Karel

Ordbog til ... rímur ... β

Grófur ljóslestur rímnaorðabókar Finns Jónssonar.

Ordbog til de af Samfund til udg. af gml. nord. litteratur udgivne rímur samt til de af Dr. O. Jiriczek udgivne Bósarimur. Finnur Jónsson ed. København: Carlsbergfondet, 1926-1928. [tengill]

lafði

hustru, 1. mí ⟨Skí 107⟩; ordet er lånt fra oldeng. hlæfdige í eyngre afslebet for leafde.

lag

for stilling (noget har), 1. á belgju det rigtige greb, ⟨Skí 104⟩, Í. belgja, indretninge ⟨BL VI, 30⟩, — hafa 1. á menta fjold, have indsigt i, ⟨Vǫ 1, 38⟩; omskrivende er sútar 1. ⟨Ger V, 57⟩, sæmdar 1. ⟨Ger VII, 23⟩; skrautligt 1, å brag, for meher grænsende til melodi, ⟨Skh IV, 4⟩; melodi, mærðar |. ⟨St VI, 3⟩, 6dar 1. ⟨GrH IV, 32⟩, ⟨La IV, 1⟩, prófa Í. ⟨Sá VH, 44⟩, leita tóns við 1. (herer vist ogsá herhen) ⟨Sǫ VI, 1⟩. — stík aspyd, ⟨ÓlH 42⟩, snorp log ⟨U V, 23⟩. — nedlæggelse, aldrs 1., død, ⟨Bj 1, 28⟩. Jffr. brúna-, bræðra-, faðm-, fóstr-, orð-, sam-, stefnu-, til-, vinnu-, vísna-.

laga

(1.) (að), strömme (alogr), I—aði blóð BLI, 54.

laga

(2.) (að), indrette, ordne (alag), l—að skal þér, skal det blive forundt, ⟨U IV, 7⟩.

lagðr

tot, uldtot, hártot, úrinl—a synes at være betegnelse for “björ ⟨Gr VII, 17⟩ (Sperber, ⟨Arkiv XXVI, 273⟩); orma 1., usædvanlig kenning for guld, ⟨Bó Il, 47⟩; l. á skikkju ⟨Kr VII, 56⟩ (roggvarfeldr).

lagliga
laglega

adv, på epassende máde, pænt, kveðja 1. ⟨Lo I, 18⟩.

land

land, jord, leggja e—ð undir L, lægge ind til land med noget, komme i sikkerhed med noget (?), el. være forsigtig med noget(?), ⟨Má V, 20⟩; — hyppigt í kenninger, for hoved, hattar |. ⟨ÓLA III, 8⟩, svarðar |. ⟨Di IV, 15⟩, brúna 1. ⟨Hj I, 27⟩; — for bryst, hyggju 1. ⟨Hj II, 42⟩, ⟨Di IV, 36⟩, sinnu 1. ⟨Vǫ IV, 22⟩, ⟨U VI, 6⟩, minnis 1. ⟨Hj XI, 3⟩, ⟨SII, 25⟩, 6dar I. ⟨Pr IV, 1⟩, ⟨G V, 1⟩ (her dat. land!), fræða 1. ⟨Hj III, 1⟩, greina Il. ⟨Då I, 9, III, 10⟩, bragða I, ⟨Má IX, 2⟩, prætu I. ⟨Bl IV, 58⟩; — for næse, þefs 1. br IV, 15; — for guld, orma 1. ⟨Skh I, 30⟩, ⟨Hj IV, 39⟩, noðru 1, ⟨Lo I, 31⟩, ⟨Gri IV, 1⟩, ⟨Hj XI, 6, V, 3⟩ (pl), IX, 33, fófnis lond ⟨Vǫ V, 23⟩, ⟨GrH I, 16⟩, ófnis lond ⟨St 1, 2⟩, UT, 3, grettis lond ⟨G VII, 31⟩, ⟨Jó 1, 2⟩, ⟨Dí IH, 34⟩, frænings lond ⟨Ú VI, 15⟩, ⟨La VV, 9⟩, grimnis 1. ⟨Hj V, 18⟩; — for skjold, Sviðris 1. ⟨Hj X, 43⟩, Fjolnis I. ⟨Hj X, 45⟩, Hrugnis 1. ⟨St IV, 21⟩. Jfr. blíðu-, frygðar-, plóg-, út-, þjóð-, ætt-.

landi

landsmand, bygdefælle, ⟨Skí 132⟩.

landskyld

landskyld, landafeifi, ⟨Þr II, 43⟩) VIII, 16.

landsmaðr
landsmaður

et lands indbygger, pl ⟨Fi II, 48⟩.

landsvist

/andsophold, (lov til) ophold i landet, halda |. Gr VIÐ, 7.

langa

(að), længes efter, |. í Ásgarð ⟨Lo IV, 9⟩, 1. til fundar ⟨Gri HH, 41⟩.

langhúsa

(að), brugt í eforblommet tale í imp = ranhus, — ran’leb (raner langt hus) ⟨Kr VII, 41⟩.

langr
langur

adj

lang, |. stafr ⟨Skí 62⟩; þar ekki |—t, ikke langt derfra, ⟨Fr IH, 41⟩; líta I—t á e—ð, se ud í fremtide h. t. noget, ⟨G IV, 24⟩; |—t þykkir þeiselítils bíðr (ordspr;) Sk I 28; — longu(adv.), jævnlig, ⟨Gr I, 13⟩; longu (adv), for lang tid side ⟨Fr 11, 4⟩. Jfr. drukk-, endi-, hendi-, hæru-.

langskeið

£, = langskip, langskib, ⟨ÓLA 1, 8⟩.

langskip

langskib, ⟨G IH, 29⟩.

langtjald

langt tælt (tælt der er dybt), ⟨GrH II, 3⟩ (mods. hrauktjald).

laski

i ’selja (f) I1—a, kvinde, ⟨Fr III, 5⟩ er |. vel det soBjHald gengiver ved ,ǫuadrans pilei, GAndrj. ved „sectio iveste vel capitio“, altsá et (kvindeligt) klædningsstykke (eller edel deraf).

last

laste daddel, fá |. ⟨Gr 1, 39⟩, gefa e—I. ⟨St I, 4⟩; masc. er ordet ⟨Gr VI, 45⟩ olluveitti nokkurI, lasta, (að), dadle, ⟨ÓlH 23⟩, ⟨Skí 53⟩.

lastabann

’lasters tilbagetrænger, kunna 1., forstå at undgå synd, ⟨OLA I, 30⟩.

latr
latur

adj

lad, dove 1. til frægda, til at udøve dåd, ⟨Gr VII, 41⟩, lot á kossa ⟨SK IH, 47⟩.

lauðr

(rs), sku vand, ósa jorð var |—-ri lík ⟨ÓLA 11, 29⟩, 1. á skeljungs túni ⟨ÓIA I, 25⟩; kólgu 1, dehvide brænding, ⟨ÓLA II, 24⟩, báru 1. ⟨Hj IX, 28⟩, ⟨Má IX, 7⟩; Drúpnis !., guld, ÓIA 1, 26; — í kenninger, for blod,“ sára |. ⟨ÓlA IN, 9⟩, St IV, ⟨Bl I, 59⟩, benja 1. ⟨St III, 49⟩, ⟨Hj VII, 16⟩, ⟨GrH IV, 17⟩, hræva(r) I. ⟨Gri IV, 62⟩, ⟨Dá I, 32⟩; darra }. BL, 11, 1. gumna vóða ÓlAI, 19. ⟨ÓlB II, 27⟩; fenju (eksens) 1. ⟨Hj X, 46⟩; —bjarga |. må bet. vand fra klipper, fjælde’, vand, drik(?) í almih., ⟨Lo I, 37⟩; — lifra 1. ⟨Kr H, 35⟩ må bet. ’blod’ (jfr. lifri).

lauf

blad, blaðornament, ⟨ÓlA I, 9⟩; 1. hjarns, háret, ⟨OIA III, 12⟩.

laufi

sværdnav sværd, |, hreinBj Il, 18; |—a egg ⟨Vǫ IV, 32⟩; l---a leikr, kamp, ⟨ÓlB IV, 21⟩; 1—a viðr, mand, ⟨Skí 52⟩, l—a lundr ⟨Skí 67⟩.

laug

bad, koma úr I. ⟨Skh 1, 17⟩; — i kenninger, for har, karfa 1. ⟨Skh IV, 19⟩, humra |. ⟨Fi VIN, 27⟩, fiska I. ⟨Ko IV, 17⟩; — for guld, orma Í. ⟨BL VI, 11⟩, fófnis |. ⟨BL I, 15⟩, ófnis Í. BI. VII, 20; — for digterdrikke digtet, Bodnar |. ⟨BI VH, 50⟩. Jfr. ker-.

lauga

(ad), bade, væde, 1. flei(í blóði) ⟨ÓLA I, 19⟩; indfatte, omgive, 1—ud egg í linna ferð, 9: vædet í gift, ⟨Hj IH, 32⟩, l—aðr gulli, lýsigulli, linna fróni, guldbelagt, ⟨St VI, 10⟩ (guderne), VII, 18 (sværdet), ⟨Ko III, 42⟩ (brynjen). i laugarnått, lårdagsnat (nattetil söndagen), |--nætr ad vatna ⟨Skí 201⟩, laukr, log, í kenninger, for sværd, sára |, ⟨ÓLA II, 14⟩. 22, benja 1. ⟨BL I, 53⟩, ⟨Ko V, 42⟩, hræva I. ⟨GrH 1, 21⟩, ⟨BL IV, 29⟩; — for mand, veitir 1—a (usædvanl.), ⟨St 11, 21⟩, lestir I—s ⟨Jó I, 49⟩ (bet. 1. í disse tilfælde sværd?); — for kvinde, l—a reiÞry IH, 4, l—a þoll ⟨Vǫ HH, 24⟩; — mast, ⟨ÓlB I, 19⟩, ⟨Fr IH, 33⟩, ⟨Sǫ II, 10⟩, ⟨Dá 1, 33⟩.

lauma

(að), liste sig, I. frammeð nesinu ⟨St V, 6⟩.

laun

1, pl, lö að heljar |—u til lö erstatning, for detilføjede død, BI VIL, 44; Óma iðju 1,, lönnefor digtet, ⟨Sá X, 2⟩. Jfr. guds-, kvæðis-.

launa

(að), lönne, 1, bleydi (det er fejhed der skal lönnes) ⟨Vǫ V, 19⟩.

laus

adj

les, fengi verðr 1—1t, sluttes, ⟨Þr VIII, 44⟩, |-t líf; usikkert hvad der menes, upálidelig, (sitja uþað l—a líf), ⟨Sǫ I, 3⟩; I—ir eru þeir undir, de er updlidelige soundersátter, ⟨Ger IH, 8⟩; I, = let at forst (fejlagtig ljóst í hds), ⟨Bó IX, 3⟩; verða 1. alífi ⟨Sá X, 21⟩. Jfr. drykkjar-, fót-, frétta-, happa-, heiðar-, herra-, hug-, hofuð-, orða-, prýði-, sáttar-, sinnu-, skeinu-, skipta-, skó-, skugga-, smjgr-, stúru-, stygðar-, sveina-, sæmdar-, tá-, ugg-, undra-, vanda-, verndar-, þróttar-, æru-.

lausafé

losgre, lond og 1. ⟨Fr 1, 43⟩.

lausn

aflad, sækja 1. til páfa ⟨Skh IV, 39⟩. Jfr. dauða-, fjor-, synda-.

lausnari

frelsere ⟨Skh V, 18⟩.

laut

£, fordybning (i terrænet), land í almlh., í kenninger, for kvinde, vella 1. ⟨Hj I, 40⟩, bauga |. ⟨Gri V, 48⟩, menja ⟨Skh 1, 31⟩, ⟨G VI, 44⟩, ⟨Bj H, 22⟩, seima |. ⟨La HI, 29⟩, strauma stjörnu |. ⟨GrH 1, 27⟩, 1. linna foldar ⟨Ko II, 19⟩, 1. linns brauta Fr V, skikkju I. ⟨G X, 24⟩, kyrtla I. ⟨Ko VII, 51⟩, þorna |. ⟨Fr V, 32⟩, falda 1. ⟨Vǫ IV, 3⟩, Hj Xi, 36, ⟨GrH 11, 8⟩, linda 1. ⟨Vǫ IV, 47⟩, refla 1. ⟨BL I, 35⟩, geira Í. ⟨SIV, 2⟩; — for guld, orma |. ⟨Hj VI, 6⟩, fófnis 1. ⟨Vǫ IM, 27⟩, ⟨Fr IV, 17⟩, ⟨Hj VII, 39⟩, ófnis 1. ⟨GrH 11, 24⟩, linna I. ⟨Vǫ V, 14⟩, hrings linna 1. ⟨Dí I, 19⟩ (overlæsset, hvis rigtig), 1. foldar lax ⟨Fr IV, 6⟩; — for hav, Glamma |. ⟨Hj XI, 36⟩, ⟨Dá II, 48⟩, laxa 1. ⟨ÓlB Il, 4⟩, 1. karfa ⟨Bj VII, 28⟩, humra 1. Þr X 29, Bl VIII. 23, -síldar 1. ⟨Fr IV, 31⟩, skelfings 1. (fejl skeljungs?) ⟨Hj III, 56⟩, skeljungs |. ⟨GrH 1, 38⟩, drafnar 1. ⟨Hj XI, 41⟩, ósa 1. ⟨Då II, 41⟩; — for bryst, visku 1, ⟨Fr III, 65⟩, ⟨Så V, 1⟩; — for mund (gab), kjapta 1. ⟨Se III, 22⟩. Jfr. silki-. £ lavero, træ-art (sagaens linore, livore), ⟨La VII, 68⟩. lax, laks, i kenninger for sværd, såra Í. ⟨ÓLA 11, 25⟩, benja Í. ⟨Vǫ 11, 37⟩, hræva 1. ⟨St II, 41, VII, 61⟩. Jfr. bragðar-.

lá

(1.) (áð), bebrejde, 1. e—e—ð ⟨St 1, 6⟩.

lá

(2.) bølge, brænding, år djúpi lár ⟨Gri V, 33⟩, briog 1. ⟨Fr III, 9⟩; — i kenninger, for øl, drik (skjaldedrikken), horna 1. ⟨St II, 27⟩, krúsa I. ⟨Fr V, 41⟩; Viðris 1. ⟨SIV, 5⟩, Þundar L. ⟨SVI, 50⟩, Rognis |. ⟨La 11, 37⟩, Hárs horna 1. ⟨ÓlB 111, 33⟩, Lóðurs horna |. ÓlBIV, 34, Viðris varra Í. Ko VH, Grímnis góma 1. ⟨Fr V, 22⟩; Fundins Í. ⟨Ger 1, 16⟩; — for elv, storðar 1. ⟨Hj H, 37⟩; — for guld, orma 1. ⟨Bó 11, 20, III, 35⟩; hrumþvengs (0: hraun-) I. ⟨BI V, 33⟩, menja 1. ⟨Ko VII, 32⟩; her synes lá at mátte være =⟩ lág ’træ’; det.hele ’kvinde. , Jfr. geymi-, góma-, horna-.

láð

n og f

og (dette især í kvindekenninger) land, jord, á þessari 1. ⟨Skh VI, 48⟩, á Haddings 1. ⟨Gri VI, 50⟩, á fagra |. ⟨Hj IV, 23⟩, á svenskri L. Vǫ 17, 30, synsk. 1. ⟨Fr IV, 3⟩; — í kenninger, for kvinde, bauga |. ⟨Hj XI, 20⟩, ⟨SIV, 54⟩, hringa 1. ⟨Kl IV, 13⟩, ⟨Ko VII, 45⟩, |. nodru sveita ⟨Fr IV, 19⟩, — for guld(ring), fófnis |. ⟨Fr 1, 39⟩, ⟨U 1, 36⟩, sófnis |. ⟨Gr I, 25⟩, ófnis 1. (fe) Skh1, 16, ⟨Fr IV, 18⟩. 33, nodru |. ⟨Hj IX, 29⟩. 65, linna 1. ⟨Dí 1, 40⟩, grettis I. Ve I, ⟨Gri II, 36⟩ (fe), ⟨Ko IV, 63⟩ (ntr.); orma I. ⟨Fr V, 23⟩, ⟨Hj III, 47⟩; — for hav, fiska 1. (fe) ⟨Gr III, 58⟩, laxa 1. ⟨BI V, 8⟩, nykra 1. ⟨ÓlB III, 15⟩, karfa I. ⟨Þr III, 49⟩; Geitils (v. I. Gest) 1. ⟨Hj VII, 34⟩, IX, 5; strauma |. ⟨SIV, 59⟩; — for bryst, |. eljunstrandar ⟨Fr II, 58⟩, hjartans I. ⟨U VI, 44⟩, minnis 1. (I—ir) ⟨Ko VI, 1⟩, ⟨BL I, 1⟩, visku I. ⟨Så I, 1⟩, hyggju I. ⟨U H, 44⟩, ⟨SVI, 30⟩, ⟨BL VI, 2⟩; — for hoved, reikar l—ir ⟨Hj X, 17⟩, augna 1. (fe) ⟨U VI, 46⟩, svarðar I, ⟨La IV, 10⟩; — for ar hánd, hauka 1. ⟨Gei IH, 15⟩, ⟨Ko IN, 6⟩ (fe), greipar 1, ⟨Sá IX, 2⟩; — for sværd, heinar |. ⟨Vǫ I, 38⟩. — jgtna |., Jætteverde ⟨Þry I, 14⟩; — i dunkel. (forvansket) smhæng ⟨St II, 2⟩. Jfr. silki-, visku-.

lág

træ (egl. fældettræ), 1. Lumbardílinda bríma, kvinde, ⟨St IV, 2⟩.

lágr
lágur

adj

lav, få lægra, trække det korteste strå, ⟨Gri VI, 48⟩; hvergi lægra ehraustr man er vist forvan-. sket, hvis íkke lægra her bet. ’laveré, d. v. s, mindre, dybere, medet giver intet naturligt udtryk, ⟨St VII, 15⟩. Jfr. rausta-.

lán

lá le hvad der er forundt é visku |. ⟨Sá 11, 31⟩, menta |. ⟨Dí 1, 4⟩, listal. KLIM, 31. Jfr. klæða-, orku-.

lána

(að), láne, give, I—að er þér list og vit ⟨Skí 50⟩.

lás

lás, hrein|. fyr húsi ⟨Gr V, 47⟩; 1. gengr frá, bliver løs (åbnes), ⟨GrH Hl, 35⟩.

lát

(1.) pl,, lader, máde at te sig pá, heviskhed, belevenhed, 1. og hóÓLA 1, 4, 1. og kurt ⟨ÓLA 1, 5⟩, 1. og listar far ⟨Gri IN, 3⟩; mdde, á þessi |. Hel, 4; modsat, nedsættende, spot, gabb né |. ⟨Ger V, 72⟩, 1. né lygð ⟨Fi VII, 11⟩, fagter (atilsyneladende art) med 1—iei ⟨Ger V, 5⟩; frygdar 1., elskovshandel, ⟨Ger VIII, 2⟩, Venris I. ⟨Gr I, 4⟩; ⟨Gei I, 3⟩, ⟨Má IX, 9⟩; — hagr á hvesskyns L, alslags sager, ⟨Må IX, 12⟩; — stærk bevægelse, ståje I—iganga år måta ⟨Di III, 11⟩, med baug (vistnok at læse bang) og I. ⟨Ko VII, 3⟩. — død, ⟨Kr VI, 6⟩. Jfr. afreks-, listar-, út-.

lát

(2.) jfr. manna-.

láta

(lét), lade, te sig, 1. lítið, være beskede ⟨Skí 52⟩, ⟨Sk 1, 37⟩, 1. lítið yfir sér ⟨Gr VI, 6⟩, 1. lágt usig ⟨Lo 1, 46⟩; |. að vónu gá sovænteligt, ⟨Þr IX, 43⟩; |—Aaz, lade sig falde, falde, ⟨Lo H, 37⟩; |. móti e— nægte enoget, ⟨G I, 23⟩; Í. laust, slippe, ⟨Gr IM, 18⟩; hreysti aldrei hjartað lét ⟨Gri I, 16⟩; — sige (og göre), hvaðÍ.

látafullr

adj

melodiøs, smukt lydende, 1—t spil ⟨Gei III, 1⟩, 1. mansengs heidr ⟨He III, 2⟩.

látr
látur

liggested, leje, orma 1., guld, S1, 30, linna I, ⟨La VII, 24⟩, ⟨Dí 1, 14⟩; tára 1., öjnene, ⟨Fr V, 18⟩.

látra

(að), anbringe (på et bestemt sted), 1—az, lægge sig (til at sove), ⟨Bó VI, 27⟩.

ledn

love, ⟨Ger 1, 21⟩.

leggja

(lagda), lægge (både fysisk og åndeligt), |. (keppa) å, angribe med stokke, ⟨Gr V, 54⟩, 1. å, angribe, ⟨U VI, 44⟩, I. sama forene sig, være fælles o ⟨Gr HI, 12⟩, 1, e—bætr br III, 16, 1. í stað, ogengæld, ⟨Kr VIII, 34⟩; 1. fyrda, eyjar, undir, underkaste sig, ⟨Gr IV, 11⟩, ⟨Þr IV, 70⟩; |. laxa að sér, fortære, ⟨Þry III, 10⟩; 1. orku á, anstrænge sig, ⟨ÓlH 34⟩; |. e—ð í minni ⟨Skí 165⟩; 1. leika vid e— deltage i lege med, ⟨St I, 26⟩; 1. lo tillade, ⟨Fr V, 62⟩, 1. fátt til e—s, tale kulidt o ⟨Hj IV, 48⟩; 1. e—3 á, pávirke ved trolddo ⟨Hj X, 37⟩; 1. ilt til e—s, udtale sig nedsættende o ⟨Skh II, 59⟩; 1. til ævi, bestemme h. t. livet, 2: døde br V, 22; 1. spår, udtale spådomme, ⟨Vǫ I, 18⟩; 1. Lokrur a være færdig med, ⟨Lo IV, 21⟩; 1. a holde op med, ⟨Gri III, 63⟩; 1. til vífa, ytre sig o ⟨He IV, 5⟩; — stikke (med spyd), 1. fast ⟨Gr VIII, 42⟩; ⟨Så XI, 1⟩. e—⟨Fi I, 31⟩; laginí lær ⟨G X, 41⟩; — med, 1—jaz, svåmme, br IV, 34, V, 40, ⟨Hj IV, 47⟩; — l—jaz með (konu), have samleje, ⟨Ger HI, 10⟩, — l—jaz út seþjófar, ofredløse, ⟨Kr I, 74⟩. — |---z hlutr á skin loddet lægges pá et skind, onoget der kunde være sket (meheldigvis ikke skete), ⟨Kr IV, 32⟩. — 1. lýða fall, her må I. betyde ’ligestille’, ⟨GrH IV, 26⟩.

leggr
leggur

læg, be 1. brast ⟨U II, 39⟩; ålptar I. ⟨Gri IV, 58⟩; foldar |., ste ⟨St VI, 28⟩. Jfr. uxa-.

legill

vinkar, bimpel, ⟨Di I, 40⟩.

leið

vei, þagnar }., mund el. bryst, ⟨OIB II, 1⟩; orða 1, d. s,, ⟨St IV, 1⟩, ⟨Hj 1, 36⟩, GrH H,1; hyggju l., bryst, ⟨GrH II, 18⟩, ⟨Kr VII, 61⟩, fræða 1, d.s. HjII, 54, sagnar |. ⟨La VI, 34⟩; — heljar 1., vejetil dade bíða á heljar I., dø, ⟨Dá IH, 25⟩; — í kenninger, for hav, fiska |. ⟨Fr IN, 40⟩, ⟨G VI, 25⟩, síldar Í. ⟨Hj IV, 22⟩, birt ings Í. ⟨Hj VIN, 37⟩, glna 1. ⟨St VI, 31⟩; — for guld, orma !I-(ir) ⟨SV, 19⟩, ⟨Sá VH, 19⟩; — for ar fálka 1. ⟨St IH, 26⟩. Jfr. kynja-.

leiða

(1.) eléd, modbydelig perso hrokkvís ( hrekk-?) I. ⟨Dí HI, 35⟩; þessi L. ⟨Þr IV, 16⟩.

leiða

(2.) (leidda), gåre led, ked (af), I. e—e—3 ⟨La IX, 65⟩, vísur |-az e—⟨Kl V, 51⟩, skra|—iz e—⟨Skí 62⟩; |I—az munu Lokrur ⟨Lo IV, 21⟩; !—iz flest elengi er ⟨Fi V, 8⟩; e|—iz þér að eiga ⟨Fr 1, 44⟩.

leiða

(3.) (leidda), lede, føre, |. frá ævi, dræbe, ⟨Gri II, 7⟩; 1. naføre, bære, ⟨Fr V, 57⟩; I—iz til, går (således), ⟨Skh HI, 53⟩; 1—az sæti ⟨Lo III, 41⟩; 1, eptir, bringe med sig, br IV,52; bau leidduz, førte hinandeved hånde ⟨Skh VII, 14⟩, I—az ór ætt, vanslægte, ⟨Þr IX, 27⟩, upers. l--ir ae—u, følgeer, ⟨Skí 1⟩, — Hertil må henføres leidadi (so0-verb), 1. ordubry I, 22; dette er dog mulig et andet verb, ledsage. — Hertil hører vist også |. hvekki ue—⟨La IX, 64⟩, 2: anvende svig mod é

leiðarnest

re/sekost, ⟨Gr IH, 13⟩.

leiðarstjarna

ledestjærne, polarstjærne ⟨Skh IV, 26⟩; hjort seI.“ ⟨Fr I, 9⟩.

leiði

(1.) 1, grav, ØIH 60: 1, linna, guld, ⟨Jó 1, 31⟩.

leiði

(2.) 1, medbör, ⟨Skh H, 15⟩, ⟨Þr IV, 3⟩, Fr, 10. Jfr. óska-.

leiðillgr
leiðillgur

adj

modbydelig, ⟨Lo II, 18⟩ (ojætten), leldir, leder, fører, 1. kvígu ⟨Bó VI, 13⟩.

leiðr

adj

(1.) led, forhadt, elendig, hrókar l—ir ⟨Skh V, 46⟩; 1. amorgu ⟨Gr VI, 45⟩, ed 1—a fjor, det elendige liv, ⟨Skí 197⟩. Jfr. einka-, frna-, hvim-, kynja-.

leiðr

(2.) ⟨ÓlB II, 11⟩ synes at være subst. (n), og mavæntede betyd ’hav’, selogaði (v. I. loganda) 1.

leiðsogumaðr
leiðsogumaður

ledsager, vejviser, ⟨Skí 53⟩.

leiga

afgift, leiga gelz ⟨Skh IV, 12⟩; rente, útlegð gelz með allri I—u ⟨Þr IX, 32⟩; gjalda ríka |--u, í overført betyd *lide tab, skade, ⟨Gri V, 24⟩.

leigumaðr
leigumaður

emand solejer (eanden), nedsættende oeelsker ⟨Sk II, 32⟩.

leika

(1.) (lék), lege, bevæge sig, låtuton|. å, lege, spille o 9: tale o ⟨Skí 5⟩, |. á þræði, rstes vold somt, ⟨Skí 183⟩, ⟨Lo II, 4⟩, ⟨Ger V, 28⟩; udove, 1. pretti ⟨Gr I, 13⟩, 1. ad e—u, lege med, ⟨Gr VI, 18⟩; 1. á sundi, svömme og vise kunster, ⟨OLA II, 21⟩; |. toflu ór hofði, skyde ahovedet, ⟨OLA III, 12⟩; 1. asér, skyde fra sig, ⟨Sk III, 22⟩; 1. í valdi, befinde sig under, ⟨St 1, 6⟩; blær lék á, viftede, ⟨Þr IV, 3⟩; I. i gudve spille (være klædt) i, ⟨Gei I, 7⟩; behandle, 1, e—seigt ⟨Þr II, 3⟩; 1. ubeima, spille puds, ⟨Þry I, 18⟩; |. á e— spille épuds, ⟨Hj V, 33⟩; leikinút, (ilde) behandlet, ⟨Ger VI, 4⟩; — osamleje, ⟨Má II, 69⟩, 1. við e—a ⟨Jó I, 17⟩; sml. allar leikur léku Bó, X, 14.

leika

(2.) legetöj, ⟨Kr 1, 21⟩; Dvalins, Suðra, 1., sote ⟨Ko I, 2⟩ (drafnar báls — guldets — Dv. 1. — so! — — kvinde), I, 46; — í ekvindekenning, baugs berlings Í. ⟨GrH 1, 1⟩ (se Berlingr). — De kvindelige könsdele (cunnus), I—ur allar léku ⟨Bó X, 14⟩. Jfr. barna-.

leikari

leger, spillemand, ⟨Gei III, 44⟩, ⟨Ger I, 40⟩, ⟨Sá VII, 26⟩.

leikvolir

legeplads, ⟨Sk I, 47⟩.

leiptr
leiptur

ly stråle, soleSå II, 4. — leiptr a borg ØIB II, 11 bör vist skrives leiptra borg, og dette |. er máske hvalnavnet leiptr , I—ra borg = havet? leir, ler, skar úr þei1—i djúpa ⟨Sá X, 33⟩; í kenninger for digterdrikke(egl. dedel, der gik bagud aörne efter Snorre; brugt sobeskedenhedsudtryk), forarnar 1. ⟨Hj XI, 57⟩, Gonlis 1, ⟨GrH I, 41⟩, Þundar í. S1I, 1.

leira

leret strækning, lerslette, = leir (Ss. d.) í arnar I. ⟨Má I, 81, HI, 4⟩.

leistr
leistur

læst, sále, niðr í borða l., ned .i plankernes “læst, synes at mátte bet. ’helt ned til koler, ⟨Kr 1, 62⟩.

leit

£, søge søgning (efter noget), I—uvanr ⟨Þry 1, 18⟩, fara í 1., søge efter, ⟨Gr III, 5⟩, fara å 1., d,s., ⟨La HI, 21⟩. Jfr. eptir-, ráða-.

leita

(að), at lede efter, søge, opsøge, med acc. ⟨Gr VIN, 54⟩, ⟨Fr V, 45⟩.

lekr
lekur

adj

læk, skip I—t ⟨Gr IH, 46⟩.

lemja

(lamda), slá, knuse, ⟨Skí 132⟩, I. á e—⟨Skí 136⟩, 1. til dauðs ⟨Gri 1, 55⟩, |. (v. I. leggja) framaað e— slå eforapå brystet, ⟨G XII, 71⟩; slá ihjæl, ⟨Þry Hl, 24⟩, ⟨Gri I, 54⟩.

lemstr
lemstur

slag, hug, ⟨Må VI, 72⟩; I—rufyldr, fyldt med slag (sår), ⟨Kl V, 23⟩.

lemstrarhogg

1, knusende slag, ⟨Gri I, 58⟩.

lend

lænd (pá ehest), ⟨Gr II, 12⟩.

lenda

(nd), tande, |. skipi ⟨Skh IV, 33⟩, 1. ferju ⟨St VI, 47⟩, I, að (nesi) ⟨Þr III, 27⟩, abs. ⟨G I, 48⟩, ⟨Grí HH, 21⟩.

lendr

ud/, í forb. | -ir men seggir, lendermænd, ⟨ÓlB I, 21⟩, ⟨Sø I, 19⟩.

lengd

længde (i tid), til 1 —ar, i længde(for fremtiden), ⟨La II, 68⟩. Jfr. far-.

lengi

adv, længe, med ge, 1. vetrar ⟨Skí 200⟩. Jfr. geysi-.

lengja

(1.) lang strimmel (aehud) ⟨Skí 27⟩.

lengja

(2.) (gd), forlænge, 1. vísu, digte videre, ⟨Vǫ IH, 22⟩, I—iz ríma ⟨Fr II, 35⟩, 1. þrá, göre længselelængere, ⟨Hj MH, 1⟩, 1. mál ue—3 ⟨Sg IV, 56⟩, upers. I—ir þraut ⟨Gr II, 48⟩.

lenz (el. lenza?)

lanse, skjóta I—u ⟨G XII, 27⟩.

leppr

lap, pjalt, jafnt se1. hæfi í svið, (talemáde), soelap passer til at lave svið (det svedne fárehoved og -ben) af(2), ⟨Bj IV, 1⟩.

lerka

(að), svække, ødelægge, ⟨Så IX, 32⟩ (nutids lerkaður ’fræt og med stive ber).

les

læsning, bog, I. innir ⟨Kr IV, 65⟩.

lesa

(las), læse, sige især bag ens ryg, bagtale, ⟨Sk I, 22⟩.

lesta

(st), beskadige, sáre, áðr var óðrinlestr, rimeafsluttet, ⟨Fi V, 1⟩, er seint var lest (2: band), sosent (aldrig) blev brudt, ⟨Fi IV, 48⟩, lestr laganna dagr? ⟨La VIII, 31⟩, lesti, kuí forb. á lesti, til sidst, ⟨Þr IX, 3⟩. 46, ⟨Sá IV, 64, X, 66⟩, ⟨Dí IV, 36⟩, at lesti ⟨Sá I, 33⟩; også udepræp. ⟨Dá IV, 50⟩. ’ lestir, odelægger, foreder, hyppigt i kenninger for mand, efter guld, |. gulls ⟨Gr VIN, 21⟩, ⟨U 1, 15⟩, 1. hringa ⟨G IX, 55⟩, 1. bauga ⟨Vǫ IH, 41⟩; 1. fófnis teiga ⟨Vǫ II, 12⟩, I. fófnis skíða ⟨Jó H, 31⟩, 1. ófnis spanga ⟨La I, 76⟩, 1. orma sveita ⟨Gr VIN, 42⟩, 1. linna áls ⟨ÓLA 11, 26⟩, 1. linna kólfs ⟨Bj I, 18⟩, |. lægis báls ⟨Bj 1, 48⟩, Í. elda hranna ⟨ÓlA 1, 24⟩; 1. handar grjóta ⟨G 1, 21⟩; 1. Hafla spjalla ⟨Gr H, 48⟩, |. Gangs hlátra ⟨Då IV, 44⟩; — efter våbe I. málms ⟨Hj X, 29⟩, 1. hjorva ⟨Bj III, 56⟩, 1. branda ⟨Gr VH, 6⟩, 1. laufa ⟨St I, 44⟩, 1. geira ⟨Kr VII, 30⟩, 1. nadda ⟨Gri HH, 60⟩, |. fleins Dá 111, |. teina ⟨Gr 11, 57⟩, 1. unda noðru ⟨Gri IN, 48⟩; 1. skjalda ⟨BI VII, 25⟩, 1. randa ⟨Gr VI, 22⟩, ⟨G 1, 9⟩; 1. fálu (eksens) ⟨Dá IV, 11⟩, 1. fálu sótu ⟨Gr IV, 45⟩; 1. lauks (s. d.) ⟨Jó I, 49⟩. — efter havel, |. foldar dróma ⟨Gr 1, 7⟩; — efter kamp, 1. stála foss (ret unaturligt) ⟨Gr VI, 26⟩; — 1. lægis bings ⟨Kr I, 66⟩ er urigt. kenning, se bingr.

leti

. ladhed, dovenskab, l—innar klár (s. d.) ⟨Gri VI, 32⟩.

letja

(latta), fraráde, holde tilbage, l—jaz, blive tilbage, br VI, 12, I—jumz aldri, lader mig ikke afholde fra, ⟨G VI, 21⟩.

letr
letur

(rs), skrift, bog, I—rid gjorir pad ljåst ⟨Ve I, 21⟩, I—ritér ⟨La II, 89⟩; eddu 1. ⟨St VII, 2⟩, setja i 1. (= setja å båk) ⟨Sk I, 27⟩; — rime, standi |. ⟨Skh VI, 56⟩; — brev, ⟨Ger III, 56⟩, ⟨Så V, 40⟩; — skrymir I—ra ⟨Gr II, 35⟩ må vist være ekenning for Grette (5: slange 2), mehvorledes? leyfa, (fö), tillade, overlade, Í. e—mey ⟨Skí 115⟩; — love, lovprise, ⟨Þr VI, 3⟩, ⟨Gri IH, 58⟩, ⟨St I, 18⟩, ⟨G I, 7⟩.

leyfðarmaðr
leyfðarmaður

mand der besidder leyfð (lov og anseelse), ⟨Skh IH, 47⟩, ⟨Kl V, 42⟩, ⟨Bó VII, 5⟩.

leygr
leygur

(s og jar), ild, ⟨St VII, 44⟩; lægis 1., guld, ⟨Fr V, 40⟩, lýsu jarðar 1., d. s., ⟨Jó H, 17⟩; Svglnis 1., sværd, beita Svolnis I—i ⟨St VI, 2⟩.

leyndarbraut

skjult vej, sti, ⟨Vǫ V, 21⟩.

leyndarstríð

1, hemmelig (elskovs)kummer, ⟨Ko 1, 5⟩.

leyni

skjul, leggja und 1., lægge (skibet) ind í eskjult vig (el. sted), ⟨Ko VII, 11⟩.

leynifjorðr

skjult fjord (afsides fjord), ⟨St V, 48⟩, ⟨G X, 13⟩.

leynipar

m skjult, ubemærket, handling, leika |. ⟨He I, 32⟩.

leysa

(st), løse, frigåre, I. móður sí forlese, frigåre simoder for fostret, ⟨Vǫ II, 47⟩; 1. þrautir, udføre vanskelige ting, br V, 50, ⟨Gri II, 19⟩; |, viti ⟨Fr II, 42⟩, 1. grand, hjælpe på, ⟨Fi Il, 2⟩; |. vanda ⟨ÓlH 26⟩; 1.

lén

le forlening (ty. láneo., ety — lán), þiggja eyjar í Í. br II, 3, halda lond í 1. ⟨Sá I, 8⟩, eignaz 1., 2: lande, ⟨SVI, 41⟩, piggja 1., her snarest gaver, ⟨Sk III, 79⟩; heimsins (ge subj.) 1., omkostninger og pragt, ⟨Gei IV, 49⟩; menta (ge obj.) 1. ⟨Kl III, 43⟩.

léna

(nt), forlene, give, (alén), ⟨Ger III, 23⟩.

lér

le (med stærkt no-mærke, aflé), hjalta 1, sværd, ⟨Gri V, 18⟩, unda 1., d. s., ⟨Så VI, 12⟩.

létta

(tt), lette, 1. upp orðu fremsige, ⟨Skh I, 46⟩; I, horni, lefte det op sá at det tömmes, tömme, ⟨Lo III, 31⟩; |. kórónu (ace. el. dat. 2), bortfore (sobytte), ⟨Bó VII, 40⟩, 1. kvíða (dat) ae—(upers), ⟨Hj XI, 17⟩; sæta|-ir glaumi, holder op með, ⟨Ger III, 1⟩; samme betydning i 1. såtu fári, skrafi ⟨Skh H, 12⟩; V, 9, VII, 17; |. unda flygte, ⟨U H, 35⟩; vindi |—ir, vindströudsendes, ⟨Gei II, 23⟩; upers. med ge, |—ir meins, holder op, ⟨Sá II, 35⟩.

léttfeti

hest (egl. “delet-trædende’), ⟨Ko II, 44⟩.

létti

lethed, lettelse, villighed, hugarins 1., lethed, forekommenhed i sind, ⟨Skh V, 22⟩, mæta 1—a, møde, få, velvilligt svar el. behandling, ⟨U I, 39⟩; frétta e—aI—a ⟨Gri II, 31⟩; a1—a, velviilig, gærne, ⟨Lo II, 19⟩, ⟨Fr IV, 42⟩, ⟨La 1, 32⟩, með ollu sonnu la, med glad sind, ⟨Má IX, 1⟩, ⟨Kr VI, 11⟩; til 1—a, til behag, ⟨Hj III, 2⟩.

léttibod

venligt tilbud, ⟨Skh VI, 52⟩.

léttr
léttur

adj

let, bekve 1. friðr, behageligfred, ⟨Sǫ IH, 30⟩, létt leiði, bekvemedbår, ⟨Skh II, 15⟩; 1. afréttu villig til at fortælle nyt, ⟨Fi VIH, 2⟩, — e—er létt, eer glad, ⟨Gei IV, 14⟩, — let, aringe værði, liðsemd létt ⟨BI V, 45⟩. Jfr. geysi-, Ó-.

lida

(ad), bevæge fra hinande 1. lærutil, for at ligge bekvemt (under samleje), ⟨Bó VI, 37⟩.

lidsbáén

båohjælp (mandskab), fara i 1... ⟨Bó VII, 5⟩.

lidugr
lidugur

adj

bevægelig, rede, ⟨Skh VI, 20⟩.

lið

mandskab, folge, dat. lið ( liði) ⟨Hj IH, 33⟩. Jfr. búðar-, frænd-, her-, ó-, skyldu-, víkings-.

liðaz

(að), folde sig, falde í bugtninger, især ohár, lokkar |. níðr ⟨Fr V, 11⟩, hár 1. í lokka ⟨Þr MI, 3⟩.

liðr

í fríðugjoriz eg margr l. bet. máske ’bliver jeg meget besværlig, ⟨Bé II, 5⟩, jfr. udtryk sobíða ljótalid og lig Jfr. mjadmar-, úlf-.

liðsdráttr
liðsdráttur

hærsamling, hafa I—tt ⟨Sá IX, 18⟩.

liðsemd

yde, ⟨Skh IV, 11⟩; — upers. fylking (acc) l—ti ⟨U IM, 35⟩; áðr eþessu I-ti, får end dette var ude, ⟨Sá X, 45⟩; — 1. 12 ár a være 12 ár gammel, ⟨Bj VH, 22⟩.

liðsemd

yde, ⟨Skh IV, 11⟩; — upers. fylking (acc) l—ti ⟨U IM, 35⟩; áðr eþessu I-ti, får end dette var ude, ⟨Sá X, 45⟩; — 1. 12 ár a være 12 ár gammel, ⟨Bj VH, 22⟩.

liðsmaðr
liðsmaður

kriger (i ens følge), pl. ⟨Gri I, 55⟩.

lifa

(få), leve, 1. sig ⟨Hj I, 2⟩, ⟨Ger HI, 23⟩.

lifradr

adj

levret, 1—ad bléd ⟨G XII, 30⟩.

lifri

broder, ⟨Gr V, 13, VIII, 16⟩.

lifsbát

livs-forbedring (det at rette sig efter esynd), ⟨Er V, 62⟩ (ved rettelse, der er evident).

liggja

(lå), ligge, 1. i lopt upp, med næsei vejret, ⟨Skí 43⟩, 1. niðri, ligge nede, hvile (orimen), ⟨Gri IV, 1⟩; I. eptir, blive liggende tilbage, ⟨Skí 184⟩, | —jaz nær, ligge nær ved hinande(o samleje), ⟨Fr I, 22⟩; sove, hvile, ⟨Gr II, 59⟩, ⟨Lo II, 31⟩; 1. hjå (konu) ⟨Kr VII, 53⟩; 1. å, være magtpåliggende, ⟨Skí 37⟩, ⟨St V, 13⟩; I, miklu rumi, være abetydning, Þr IX, :29; — svigte, blive til intet, ⟨Gei III, 66, IV, 10⟩.

likligr
liklegur

adj

sandsynlig, rimelig, |—t má það kalla ⟨Vǫ VI, 21⟩.

lilja

lilje, hvít se1. ⟨Fr V, 9⟩, fogr, skær, se|. ⟨La II, 25, IH, 57⟩; kvinde, mo, ⟨Hj XI, 46⟩. 53, GrHIV, 31, 0 1, 7.41, IV, 5, ⟨Gei IV, 55⟩, ⟨Bó IV, 3⟩, ⟨Ko 111, 9⟩; — í kenninger for kvinde, |. hrings ⟨GrH 1, 2⟩, ⟨SVI, 2⟩, 1. lýsigulls ⟨ÓlB 1, 35, V, 42⟩, 1. fófnis vallar ⟨Dí IV, 30⟩, 1. linna bekks ⟨St VI, 3⟩; I. vóga hyss ⟨Fr V, 2⟩.

liljutré

lilje, ljós |—s ins græna, má hentyde til blomste ⟨Ger V, 68⟩.

lina

(að), formilde, lindre, med ace. |. mei helbrede, ⟨U IV, 4⟩; med dat. |. bragði, ráde bod pá, ⟨Dí IH, 36⟩.

lind

(1.) lind, lindetræ, hyppigt í kenninger, især for kvinde,.1. auðar ⟨Hj I, 6⟩, 1. hringa ⟨Fr V, 13⟩, ⟨Hj X, 9⟩, ⟨Vi I, 11⟩, 1. bauga Hj I, L. menja ⟨Hj X, 30⟩, ⟨G IX, 9⟩, 1. hnossa Gr Ii, 4; 1. fófnis dúnsJó H, 43, 1. fófnis hlíða ⟨Ko 11, 20⟩, 1. ófnis palla Kr, 45, 1. ófnis stranda ⟨Ko Il, 72⟩, 1. góins beðjar ⟨Gr V, 6⟩, 1. frænings (rett.) grundar FrV,59, |. frænings granda ⟨Jó I, 2⟩, 1. frænings grjóta ⟨La VII, 67⟩, 1. Draupnis.sveita ⟨Hj I, 11⟩; 1. ægis bríma ⟨Vǫ V, 15⟩, 1. hranna eims ⟨Hj X, 32⟩; 1. klæða ⟨La VII, 17⟩, 1. silkiklæða ⟨Vǫ H, 37⟩, 1. kyrtla ⟨La IV, 51⟩, 1. pella ⟨La 1, 22⟩, l. kogra ⟨St 1, 69⟩, 1. gullas ⟨G I, 12⟩, I. skallats ⟨Má IX, 25⟩, 1. dregla ⟨La II, 17⟩, 1. falda ⟨Må I, 27⟩, I, motra ⟨GrH I, 8⟩, ⟨Då II, 17⟩, 1. þorna ⟨Ú VI, 31⟩, ⟨La 1, 24⟩, 1. halds (2: halls) S1, 1, Í. tvinna ⟨La Hl, 82⟩, 1. þráða ⟨Skh VII, 13⟩, 1. spjalda ⟨G IX, 8⟩, I. lauka ⟨Lo 1, 1⟩, ⟨Ko II, 36, VII, 16⟩; 1. bríma ⟨Bó V, 10⟩; abs. ⟨Kr I, 16⟩; — for jættekvinde, bjarga |. (usædvant.) ⟨St VI, 29⟩. — græðis víka I. ⟨Hj I, 38⟩ er galt, græðis md soges et ord for flamme, lys el. lig (glóðar?); — |—i auðar þella ⟨GrH 1, 26⟩; her er þella uforstáeligt; — ⟨Gei MH, 17⟩ er lindar (strendr) sikkert fejl Á linna; ⟩ U 7 19 er |--ar síkkert fejl linda (alindi). skjold, ⟨Gr VIN, 42⟩, pl. lindr ⟨Gei MM, 41⟩. Jfr. silki-.

lind

(2.) kilde, horna L, drik, horna 1. Hás, digterdrikke BL, 47; | ar hyrr, guld, ⟨Ko VII, 32⟩; I—ar þak, is, meÍ enoget dunkel smhæng, ⟨Gr V, 4⟩.

lindi

bælte, ⟨Gri VI, 27⟩, 1—a laut, kvinde, ⟨Vǫ IV, 47⟩; |---a Rá(hds. lindar), kvinde, ⟨U I, 19⟩,1—a kerti, sværd, ⟨Gr IV, 43⟩; Lumbardi 1, havet, ⟨St IV, 2⟩. — Bánd (í hoser), ⟨Bó X, 15⟩.

lindrá

(að) (ad), ellers ganske ukendt, memå være s. s.

lindre (láneo.)

findes i no. („lindre, formilde“), 1. e— stotte, hjælpe, ⟨Bj II, 16⟩.

linna

(nt), holde, here, op, med dat. mueg vísu Í. ⟨Dá IM, 53⟩, l. ímu ⟨Hj VII, 21⟩; oftest upers., sóknuI|--ir ⟨Þr IV, 10⟩, óði I—ir ⟨Vǫ 1, 64⟩, græði |—ir, sorejseer til ende, Bó“ VII, 75.

linnból

’orme-bo?, guld, I—s brú, kvinde, ⟨Hj 1, 43⟩.

linni

slange, = Grettir ⟨Gr I, 32⟩, VII, :13; Mið: garðs Í. ⟨Lo IV, 17⟩; í kenninger for sværd, hjalta 1. ⟨Hj V, 30, IX, 73⟩, benja Í. ⟨Gr VI, 11⟩, ⟨GrH I, 27⟩, fetla 1. ⟨Gr IV, 10⟩, ⟨St V, 18⟩. — I mange tilfælde er det umuligt at sige, oder foreligger linni el. linar.

linnr

slange, í kenninger, for sværd, hjalta 1. ⟨Gr IH, 37, VIII, 36⟩, benja 1. ⟨La IX, 38⟩, linna skóð, urigtig: kenning, máske for lindar s. ⟨Kr IV, 53⟩; — for guld, is brautir ⟨Fr V, 7⟩. Jfr. bjalta-.

linr

adj

blod, kvæði li behagelige, indsmigrende, ⟨Skh II, 2⟩; — svag, lidet dygtig, 1. í verki ⟨Lo Il, 32⟩.

list

kunst, idræt, færdighed, 1. og vit ⟨Skí 50⟩,1. og spekt ⟨ÓLA 1, 4⟩, heimsins |—ir ⟨Skí 49⟩, telja með l-u til gode ting, ⟨Skí 192⟩; stokkva með I—u ⟨Ko VI, 16⟩; |—ir fornra manna ⟨Hj XI, 1⟩; hafa fátt til I—ar, besidde ringe færdigheder, ⟨Skh VH, 45⟩, fræða 1. ⟨ÓlB IV, 1⟩, logmáls 1. ⟨Þr IX, 43⟩; |. málms og álms ⟨ÓlB V, 18⟩; tungu 1., veltalenhed, ⟨Ger IH, 63⟩; steina L,, kunstig bygget stensætning, ⟨Ger I, 10⟩; — okunstfærdige genstande, hverskyns I. ⟨Skh IV, 12⟩. — Ge sg. findes ofte í forstærkende betyd, se flere ade følgende smsætninger. Jfr. stjornu-.

listarblóm

udmærket blomst el. snarere udmærket idræt, færdighed”, með |. ⟨Kl V, 48⟩.

listarfar

’færdigheds ar = færdighed, omtr. = list, låt og 1. ⟨Gri MII, 3⟩.

listarfrá

udmærket frue (kvinde), ⟨Kr I, 58⟩.

listarfullr

adj

fuld afærdighed(er), okvinder ⟨Ger II, 44⟩, ⟨Vi I, 33⟩.

listargjarn

adj

ivrig efier (at vise) færdighed(er), ⟨G IV, 48⟩. 54, X, 41.

listarkvendi

udmærket kvinde, br V, 6.

listarlát

pl, færdigheder (lát er her vist nærmest omskrivende), ⟨Ger I, 7⟩.

lista(r)leikr
lista(r)leikur

færdighedsleg, idræt der vises, ⟨Lo IH, 14⟩, behændighed ⟨Di IV, 25⟩.

listarmadr

egl. eder er i besiddelse affærdighed(er), mesooftest ’eudmærket mand í atmih., ⟨Gr IH, 50, VI, 9⟩, ⟨Skh Il, 62⟩, ⟨ÓLA 1, 30⟩, ⟨Þr 111, 43⟩, ⟨Hj lll, 4, XI, 53⟩, ⟨G VII, 53, XI, 5⟩, ⟨Ger Il, 13⟩.

listarplag

udmærket færd (|fremgangsmåde), med |. ⟨Fi Hl, 49⟩.

listarráð

udmærket rád, ⟨Kl II, 23⟩.

listarsvanni

udmærket kvinde, ⟨He 1, 37⟩.

listiligr
listilegur

adj

egl. ’sovidner okunstfærdigheð’, udmærket, alt I—t ⟨Sǫ I, 6⟩, oskib ⟨ÓLA I, 8⟩.

listugr
listugur

adj

egl. kunstfærdig, idrætsmæssig, dygtig, I|—ir bragnar ⟨ÓIA II, 9⟩, I—ir beimar ⟨St V, 4⟩, I1—g sveit ⟨ÓlB V, 27⟩, I—g frú ⟨Vǫ V, 14⟩, I--g kvinna ⟨Hj 1, 25⟩, l—g bauga reið ⟨Þr V, 9⟩, l—g lilja ⟨Gei IV, 55⟩, |-t lofðungs jóð ⟨Hj II, 42⟩, |. á líkamsburð, tækkelig h. t. holdning, ⟨Ko I, 22⟩; — ogenstande og lig, udmærket, tiltalende, 1—g ord ⟨Skh I, 4⟩; |--t land ⟨Hj IV, 53⟩; I-t tjald ⟨G I, 48⟩; I—t ví ⟨G V, 4⟩; |-tgjald ⟨Ger IV, 16⟩; ja, I—t naut ⟨Hj VI, 37⟩.

listuliga
listulega

adr, dygtigt, búaz I. (⟩. L listi-) ⟨G IV, 30⟩.

lita

(að), farve (í blod), 1. geir, kæmpe, ⟨Þr VI, 16⟩.

litaðr

(red/farver, 1. unda noðru, kriger, ⟨Fr V, 50⟩.

litaz

(að), se sig, I. u ⟨Þr III, 27⟩.

litlibert

et slags mat í skakspil, (bert er vist blot ntr. aberr “bar, nogen’, der hentyder til at alle partens brikker er slåede; se heroGåtur, bulur osv. I, 294 —95; skulde vel egl. hedde litlabert ), ⟨Må VI, 39⟩.

litr
litur

(ar), farve, udseende, til 1—arins ljés ⟨Skh I, 10⟩, skipta I—uvid e—⟨Vǫ V, 11⟩; raudr I., blod, ⟨Se IV, 22⟩; — skönhed, ⟨Ko 1, 14⟩; — dværgenav L—ar lægis hún dværgeskib, digterdrikke digtet, ⟨Lo II, 1⟩.

líð

(1.) al, drik, í kenninger for digterdrikke digfet, 1. Þundar ⟨Fr I, 11⟩, 1, Suptungs ⟨G IX, 59⟩.

líð

(2.) #, skib, ⟨Skh IV, 25⟩, ⟨Gri MH, 26⟩, eð ljósa |. #4 VIII, 21.

líða

(leið), glide, fores, gnýr leið yfir ⟨Dá IV, 15⟩, hrygð líðr frá 6 ⟨La IX, 107⟩; |. á stundir, otidens gde ⟨Gri IH, 4⟩; gá til ende, være forbi, Gr I 3, VI, 56.

líf

liv, leggja l. á, give sit liv for, ⟨Vǫ V, 12⟩, perso ⟨Skí 99⟩, ⟨Ko VII, 14⟩; elsku l, omskriv. for elska ⟨Gei HI, 3⟩; 1. skapað í kvenmans líki, omskrivende for kvindeskikkelse, kvinde ⟨ÓLA I, 6⟩; legeme, ⟨Fi VI, 42⟩, jfr. ⟨Skh VI, 40⟩; bryst el. underliv, raufa 1. ⟨Bj VII, 9⟩, ifr. ⟨Fi V, 59⟩; ge Is, levende, ⟨Gri III, 8⟩. Jfr. fremdar-, óska-, stoltar-, sæmdar-, tígnar-.

lífga

(að), holde liv í, ⟨Kl I, 15⟩.

lífgjof

redning, frelse, Skh’ 111, 47, br HI, 57, ⟨G VIII, 6⟩.

líftjón

=, livs-odelæggelse, dod, leggja |. á e— ⟨Skí 136⟩, fanga 1. ⟨Sá V, 42⟩.

lík

legeme, eð ljósa 1., de skønne kvinde, ⟨Ger VHI, 40⟩.

líka

(að), behage, svó þér I—i ⟨Skí 26⟩, Í. e— være etil behag, til pas, ⟨Sá 1, 16⟩; gengælde, betale, ⟨Gr VII, 35⟩.

líkamsburðr

legemsforelse, holdning, listugr á I—ð ⟨Ko 1, 22⟩.

líkan

jfr. mann-.

líki

(1.) lige, ligemand, mage, 1. fæstuer dygðiþí ⟨Skh VI, 41⟩; ⟨ÓlA H, 20⟩; ⟨Vǫ II, 8⟩, ⟨G XH, 41⟩, meistara 1. ⟨Kl IV, 5⟩; Bæsings 1., sværd (blot omskrivning), ⟨Gri VI, 47⟩; standa e—til |—a, kunne mále sig med e ⟨G IV, 63⟩; — til I—a, på samme måde, ⟨St VII, 57⟩.

líki

(2.) billede, skikkelse, kvenmanns |. ⟨ÓLA I, 6⟩, í uxa I-uVǫ 1, 32; Ullar fars í 1., synes at bet. ’i skjoldets legeme’, 2: i skjoldet ⟨Dá II, 27⟩.

líkja

(kt), ligne, I. e— ligne e ⟨G XII, 81⟩; sammenligne (med), ⟨Gei I, 6⟩.

líkn

(græða I1—ar mål), ⟨Bl III, 7⟩; — synes at være elvenavi |—ar eldr, guld, ⟨OIA I, 11⟩.

líkn

(græða I1—ar mål), ⟨Bl III, 7⟩; — synes at være elvenavi |—ar eldr, guld, ⟨OIA I, 11⟩.

líknarfullr

adj

fuld anáde, ogud ⟨Gei IV, 7⟩.

líknarhóf

omskriv. lík náde, barmhjærtighed, ⟨ÓlA 1, 30⟩.

líkr
líkur

adj

lig, lignende, ad 1—u, egl. under lige forhold, alligevel, ⟨Pr VII, 14⟩. 22; væri |--t (að vinna slíkt), det kunde (vilde) ligne (ham), ⟨Gri V, 9⟩; — l--astr, debedste, gegna l-ast, være det bedste, ⟨Gr V, 34⟩; (vistnok) sandsynlig, med hensytil dygtighed ⟨G I, 1⟩. Jfr. geysi-.

lím

li fornt Í. ⟨Sá V, 14⟩, sorgar Í. = sorg, Sorg, kummer, fest með sorgar I—i ⟨Skh VII, 10⟩.

líma

(md), lime, I—az við múr ⟨Kl 11, 14⟩, límdr í ástar eldi ⟨Hj X, 3⟩.

lími

m; vand, pisk, svebe, með |—a ⟨Dí H, 32⟩, slíta einuI—a, opslide (forbruge) desamme pisk, lide desamme stra ⟨Sk III, 66⟩, hrøkkva e—1—a, piske, ⟨La V, 3⟩; hvessir 1—a, egl. “eder hvæsser, anvender pisk (straf), fyrste, ⟨Må IX, 60⟩; 1. stríðs, kummer-svobe, = kummer, ⟨Kl V, 1⟩; — ennis 1., ⟨He 1, 38⟩, má bet. “öjnene’, mehvorledes det kavære, er uklart (forvanskning, me1—a er rimord, hvor kudeforste lyd kavære gal, bríma?).

lína

line, stræng, tov, bera l—u ustaf(jfr. smhængen) ⟨G XII, 2⟩, lu strengr (ét ord?) ⟨Vi I, 26⟩, |—u þvengr ⟨Kr IV, 40⟩ má bet. “bekymring’ el. lig, mehvorledes ka|—u forklares her, forvansketð; — orða 1., omskriv. for orð, ’ordrække, smhængende tale’, ⟨Má IX, 23⟩; þrautar l., omskriv. ⟨= þraut Bó VIL 5; lista |--ur, ;— listir, kunstfærdigheder, idrætter, ⟨Kr VI, 7⟩; grettis I ur, guld í snoninger, grafinmeð grettis | u(her er brugea4, ret unaturlig, medmindre 1. her er at opfatte so’linje, stribe) ⟨Kr VI, 19⟩.

líneik

’lin-eg’, kvinde, ⟨Vǫ V, 21⟩, ⟨Sk III, 22⟩, ⟨La IV, 32⟩.

línhjúpr

lin-kappe, ⟨La IN, 76⟩.

línspgng

’lin-spang’, kvinde, ⟨G XII, 8⟩, La BL.

línþall

lin-fyrr’, kvinde, la IV, 38.

líta

(leit), se, 1. að e— se hepá noge ⟨Sá IV, 28⟩, 1. viðr, se pá esag, overveje, ⟨Þr V, 6⟩; — med. silfrið liz, behager (det foranstående ǫngvahvis rigtigt, må bet. ’på ingemåde’ (adv.)), ⟨Pr VIII, 14⟩.

lítilátr
lítilátur

adj

nedladende, ⟨Þr V, 15⟩.

lítill

adj

lille, ringe, ubetydelig, |—ð ævintýr ⟨Skí 5⟩, |—ð verðr ae-u, noget bliver til intet, ⟨Skí 43⟩. 182; eigi þess minna, ikke mindre for det, ⟨Gr VII, 10⟩; Katla eminni, deyngste, ⟨Skh VII, 35⟩; — lítt, adv, ilde, tekz 1. ⟨Fr IV, 63⟩; í forb. med það (að), lítt það ⟨Fr II, 21⟩, líttað ⟨Ger V, 8⟩, ⟨Sá X, 35⟩, ⟨G XI, 67⟩. Jfr. vanda(lítt).

lítilmenni

eelendig, ussel, perso ⟨Skí 37⟩.

ljá

(165a), låne, give, I. e—e—s ⟨Fr H, 27⟩; semektilér ⟨Sá V, 38⟩; part. lé fe, ⟨Ko I, 13⟩, það verði uléð, det vil gives, ske, ⟨Ko VII, 34⟩.

ljáfa

elsket kvinde, I—akær ⟨KL IV, 45⟩.

ljóð

sang, digt, ljóða knútr, = ljóð ⟨Fr 11, 58⟩ (jfr. smhængen).

ljóða

(að), synge, digte, abs. ⟨Vǫ V, 15⟩, 1. ue—⟨Fr III, 5⟩, |. mansongs orð Gr VIÐ, 3.

ljóðagjorð

digtning, launa I. GT, 2; = rime ⟨Kr IH, 54⟩.

ljóðar

pl, mænd, ⟨Lo IV, 2⟩.

ljóma
ljóma (að)

(að) strále, 1. á sjó (acc) ⟨Hj XI, 39⟩; þegar l—ar á landið, nár det stráler, 9: soleskinner, BI VIL, 1.

ljómi

glans, stråle, lys, i kenninger, for guld, ægis 1. ⟨OIA II, 10⟩, S1, 27, ⟨Bl I, 32⟩, sævar I. (her ljéacc.!) ⟨Då I, 8⟩, kålgu 1. ⟨OIA I, 12⟩, ⟨G VIII, 63⟩, unnar I. ⟨Ko VI, 25⟩, ⟨St IV, 3⟩ findes |. í ekenning guld, meteksteer mindre rigtig; — for sværd, styrjar I. ⟨Hj 1, 20⟩, abs. = sværd (hvis rigtigt) ⟨St IV, 11⟩; — grettis 1. er vel fejl græðis |. = guld ⟨Kr 1, 29⟩; — ljóma ⟨Ko 1, 80⟩ er udetvivl galt for v. 1. fróma. | ljó og love, ⟨Skí 133⟩, ⟨G VI, 63⟩, (m) ⟨Ko IV, 19⟩. Jfr. léó

ljóna
ljóna (að)

(að) skjule (= leyna), |. e—ð ⟨Lo IV, 11⟩, |. e—s ⟨Vǫ V, 22⟩.

ljónar

pl, mænd, Fr V, II, Ger 7, 7.

ljóri

lyshul (i taget), koma 1—a å, frembringe hul (i højens tag), ⟨Gri II, 50⟩, ⟨St VI, 28⟩.

ljós

(1.) lys, vega í I—ið, kæmpe ind í lysskæret, ⟨ÓlB V, 22⟩; herma i 1—i, åbenlyst, ⟨Kr VIN, 7⟩; í kenninger, for guld, lægis |. ⟨Fr IV, 32⟩, unnar I. ⟨Ko I, 8⟩; I. hranna ⟨Ko 11, 50⟩, — kærte, ⟨Dí IH, 25⟩. Jfr. kerta-.

ljós

adj

(2.) lys, klar, 1. skemtu ⟨Skh I, 1⟩. — |—t ⟨Bó IX, 3⟩ er udetvivl fejl laust = let at forstå. Jfr. arma-, vig-.

ljósta

(laust), slá, |. e—orði, tiltale e ⟨Fr IV, 52⟩, 1. upp e—u, udsprede noget, ⟨Skh V, 29⟩.

ljótliga
ljótlega

adv, stygt, fælt, 1. beljar i e—⟨Skí 161⟩; skammeligt, ⟨Þr V, 43⟩.

ljótligr
ljótlegur

adj

styg, hæslig, (= ljótr), I—g orð, nedsættende, skammelige, ord, ⟨G IX, 54⟩; 1—t strid linns, destrænge vinter, ⟨Fr V, 34⟩.

ljótr
ljótur

adj

styg, hæstig, |—t trjóna (Fófnis) ⟨Skí 163⟩, orðið l|—a, bagvaskelse, ⟨Skh II, 44⟩. Jfr. firna-, nauða-.

ljúfiligr
ljúfilegur

adj

yndig, (== ljúfligr), ⟨Fi VII, 42⟩.

ljúfr

adj

kær, elsket, l—ar meyjar ⟨Skh I, 4⟩; í tiltale, I—i herra ⟨Gri 1, 47⟩, |—mísæla ⟨Má IX, 20⟩; sæll og |. ⟨Skí 184⟩; — l—ara, hellere, ⟨Så VII, 59⟩.

ljúga

(laug og ló), lyve, logið er mest ulangaveg Bj í, 12.

loddari

gögler, leiðr Í. ⟨Gri IN, 33⟩, ⟨Bj V, 57⟩.

lǫð
löð

indbydelse, gæstfrihed, þiggja |. ⟨Lo 1, 12⟩..

loða

(dd), hænge (fast) ved, 1. á fé ⟨Gri IH, 50⟩.

lǫðrmannligr
löðrmannlegur

adj

slöj, svag, vidnende oeudygtig perso |-t verk ⟨Gr 1, 18⟩.

lofa

(að), love, rose, 1. prýði e—s ⟨ÓlB I, 21⟩; abs. blive glad, ⟨Vǫ I, 35⟩. Jfr. trú-.

lofðar

pl, mænd, ⟨Gr HH, 12⟩, ⟨Þr IM, 27⟩.

lofðungr
lofðungur

fyrste, konge, ⟨ÓlH 13⟩, ÓIA 1, 9; sólar 1, gud, ⟨ÓlB V, 21⟩, Í. himna, d. s., ⟨Kr 1, 43⟩; 1. hamra Panna, jætte, ⟨Lo 11, 8⟩.

lǫgmaðr
lögmaður

lagmand, !—s stétt, lagmands embede, ⟨Skh VI, 25⟩ (ved etidstriðighed for ’lovsigemand’).

lǫgmál
lögmál

lov, lovbud, ⟨ÓlH 6⟩, |. og landsins réttr ⟨Vǫ I, 42⟩; 1—s skør ⟨Gr I, 7⟩.

lǫgr
lögur

hav, væske, 1. né jörð ⟨ÓlH 53⟩, dreyra 1., blodströ ⟨Sá X, 9⟩; ol, ⟨Lo IH, 34⟩; — í kenninger for digterdrikke digtet, Óðins |. ⟨Fr I, 2⟩, Týrs tanna I. ⟨G XI, 59⟩, Boðnar Í. ⟨Så I, 3⟩. Jfr. rósa-. | lopp, pote, fod, pá ebjör ⟨Bj V, 30⟩.

lok

jfr. ævi-.

loka

dörklinke, haspe, 1. fyrir lopti Jó 1/1, 14.

lokka

(ad), lokke, forføre, |. e—til si ⟨Skh III, 47⟩; I, ord ae— få etil at tale, ⟨Skh I, 4⟩, 1. brodi i ordu ⟨Skh I, 24⟩.

loppa

lab (nedsættende ohånden), ⟨Skí 126⟩.

lopt

luft, liggja í Í. upp, med næseí vejret, ⟨Skí 43⟩, hnefar koma á L., svinges í vejret, ⟨Þry I, 9⟩; halda e—ál, støtte og ære é ⟨G H, 38⟩; — loft, særlig sovekammer, ⟨Gei Il, 41⟩, ⟨Vi I, 25⟩; ljóða 1., brystet, ⟨Di IH, 45⟩, ⟨He I, 1⟩; — lopz ⟨Gr V, 32⟩ lopta, (að), lefte, 1. (steini) ⟨Bj IV, 31⟩.

lopthás

loftskammer, ⟨Gei 1, 42⟩, ⟨Ger V, 23⟩.

losa

(að), lesne, ⟨Fr 1, 1, V, 3⟩.

losna

(að), løsnes, opløses, gå itu, lyngva knorr I—ar í sundr, 9: rimeslutter, ⟨Gr IV, 62⟩.

lǫstr
löstur

last, moralsk brast, |. enljóti ⟨Skh V, 8⟩.

lot

neje soærbedighedsteg gera e—I. = lúta e—⟨Sk II, 69⟩.

lotning

ærbødighed, anseelse, få litla I. SK MI, 76.

lǫtra
lötra

(að), gá langsomt og tungt, 1. burt úr ranni ⟨Lá Hl, 73⟩.

lóð

land, jord, gera upphald. vårri -1., beskytte vor jordejendo ⟨Kr II, 14⟩; afylkis 1, ⟨Ko I, 24⟩; flydru 1, havet, ⟨Hj VIII, 38⟩.

lófi

(dehule) hånd, leggja i 1—a, give, ⟨Skí 115⟩, selagt í I—a, solagt i mihånd, onoget der er meget let al opnå, ⟨G IH, 13⟩; l—a karmr, hánd, ⟨ÓLA II, 32⟩. Ö lóga, (að), afhænde, udlevere, ⟨Vǫ IH, 39⟩; 1. auru sælge varer, ⟨Skh VII, 30⟩; }. drykk, sælge, ⟨Kl I, 21⟩; 1, fé ⟨Bj IH, 19⟩.

lókr
lókur

blødagtig, uduelig perso bruges i nedsættende (udskældende) betyd, leiådr 1, ⟨Gri VI, 50⟩, reidr 1. ⟨La II, 82⟩; se iøvrigt ⟨Gr IV, 40⟩, br IV, 14, ⟨Gri V, 41⟩, La Vi, 25, TX, 77.

lómbrogð

pl, svigfuld handling, svig, ⟨Ko IM, 59⟩.

lómr
lómur

lo(fuglen), ⟨G VI, 61⟩.

lón

vandsamling (ísær ved stranden), hav ⟨Fr IV, 9⟩; sjóna 1., tårer, ⟨Fr V, 18⟩; bauga 1. synes at måtte bet. guld (prýdd við bauga L), ⟨Jó HI, 37⟩, mehvorledes, er uklart.

lukka

lykke (låneord fra lavty. ge-lukke; ordet findes altid kumed u, ikke y), ⟨Skí 50⟩, ⟨Skh III, 20⟩, ⟨Má 1, 4⟩, ⟨Kr 1, 16⟩; bíða I—u ⟨Skh VI, 27⟩, lu traustr ⟨Skí 53⟩, lu skarð, ban ⟨Skh IV, 44⟩, ⟨Gei III, 32⟩.

lukkusnauðr

adj

aðj, lykkeberavet, ⟨G X, 2⟩.

lundhægr
lundhægur

adj

aðj, spagfærdig, ⟨La VII, 24⟩.

lundr

lund, træ, ⟨Vǫ II, 30⟩; hyppigt í kenninger, for mand, vápna |. ⟨Gr I, 30⟩, ⟨Hj III, 24⟩, ⟨G 1, 25⟩, stála Í. ⟨Hj V, 12⟩, sverða I. ⟨Gr II, 47⟩, laufa I. ⟨Skí 67⟩, ⟨Gr II, 25⟩, ⟨Fr I, 44⟩, ⟨BL V, 18⟩, hjorva I. ⟨Gr VII, 5⟩, St11, 54, branda |. ⟨Gr I, 27⟩; darra I. ⟨Hj IX, 38⟩, ⟨Sǫ IV, 32⟩, fleina 1. ⟨Skí 128⟩, ⟨ÓLA I, 3⟩, ⟨Gri V, 29⟩, ⟨St VII, 42⟩, nadda Í. ⟨La V, 1⟩, skálma I. ⟨Bó 1, 22⟩, skjalda I. ⟨Skh IM, 36⟩, l—ar ríta ⟨St VI, 33⟩, barða 1. ⟨Gr IV, 46⟩, 1. hildar klæða ⟨Gri II, 16⟩; styrjar 1. ⟨G VH, 6⟩; auðar |. ⟨Gr VI, 22⟩, ⟨Fr IH, 63⟩, seima Í. ⟨Skí 92⟩, ⟨Gr I, 8⟩, ⟨Vǫ 111, 36⟩, hringa |. ⟨BI IV, 11⟩, ⟨Bó VIN, 38⟩, bauga I. ⟨Fr 111, 25, V, 36⟩, mens, menja ⟨Skí 59⟩, Gri {, 41; |. linns grundar ⟨Fr V, 29⟩, 1. ægis báls B/ VII, 40, 1. Unnar elda ⟨Dá IV, 56⟩, 1. kyrtla ⟨Kr 1, 32⟩, 1. spjalda ⟨Kr 11, 17⟩, I. þorna ⟨ÓLA 1, 20⟩, ⟨Þr IV, 39⟩, ⟨Hj X, 38⟩; — alene = mand ⟨Gri Il, 52⟩, meher er mætavist fejl mæta (amæti); bóka l—ar, klerke, ⟨Dí II, 25⟩; — ættar |., slægismedle ⟨Jó I, 15⟩; — Óðins ættar L, oVolsung; ⟨Vǫ II, 42⟩; — bjarga 1, jætte, ⟨Lo II, 17⟩; — for sværd, hjalta 1. ⟨GrH III, 28⟩, hrævar 1. ⟨Kr IV, 64⟩; — seværi I. ⟨Hj VII, 12⟩ (1. dog vel ikke adj?). Jfr. geymi-.

lunga

lunge, ? ⟨Lo IV, 12⟩.

lungr
lungur

hest (v. I. lung), 1. sæs, skib, ⟨Sk I, 5⟩.

lurkr
lurkur

svær stok, kølle, Gri. I, 55.

lú

n(2), ukendt ord, abjarkar 1. ⟨Bé VI, 17⟩.

lúðr

(1.) (rs), lur, trompet, þeyta 1., blæse i, ⟨Vǫ IH, 18⟩, — stundi l—inhvelli ⟨BI II, 24⟩.

lúðr

(2.) (rs), kværnkasse, kvær ⟨Gri V, 49⟩.

lúðra

(að), gá slukoret ogskamfuld („demissus cedere“ GAndrj.), I. hei ⟨Vi I, 53⟩.

lúinn

adj

aðj, udmattet, |. og móðr ⟨Skí 182⟩.

lúka

(lauk), betale, gengælde, 1. skatt ⟨Fr IV, 15⟩; ÓLIH 36, 1. hvílubrogð með háði ⟨Skh V, 30⟩; — lukke, I. ljóða sal ⟨Gr I, 47⟩, slutte, muI—az mærd br III, 59, ei mugóðu 1. ⟨Skí 155⟩; lukke op, ⟨Gr V, 40⟩, I. upp dyrr ⟨Skh II, 62⟩.

lúna

synes at være lat. luna máne’, 1. og lindar þak ⟨Gr V, 4⟩; Stymiss sonr og 1.? SMH, 1. Herer máske sammemed troepå månens kraft (i overtroen); i det sidste eks. synes et navneskjul at ligge. Iøvrigt har (GAndrj. kendt og anført det sidste eks. i formeStymis (ur. trykt Styira!) vinr og I. og tilfåjer kvad Blindr (0: Sigurðr blindi), og forstár ordet so„lenime..gǫvies“ alú, menæppe rigtigt.

lút

lud, væske, í kenninger, for see fiska |. Gr . V, 10, ⟨St V, 12⟩, ⟨SIV, 23⟩; — for drik, horna L ⟨Hj IX, 1⟩, ⟨G IV, 69⟩; — for blod, benja I. ⟨Gr V, 57⟩; — omskrivende harma |. = harmar ⟨Bó X, 6⟩.

lúta

(laut), neje, böje sig, segne, 1. að velli ⟨Gri IV, 45⟩; stokkar |. hverr að ǫöru slutter sig, ⟨Kr VI, 26⟩; —vise ærefrygt, ⟨ÓlH 61⟩; böje sig (í underdanighed) for, ⟨Skí 167⟩.

lútr
lútur

adj

ludende, hældende, Í. á hefndir, tilböjelig til, tænkende på, ⟨G X, 53⟩.

lydda

usling, fej perso brugt soskældsord, br IV, 3.17, ⟨Gri V, 13⟩, ⟨G IX, 54⟩, ⟨Gei IH, 44⟩.

lyfja

(að), anvende lægemidler (mod), Í. e—elli, helbrede efor alderdomme slá eihjæl, ⟨Bj VI, 9⟩.

lygari

lögner, |. þin ⟨G IX, 49⟩.

lygð

£, lög pl ⟨Vǫ IH, 11⟩; flærð og Il. ⟨Þr V, 15, VI, 32⟩.

lyginn

adj

lögnagtig, ⟨Þr VI, 7⟩.

lygna

(gnd), göre stille, upers. |--ir augu holde öjnene ubevægelige og ligesohalvt tilslerede, I—ir þangað auguKr I, (okvinder der skeler med sine öjne mod ekavaler).

lygr í forb. |---ra lás Gr 1

2, ukendt ord.

lykill

jfr. borgar-.

lykja

(lukta), indelukke, slutte, |. sorg i (hug) Lo I, I, 1. fleií sandi ⟨Fr II, 9⟩, leidivar lukt, var spærret, ⟨Lo Ill, 4⟩, lukt var stríð uhjarta ⟨Hj X, 29⟩; hér mu|—az ríma ⟨Þr IV, 71⟩, 1. Lóðurs fund ⟨Hj IX, 78⟩; lykr yfir sár, sáret gror, heles, ⟨SIV, 49⟩; luktr hjálmr, hjælmed visir, ⟨BI VII, 36⟩; — betale, Í. mund ⟨Vǫ II, 12⟩.

lykkja

lokke, bugtning, Fófnis I—aleið kaikke være rigtigt, leið má her være subst. ’ve? og Fófnis |. guld, mehvad er sá l—an? ⟨Dí I, 33⟩; oslangens bugtning ⟨Ko IV, 24⟩.

lykt

ende, afslutning, gera |. á e—u ⟨ÓlH 26⟩, ill I. ⟨Sá IV, 45⟩, bera Í. a slutte, ⟨Jó 1, 8⟩, að I—u ⟨Lo I, 11⟩; þrautar I. ⟨ÓLA IM, 22⟩. Jfr. måla-.

lykta

(að), sluttes, leikr I—ar ⟨ÓLA 1, 30⟩; l—az spil ⟨Skh IH, 53⟩; I1—az mál ⟨Þr V, 56⟩.

lymska

(1.) lumskhed, svig, ⟨Má IH, 29⟩.

lymska

(2.) (að), anvende svig (mod), pályve, |. e—La VH, 31.

lymskr
lymskur

adj

lumsk, underfundig, |. í lund ⟨ÓlB 1, 29⟩, |---K snót ⟨U H, 39⟩, með l—a trú ⟨Gri V, 13⟩.

lymskubragð

r, lumsk, underfundig, handling, ⟨La 11, 63⟩.

lymskudrengr
lymskudrengur

lumsk, underfundig, mand, ⟨La IX, 16⟩.-Kr I, 68.

lymskufullr

adj

fuld alumskhed, underfundig, ⟨Skh HI, 47⟩, bry I, 2.

lymskugjarn

adj

tilböjelig til lumskhed, svig, ⟨La IX, 46⟩. lymskuhjal, mx, lumsk, underfundig, snak (tale), Kr IV,. 38.

lymskuhræ

2, lumsk, undeérfundigt, kræ (slyngel), Kr vw, 15.

lymskuhvekkr
lymskuhvekkur

lumskhedspuds, ondskabsfuld streg, ⟨Kr IV, 28⟩.

lymskuhvinn

(el. m2). lumsk røver (skældsord), ⟨Kr IV, 32⟩.

lymskulæ

lumskheds svig, lumskhed, ⟨Hj 1, 71⟩.

lymskumaðr
lymskumaður

lumsk, underfundig, mand, ⟨Þr III, 29⟩; leiðr 1. ⟨Skh IM, 39⟩.

lymskumorðr

lumsk, underfundig, mand, ⟨Kr H, 31⟩. Det er vel Morðr fra Njálssaga, der her fremtræder, og ikke ligefredyrenavnet.

lymskupar

lumsk, underfundig, handling, puds, ⟨La IH, 67⟩.

lymskurunnr

lumskheds-træ, kveikja l—n omskrivende for vise lumskhed, udfolde svig”, ⟨Kr IV, 21⟩.

lymskuskædr

adj

skadelig, farlig, ved silumskhed, ⟨La VII, 26⟩.

lymskusnáét

lumsk, underfundig, kvinde, ⟨Hj X, 37⟩.

lymskutid

fumskheds-tid’, omskriv. lymska, leggja niðr Í. ⟨Kr IV, 22⟩.

lymskutroll

lumskhedstrold, oUtgárdsloke ⟨Lo IV, 20⟩.

lymskuvættr
lymskuvættur

lumsk vætte, otroldkvinder ⟨Fr IM, 37⟩.

lymskuþrjótr
lymskuþrjótur

lumsk slyngel, ⟨La 1, 73⟩.

lyndi

sind, sindelag, ⟨Gri I, 24⟩. Jfr. yndis-.

lyndisgrár

adj

aðj, lumsk í sind, svigfuld, ⟨G IV, 3⟩.

lyndishreinn

adj

reí sind, ærlig, Kr UI, 49.

lyndishægr
lyndishægur

adj

stilfærdig, ⟨G VI, 5, VII, 53⟩.

lyndisríkr
lyndisríkur

adj

mægtig i sind, kraftig, ⟨ÓlB I, 18⟩.

lyndisskær

adj

aðj, reí sind, ⟨La V, 23⟩.

lyng

lyng, synonymt med land ⟨ÓlH 48⟩, I—va jarð ⟨St V, 48⟩ er uforstáeligt, mavæntede ekenning for “skib’; Lyngvi, søkongenav passer ikke godt, medmindre L—va jord er hav og acc., for at betegne bevægelsehenover.

lynghnappa

(ad), lave et bundt (byrde) alyng, bære esådabyrde, bruges synonymt med bera, bære, ⟨Kr VII, 44⟩ (fra sagaen).

lypta

(pt), løfte, hæve, 1. alágri stétt ⟨ÓlH 47⟩; 1. ferð, begynde rejse ⟨Sá IX, 16⟩.

lypting

lofting, I—ar tjald ⟨G 1, 48⟩.

lyptirunnr

’leftende træ, I—ar orma skers, guldbærere, mænd, ⟨G X, 15⟩.

lyst

lyst, fryd, glæde, heimsins |. ⟨Skí 91⟩; lystar vísa (ét ord), ⟨Gri 1, 1⟩; enske, L. sólar lofðungs ⟨ÓlB V, 21⟩; kveða e—ð sína 1. ⟨Gr VI, 35⟩; 1. á brag ⟨Skh IH, 1⟩.

lysta

(st), lyste, onske, upers. e—l--ir ⟨Hj IV, 30⟩, mig hefr I—t ⟨Skí 93⟩, se|—i Þrifi, 12; 1. til mergjar, fæðu, griða, ⟨Lo I, 16⟩, ⟨Sǫ H, 23⟩, ⟨Sk I, 59⟩.

lysting

lyst, fryd, ⟨Bó X, 9⟩.

lystr
lystur

adj

lystig (efter), begærlig, Karl var |. í búðir, vilde ind i, ⟨Pr VIII, 5⟩, 1. til sættar ⟨Gri 1, 67⟩; 1. í stríð ⟨St I, 13⟩, 1. á reiði ⟨ÓlH 52⟩, þanveg |., tilböjelig til det samme, ⟨ÓlH 8⟩; heiptu(v. 7 -ar, rigtigere 3) 1. ⟨ÓlB V, 3⟩. — lyst í euklar smhæng ⟨Hj X, 36⟩, eller er ordet her subst. og heilla underforstáet, det vilde være hárd udtryksmáde.

lýðr

folk, bragna I—ir ⟨G I, 12⟩; — i et slags kenning |—ir stála ⟨Hj IV, 47⟩, meskulde I—ir her ikke være fejl for lýtir (sopl., flere deslags former kendes). Jfr. heima-, mektar-, stoltar-, vinnu-, virta-.

lýja

(lúða), udmatte, trætte, |. bragna, 9:’slá ihjæl, ⟨He IV, 37⟩, lúðiz lýðr, udmattedes, ⟨Skh IV, 27⟩; 1. skjöldu, odelægge, ⟨GrH IH, 24⟩, ⟨BI IH, 22⟩; 1. lund ⟨Vi 11, 2⟩.

lýsa

(1.) torskeart (gadus merlangus), |--u jorð, havet, ⟨Jó IH, 17⟩.

lýsa

(2.) (st), lyse, blive lys, er Í. knátti, da det blev lyst, ⟨Þr IV, 45⟩, (egg) lýst með (gulli), strálende a ⟨Hj IH, 32⟩; meddele, forklare, 1. listir ⟨Hj XI, 1⟩, L. lofðungs tígÓlB III, 32.

lýsigull

2, lysende guld, ⟨St VII, 18⟩; lilja I—Ss, kvinde, ⟨ÓlB 1, 35, V, 2⟩.

lýsing

jfr. víg-.

lýta

(tt), forringe, l. heiðr e—s ⟨G VII, 55⟩.

lýtir

forringer, í. gulls, mand, ⟨Bj 1, 12⟩.

læ

svig, mé hugsa e—Í. ⟨Þr IV, 66⟩. Jfr. lymsku-.

lægi

hav ⟨Skh HH, 10⟩, ⟨St V, 46⟩; geðs L., bryst, ⟨ÓlA H, 12⟩; — á rúmu |, ude í rumso, ⟨G XI, 57⟩; gjálfrs |. sollið, det svulmende hav, ⟨Hj HI, 45⟩; — bör, ⟨Gr IH, 40⟩; —usikkert er ad 1. ⟨St 11, 2⟩.

læging

nedværdigelse, ⟨Lo III, 42⟩.

lægir

so, hav, |. brast ⟨Skh IV, 27⟩, á I—i ⟨ÓlB 11, 6⟩, hjá l. ⟨Hj IV, 28⟩; — í kenninger, for skib, }—s dýr ⟨ÓlA I, 11⟩, ⟨Gri 1, 9⟩, |—s hestr Þr IX;3, I—s húnLo H, 1; — for sind, |—s garmr ⟨G IX, 19⟩; — for guld, 1 -s ljós ⟨Fr IV, 32⟩; — for digterdríkke digtet, I. Hárs ⟨U IV, 1⟩.

lægja

(gð), gore lar(ere), forringe, |—ðiz segl ⟨ÓLA 1, 27⟩, 1---ðiz vindr ⟨St VI, 32⟩; frægð er lægð ⟨GrH IV, 24⟩; =⟩ upers. l|—ir fjöll, bliver lavere, kommer efterhándeasyne, ⟨ÓLA I, 25⟩.

lækning

helbredelse, mjúk |. ⟨St IV, 23⟩; 1. meina ⟨ÓLA 1, 30⟩.

lækr
lækur

(jar), bæk, á, benja | —ir, blod(strömme), ⟨U V, 18⟩, ⟨SV, 26⟩, hræva | —ir, d. s., ⟨Sá IH, 21⟩, rauðir I-ir, d. s., ⟨Hj X, 49⟩; — í greiðir I—ja ⟨St VI, 8⟩ er ordet uforståeligt og’ mulig forvansket, ti |—ir alene kanæppe bet. blod.

læra

(röð), lære, 1. heljar veg, omkomme, ⟨Ke IV, 62⟩; fólkið lært, Klerke, ⟨Gei IV, 52⟩.

læri

lár, krjúpa að 1., osamleje, ⟨Kr I, 8⟩.

læring

lære, kunst, dannelse, ⟨St VII, 3⟩.

læsa

(st), låse, lukke, 1. ran ⟨Fr I, 3⟩, låta fårs strætid I—az ⟨Fr V, 64⟩, 1. ljóðaknút í láði eljunstrandar ⟨Fr 1, 58⟩, 1, ljóða bjor ⟨Fr I, 59⟩; 1. fjaðrha lukke de osig, ifare sig, ⟨Þry I, 19⟩; 1. hildigrímu að hafði ⟨Hj V, 26⟩.

læti

pl, lader, adfærd, hæversk 1., hoviskhed, ⟨Skí 68⟩; — lyd, klang, strengja Í. ⟨Má I, 69⟩. Jfr. firna-, gáska-, pípna-, æsku-.

Grófur ljóslestur rímnaorðabókar Finns Jónssonar. Hér er margt brogað og skakkt. Ljóslesturinn var lélegur og flutningur orðalistans inn í gagnagrunninn var flókinn og erfiður. Orðalistinn er þokkalega réttur en skýringar og orðflokkagreining er upp og ofan. Meginatriðið er þó það að hér má leita í orðabókinni. Vonandi mun einhverntíma skapast tími og rúm til að laga betur til í textunum og helst að koma á bæði uppflettingu orða í rímum og vísana í orðabókinni og tilsvarandi rímnaerinda. Hægt er að skoða orðabókina hér.