Karel

Ordbog til ... rímur ... β

Grófur ljóslestur rímnaorðabókar Finns Jónssonar.

Ordbog til de af Samfund til udg. af gml. nord. litteratur udgivne rímur samt til de af Dr. O. Jiriczek udgivne Bósarimur. Finnur Jónsson ed. København: Carlsbergfondet, 1926-1928. [tengill]

naddr

od, pil, í kenninger for mænd, n—a Þundr ⟨Skh VI, 21⟩, n—a brjótr ⟨St V, 55⟩, n—a. lestir ⟨Gri II, 60⟩. : na nav nefna munda eg n—ið þitt, 9: jeg vilde omtale dig med ros, ⟨Skí 185⟩, dýrst ríkis , dronningenav ⟨ÓLA 1, 7⟩; — ekki = ekki hót, ikke det mindste, ⟨Skh VII, 23⟩. Jfr. bleyði-, kóngs-, ríkis-, skírnar-, tígnar-, þýjar-.

naðr

(rs), slange, syno Grettir ⟨Gr VI, 44⟩; sværd, ⟨Gr VII, 50⟩) — í kenninger, sværd, sára ⟨Gri V, 12⟩, ⟨SVI, 23⟩, unda ⟨ÓlH 40⟩, ⟨Hj II, 25⟩, ⟨GrH IV, 16⟩, hræva ⟨St II, 18⟩, ⟨GrH Hl, 19⟩, UV, 25, skjalda ÓIA 1, 21, hjalta ⟨Hj III, 43, VII, 11⟩, (nad acc.) ⟨Hj X, 25⟩; — for skið, sjóvar ⟨Gr IM, 50⟩, sunda ⟨Gr IV, 60⟩, oldu ⟨St I, 51⟩, álku ⟨ÓlB I, 20⟩, nausta ⟨ÓlB 1, 24⟩; — brodda (dat. nað) synes at være emand-kenning, ⟨Bó X, 10⟩; — hljóða (no nað!), harpe, ⟨Bó X, 17⟩.

naðra

slange; sværd, gjoll ⟨ÓlA HH, 22⟩; í kenninger, guld, n—u grundir ⟨Gr V, 3⟩, n—u grandi ⟨Gr 1, 5⟩, n—u bekkr ⟨Gr VI, 6⟩, n—u dalr ⟨Lo 1, 29⟩, n—u dagr (meher synes n—u urigt) ⟨ÓlA I, 25⟩; — for sværd, skjalda ⟨Kr VI, 26⟩, unda ⟨Gri II, 48⟩, Fr, 17; — for pil, strengja ⟨ÓlA III, 4⟩.8; — for skib, flædar ⟨St II, 1⟩; — for vinter, n—u galli ⟨Gr I, 16⟩. Jfr. eitr-.

nafnbót

navneforbedring, titel, ⟨Bj IV, 16⟩.

nafngipta

(pt), give nav(tilnavn), nævne ved nav ⟨Kr VII, 9⟩.

nafni

navnefælle, ⟨Gr VII, 4⟩.

nagl
nögl

negl, spretta n—i, slå med negle Bj IV,9.

naglhringr
naglhringur

sværd(navn), n—s egg ⟨ÓlB V, 5⟩.

naktr
nakinn

adj

noge ⟨Vǫ IV, 35⟩; oddr tyrfings, udeskede, ⟨ÓlA 11, 21⟩.

nasa

(að), sætte næsetil, lugte, i e—d, være sysselsat med, ⟨Gri III, 1⟩.

naudaslag
nauðaslag

bittert slag, nød, ⟨He II, 4⟩.

naudigr
nauðigur

adj

uvillig, nødtvunge br VIII, 14, ⟨Vǫ VI, 14⟩, enn—gi, uvillig (til at give), karrig, ⟨Þr X, 2⟩. Jfr. ó-.

naudugr
nauðugur

adj

nødig, nødtvunge ⟨G VI, 17⟩.

nauduliga
nauðuglega

adv, til nød, for at frembringe nød, elengighed, ⟨Må IV, 3⟩.

nauð

nød, plage, elendighed, depr (odøden) ⟨OlH 56⟩, heimsins ⟨La III, 57⟩; få n—ir ⟨Skí 190⟩, afla n—a OIH 53, frdr ⟨ÓlH 59⟩; líkams (ofaste) ⟨Skh IN, 31⟩; borinmeð n—u(oHeimdal) ⟨Þry I, 1⟩; tefja dauðans n—ir = dauði ⟨La VIII, 10⟩; hjorva , kamp, ⟨GrH HH, 25⟩, SHI, 18, fleina ⟨Sá IV, 81⟩; — í kenninger for vinter, orms ⟨Fr IH, 61⟩, Þjóttu baugs ⟨Gr VI, 43⟩; — n—a flokkr, odefra gravene opvakte skare, ⟨Kl V, 25⟩; — sorunenav ⟨Hj X, 5⟩ (í pl. vekja n—ir). Jfr. å-.

nauða

(1.) (að), bruse, (=⟩ gnauða), især obølgernes skvulpemod skibet, ⟨Skh IV, 18⟩, ⟨Ú VI, 8⟩; fjalli, det suser í, ⟨Bó VII, 35⟩.

nauða

(2.) (að), blbringe ned, pine (anauð), synes at foreligge | Signý (acc.) frá eg það ⟨Vǫ V, 3⟩.

nauðadauðr

adj

fuldkommedod, stended, ⟨Gri II, 38⟩ (næppe ai forstå anderledes, eks. nauda rann).

nauðagap

elendig pral, slemt praleri, ⟨Gei II, 32⟩. ’* nauðaljótr, overmåde hæslig, ⟨Fi IV, 27⟩.

naust

skibskur, ogsá brugt sosynonytil *hus’, 18 dverga karfa (jfr. smhængen), bryst, ⟨Fr IV, 2⟩; í samme betyd ljóða ⟨ÓlB V, 1⟩ (jfr. flygg), óðdar ⟨Hj IV, 53⟩, hróðrar ⟨Hj V, 1⟩; hertil hører også det ufuldstændige n—a bjór, digterdrikke meder mangler et led í kenninge Nær er vist eforvanskning adette ( Nás, dværgens?). — góms , munde (jfr. smhængen), ⟨Lo III, 2⟩, ngóma, d. s. (oslangens gab), ⟨Jó I, 34⟩.

naut

jfr. feikna-, galdra-.

nautr
nautur

genstand, der har tilhørt eperso(hvis navda stár í ge) og eandehar arvet el. erobret, hyppigst osværd, lofðungs ⟨Sá X, 35⟩, foður síns ⟨Kr II, 20⟩, Véfreyju ⟨St III, 21⟩, Nefju ⟨St VI, 27⟩, fálu ⟨St VI, 28⟩, Grímnis ⟨Hj MH, 39⟩, Suðra ⟨Bl IV, 21⟩; — oskibe, Fals og Sóta ⟨BL V, 7⟩. Jfr. Helga-, Kotlu-, Víkings-. — búðar-.

ná

(1.) (áð), nå, opnd, listu erhværve sig idrætter, ⟨Hj IX, 27⟩; Nóreg a ramme N., ⟨Skí 54⟩; náðuz menað líta, blot omskrivende, blev sete, ⟨ÓlH 20⟩.

náð

£, (hyppigt í pl. n—ir), náde, n—ir himna grams ⟨ÓlH 51⟩ (her kaogså menes ’fred’. hos gud), borintil n—a, til frelse (salighed), ⟨ÓlH 1⟩, nálgaz á n—ir e—s ⟨Skí 94⟩, ⟨Skh IV, 8⟩ (odet fredelige ophold), ganga á n—ir e—s, underkaste sig ens nåde, ⟨Gri II, 8⟩; — fred, ro (meget hyppigt), bjóða n—ir ⟨Skí 142⟩, ⟨Gr VII, 28⟩, vera í n—u ⟨Gr IV, 23⟩, verða að n—u fred og tilfredshed, ⟨Skh 1, 35⟩, heims fagrar n—ir, fred og velvære, ⟨Skh ll, 3⟩, setja gestun—ir, d. s., Hj.IX, 57; þverr, fredeslutter, ⟨Di II, 25⟩, taka , oroligt vinterophold, ⟨Gei II, 12⟩, jfr. ⟨Skh VI, 48⟩, ⟨ÓLA 1, 12⟩, hvile (onatten), såv ⟨Gr II, 59, IV, 16⟩, ⟨Þr VI, 42⟩, og svefLo I, 31, svefog n—ir ⟨G I, 51⟩; hertil kaogså henføres n—a stund, hvor det erotiske dog spiller ind, ⟨He IV, 25⟩; — elskov, heimsins ⟨Gei IV, 27⟩, fá brúðar ⟨Vǫ II, 10⟩, ást á okkarri , vort intime forhold, ⟨Skh I, 38⟩. — venskab, með n—u ⟨Skh I, 15⟩.

náða

(að), vise náde, beskytie, Gretti Gr VIII,-49, dreng ⟨Fr II, 60⟩, ríki, frelse, ⟨Ger HI, 51⟩, — orealistisk elskov, vífi e—⟨Gr V, 33⟩, hringþolt ⟨Fi VI, 42⟩.

nál

nál, verða að , blive forvandlet til, ⟨St V, 33⟩, — Lokes moder, N—ar niðr, burr, ⟨Lo I, 6⟩, ⟨Þry III, 12⟩. Jfr. skó-.

náliga
nálega

adv, næste ⟨Þr VI, 37⟩.

nálægjaz
nálægjast

(gð), nærme sig, reiði e—5, pádragesig, ⟨Ko I, 55⟩.

nám

n; studiu glepja ⟨G 1, 29⟩, bóka ⟨Vi I, 14⟩. — Tage fjærnelse, standa í ni, oeskakbrikke (der kaslás), ⟨Má VI, 48⟩. Jfr. við-.

nár

dod mand, lig, verða ⟨Vǫ IV, 26⟩, folr varð ⟨ÓlB HI, 31⟩.

nári

lyske, ⟨Skí 145⟩.

nátt

nat (jfr. nótt), bjarnar , vinter, ⟨Þr X, 19⟩, ⟨Hj IV, 40⟩. Ø nátta, (að), blive nat, tók að ⟨Skí 36⟩.

náttarstund

nattestund, -time, ⟨Gri IV, 6⟩.

náttstaðr
náttstaður

nattested, sted til at overnatte, taka n—ð ⟨Lo 11, 30⟩.

náttúra

natur, egenskab, idræt, heims , alle ver: dens idrætter, ⟨Skí 58⟩.

návist

í, nærværelse, líkams , legemlig samvær(vel i erotisk forstand), ⟨Hj I, 29⟩.

nef

næse, væta , væde næse ⟩: græde, ⟨Kr I, 81⟩.

nefna

(fnd), nævne, béstemme, á n—dri tíð ⟨Vǫ II, 27⟩.

negla

(gld), nagle, sammenfæste ved sö bygge, v. Austra skeið, digtet, ⟨GrH I, 35⟩, samaNorðra skeið, BR 1.

nei

(subst., og nægt. part.), segja ⟨Gr VII, 6⟩, ⟨Hj XI, 48⟩, kveða við ⟨Skh IV, 8⟩; þverligt ⟨Þr II, 53⟩. Jfr. ní.

neinn

pro ind., inge noge(efter nægtelse), kulda 18% var neitt, der var ingekulde (udsædv., kulda snarest dativ?), ⟨Hj 1, 82⟩.

neip

jættekvinde-nav( ældre Gneip), ⟨St V, 45⟩.

neisti

gnist ( ældre gneisti), elsku ⟨Sá II, 2⟩.

neita

(tt), nægte, sige nej (til), ⟨Gr V, 22⟩, ⟨Vǫ II, 33⟩, ⟨Hj XI, 48⟩, ⟨G 1, 39⟩, Þór (dat.), fornægte, br III, 23; med acc. satt BI VI,’49.

nema

(nam), tage, fjor holda ⟨ÓlB III, 28⟩; seoddrinna alt hvað oddetog, ramte, ⟨Skí 181⟩, þegar að brandrinna ⟨Gri IV, 36⟩; abs. virke (stærkt), galdrar námu ⟨Gri II, 39⟩.

nenna

(nt), nænne, gide, að segja, biðja ⟨Lo 1, 13⟩, ⟨Vǫ HI, 1⟩.

nes

jfr. an-.

nest

jfr. leiðar-.

neyð

nod, ubehagelighed, ⟨Skí 100⟩.

neypa

(pt), gribe, tage (med hånde jfr. G. Andrj. neip ’digitoruintercapedo’ og neipr ’forceps’) hor ⟨Hj V, 41⟩.

neyta

(tt), nytte, bruge, handa ⟨Gr VII, 22⟩, orku ⟨Lo 1, 4⟩, liðs, fá brug for hære ⟨Fr II, 9⟩, kostar, spise, ⟨St III, 10⟩; udove, róðrar ⟨Fr 1, 39⟩, ferðar, rejse, bevæge sig, ⟨Þr IV, 36⟩.

neytr
neytur

adj

aðj, brugelig, gavnlig, dygtig, ⟨Skí 12⟩, neytt naudmærket nav ⟨Fr V, 57⟩, fara neytt, sidde godt (okappen), ⟨Sk HI, 57⟩.

nidugligr
níðuglegur

adj

niddingeagtig, usömmelig, ⟨Skh VI, 21⟩.

niðr
niður

(S og jar), efterkommer, sö bóndans ⟨Gr 1, 13⟩, fálu , ulv, (vel í henhold til Angrboðas afkom); ⟨Dí H, 31⟩; bónda n—jar ⟨Skh 1, 12⟩.

niðra

(að), trykke ned, fólki ⟨Má IV, 3⟩.

niflungr
niflungur

fyrste, konge, ⟨ÓlH 20⟩, Skh II 20, ⟨Vǫ I, 53⟩ osv.

nil

(1.) f; nat (udetvivl ved fejllæsning í et hándskr. nis, jfr. Þulur „og SnE 1, 510, a6, langt s læst so1), dokk ⟨Gei IV, 16⟩.

nipt

(ar og -r), søster, horsk ⟨St IV, 46⟩; —sogudindenav i kvindekenninger, hringa ⟨St I, 68⟩, ⟨Kr V, 4⟩, bauga ⟨Hj XI, 27⟩, ⟨La V, 30⟩, ⟨Bj H, 3⟩, stjornu strauma ⟨GrH 1, 1⟩; gullas ⟨Bó 1, 40⟩, skarlats :Ko VII, 24, pella ⟨La H, 46⟩, nistils ⟨Sá VII, 12⟩, þorns (þorna) ⟨La IM, 37⟩, ⟨Kr IV, 6⟩; ⟨Fi VII, 38⟩; falda ⟨La II, 25⟩, ⟨Kr IH, 47⟩; refla ⟨St 11, 49⟩, ⟨Gei IV, 28⟩; veiga ⟨Bl VIII, 40⟩; veigar ljóma, her er ljóma vist fejl v. I. fréma, ⟨Ko I, 80⟩, Jfr. fleygi-.

nista

(st), gennembore (vokalealle vegne rimbestemt), segg ⟨ÓlB V, 5⟩, ⟨Gri I, 47⟩, oKristus ⟨Kr VIII, 41⟩; nauðunist elli ⟨ÓlB IV, 1⟩.

nista

(st), gennembore (vokalealle vegne rimbestemt), segg ⟨ÓlB V, 5⟩, ⟨Gri I, 47⟩, oKristus ⟨Kr VIII, 41⟩; nauðunist elli ⟨ÓlB IV, 1⟩.

nisti

2, nål, broche, n—is Rist, kvinde, ⟨La VIII, 11⟩, n—a Mist, d. s., ⟨La VIII, 29⟩.

nistill

egl. noget hvormed masammenholder’, kappespænde, í kenninger for kvinde, n—s Ná ⟨Skh III, 9⟩, ns grund ⟨La Il, 31⟩, n--s tróða ⟨G I, 29⟩, n—s nipt ⟨Sá VII, 12⟩; — i ekenning for mand, vistnok svnonymt med þor silkitreyju ⟨Skí 185⟩.

nistir

føder, fødegiver, i kenninger for kriger, mand, úlfa br VII, ⟨La V, 26⟩, varga ⟨Gri I, 55⟩, gýgjar taxa ⟨Jó I, 39⟩; — unaturligt bruges í folg., noðru hjalls (guldets) ⟨St II, 46⟩, skíða ⟨Kr VI, 22⟩.

ní

subst, og part. (jfr. nei), nej, segja, kveða, ⟨Gr Il, 34⟩, ⟨St IV, 2⟩, ⟨Má VI, 10⟩, VIÐ, 30, ⟨G IV, 16⟩. Jfr. nei.

níð

nid, uhumske ord, kláog ⟨Skh V, 24⟩ (det er ikke helt sikkert, hvad der her menes med ).

níðingligr
níðinglegur

adj

niddingeagtig, n—t var hans (for ham) ⟨ÓlH 29⟩.

níðingr
níðingur

nidding, ⟨Þr VIN, 14⟩, n—s nafVǫ 11, 11, ⟨Hj VI, 4⟩, ⟨Bó V, 50⟩. Jfr. guð-.

níðskr
níðskur

adj

niddingeagtig, sle oUtgárdsloke, ⟨Lo I, 6⟩.

níta

(tt), sige nej (til), fornægte, Vǫ H,.9, e—u ⟨G H, 25, VIN, 18⟩, ráði ⟨Ger IN, 53⟩, guði ⟨ÓlA 1, 18⟩.

njól

nat, ⟨Þr V, 30⟩, ⟨Lo H, 23⟩, dag se ⟨St VII, 69⟩.

njósnari

spejder, ⟨Gei HI, 32⟩.

njósnarmaðr
njósnarmaður

spejder, ⟨Gei II, 16⟩.

njót

nyderske, (kvinde) sobesidder (ordet er åbenbart dannet sofe til njótr), motra , kvinde, ⟨Fr V, 44⟩. , njéta, (naut), nyde, (konu), leve sammemed, ⟨St II, 35⟩, n—az, nyde hinandens elskov og samliv, ⟨Skh I, 39⟩, njåtr, sonyder, besidder, hyppigt i kenninger for mand, efter guld, audar ⟨Gr VII, 14⟩, ⟨U VI, 37⟩. 38, vella ⟨Bl II, 25⟩, seima ⟨Bó IX, 57⟩, hringa ⟨Jó 1, 17⟩, bauga ⟨Gr VIN, 62⟩, ⟨Bj IH, 51⟩, ⟨Fr H, 27⟩, ⟨Hj XI, 13⟩, noðru fitja ⟨Gr VII, 4⟩, noðru beðja Fri, 52, orma sveita (asveit) ⟨St I, 15⟩, noðru dags (1, ved sammenblanding) ⟨ÓLA 1, 25⟩, flagða sennu ⟨St VI, 41⟩, — efter vábe branda ⟨Bó V, 47⟩,

noðru fitja

⟨Sá I 37⟩, ⟨Ko I, 78⟩, V. ngðru granda, landa ⟨Gr I, 5⟩, ⟨U I, 40⟩, v. orma sanda ⟨Gr II, 30⟩, v. orma svells ⟨St VI, 13⟩, v. orma láða ⟨Hj I, 47⟩; v. Dofra ” mála ⟨Sá Il, 36⟩; v. vóga eims ⟨Fr Il, 38⟩, v. vóga geisla ⟨Fr V; 26⟩, v. varra báls ⟨Jó IM, 18⟩, v. lægis leygs ⟨Fr V, 40⟩; — efter vábe v. sverða ⟨Bó VH, 65⟩, v. stáls ⟨Hj VII, 36⟩, v. branda ⟨Má VI, 17⟩, v. saxa ⟨BI I, 51⟩, v. Viðris bríka, tjalda ⟨Gr VII, 35⟩. 58; v. spanga GrIV, 29. 52; — efter klæder og andre ting, v. pells St I,8, v. víns, ols ⟨Kr H, 40⟩, ⟨Bó IX, 3⟩; v. lauka ⟨St H, 21⟩; — v. pretta, svigfuld mand, ⟨Má IV, 28⟩.

nǫgl
nögl

negl, skera negl ⟨Vǫ 11, 49⟩.

nokkur

adv, et sted, synes at kunne foreligge ⟨Þr V, 17⟩.

nǫkkvi
nökkvi

skib, stórir n—ar ⟨Kl V, 15⟩; Viðris, digterdrikke digtet, ⟨Sá X, 3⟩, Gréss, d. s., ⟨BL V, 48⟩.

nǫktr
nöktur

adj

nage niðr ubei ⟨Þr VIII, 29⟩, með holdið n—t ⟨Gei IH, 46⟩.

norðmaðr
norðmaður

nordmand (norsk), Skide ⟨Skí 58⟩. 202.

norðr

jfr. út-.

norn

norne, spákvinde, n—a spå, her tillige onornens magt, ⟨Má IV, 3⟩; — bruges sogudindenaví kvindekenninger, hringa ⟨Gr V, 36⟩, ⟨St IV, 40⟩, bauga ⟨Gr IV, 1⟩, ⟨Skh VI, 28⟩, ⟨Ko VH, 6⟩, menja ⟨Lo V, 1⟩, gullas ⟨St VI, 8⟩; klæða ⟨St III, 36⟩; veiga ⟨Fi 1, 37⟩, lauka S1, 2, ⟨Dí IV, 34⟩. Jfr. tofra-.

norræna

norsk (-islandsk) sprog, venda í n—u ⟨La 1, 10⟩.

not

mx, nytte, varð mest Sá.V, 16.

nógligr
nóglegur

adj

tilstrækkelig, rigelig, n—t gull ⟨Sǫ 11, 20⟩, ⟨Ger V, 27⟩.

nógr
nógur

adj

tilstrækkelig, rigelig, bye ⟨ÓlB 11, 6⟩, n—a mína barma, mange a de fleste a ⟨Vǫ VI, 11⟩; n—u gjar meget begærlig, ivrig; í nóg ⟨Gr VI, 36⟩, ⟨Dá 1, 52⟩. Jfr. geysi-.

nógt

mængde ( ældre gnótt; rimeligvis beror g blot pá eurigtig skrivemáde í hds.), ⟨Bó VII, 76⟩. Jfr. orð-.

nón

no(kl. 3), að n—i ⟨Má VI, 17⟩.

nót

trækkenæt, vafiní , fanget í næt, ⟨Gri VI, 28⟩.

nóta

(að), betegne, mærke, (dannet anóti, nodetegn), stíl ⟨Gri IV, 2⟩.

nóti

ligemand, (låneo. fra lavty. nót), ⟨G IH, 37, VIN, 34⟩, ⟨Sá I, 21⟩, riddara ⟨Sk I, 26⟩.

nótt

jfr. laugar-, vintrar-.

nunna

(1.) (að), tale, snakke o ⟨Pr VII, 24⟩, G II, ⟨Kr V, 32⟩.

nunna

(2.) jfr. æski-. * nykr, (rs), nok, vand-væse n—ra láð, havet, ⟨ÓlB IH, 15⟩, n—ra braút, d. s., ⟨ÓlB IV, 14⟩; — n—ra bál synes at måtte bet, sværd, våbe mehvorledes, ⟨Sǫ IV, 56⟩ (n—ra her forvansket?).

nyligr
nylegur

adj

ny. (ny-agtig), n—g råd ⟨Bl VI, 7⟩.

nyr

gny ( ældre gnyr), lar ⟨Sǫ V, 14⟩ (her ved sideaguy í samme L), stór ⟨Sá X, 5⟩; ógnar ⟨Gei IV, 40⟩; geira , kamp, ⟨G X, 20⟩.

nytka

(ad), nyite, drage nytte (af), bå n—az, får og kvæg malker sode skal, ⟨Kr I, 58⟩.

nýta

(tt); mytte, bruge, e—3 ⟨Hj VIII, 29⟩, flest enauðigr skal (ordspr.) ⟨Bj IV, 63⟩.

nýtir

benytter, ejer, n—ar noðru lands (guldets) ⟨Lo I, 31⟩.

nýtr
nýtur

adj

aðj, nyttig, duelig, neð nýstri dáð ⟨ÓlB III, 15⟩, gngu ⟨Gr VI, 1⟩, ⟨Gri H, 38⟩, nokkuru ⟨Þr IV, 22⟩.

næfa

(að el. fö), rage (höjt) op (ældre gnæfa), við himni, ’otyrens hor Hj Kl; 13, í himinin otárne, ⟨S 1, 15⟩.

næfr

adj

(1.) dygtig, vísir ⟨Fr IV, 59⟩; ⟨Sǫ 1, 12⟩.

næfr

(2.) F£, (rar), næver, nævertag, tróð og ⟨Vǫ VI, 20⟩, gil , pá træerne, ⟨Dí II, 35⟩, vistnok også ⟨Fr IV, 20⟩, meher kunde máske være

nægð

nægt, overflod, rigdo ⟨Sǫ IH, 6⟩, hertuga og greifa, mængde a ⟨Sá VII, 23⟩, orða ⟨Kr IV, 14⟩, lista ⟨ÓLA I, 5⟩, frægðar Gri I 37, fremðar ⟨Ko I, 32⟩, sóma ⟨Fr V, 6⟩, galdra ⟨St VH, 7⟩.

nægja

(eð), stille tilfreds, udstyre, heiðri nægðr ⟨ÓlB IV, 29⟩, frægð með heiðri nægð ⟨G VH, 9⟩, frægðar nægðr ⟨Fi VII, 14⟩.

næma

(md), bereve, fratage, lífi næmdr ⟨GrH II, 30⟩.

næmi

næmme, ævne til at lære, hafa fullgott ⟨Kr III, 17⟩, til n—is, for at lære, ⟨Ko I, 26⟩.

næmr
næmur

adj

dygtig til at lære, ⟨Gei III, 58⟩ (v. L), og vitr ⟨La IX, 12⟩.

nær

adv, nærved, því , omtrent sáledes, ⟨Gr II, 22⟩, vera , ligge nærmere, være bedre, ⟨Gri H, 34⟩; ⟨St II, 6⟩ I er vist’galt for Nås el, lig; fara , pávirke stærkt, volde smærte, ⟨Fr I, 55⟩. Jfr. endra-.

næra

(rd), nære, give føde, ⟨U VI, 49⟩, Glapsvids far nære digtninge digte, ⟨Gr VIN, 1⟩.

nær(r)i

prœp., med dat. ⟨Skí 66⟩, Gr VII, ⟨Skh I, 31⟩, ⟨St V, 23⟩ (her nærri); þeier, sómi og siðr ⟨ÓlA HI, 14⟩, superi. næsta soadv., í höj grad, ⟨Gr II, 38, VI, 50⟩, ⟨G VI, 17⟩, ⟨Lo I, 6⟩, (her máske ’straks’); falla í óvit , fuldkomme ⟨Skh II, 13⟩; nærmest, sidst, int var ⟨Gri IV, 3⟩; góðr, meget god, ⟨Sk IH, 3⟩.

Grófur ljóslestur rímnaorðabókar Finns Jónssonar. Hér er margt brogað og skakkt. Ljóslesturinn var lélegur og flutningur orðalistans inn í gagnagrunninn var flókinn og erfiður. Orðalistinn er þokkalega réttur en skýringar og orðflokkagreining er upp og ofan. Meginatriðið er þó það að hér má leita í orðabókinni. Vonandi mun einhverntíma skapast tími og rúm til að laga betur til í textunum og helst að koma á bæði uppflettingu orða í rímum og vísana í orðabókinni og tilsvarandi rímnaerinda. Hægt er að skoða orðabókina hér.