩, í einuk. ⟨Gei III, 68⟩; vifa k. ⟨Gri I, 8⟩, meyja k. ⟨Gri IV, 9⟩, fljóða k. ⟨Sk IN, 46⟩; — harma k. ⟨He IV, 40⟩; gleðinnar k., omskriv. = gleði ⟨La IH, 87⟩; hildar k. má vist bet. “krigerskareðt’; dog kunde det máske være omskriv. for hildr kamp), ⟨Bj V, 58⟩.

krapparúm

smæverru(det 2. ruforaleftingen), ⟨ÓlB III, 27⟩; ⟨Gri VI, 4⟩ (jfr. smhængen).

krappr

adj

snæver, indsnævrende, vanskelig, trykkende, kropp kvennamál ⟨Skh VII, 40⟩.

kraptr
kraptur

jfr. himna-, kyngi-.

krá

vrá, krog, ⟨Skh VI, 2⟩, ⟨Bó X, 14⟩.

krákr
krákur

kendes ellers kuí betyd “ravð’, dette passer ikke godt í kenningeþófa k., hest, ⟨Dá IV, 13⟩, mekanæppe være noget andet.

kránkr
kránkur

adj

krank, syg, sygelig (láneo. fra lavty. krank) k. maðr ⟨Þr VII, 6⟩, ⟨BL V, 13⟩, fá k—t ae—u ⟨KI IV, 42⟩; k—t býr í hjarta ⟨Gri I, 6⟩; k—t er að frétta, smærteligt, ⟨Ú IV, 34⟩; fá e—k—a stund, oelskovens sorg, ⟨ÓlB V, 2⟩, kæra k—a stund, klage over desmærtelige time (ɔ: smærte), ⟨Sá VII, 4⟩, bíða k—a stund ⟨Dá III, 45⟩; k—ir fundir, slemme, uheldsvangre, ⟨Þr VII, 6⟩; kronk orð, smærtelige ord, Skh I 54, k—t kland ⟨Skh V, 4⟩; kronk pí sótt ⟨U VI, 21⟩, ⟨Ger H, 29⟩; — k—Kk mjgll, halvtøet sne, ⟨Vǫ I, 62⟩.

krás

kræs, lækkerier, føde, k—a val ⟨Gr III, 10⟩, pl. k—ar ⟨Þry IH, 17⟩; fålka k., falkeføde, onoget unyttigt(?), ⟨Gr I, 2⟩; brytja k—ir vargi ⟨Sǫ I, 15⟩.

krása

(ad), byde, k. mat, forestå uddelingeamade(næppe ’at göre madelækker), ⟨Þry IH, 15⟩.

krátan

m(?), fande (låneord, også í formekradese Fritener, lavty. krodendúvel), k—s synirnir (jfr. herjansson), de fandens karle, ⟨Skí 137⟩ (v.I. kratuns, -ins), k—silla, fandens dårligt, ⟨Sk III, 13⟩ (v. I. kratens).

kremja

(kramda), kryste, trykke, gribe, k. lík úr eldi, rive det ud a ⟨Fi VI, 14⟩.

kremma

(md), knuge, trykke i hånde k. kott ⟨Lo III, 37⟩, k. (maðk) Vǫ V, k. skapt ⟨Bl VII, 27⟩.

krenkja

(kt), krænke, såre, kalsi k—kt ⟨Sk II, 25⟩; k—jaz, blive svag, ⟨G IV, 3⟩.

kreppa

(1.) (pt), krumme, knuge, k—az við kláða, krumme sig, vånde sig, asmærte, ⟨Gri II, 44⟩; k. krummur að ⟨G IV, 49⟩;-k. að e— bringe eí knibe, vánde, ⟨Gri HI, 45⟩.

kreppa

(2.) böjet krampe (pd et skrin), bregða k—u, lukke op, ⟨Skí 40⟩.

kreysta

(st), trykke, k. líúr koppu ⟨Bj IV, 46⟩.

krikt

adj

vrimlende a k. mjol, mel hvori noget levende (der bevæger sig) mærkes, ⟨Vǫ V, 24⟩.

kringja

(gd), omgive, omringe, k. hring ustað, beleire, ⟨Kl IV, 22⟩.

kringla

kringle, kres, sek—-asnýz, her menes vel eislags top, ⟨He IV, 31⟩; k. heimsins ⟨Ger VIII, 59⟩, ⟨Ko VIII, 42⟩.

kringláttr
kringláttur

adj

rund, ⟨Sk I, 20⟩.

kringr
kringur

adj

smidig, behændig, sogår let for e(oet arbejde), let håndterlig, k. vid herskap ⟨St I, 11⟩, k—g þjóð við geira þing ⟨Sá IV, 87⟩, e—er dáð k—g ⟨Gr IN, 26⟩, sek—ast má Bj, 41, e—r er k. dróttu behagelig í siomgang með, ⟨Bó I, 31⟩, e—er k—t ue—ð, eer færdig í (til) noget, ⟨La IX, 106⟩; k. dorr OIB 1, 25, k. leikr ⟨Sk 1, 42⟩, heimskak—g ⟨Þr IX, 10⟩, k—g sæmd Gr VIÐ, 18.

kristindómr
kristindómur

kristenhedeLa 1, 24; kristendo k. enhreini ⟨ÓlA I, 30⟩.

kristna

(að), kristne, k. lond ⟨ÓlH 4⟩, ⟨ÓLA 1, 16⟩.

kristni

kristendo með k. rétta, pá rigtig kristevis, ⟨Skh V, 22⟩; eyða k., øde kristendom(mens væsen), ⟨Dá 1H, 50⟩.

kristnihald

kristendommens overholdelse, pleje, ⟨Þr IH, 12⟩.

krísólítús

chrysolit (ædelsten), ⟨Ko VI, 26⟩.

krjá

(áð), kalde, k. til sí kalde til sig, samle osig, Sk.1, 37 (BjHald har ordet í betyd „desiderare, ǫværere“ ; nu siges að kría sjer, at skaffe sig).

krjúpa

(kraup), krybe, segne, Gri I,59, V, 18, láta k., lade (en) falde, ⟨St 1, 49⟩; k. að besserk, oekvinde, blive ebersærks bytte ( h. t. kødelig omgang), ⟨G IV, 17⟩.

kross

kors, korseis teg gerði fyr sér gamlak. ⟨Skí 128⟩. Jfr. skyndi-.

krossa

(að), korse, k. sig ⟨Skh V, 22⟩.

krossmark

korsets teg ⟨Ko IN, 67⟩.

krókaspjót

’krogspyd’, spyd med modhager (Falk, Waffenkunde s. 69), ⟨Gr V, 44⟩, ⟨Skh VI, 8⟩, ⟨St II, 4⟩.

krókpallr

hjörnebænk, ⟨Skí 42⟩.

krókr
krókur

krog, modhage, (pá spyd) ⟨Gr V, 51⟩. Jfr. hæl-.

krubba

’krybbe’, (usselt) leje, Skh VI. 19.

krukka

synes at bet. björ k—u ból, björnehi, ⟨Bj V, 8⟩; el. er ordet ? (ellers ukendt), jfr. no. krukk “sammenböjet.

krumma

kruhánd, hánd, ⟨Skí 8⟩, ⟨G IV, 49⟩.

krúna

krone, hallaz tekr k. sigter til kongekronen(?), ⟨Kr VI, 2⟩. i kris, krus, kande, bæger, (låneo. fra lavty, krös, krús), ⟨Gr VII, 41⟩, konnur og k—ir ⟨SIV, 8⟩, fík. ⟨Bó H, 58⟩; k—a lá, foss, drik, ⟨Fr V, 41⟩, ⟨Gei IH, 65⟩.

krúsa

(að), kruse, krolle, (láneo. fra mht. krúsen), k—að hárKr I, 3.

kryfja

(krufða), spalte, k. bei ⟨Gri V, 34⟩ (her vel ku*sprætte maveop’, senderlemme).

kryplingt

krebling, ⟨Gr IH, 48⟩ (sagaens kyrping-).

kryppa

pukkel, k—u kengr, buet pukkel, ⟨Skí 8⟩, k—u bei ⟨Þry III, 21⟩; verða ilt í k—u, her har ordet emere aliml. betyd “krop’ (dei er vel ogsá afledet akropnr), ⟨Þry 1, 20⟩.

kræfr

adj

aðj, dygtig, kraftig, k. í vígi ⟨Skh VI, 7⟩.

krækja

(kt), kroge, bugte, bevæge sig i bugininger (sigsag og lig), ⟨Kr V, 38⟩.

kræla

(Id), bevæge sig (jfr. no. kræla), ⟨Vǫ V, 25⟩.

kudr

dette ellers ukendte ord synes at bet. ’anelse’ el, lig, ilir k, ⟨Skí 34⟩.

kufl

kappe, (mods. kåpa) ⟨Fr IV, 60⟩.

kuggr
kuggur

skib, især handelsskib, (Falk, Seeweses. 89), rikr k. ⟨Skh III, 29⟩; í kenninger for digterdrikke digtet, k. Hårs ⟨Skh V, 2⟩ (her k—i dat., var bår slåjfes), ⟨Må IX, 5⟩, Nordra k. ⟨G VI, 1⟩; jfr. k—inså eri kafinu var ⟨Ger IH, 2⟩.

kukl

trolddo kunna k. ⟨Kl I, 12⟩, pl. ⟨Bé VI, 8⟩.

kuklaradómr
kuklaradómur

trolddomskunster, .Gri V, 32, Bó V, ⟨Kl V, 26⟩, sendir k—s, troldkyndig mand, ⟨Kl IV, 30⟩.

kuklarapar

trolddomshandling, leika k. ⟨Fi VH, 7⟩.

kuklari

troldmand, ⟨Fi V, 14⟩. 56.

kulinn

adj

gjort kold, udslukt, k. eldr ⟨Kl IN, 10⟩.

kult

1, sængetæppe, (se Fritzner), ⟨Fi V, 68⟩.

kundr

så Gri [I, 38, fylkis k, ⟨OIB V, 8⟩; Grimnis k., Tor, ⟨Þry 1, 10⟩; mejætte ⟨Bó Il, 40⟩; Yggjar k., d. s,, ⟨Lo I, 26⟩; Lóðurs k,, ulv, ⟨Gri VI, 21⟩; — í kenninger (sjælden), stála k. ⟨Hj VI, 23⟩, sverða k. ⟨Hj IX, 72⟩. Jfr. hreyti-.

kunna

(kunna), kunne, forstá, fæstir k. fyrðar sig, de færreste kender sig selv, (i smhænge ,de færreste ved hvad de kaforlange), ⟨Bl V, 15⟩.

kunnigr
kunnigur

adj

kendt, k—t vida ⟨Vǫ III, 17⟩.

kunnliga
kunnlega

adv, visselig, k. er pad komid fyr mig, det er meddelt mig sosikkert, ⟨Gri IV, 18⟩.

kunnr

adj

kendt, i formekudr ⟨Vǫ HI, 11⟩.

kurr

knurre misfornøjelse, ondskabsfuld bemærkning, ljótr k. ⟨Þry HI, 12⟩, k. garpa, misfornöjelse (í orð), ⟨Bó 1, 19⟩; þiggja kur ⟨U 11, 8⟩ synes ikke, el. vanskelig, at høre herhen; má snarest bet. ’valg’ (= kjar).

kurt

n og f

og belevenhed, fioptræde með k—i ÓLA 1,-3, fegrð og k. (her dat., fe⟩) ⟨ÓlB I, 13⟩, k. og dáð ⟨Gri 1, 23⟩, með heiðr og k. ⟨St V, 4⟩, með vald og k. ⟨La 1, 25⟩, kaupmanns k. ⟨ÓlB I, 10⟩; sá k—ir na-He II, 11; sjáborg sett við k., med kunst og finhed, ⟨Sǫ II, 18⟩.

kurteinn

sværd, (ellers ukendt), ⟨Bj III, 40⟩.

kurteis

adj

beleve fi udmærket, k. bor ⟨Vǫ III, 17⟩, k. vi ⟨Vǫ VI, 21⟩, k—t sprund ⟨Gri I, 6, VI, 57⟩, k. meyja ⟨St V, 10⟩; k. heit ⟨Gr II, 58⟩; k. orð Gri Hi 2; ogenstande, k. hor ⟨Hj VI, 36⟩, ⟨S IV, 8⟩. k—t ví ⟨Ger I, 33⟩; k. bei ⟨Ko V, 44⟩ (oelefantens knogler!), k. garðr ⟨Gei 1, 52⟩, k—t land, láð ⟨Hj IX, 35⟩, ⟨Kr I, 14⟩ (egård), k—t rjóðr ⟨Fi I, 44⟩; k—t góz ⟨Kl III, 34⟩; k—t ess ⟨Ger VIII, 12⟩.

kurteisliga
kurteislega

adv, bekvemt, fint, ⟨SIV, 6⟩, ⟨Ger I, 35⟩; i eejendommelig forbindelse ⟨Bó VIII, 40⟩.

kurteisligr
kurteislegur

adj

beleve fi smuk, ⟨Skh VI, 35⟩; k—g orð ⟨Sk 1, 57⟩.

kúga

(að), kue, tvinge, k. e—aríki ⟨Vǫ III, 8⟩; k. e—3 ae—Gri 1, 43.

kúla

kugle, ode udspilede kinder, ⟨St V, 38⟩.

kúngr
kúngur

= kóngr ⟨Gri II, 27⟩, ⟨Ko VI, 29⟩.

kúpa

kar, skál, (vistnok ty. láneo.), pl ⟨SIV, 8⟩.

kúra

(rð), ligge sammenkrumpet, ⟨Gri V, 44⟩.

kvantr
kvantur

trængsel, lidelse (ifr. sv. kvanter ’lidelse, fortræd’ ; BjHald kvantadr „impeditus, noliber“, ókvantaðr í Laurenziussaga, Bisk. I, 806, „udeat have lidt overlast“), harðr k. ⟨U VI, 19⟩.

kvarði

alenmál, mál, grænse, setja e—(e—1) k—a, sætte grænse for, ⟨Skí 41⟩.

kveda

(kvad), sige, fremsige, digte, kalla pær sé k—id til si møntet pá de(í digtet), ⟨Skí 3⟩, k. á tíma, bestemme, ⟨Fr II, 35⟩; særlig. digte (rimer), abs. ⟨Skh I, 3⟩, k. ae— digte o ⟨Gri I, 3⟩, k. rimur ⟨Bj VII, 1⟩,— ad mig k—i svå skjåta skemd ⟨Så VII, 58⟩, her er vistnok noget galt; mulig bår k—i henføres til kvedja; v. I.

kvedja

(1.) (kvadda), kræve, k. e—nåda, bede ofred, UV, 16; — forbyde, e—er kvodd bygð ⟨Skh IH, 41⟩.

kveðja

(2.) jfr. sæmdar-.

kveif

f; kaikke bet. hue el. lig í knept er k. millufóta niðr ⟨BI V, 20⟩, memá bet. et klædningsstykke soekjortel el. bluse.

kveik

elgær, næra Fjölnis k., Odins drik, skjaldedrikke digtet, ⟨Ko VII, 2⟩, kvendið fær ak—udrjúgt ⟨Gri IV, 2⟩. Hertil má vist også henføres kveikjur ⟨Ger VIN, 61⟩, der dog kunde komme afkveikja == kveik, 1. kvelkja, gær (kveik), se kveik, 2. kvelkja, (kt), tænde, vække, k. stríð ⟨Hj IN, 40⟩; k. ljóð Bj VIL 4, k---tiz deild ⟨Þr VII, 41⟩; —diskr asilfri k--tr, her bet. k. vel egl. loddet, sammenlodde d. v. s. lavet, ⟨Má 1, 51⟩.

kveikr
kveikur

væge (í et lys), orða k., omskriv, orð, ⟨Má I, 44⟩; unda k,, sárflamme, ⟨SVI, 21⟩.

kveina

(að), jamre, k. sér ⟨Grí 1, 30⟩.

kveita

(tt), slá, k. e—kylfuhogg ⟨Kl V, 11⟩.

kveld

jfr. ígær-. : kvelda, (að), aftnes, ⟨Gri IN, 34⟩; k. á ⟨Gei IV, 19⟩; ende, ⟨Bj III, 26⟩.

kvelja

(alda), pine, k—jaz til dauda ⟨Skh III, 48⟩, k. sig í e—u, göre sig kvál med noget, ⟨Gei IV, 20⟩.

kvendi

egl. koll., samling akvinder, sál. ⟨Sá V, 48⟩; ellers = kona, kvinde, ⟨Skh I, 17, Ill, 2, VI, 39⟩, ⟨Gri II, 28⟩; fjelda k., mængde kvinder, ⟨Så IX, 7⟩. Jfr. listar-.

kvenmynd

kvindeskikkelse, kvindefigur, ⟨Sá VII, 55⟩.

kvennamál

sag í anledning aforhold til kvinde(r), ⟨Skh VII, 40⟩.

kvida

angst, k. og strid ⟨Gri II, 45⟩, sinna k—u ⟨Skh IV, 3⟩.

kviðlingr
kviðlingur

kvædling, et lille spottevers, ⟨Gr III, 48⟩.

kviðr

(1.) (ar), bug, pá ehest ⟨Gr HI, 6⟩; moderliv, ⟨Vǫ II, 46⟩.

kviðr

(2.) jfr. orðs-.

kvika

(að), oplive, muntre, k. þær (acc.) upp ⟨Bj III, 3⟩.

kvikasilfr

kvægsolr, ⟨Sǫ III, 22⟩. Er vel lánt fra mht. ǫuecsilber el. ags. cvicseolfer.

kvikfé

kvæg, fár, ⟨Gr VI, 53⟩.

kvikr
kvikur

adj

levende, synes brugt substantivisk, kólnar allr k,, alt liv fryser, ⟨Hj X, 3⟩.

kvinna

kvinde, kone, (låneord fra da.), ⟨Gr I, 29⟩, ⟨Skh I, 23⟩, ⟨Gri II, 1⟩, ⟨G HI, 48⟩ osv.; k—u klædi, bry 1, 12; flestu orkar k—agóð ⟨Gri IV, 32⟩; hustru, ⟨Gr III, 49⟩, ⟨He IV, 25⟩. Jfr. dygðar-, frygðar-, heiðrs-, stoltar-, trúnaðar-.

kvintr
kvintur

adj

fi udmærket (BjHald „effeminatus, itetener“, det forste beror vist blot pá urigtig tilslutning til kvinna, jfr. GAndrj.; ordet synes ukendt í andre beslægtede sprog, medmindre det er = eng. ǫuaint *fi net, fra lat. cognitus; hidrarer det fra lat. ǫuintus i smstillingeǫuinta essentia?), omænd, k. halr ⟨Skh IV, 37⟩, ⟨La V, 12⟩, k. kappi ⟨Þr VII, 8⟩, k. herra ⟨ÓlA II, 9⟩, oKarlamagnus ⟨La I, 21⟩; okvinder, k—t frú ⟨St I, 37⟩, k--t mey S1, 29, pl IH, 13, k—t ví(pl) U VI 5, k—t og skær ⟨La IV, 51⟩, k—t snót ⟨Ger VIN, 47⟩; — k—t:ví ⟨SIV, 47⟩; k. bragr ⟨GrH IV, 32⟩; k. brandr ⟨Má IH, 15⟩.

kvis

sladder, rygiesmederi, hafa k. fyr kurt ⟨Gri 1, 23⟩.

kvista

(að), afnugge grene, hugge, slá ihjæl, k. drengi, ýta ⟨Gri 1, 62⟩, ⟨Sá X, 43⟩, k. hofuð a ⟨Gri V, 6⟩, k. sundr í smátt ⟨Gei IV, 5⟩.

kvistr
kvistur

gre lófa k., finger, ⟨OLA III, 18⟩, ⟨Lo Ill, 30⟩; hausa k., hor ⟨U VI, 18⟩; odda k,, mand (k. = træ), ⟨Fr IV, 48⟩.

kvitta

(að), sige, ymte, lade sig forlyde med, k. e—3 ⟨Ger VI, 1⟩, B6 II, 18.

kvittr
kvittur

udsag hafa k—tt e—s ⟨Skí 27⟩, harðr k., udsag rygte, onoget slemt, ⟨G X, 3⟩.

kvíði

angst, frygt (især for noget tilkommende), bera k—a ⟨Gr 11, 3⟩, afla k—a ⟨Sǫ I, 4⟩; sorgar k. ⟨Hj XI, 17⟩; ilsku k., liðt dunkelt, sku ge obj.?, ⟨Hj 1, 8⟩.

kvísl

jfr. ætt-.

kvíttr
kvíttur

adj

(med lang vokal ⟨Skh 1, 5⟩), kvit, fri, befriet (for), (láneo. fra lavty. kvit, fra lat. ǫuietus), séuð þið k—ir og sáttir, skyldfri (overfor hinanden) og forligte, ⟨Skí 119⟩; k. apínu, angri, sorgu ⟨Skh I, 3⟩. 5, St V. 27.

kvol

/, kral, pine, k. þess kalda snjós (: Þórs!), kval på grund adekolde sne, meninge2, kold ligegyldighed?, ⟨Må IV, 5⟩.

kvóma

jfr. þangað-.

kvónfang

hustru, kjósa sér k. ⟨Skí 112⟩.

kvón (kván)

f; hustru, jállsins k. ⟨ÓlB I, 34⟩; í kenninger, for jorde Óðins k. ⟨Gr IV, 22⟩, ⟨Sk I, 12⟩, me= Freyja, ⟨Ko III, 5⟩, Fjalnis k. ⟨Hj VI, 17⟩, Bolverks k. ⟨Dá IV, 61⟩, k. Rognis ⟨Jó III, 24⟩, Báleygs k. ⟨Ko V, 9⟩; —Njarðar k., Skade, — skade, tab, ⟨Gr VI, 50⟩; — bussa k., jættekvinde, ⟨Lo IV, 18⟩; — ægis k., Ra bølge ⟨Fr III, 18⟩. Jfr. festar-, heidrs-.

kvæði

kvad, digt, rime ⟨Hj H, 1⟩; k—a ræður Gri {, 26.

kvæðislaun

n pl

1. pl, digterlö ⟨Vǫ I, 33⟩.

kvæna

(nd), med. gifte sig, ⟨Skh IV, 40⟩, Fr H,4;. — Skaffe éhustru, k. e-⟨Ger V, 16⟩.

kylfa

kolle, ⟨Gri I, 51⟩, k—u hogg ⟨Kl V, 11⟩; bregða k—u ⟨Skí 170⟩. Jfr: gadda-, róta-.

kylfingr
kylfingur

egl. vel emed kølle udstyret mand”, må være navpå søkonge, sværd eller Odi(2), i kenninger for kamp, k—s él, fjúk ⟨Bj I, 20⟩, ⟨Skh VI, 14⟩.

kylfskr
kylfskur

adj

fra Kylfingaland (efter diglerens opfattelse í ǫsterlede jfr. Kylfingaland þat kolluvér Garðaríki), k. herr S9 1, 29.

kylfuhogg

kalleslag, slá k, ⟨Gri I, 63⟩ (ifr. kylfa).

kylfuslag

kalleslag, ⟨Gri 1, 59⟩.

kyn

slægt, æt, kjappa k., buk, ⟨Lo 1, 27⟩; — under, mærkelighed, ei er k. ⟨St V, 10⟩, stríð með k—ju hæftig over al måde, ⟨G IV, 37⟩; — natur, lengi býr ubarna k. ⟨G V, 50⟩.

kynda

(nd), tænde, k—du glæðr ⟨Lo I, 14⟩.

kyndugligr
kynduglegur

adj

listig, (med ondskabsfulde bagtanker), k—g þrá (personi) ⟨Bó II, 3⟩.

kyndugr
kyndugur

adj

listig (GAndrj. „vafer et technis scatens), ⟨Þr III, 14⟩, ⟨Hj 1, 25⟩ (her í god, skælmsk, betyd), k—t ví ⟨Hj X, 35⟩, k-g svor ⟨Gri IH, 22⟩; k—t ráð ⟨G X, 12⟩; — mærkeligt er k—g skomSá 1, 41, hvor betyd er uklar; listig’ passer ikke, slem’ ? kyndugskapr, underfundighed, ondsindethed, ⟨Sá 11, 23⟩.

kyngi

trolddo morg Kk. ⟨Skh HI, 40⟩, ⟨Vǫ 1, 5⟩, tryldr ak. ⟨Gri 1, 42⟩, kunna k. ⟨Hj H, 49⟩, fremja k. ⟨Gri IV, 24⟩; k. fræddr ⟨Sá VI, 35⟩. Jfr. feikna-.

kyngibragð

1, trolddomskunst, kraftig handling, ⟨Lo II, 39⟩ (på).

kyngifljóð

troldkyndig kvinde, UH, 40.

kyngifullr

adj

fuld atrolddo k. svanni ⟨Ú I, 21⟩.

kyngikraptr
kyngikraptur

trolddomskraft, Vǫ il, 2, ⟨Hj IV, 15⟩.

kyngimaðr
kyngimaður

troldmand, mand fuld atrolddomskraft, pl Bl UI, 17, ⟨Þr IV, 14⟩.

kyngiráð

trolddoms-rád, trolddoms-handling (kraft), abeiskuk—u ⟨Hj VII, 28⟩.

kyngiveðr

trolddoms-stor ⟨Fr I, 54⟩.

kyngiþjóð

troldkyndigt folk, overnaturlig kraftig skare, troldpak, ⟨Hj VIL, 45⟩.

kyngiþundr

’trolddoms-Odin’, er etslags (ret enestáende) kenning, hvor kyngi synes blot at bet. ’overnaturlig styrke’, ⟨Ger VI, 30⟩.

kynja

(að), undres over, finde mærkelig, k. fund ⟨Fi VI, 21⟩; baugalundar k. e—d ⟨Bj III, 47⟩; upers, e—k—jar e—d ⟨Sk I, 51⟩, ⟨Gei II, 29⟩.

kynjafljátr
kynjafljátur

adj

overmåde hurtig, k—tt adv, ⟨Þr VIN, 32⟩.

kynjahardr

adj

overmåde hård (at føle på), GIV, 56, kynjakall, troldkyndig mand, ⟨Di IN, 42⟩.

kynjaleið

må foreligge ⟨Bj III, 40⟩ og bet. føvernaturlig máde at være pæ, overnaturligt væse

kynjaleiðr

adj

overmáde led, forhadt, modbydelig, oehöjbo ⟨Gr IV, 41⟩.

kynjamein

mærkeligt onde, sygdomstilfælde, Jó , 34.

kynjaóðr

adj

overmáde rasende, hæftig, Bj HF 55.

kynjaskjótr
kynjaskjótur

adj

overmáde hurtig, Þry TE, 21.

kynjasnát

troldkyndig kvinde, ⟨U VI, 43⟩.

kynjasvartr
kynjasvartur

adj

overmáde sort, kulsort, ⟨St VII, 8⟩.

kynjateitr
kynjateitur

adj

overmáde munter, ⟨Má IX, 18⟩.

kynliga
kynlega

adv, mærkeligt, bå emærkelig måde, Gr #f1.. 10.

kynni

kendskab, medfart, behandling, þessi k. koma til mí ⟨He IV, 4⟩.

kynslóð

slægtrække, slægt, ⟨Vǫ 1, 27⟩.

kynstr
kynstur

trolddo(= konstr), ⟨Gri V, 40⟩, k-rifor ⟨Kl V, 26⟩; overnaturlig ting (GAndrj. „res permagnæ ei mirandæ“j, ⟨Gei 1, 31⟩.

kynstrabrak

overvældendestærkt brag, lar ⟨G XII, 72⟩.

kynstrabreiðr

adj

overmåde bred, kesja k—ð ⟨Gri I, 46⟩.

kynstrabræði

overmáde stor vrede, hæftighed, ⟨Bó VII, 29⟩.

kynstraherr

overmáde stor hær, ⟨Bó IV, 34⟩.

kynstrahogg

overmáde kraftigt hug, ⟨Bó Ill, 16⟩.

kynstraleikr
kynstraleikur

meget mærkelig leg, ⟨Gei III, 38⟩.

kynstramaðr
kynstramaður

troldkyndig mand, pl ⟨Sá VII, 70⟩.

kynstrapín

overmáde stor kval, ⟨He IV, 16⟩.

kynstraprettr
kynstraprettur

enteovermáde stor! puds eller trolddomspuds, ⟨Kl II, 28⟩.

kynstraskógr
kynstraskógur

overvældende stor og tyk skov, ⟨Bó VI, 18⟩.

kynstrasótt

ved trolddoforårsaget sygdo ⟨Skh II, 48⟩.

kynstrastrið

12, overmåde stor kamp, ⟨Bé VIII, 13⟩: sara, overmdde stor magt (fuldkommenhed), Bó VI, Bs fuld atrolddo ⟨Gri IV, 58, V, 49⟩.

kyrfa

(fd), senderhugge, k—ðr er málmr ⟨Sǫ V, 26⟩; (akurfr, lille stykke).

kyrkja

(kt), kvæle, slå ihjæl, ⟨Hj ll, 16⟩, ⟨Bj IH, 12⟩.

kyrliga
kyrlega

adv, roligt, i ro og mag, ⟨ÓlB V, 2⟩.

kyrr

adj

rolig, stille, fått er k—u betra, endro,stilhed, ⟨Skí 94⟩.

kyrra

jfr. hvíta-.

kyrtill

kjortel i euvis smhæng ⟨Bj II, 52⟩ (mulig herer sskinna ke Jfr. skarlats-.

kyssa

(st), kysse, k. (konu, mandens) ⟨Gr III, 49⟩.

kýminn

adj

aðj, spøgefuld, k. drengr ⟨Bj VI, 2⟩.

kæfa

(fd), kvæle, fólk aeldi k—t, dræbt, ⟨Sǫ II, 29⟩.

kænleikr
kænleikur

kyndighed, færdighed, verjaz ak—k ⟨St VII, 23⟩.

kænliga
kænlega

adv, forstandigt, ⟨Gr VIII, 38⟩.

kænn

adj

forstandig, soforstår sig på, k. til húsgangsferða ⟨Skí 42⟩, k. á listir ⟨Vǫ 1, 46⟩; ⟨Fr V, 11⟩; k 15% við (geira) ⟨Gr 1, 19, VI, 39⟩, k. við iðjaflesta ⟨Skh VII, 52⟩, k. að éli ríta ⟨Gr V, 44⟩, jfr. St, 30, k. í stríði ⟨Skí 125⟩; eð kænsta fljóð ⟨Skh I, 10⟩. — Usikkert er spektar kæ(= kænn?) ⟨Sá III, 8⟩. Jfr. geysi-.

kænska

kyndighed, klogskab, k. slapp ei, svigtede ikke, ⟨Ko V, 41⟩.

kær

adj

kær, venlig, behagelig, k—t Var svína gæta ⟨Hj X, 12⟩, k.’til e—s ⟨St 11, 26⟩, gjora sér k—-t við Gri: IV, 10; e—gjorir k—t í orðu ⟨Gr IV, 14⟩.

kæra

(1.) (að), klage (over), beklage, ⟨Gr IV, 1, VI, 54⟩, ⟨Sá VII, 4⟩; k. einkamál, omtale og fastsætte, br IX, 13; — omtale, heiti e—s er k—t, omtalt, navnkundigt, ⟨Sǫ II, 17⟩, k—t uallar sveitir ⟨Bj III, 22⟩.

kæra

(2.) og kæri, kvinde, især i fortrolig tiltale, og omtale, ⟨Skh VII, 26⟩, ⟨ÓlB V, 2⟩, ⟨Vǫ V, 44⟩,’ ⟨St HI, 28⟩, ⟨Sǫ I, 4⟩, ⟨La IV, 14⟩; k—i (v. I. k—a) frú ⟨G V, 19⟩, k—i kurteis ⟨Fi I, 7⟩.

kærleikr
kærleikur

kærlighed, elskov, ⟨Skí 3⟩; k—s ótti, elskovsfrygt, (ikke helt klart), ⟨Skh V, 35⟩; k—s laust ⟨Kr VIII, 4⟩.

kærliga
kærlega

adv, kærlighedsfuldt, elskovsfuldt, ⟨Vǫ I, 27⟩; kalsa k. ⟨Skh I, 18⟩.

kærligr
kærlegur

adj

kærlig, elskovsfuld, k—g åst ⟨G H, 25⟩.

kærsla

anklage, ⟨Þr VII, 27⟩.

kæti

glæde, lítt ak., ingeglæde, ⟨Þr IX, 30⟩.

kætibrestr
kætibrestur

glædesbrist, sorg, ⟨Skh IH, 3⟩.

Grófur ljóslestur rímnaorðabókar Finns Jónssonar. Hér er margt brogað og skakkt. Ljóslesturinn var lélegur og flutningur orðalistans inn í gagnagrunninn var flókinn og erfiður. Orðalistinn er þokkalega réttur en skýringar og orðflokkagreining er upp og ofan. Meginatriðið er þó það að hér má leita í orðabókinni. Vonandi mun einhverntíma skapast tími og rúm til að laga betur til í textunum og helst að koma á bæði uppflettingu orða í rímum og vísana í orðabókinni og tilsvarandi rímnaerinda. Hægt er að skoða orðabókina hér.