Karel

Ordbog til ... rímur ... β

Grófur ljóslestur rímnaorðabókar Finns Jónssonar.

Ordbog til de af Samfund til udg. af gml. nord. litteratur udgivne rímur samt til de af Dr. O. Jiriczek udgivne Bósarimur. Finnur Jónsson ed. København: Carlsbergfondet, 1926-1928. [tengill]

vaða

(60), vade, fare fre’v. í randa reg ⟨ÓlH 46⟩; brandrinóð ⟨Gri IV, 51⟩.

vaf

⟨Fr IV 40⟩ pív—s bet. ’vinter, mevafs kavist ikke være rigtigt; det skulde bet. “slange.

vaga

(að), gá tungt og vraltende, v. á braut ⟨G VI, 65⟩.

vagga

vugge, ⟨La IV, 42⟩.

vagn

vog v—a Baldr, mand (eganske usædvanlig kenning), ⟨Fr V, 24⟩; KarlsvogneDí H, 22; v—a bragningr, gud, ⟨ÓlB V, 35⟩.

vagna

delfinart, foldar v., slange, synonytil Grettir ⟨Gr VI, 39⟩.

vakna

(ad), vogne, v. ailludraumi ⟨Skí 44⟩.

vakr
vakur

adj

(1.) bevægelig, rask, v. (í kamp) ⟨G IH, 49⟩, uæsku tíma v—ra ⟨Gri Il, 7⟩; v—t adv. ⟨Skí 149⟩; v. ilmr, sig udbredende, ⟨KI V, 3⟩.

vakr
vakur

(2.) (rs), hest (hoppe) ⟨Gr 1, 12⟩.

vakt

et ellers ukendt ord, sidestillet med frjó ⟨Gri VI, 16⟩, betyd vækst, frugtbarhed” ? vakta, (ad), vogte, værne, (låneo. fra lavty. wachten), v. drengi ⟨Hj VII, 36⟩, v. sig ⟨Bé IX, 31⟩, v. ssma e—s ⟨Dá I, 15⟩; v. þing (genstande) ⟨Sá VII, 33⟩; v. verknad, udføre arbejde, ⟨Skh VII, 51⟩; v. borð, sörge for borddækningeosv., ⟨Dí I, 24⟩, v. mat ⟨Bó VI, 63⟩; v. heitifor være sysselsat med, ⟨Lo I, 1⟩; v. ue—ð, bryde sig o ⟨Gr I, 4⟩, sörge for, v. uÞór ⟨St VII, 8⟩.

vaktari

vogter, (fr vakta), ⟨Fi V, 27⟩.

val

2, valg, udvalg, virða v. ⟨Gr VI, 15⟩, rekka v. ⟨Vǫ IH, 43⟩; krása v. ⟨Gr IH, 10⟩; — í forbindelser, hvor maikke væntede ordet; v. skemda, hvekkja, glæpa ⟨La IV, 35⟩, Vi, 28, IX, 85; hafa v. á ilsku ⟨La IX, 92⟩; — Yggjar v. (avalr?, Odins rav sindstyrke ?) ⟨La IX, 4⟩. Jfr. aura-, kappa-, mann-, orða-.

vald

magt, vold, leika í v—i, være indenfor ens magtomráde, stá til rádighed, ⟨St I, 6⟩, tala av—i, tale bydende, ÓlA Ill, ⟨Hj V, 31⟩. Jfr. kynstra-.

valda

(olla, ulla), magte, forðrsage, være i besiddelse a v. e—dauða ⟨Fr II, 55⟩, v. vísna grei være mand for, ⟨Hj XI, 55⟩; v. hljóðu være i stand til at synge, digte, ⟨Gei II, 3⟩, v. verki ⟨Þr VII, 14⟩, ullu þeir að ⟨Sá IV, 58⟩; — v. gæfu ⟨Gr VIN, 30⟩, v. sigri ⟨Gri IH, 18⟩; v. ekki kaupusynes at bet. ’hindre ikke handeler’, ⟨Skh IV, 45⟩.

valdr

somagter, besidder, v. skatna, Rönga, ⟨Fr IV, 8⟩; auðar v. (rett) ⟨Sǫ IV, 6⟩; hjálma v. DiI, 15, Viðris byrjar v., kampens volder el. udøver, ⟨Sk I, 2⟩; lengi ualldr ⟨Þr IV, 14⟩ synes meningsløst, skal der læses lengi ualdr? — usikkert er v. br VIII, 24: opt eru fleiri senev., mavæntede tanke’ofte er flere end éskyldige’.

valdsmadr

magthaver, befalingsmand, pl. ⟨Så III, 46⟩.

valr

falk, ⟨ÓlB 11, 27⟩; hest, strengja v., skib, ⟨GrH IH, 10⟩, báru v., d. s., ⟨BI HH, 43⟩.

valska

rotte, me= mus ⟨He II, 33⟩.

valskr
valskur

adj

vælsk, volsk grund ⟨Gri II, 48⟩, v—ir menS9 IV, 43, volsk drótt SH, 17; — betyd er usikker hos digterne.

valtr
valtur

adj

solet vælter, upålidelig, lífið v—t ⟨Pr VIII, 38⟩, klæda lånid v—t ⟨Gr II, 8⟩.

vanda

(að), udfore med omhu, v. hátt ⟨Gr IH, 1⟩, v. óð að smíða ⟨Hj XI, 55⟩; — v. ue—d, sætte strafor, ⟨Vǫ 1, 16⟩; dadle, udtale klage over, ⟨Bj II, 12⟩, — V—az vist, opholdet bliver vanskeligt, ⟨Skh VI, 53⟩.

vandalaus

adj

udepárerende, fæðaz v—t, hos efremmed, ⟨Bj VII, 7⟩. i vandalítt, adv, udevanskeligheder, ⟨Ko VI, 14⟩.

vandamál

vanskelig sag, ⟨La IV, 23⟩.

vandaslagr
vandaslagur

vanskeligheð, ⟨Sk I, 27⟩...

vandasmid

vanskeligt arbejde, ⟨Gei I, 4⟩.

vandi

(1.) vanskelighed, OIH 26, þungr v. ⟨ÓlH 52⟩, minni v. ⟨Skí 95⟩, nýr v. ⟨Þr VH, 20⟩, til v—a ⟨St VI, 33⟩, aukaz v. ⟨Gr IV, 60⟩, koma í v—a ⟨ÓlA HI, 17⟩, koma e—í v—a ⟨Fr H, 42⟩, bera v—a, være í, ⟨Hj 1, 23⟩, hræra v—a, udfore, ⟨Sá IV, 32⟩; — hagleiks v. = vandamikill hagleikr, stor, vanskelig, kunst(færdighed), ⟨Ko V, 50⟩.

vandi

(2.) sædvane, ad v—a ⟨Gr II, 30⟩, ⟨Fr IV, 67⟩. Jfr. eigin-.

vandr

adj

(1.) omhyggelig, smíði vond ⟨Skí 104⟩, fræði vond ⟨Skh V, 2⟩, sízt v. ad brogdu lidet betænkelig 25 , h. t. list og kneb, ⟨Þr V, 25⟩, drós er vond að óði, kræver god rime, ⟨Jó III, 39⟩.

vandr

adj

(2.) vanskelig, v—t við fylki, overfor, ⟨Sǫ Il, 34⟩, hafa ei v—t ue—-ð, göre sig ingeskrupler med, ⟨Må II, 69⟩. Jfr. hættu-.

vandstiltr
vandstiltur

adj

aðj, vanskelig at bringe i derette stilling, ⟨Bó VI, 34⟩.

vandæfi

nr, vanskelighed (= vandhæfi), ⟨Bó VI, 59⟩.

vangafilla

%, kindhude kind(siden), ⟨BL IV, 13⟩.

vanghnúfa

vingens ledböjning ( væng-; jfr. atil stedet í Bósarímur-udg.), pl. ⟨Bó VH, 27⟩.

vangi

sideahovedet, kinnar v. ⟨Skí 137⟩.

vangr
vangur

(Ss og rs), vang, á v—ri ⟨Fr IV, 51⟩; orma v., guld, ⟨Dá IV, 44⟩. Jfr. orm-.

vani

sæðvane, v. til strauma, sædvanlige strömforhold, ⟨BI H, 38⟩.

vanr

jfr. geysi-.

vansénn

adj

vanskelig at gennemskue, v. virða dugr ⟨Þr IX, 2⟩.

vansi

forringelse, ska e—til v—a ⟨Vǫ 1, 61⟩, ⟨Må VI, 45⟩, stefna til v—a ⟨Fr IV, 62⟩.

vanta

(að), mangle, ⟨St IV, 15⟩.

vappa

(að) bevæge sig, farte, v. uland ⟨Bj IV, 40⟩.

vardr

vogter, ejer, barda v., mand, ⟨La VIII, 32⟩; = vorðr, menæppe dette uomlydt.

varða

(að), være abetydning, v—ar ue—ð. ⟨Má IH, 24⟩.

varðhald

vagt, sikkerhedsvær pl, ⟨G VI, 3⟩.

varðhundr

vagthund, ⟨Bj IV, 40⟩.

vargr
vargur

ulv, hafi þig allir v—ar ⟨Gri I, 30⟩, oet uhyre, ⟨Hj IH, 30⟩; — í kenninger, for mand, hirtir v—a ⟨Gr 1, 42⟩; — for skib, flæðar v. ⟨Hj II, 41⟩, S111, 35, græðis v. ⟨Ko I, 66⟩, þilju v—ar B! VII, 23, hlunna v. ⟨St I, 50⟩, ⟨U VI, 33⟩; — for hest, sodla v. ⟨Hj IM, 6⟩, bitla v. ⟨Jó 1, 28⟩.

varmr
varmur

adj

var víst er þetta v—t uhond, varmt i el. for hånde ⟨Gr I, 30⟩.

varna

(ad), værne, nægte, berøve, ’v. måls ⟨Gri IV, 12, V, 15⟩, varningr, varer, ladning, ⟨Gr II, 31⟩ (skr, far-).

varpa

(ad), kaste, v. steini ⟨GrH I, 14⟩.

varr

jfr. ó-.

varta

. jfr. geir-.

vaska

(að), vaske, v. sér ⟨Fr V, 29⟩.

vaskleikr
vaskleikur

tapperhed, ⟨Fr H, 46⟩.

vaskliga
vasklega

adv, tappert, ⟨Gr IV, 29⟩, br V, 11.

vaskligr
vasklegur

adj

aðj, tapper, v—g svor ⟨Sá V, 5⟩.

vaskr
vaskur

adj

tapper, v. drengr ⟨Skí 121⟩, v—ar kempur ⟨Gri I, 61⟩..

vatn

vand, halda y—i, holde tárerne tilbage, G FE 77: vatna, (ad), vandfaste, faste således at makunyder vand, laugar nætr að v. ⟨Skí 201⟩; — upers., lond v—ar, landet forsvinder under vandet (horisonten), ⟨Skh IV, 14⟩.

vatsker

vandkar, ⟨La IV, 50⟩.

vaxa

(vóx, óx), vokse, blive til, ⟨Fr IH, 60⟩.

váka (el. vokva?)

væde, væske, ⟨Vǫ V, 25⟩.

vánum

⟨Þr VII, 4⟩? veðr, (rs), veir, stor v—ra foll, vindforhold, ⟨BL H, 38⟩; — í kenninger, for kamp, sverða v. ⟨Gri 1, 10⟩, geira v. UM, 18, V, 8, fleina v. ⟨Gri IV, 44⟩, ⟨St Il, 56⟩, brodda v.. ⟨Fr I, 8⟩; Hildar v. ⟨Sá X, 46⟩; Þundar v. ⟨U V, 20⟩, Rognis v. ⟨Bl IV, 28⟩; Hveðrungs v. ⟨ÓlB V, 9⟩, Svedjungs v. ⟨Så X, 38⟩. Jfr. feikna-, galdra-. kyngi-, óska-, æði-.

vefgrund

’væv-jord’, kvinde, ⟨Hj X, 5⟩.

vefja

(vafða), omvikle, v. armi, ormu ⟨Gr V, 23⟩, ⟨St V, 29⟩, v. e-ja í faðma U7, 34; — v—jaz í þraut, indvikles í, ⟨BL VI, 19⟩.

vefr

.(jar), væv, vævet töl, vænv. ⟨Skh HH, 41⟩; tæppe, ⟨Fi VIII, 37⟩; sejl, ⟨Skh V, 44⟩, ⟨Sǫ II, 7⟩; v—ja Prådr, Lokvinde, ⟨Fr V, 46⟩, ⟨Hj VIII, 45⟩. Jfr. guð-, orða-.

vega

(vó), lofte, v. upp á spjóti ⟨Gri I, 48⟩; dræbe, : vegi dræbt, ⟨Vǫ IV, 29⟩.

veggr
veggur

(S og jar), væg, Odins v., skjold, ⟨Sá IV, 72⟩ (meteksteer noget gal); orða v., tungeel. brystet, ⟨Kr H, 64⟩; — sejl, glæstir v—ir SÉ V, 17. Jfr. borgar-.

vegligr
veglegur

adj

prægtig, v. vísir ⟨G 1, 49⟩; v--t merki ⟨ÓlB II, 18⟩, v—g pell ⟨G 1, 49⟩, v—g segl ⟨St VI, 30⟩, v—g á, oVína, ⟨St VI, 32⟩; v—g veisla ⟨Gr IV, 61⟩, ⟨Hj XI, 50⟩; yt orð ⟨Fr V, 20⟩, y—t orð ae—flýgr, udmærket rygte o ⟨Sǫ H, 33⟩.

vegna

(að), gá (godt), lykkes, hvé leikrinv—i ⟨Þr VH, 2⟩, hvessu er v—ar ⟨Fr IV, 12⟩, stríðið muekki v. ⟨GrH IH, 4⟩. ’ 25% vegr, vej, máde, einveg ⟨Þry H, 13⟩, alla vegna, allevegne, 9: pá alle máder, ⟨Kr III, 25⟩; — hæder, ære, v. og vald (guds) ⟨ÓlB V, 35⟩, Jésú v. ⟨Vǫ 1, 24⟩, vex v. ⟨St I, 70⟩; vegrinlaut að stilli, tilfaldt, ⟨G 1, 40⟩. Jfr. far-, út-. vegsemd, ære, hæder, S1, 50, ⟨Má 1, 47⟩.

veidarefni

. lejlighed (stof) til fangst, ⟨Gr V, 22⟩.

veidiferd

7 jagttur, ⟨Yo 1, 56⟩.

veidiskapr

fangst, leita v—ar ⟨Skh III, 42⟩.

veiðimaðr
veiðimaður

jæger, ⟨Vǫ II, 2⟩.

veiðislóð

fangst-vej, 2: skov, pl. ⟨Pry II, 15⟩.

veifa

(fö), svinge, v. birkisprota (dat) ⟨Þr X, 15⟩, v. brjóstu(odenogne dansende) ⟨Dí HI, 15⟩; — upers. v—ði í ranni, huset rystede, ⟨Lo II, 3⟩.

veig

drik (mjöd, vin), — í kenninger, for digterdrikke digtet, v—ar Finns ⟨Ko VII, 8⟩, v.. Fundings B! I, 3; v—ar Hrímnis ⟨Dá 1, 2⟩; Viðris v. ⟨Så I, 51⟩, var Hárs ⟨BL HH, 1⟩, Fjolnis v. ⟨Hj X, 1⟩, v—ar Úlls ⟨ÓlB V, 2⟩; — for kvinde, v—a Hnoss, gátt, þella ⟨Gr VI, 11⟩, ⟨Gr H, 2⟩, ⟨Þry 1, 2⟩.

veikr
veikur

veykr, svag, let bevægelig, v—ir reykir ⟨Ko VI, 7⟩; v—ir harmar, svækkende sorger, ⟨Bó VII, 8⟩, veil, n(?), svig, v. og prettr ⟨Sá V, 26⟩ (BjHald har veila).

veill

adj

aðj, svag, falsk, v. í lyndi ⟨Þry I, 22⟩.

veina

(að), hyle, ⟨G XI, 47⟩.

veisa

(að), fare fortumlet o v. sér ⟨Sk HI, 82⟩ (jfr. antil stedet).

veisla

jfr. erfi-, fagnadar-, stoltar-.

veita

(tt), yde, hjælpe, ⟨Skí 148⟩; opfylde bå ⟨Vǫ III, 41⟩, lykkes, ⟨Gr 1, 22, IH, 5⟩; v. upp vóp aflevere, ⟨Gri VI, 24⟩; uforståeligt ⟨Hj II, 7⟩; — v. verk, udføre, ⟨Så I, 19⟩.

veitir

yder, giver, i kenninger for mand, efter guld (rigdom), v. gulis ⟨U IV, 31⟩, ⟨Så V, 35⟩, v. auðs ⟨Fr IV, 20⟩, v. vells ⟨Dá IV, 46⟩, ⟨Ko VI, 16⟩, v. hringa ⟨Hj IX, 68⟩, v. Fófnis landa ⟨Vǫ V, 23⟩, v. Fófnis skíða ⟨Hj IV, 34⟩, v. Fófnis bryggju ⟨G III, 46⟩, v. ófnis spanga ⟨Dí I, 21⟩, v. ófnis landa ⟨Ú 1, 3⟩, v. aglis teiga ⟨La I, 20⟩, v.

veititýr

’givende Tyr’, v. Vimrar vells, mand, ⟨Jó 1, 25⟩.

vekja

(vakta), vække, rejse, lade (noget) blive til, v. upp (digt) ⟨Gr I, 1⟩, v. upp sorg ⟨Skh H, 6⟩; v. vigra fors ⟨Vǫ 1, 2⟩, v. dreyra ⟨Fr IV, 56⟩; v. drauga, fremkalde, ⟨Gri H, 34⟩; v. á fætr, vække e ⟨St V, 22⟩.

vel

(interj.), ve, v. sé (med dat), ak og ve, ⟨Kl 1, 3⟩.

vel

(interj.), ve, v. sé (med dat), ak og ve, ⟨Kl 1, 3⟩.

veldi

rige, himins v. ⟨ÓlH 63⟩; reydar v., havet, ⟨Bj 1, 33⟩; kampa v., demed skægget bevoksede del aansigtet, kinderne, ⟨Gri Il, 54⟩; hyggju v., bryst, ⟨Hj X, 3⟩, sinnu v., d. s., ⟨Kl HI, 12⟩; stjórnar v., roreis land, bagstavne ⟨Sǫ IH, 20⟩; land, á yðru v. ⟨Kr V, 26⟩.

velgjorð

velgærning, tígnar v., udmærket, hædrende, ⟨Fi VII, 8⟩.

velja

(valda), vælge, part. valdr, udvalgt, udsøgt, peghinv. ⟨St IV, 5⟩, vir kallar ⟨Vǫ V, 41⟩; abs., fortræffelig, ⟨G VI, 8⟩; — v. seimr = gefinÓLA IH, 31.

velkominn

adj

aðj, velkomme ⟨Gr VI, 11⟩.

vell

guld, skat, v—i breytt í veggi, guld indlagt i(?), ⟨Dá I, 29⟩; eyðir v—s, mand, ⟨Skh VII, 30⟩, glæsimeiðar v—a, d. s., ⟨Lo IV, 21⟩; v—a brú, kvinde, ⟨Skí 121⟩; — Vimrar v., guld (urigt. kenning), Jó I25. — v—s ⟨Dá IV, 37⟩ er uforståeligt, her foreligger eforvanskning.

vellskorð

’guld-bærerske’, kvinde, ⟨La II, 56⟩.

velskapr

velstand, lykke, ⟨He I, 2⟩.

velta

(1.) (valt), vælte, rulle (intr.), heimr v—iz bágt e—⟨Þr IV, 59⟩, v—az undasóma ⟨Ú 1, 37⟩.

velta

(2.) (It), vælte (trans.), á hofuð hjálmr veltr, abragt på, ⟨Ger VI, 11⟩; det er dog måske muligt, at veltr her er præs. aforeg. verb., med hofud soobj.

velta

syde heit v. ⟨St VI, 37⟩.

venda

(nd), vende, bevæge, trans. v. byrdar upp i festu hejse op, ⟨Gri II, 62⟩; v. orð í brag, sætte ord ind, ⟨Sǫ I, 11⟩, v. ráðibrogð, udføre, ⟨OIB II, 5⟩; v. tafl, udføre, spille, ⟨Må VI, 38⟩; v. ráð, tage, ⟨Sá IV, 84⟩; v. dygðir, vise, udøve, ⟨Vi I, 27⟩; — sno, dreje, v. hest u ⟨Sá XI, 31⟩; forlog v—az ⟨Gr I, 2⟩; med dat., v. ensku måli norrænu ⟨La I, 10⟩; — v.tafli, udføre, spille, ⟨Så II, 6⟩, — ent og vent, afsluttet og fuldført, ⟨La VIII, 34⟩; leikr er v. ⟨Bl VI, 50⟩. — Intr., bevæge sig, her findes undertideformevendar (også skr. verndar!, meder kaikke være tale onoget andet verbum), v. åt å skeið ⟨Gr VI, 19⟩, v. vestr uha ⟨Gri II, 21⟩, v. norðr ⟨Sǫ IV, 38⟩, v. eptir e—⟨La IV, 21⟩, v. unda undslippe, ⟨Þr IV, 20⟩, v. nokt í leik ⟨Dí IH, 15⟩; ⟨Kr IV, 50⟩; sagamuv., vende sig, ⟨St I, 34⟩, v. með orðu anvende, sige, de ord, ⟨Skh I, 54, VII, 50⟩. Jfr. vendr.

vendisþjóð

pak, ⟨G IX, 16⟩ (ɔ: vændis-?).

vendr

adj

(vel egl. part. til venda), v. á afrek, tilbøjelig til, soidelig udøver, ⟨Skí 18⟩, v. til dåda ⟨Gri IV, 8⟩;-v. i harmi, betagea ⟨Kl III, 3⟩; — hyppig med dat., udstyret med, betagea hreysti v, ⟨Gr II, 9⟩, rausnuv. ⟨G V, 40⟩, listuv. ⟨La II, 20⟩, v. pelluDå I, 29, glaumr gamni v. ⟨Jó IH, 35⟩; laufuv. ⟨Vǫ I, 30⟩, skildir járnuv—ir ⟨Sǫ IH, 33⟩; bolvi v. Gr : VII, 44; — hætti v., orimeí det (bestemte) versemál, ⟨Sá VI, 42⟩.

vengi

2, vænge, land, snáka v., guld, ⟨Fr IV, 38⟩.

venja

(vanda), vænne, v. sig ae—u ⟨Skí 120⟩.

ver

hav, amagni y—s (udt. vess) ⟨Þr IV, 38⟩. Jfr. út-.

vera

(var), være, v. uppi, være páklædt, oppe, ⟨Skí 21⟩; bryde fre(í sjælen), osorge ⟨Skh V, 39⟩; v. við, deltage i, ⟨Gr I, 46⟩; V. á e—u, have deel. demening (onske), ⟨Sk 1, 34⟩; v. ue— synes oe ⟨Hj VII, 12⟩.

verð

pris, taka eð besta v., tage dehåjeste pris, være meget kostbar, ⟨Så III, 7⟩.

verða

(varð), vorde, blive, vise sig, v. í burtu, forsvinde, pakke sig, ⟨St III, 12⟩; v. illa vid, blive graihu, ⟨Gr III, 49⟩; v. við beislu, opfylde, ⟨St II, 23⟩; v. eptir sig, gå tilbage, blive ringere, ⟨Þr Ill, 12⟩; v. á, begð eforseelse, blamere sig, ⟨Sk II, 39⟩; v. sig, blive, ⟨Sǫ IV, 13⟩; — v. hugsa, blive nodt til, ⟨Gr 1, 17⟩.

verðr

(1.) máltið, afla vargi v—ar ⟨Skh V, 43⟩, blóðugr v. ⟨Hj X, 42⟩; unda v. Dá Il 23, bjóðaz úlfi var (pl) ⟨St VI, 16⟩.

verðr

(2.) jfr. ísjár-, mektar-.

verðugr
verðugur

adj

værdig, fortjænt, sev—t er BIV, 42.

vergld

verde alt í v. (jfr. alt í heimi ⟨Skí 117⟩) ⟨Hj XI, 18⟩, v—ar maðr, mand í verde ⟨SV, 9⟩, v—ar kvinna ⟨Hj I, 30⟩; v—ar skraut ⟨SIV, 60⟩, v—arljómi ⟨U 1, 37⟩; v—ar sæla ⟨Hj IX, 12⟩; v—ar Ví kvinde sovil nyde verdens lyst, ⟨Skh II, 3⟩.

verja

(varða), udstyre, varð lægis dýr, prægtig udstyrede skibe, ⟨Gri I, 9⟩.

verk

værk, gærning, Fenju v., guld, ⟨Hj XI, 22⟩ (2), ⟨Ko IH, 6⟩ (sg); sterkr Fenju v—a, stærk í (til) kamp (Fenja = økse), ⟨Hj VIII, 10⟩; v. penna, skrift (indskrift i et klæde), ⟨Bl I, 61⟩. Jfr. bú-, handa-, happa-, hefndar-, hreysti-, róstu-, snildar-.

verka

(að), udarbejde, v. mansongs orð ⟨He II, 6⟩; v. til e—s, ved sit eget arbejde at frembringe, ⟨Må II, 16⟩.

verki

digt, hlyda å v—a Sǫ II, I.

verknaðr

gærning, ⟨Skh VII, 1⟩, ⟨Má VI, 74⟩.

vermir

sovarmer, lúner, Kjalars halla (Valhals) v., skjöld, ⟨Gr V, 45⟩.

vernda

(að), forsvare, ⟨Skh IH, 14⟩. Jfr. venda.

verndarlaus

adj

udevær beskyttelse, Skh Il, verr, ægtemand, Sifjar v., Tor, ⟨Lo I, 22⟩, gridar v., jætte, ⟨St IH, 1⟩.

verr

(1.) hav, so, ensalti v. ⟨Fr Ill, 22⟩, v—a bál, guld, ⟨Jó I, 18⟩; bragða v., bryst, ⟨Ko IV, 68⟩.

verr

(2.) læbe, innav—-a ⟨Vǫ IV, 45⟩; bleikri vor, obølge ⟨Ko VIII, 25⟩.

verrfeðrungr
verrfeðrungur

sösoer værre end sifader, ⟨Ko IV, 51⟩.

vesall

adj

ussel, elendig, v—a mannastarfi ⟨Gr I, 30⟩, v—ǫ9l þjóð ⟨Þr V, 38⟩, vesli bræll ⟨Så I, 10⟩.

veslaz

(að), blive ussel, v. kraptr ⟨G III, 19⟩.

vesli

ukendt ord, v. 7. er hrjóstr, sodet vel må være betydningsbeslægtet med, hrauog v. ⟨Så IX, 34⟩.

vesliga
veslega

adv, usselt, ringe, veita v. ⟨Kl II, 9⟩, komp. v—ar ⟨BO V, 8⟩. Vistnok vesl-liga (til vesall).

vesligr
veslegur

adj

elendig, ussel, v—ust snóta ⟨Bó VI, 54⟩; Y--t ramb ⟨Sá I, 46⟩. Jfr. foreg.

vesna

(að), forværres, v—ar gjálfr, sær, ⟨Skh IV, 16⟩, ⟨Fr Il, 36⟩, láta v. ró blive hvassere, ⟨Þr ll, 17⟩, visku láv-ar ⟨Sá H, 31⟩; v. í hug ⟨Þry I, 23⟩.

vess

1, vers, sang (fra lat. versus), ammors v. ⟨Skí 4⟩, hróðrar v. ⟨Fr HH, 51⟩, óðar v. ⟨Bó VII, 14⟩; v—a smíð ⟨Má IH, 3⟩; — í kenninger for kamp, stála v. ⟨U 1, 23⟩, brodda v. ⟨Hj IV, 11⟩, v. odda BjI, 18; Grímnis v. ⟨Gr VII, 19⟩ (kunde også være “jættetale, guld), fleina v. ⟨BI II, 16⟩ (dog dunkelt), ⟨Fi IV, 16⟩; — for guld, Hrugnis v. ⟨St IV, 44⟩; — v. Viðris er dunkelt og í e máske forvansket, smhæng (jfr. atil stedet), ⟨Fr V, 21⟩.

vessa

(ad), digte, v. e—5 ⟨Kr I, 9⟩, v. uvífa krans ⟨Gri 1, 8⟩. .

vestrsveitir

pl, = vestfirðir, de nordvestligste fjorde (í Isafjarðarsýsla) pá Island, ⟨Skí 16⟩.

vél

(2.) fuglehale, ⟨Má IH, 5⟩.

véla

(It), lokke, v. brúðir ⟨Skr I, 50⟩.

vélabond

1. pl, list(ige) bánd, omskrivende ⟨Ger VH, 7⟩.

vélafljóð

kvinde fuld alist og bedrag, ⟨U II, 6⟩.

vél (væl)

(1.) og list, lokke bedrag, gjora til v—a ⟨Skí 2⟩, vóndslig v. ⟨Gr VII, 2⟩, villa með v—uSkh 1, 52, v—uviltr ⟨Gr I, 5⟩; ntr. ⟨Þr VI, 24⟩, UL 18; v. bítr ⟨Þr VH, 30⟩; setja v—ar ⟨BI VII, 13⟩; v—a skarð, forringelse solist volder, ⟨Sk II, 5⟩.

vida

adv, video v. lands Gr I, ⟨He IV, 12⟩.

vidr

adj

vid, v—ar krummur ⟨Skí 8⟩, vid lengja, bred, ⟨Skí 27⟩, vitt fiskastykki ⟨Skí 40⟩. Jfr. geysi-.

við

(1.) prœp., ved (jfr. viðr), v, þetta, trods dette, ⟨Skí 164⟩; = á við, einv. sey, lige sá meget so ⟨Gr IH, 54⟩, jfr. S1, 7 (í smligning med), eiga mátt v. e— kunne magte, ⟨St Il, 8⟩; bera afl v. e— d. s,, ⟨Lo 11, 25⟩; tala ilt v. e— oé ⟨Skh V, 6⟩. 7.

við

(2.) (jar), bánd, lænke, ljóí v-ju ⟨Skí 133⟩, vargr leystr úr v—ju ⟨Fr IV, 21⟩.

viðbit

hvad maspiser til, smör, ⟨Skí 41⟩.

viðbragðsskjótr
viðbragðsskjótur

adj

aðj, hurtig í vendingen; ⟨Vǫ IH, 34⟩. viðligs, ⟩ Fr V. 23 (jfr. atil stedet). Adj. víðligr (Sperber ⟨Arkiv XXVI, 263⟩) giver her ingemening.

viðnám

-modstand, veita v. ⟨Þr IV, 29⟩.

viðr

(1.) træ, hyppigt í kenninger for mand, efter guld (rigdom), v. vells, vella ⟨Jó 1, 29⟩, Kol, 31, hringa v. ⟨ÓlA HI, 19⟩, ⟨St 1, 60⟩, bauga v. ⟨Gr II, 41⟩, ⟨Hj VIL, 6⟩, v. hranna birti ⟨Gr VII, 67⟩, seima v. ⟨Skí 146⟩, ⟨Gr HI, 19⟩, ⟨Fr II, 23⟩; — efter vábe vópna v. ⟨Gr VIH, 50⟩, stála v. ⟨St 1, 43, VII, 16⟩, sverða v. ⟨ÓLA HI, 14⟩, hjorva v. SH, 27, branda v. ⟨Hj IV, 6⟩, laufa v. ⟨Skí 52⟩, ⟨Bl VII, 16⟩, Skerðings v. ⟨St IV, 24⟩, Báleygs blossa v. ⟨Fi VHI, 27⟩; geira v. ⟨Dá 11, 26⟩, darra v. ⟨Gr IH, 51⟩; ǫrva v. ⟨Gr IV, 6⟩, ⟨Hj II, 21⟩, odda v. BLÍ, 40, brodda v. ⟨GrH H, 24⟩, fleina v. ⟨Gr HH, 37⟩, ⟨St IH, 50⟩; skjalda v. ⟨Gr IM, 12⟩, SIH, 24, randa v. ⟨Hj X, 27⟩, hjálma v. Þr IK, 44, ⟨Hj I, 57⟩; álma v. ⟨Skh IV, 24⟩; þorna v. ⟨Hj HI, 33⟩, ⟨Ko H, 68⟩; — hækna v., stav-karl, betler, ⟨Fr IV, 42⟩. Jfr. epla-, inn-.

viðr

(2.) prœp. og adv, (= við), ved, med, síðu v. ⟨Skí 42⟩, v. mengi, overfor, ⟨St I, 19⟩; mæla v. e—⟨Ger IV, 1⟩; ímuv., í kampe ⟨St II, 34⟩; drepa hendi v., afslå, ⟨Ko HI, 10⟩; ⟨Må IX, 31⟩ er teksteuklar; sammemed, Þóri v. ⟨ÓlH 43⟩.

vif

kvinde, hustru, bydust (fe!) v. ⟨Hj VIII, 46⟩; hrings v.(!), kvinde, ⟨GrH I, 3⟩; orma v., hunslange, ⟨Kl V, 37⟩; i kenninger for jorde Pundar, Hårs, Vidris v.

vigamál

drabssag, ⟨Skh III, 25⟩.

vigg

1, hest, byrjar V., skib, ⟨BI VH, 22⟩, hlunna v., d. s,, ⟨Þr X, 26⟩, unnar v,, d. s, ⟨U IV, 39, VI, 40⟩; brúðr v—ja ⟨St V, 13⟩ synes at forudsætte et jættenav(viggi el. viggr?); heims stólpa (dværgenes) strauma v. (skib), digt, ⟨Bl I, 3⟩. —ǫ-nav þorna v., kvinde, ⟨Skí 87⟩.

viggladr(?)

vigglaz þing ⟨Gr V, 42⟩ bet. kamp’, ordet kavære rigligt nok so(ellers ukendt) navpå Odiel. esekonge.

vigr
vigur

og spyd, ⟨He I, 14⟩, smelt v. ⟨ÓlB III, 23⟩, v—idigra ⟨OIB IV, 30⟩, stælt v. ⟨St IH, 33⟩, með gylda v. ⟨Ger VI, 22⟩, og mask. ⟨BL IV, 17⟩, ’Bó H, 44; hjalta v., ganske usædvanlig kenning ’sværð’ ⟨Hj II, 27⟩.

vik

jfr. at-.

vikna

(að), give efter, blive blød, ⟨La VI, 2⟩; v. fyrir vænleik brúðar, lade sig pávirke a ⟨Skh V, 21⟩; var (fejl vikna?) bond ⟨Skh IV, 14⟩.

vil

lyst, onske, ganga í v. ⟨Skí 117⟩, ⟨St H, 25⟩; láta sér lítt í v. ⟨Ko VIN, 9⟩; ráða í v., tyde efter lyst, ⟨Gri VI, 30⟩.

vild

vilje, onske, ⟨ÓlB 11, 3⟩; IV, 15. 28, stunda á v. e-s, ville föje sig efter ens onske, ⟨BI VII, 2⟩, asinni v. ⟨Vǫ V, 41⟩; sind, ÓLIB IV, 3; samtykke, KLI, 27.

vildr

adj

behagelig, kær, v—ara þótti ⟨Vǫ IV, 14⟩; auðgrund v—d ⟨La III, 9⟩; udmærket, v—ari maðr, drengr ⟨G II, 5⟩, ⟨St III, 38⟩; v—ara ping, genstand, ⟨St V, 32⟩.

vili

vilje, lyst, Venris v, ⟨Skh II, 6⟩; — velvilje, synir gǫåruv—ja ⟨G XII, 12⟩. Jfr. eigin-.

vilja

(vilda), ville, ønske, í forb. svó vil eg (vil eg svó) heill ⟨Lo I, 23⟩, ⟨G 1, 21⟩, ⟨Gei II, 20⟩.62, KlI, 13. — gá efter anske, lykkes, hvórt vill þér það ⟨La VII, 14⟩.

viljan

vilje, ønske, ⟨Skh I, 37⟩.

viljugr
viljugur

adj

villig, er þér y—t, er det med divilje, ⟨Skí 121⟩; velvillig, v. e—G VHI, 25.

villa

(1.) (It), forvilde, forhekse, v. með vélu ⟨Skh I, 52⟩, véluviltr ⟨Gr I, 5⟩; v. ue— snyde e ⟨Má IX, 13⟩; verða v., blive snydt, ⟨Þr IX, 45⟩; viltr ens sanna Skh V,.7, viltr að geta (í et ordspr.) ⟨Þr IX, 26⟩; viltr vegr, vildene sti, ⟨Kl IV, 11⟩; forfore, v. brúði Skh 14, 53.

villa

(2.) vildfarelse, ⟨ÓlH 43⟩, ⟨Skh IV, 28⟩, ⟨Vǫ 1, 23⟩; — féjltagelse, víst er engiv. á mér ⟨Fi VI, 45⟩; hedensk tro, ⟨ÓlH 25⟩.

villibráð

kød (steg) avildt, ⟨La Il, 39⟩.

villidýr

vildt dyr, ⟨Þry H, 15⟩, ⟨Hj VIL, 22⟩, ⟨Kr VI, 4⟩.

villigoltr
villigoltur

vildgalt, ⟨Lo H, 12⟩, ⟨G XI, 47⟩.

villisýr

vildso, vildsvi pl ⟨KL V, 28⟩.

villr

adj

vildfarende, fara v. e—s, tage fejl anoget,. ⟨Þr VII, 12⟩.

villubrogð

på, forvildelses-handlinger’, omskrivende = villa, hedenskab, ⟨Ger IH, 5⟩.

vimmr
vimmur

m(?), ukendt ord, frá nausta v— skibskuret(2), ⟨Kr IV, 67⟩.

vinda

(vatt), vinde, sætte í bevægelse, v. e—á lopt hæve erask op í lufte ⟨Þr IX, 5⟩, v. báli upp, tænde bál, ⟨Gri H, 22⟩; vast í ka sank rask, ⟨G II, 41⟩; — omvinde, stafnar undnir (gulli) ⟨Dá 1, 28⟩.

vindr

vind, stor verpa í Y—d, heí det blá, ⟨G IX, 9⟩; mér verða vív. í fullu austri, talemáde, hvis betyd er uklar, ⟨Gei I, 4⟩; í kenninger, for kamp, stála v. ⟨G XII, 20⟩, eggja v. ⟨H I, 15⟩, v. ríta ⟨Þr IX, 21⟩, V. brodda ⟨Bj VI, 14⟩; —for sind, mod, gneipar v. ⟨Gr V, 6⟩, glaums í glettu v—d ⟨ÓLA 1, 1⟩, Huldar v. ⟨Lo 1, 1⟩, Hj 1, ⟨Gei IV, 1⟩, Leiknar v. ⟨Hj 1, 43⟩, fálu v. HjX, 1, ⟨SII, 15⟩, Þakkar v. Hj X, hyrju v. ⟨U VI, 17⟩, gridar v, ⟨SF I, 1⟩, ⟨La V, 4⟩, irpu v. ⟨La Il, 34⟩, ⟨Då II, 53⟩, Fenju v. La IX, I, Beslu v. ⟨Bl VI, 2⟩, imu v. Så IX, I, ⟨Jø I, 12⟩, gygjar v. ⟨Hj I, 15, X, 9⟩, brydju v. ⟨Fr V, 59⟩, rýgjar v. Gri VI, I; — hyggju v. ⟨Hj I, 38⟩ er vist fejl hyrju v.; — v—a skip ⟨Sǫ HI, 25⟩ er vist fejl v—a ript, sejl.

vingan

venskab, ⟨G VIII, 42, XI, 7⟩; v. forbrII, 2.

vinn

n(2), ukendt ord, lítt u(rett. var) v. ⟨Fr V, 29⟩, — sv. vini lågga v. o da. lægge vind på, altså måje, omsorg 2 vinna, (vann), udfore, göre, alt í heimi ynna egtil, alt vilde jeg gåre forat, ⟨Skí 117⟩, ⟨Hj XI, 18⟩, v. skírslu ⟨Þr VII, 35⟩, v. frægdir ⟨St IV, 6⟩, v. hreysti ⟨Hj I, 55⟩, v. lítið, have ringe virkning, ⟨G VII, 44⟩; v. båt (iro) ⟨Skh I, 60⟩; v. seggi rýra ⟨St II, 17⟩; happ vinz ⟨Skh III, 43⟩; v. e—sebarni, pleje esoet bar ⟨Skh IV, 16⟩; — hjælpe, nytte, eekki vinnr þetta ⟨Skh I, 40⟩, v, e—Gr 111, 17, bått litid v—i ⟨St V, 1⟩; —V. yfir e- overvinde e ⟨ÓlB IV, 27⟩, v. ulí d. s., ⟨Hj VII, 47⟩; — v. fljóð ae— bergve eekvinde, ⟨La III, 4⟩.

vinnulag

(derette) måde at udføre et arbejde på, ⟨Skh VII, 47⟩.

vinnulýðr

arbejdsfolk, ⟨Så I, 10⟩.

vinr

ve Hænis v., Tor, ⟨Lo I, 14⟩; fålu v., jætte, ⟨Dá IV, 43⟩. Jfr. gjaf-, mál-.

vintr
vintur

(rar), vinter (= vetr; formeer lånt fra dansk), ⟨Skh ll, 31⟩, ⟨Vǫ 11, 44, V, 8⟩, ⟨Hj IX, 2⟩, ⟨Sǫ III, 37⟩ (her í rim), ⟨GrH I, 15⟩.

vintrarnátt

vinternat, ⟨Gr VI, 42⟩, jfr. ⟨U HI, 41⟩.

vippa

(að), svippe, (láneo. fra lavty. wippen), dorr réð upp að v. ⟨G XII, 61⟩.

virða

(rt), vurdere, anse, saga muþér v—az son ⟨Skí 72⟩.

virðar

pl, mænd, ⟨ÓlB V, 35⟩; v—a sveit ⟨Gr III, 5⟩.

virðing

anseelse, jafad v. ⟨Vǫ IH, 21⟩; með v., hæderfuldt, ⟨St V, 5⟩. — virðingr, synes at forkomme Sá ⟨V IH, 35⟩ (y—s mekt).

virðr

adj

æret, anset, eigi skal milding minna (ge) v., det har hafortjænt, ⟨Skí 51⟩.

virki

virke, kastel, stofna v. ⟨U I; 38⟩.

virkja

(kt), egl. udfore et arbejde (verk), v. yfir e— tilhylle ens lig, ⟨Kr VII, 44⟩.

virtabyrr

strygende, udmærket, medbör, ⟨Sá VIII, 36⟩.

virtalýðr

folk mahar (bör have) omhu for, ⟨Sá V, 7⟩.

virtamaðr
virtamaður

kær, elsket, mand, ⟨Gri VI, 54⟩, oekvinde ⟨Skh III, 8⟩.

virtr
virtur

og urt, deikke gærede maltsaft, v. Viðris fulls, digterdrikke digtet, ⟨ÓlB I, 35⟩, hróðrar v. GVIIL 3; með v—ið hreina ⟨Má IX, 9⟩.

virt (virkt)

£ omhu; vinna með v-u ⟨Vǫ I, 54⟩, v—ugor ⟨Ko VII, 31⟩.

vis

adj

klog, viss, sikker, galdrakallinv—i ⟨Gri V, 8⟩, vis uvedr, klog på vejret, ⟨Gr I, 43⟩; eiga v—a kunne med vished vænte, ⟨Yo 1, 44⟩; vís vó ⟨Gr VI, 23⟩; herhekunde henføres v—u = að vísu, tilvisse, ⟨ÓlB IV, 16⟩ (kunde ogsá komme avísa, digt), ⟨Sá XI, 30⟩ (eller skal der læses vísa-vón?). Jfr. bol-, fá-, galdra-, hrekk-, ká-, ó-, upp-.

visk

jfr. hálm-.

viska

visdo ⟨ÓlB I, 16⟩, y—u brunnr, omskriv. v. ⟨Má I, 23⟩.

viskuláð

2, bryst, ⟨Gei IV, 27⟩.

viskumáttr
viskumáttur

visdomskraft, ⟨Gr II, 2⟩.

viskuráð

visdomsrád, ⟨Hj VH, 36, XI, 51⟩.

viskuþrot

visdomssvigte ⟨Vǫ V, 33⟩.

viss

adj

vís, klog, ev—a (kona) ⟨Fi VIII, 15⟩.

vist

£, ophold(ssted), þiggja v. ⟨Fr V, 23⟩, gá til v—ar ⟨Skh I, 32⟩; — madforrád, hreiv. ⟨Skh IV, 12⟩; ⟨Lo 1, 27⟩; osmör ⟨Skí 14⟩. Jfr. lands-, ná-, þar-.

vista

(að), fede, give mad, ⟨Skh IV, 16⟩; — skaffe opholdssted, v. sig til heljar ⟨Vǫ I, 44⟩.

vistabrot

», mangel på madforråd, ⟨Vǫ V, 32⟩.

vistafár

adj

sohar ringe madforråd, v—tt muverda pér ⟨Skí 106⟩.

vistamalr

madpose, ⟨Gr III, 7⟩. 20.

visuháttr
visuháttur

versfor ⟨Ko VII, 8⟩.

vit

jfr. man-, ó-.

vita

(vissa), vide, (få at) vide o ⟨Skh II, 11⟩, ⟨Gri I, 27⟩, v. med galdri ⟨La IX, 35⟩.

vita

(vissa), vide, (få at) vide o ⟨Skh II, 11⟩, ⟨Gri I, 27⟩, v. med galdri ⟨La IX, 35⟩.

viti

fyr, bav brenna (rett) v—a ⟨Þr IH, 40⟩.

vitja

(að), besøge, begive sig, v. hei ⟨Vǫ V, 6⟩, v. í stofu (acc.) Gr VIL 31, v. út ⟨Gr V, 46⟩; v. bauga nipt (ace. 1), besoge (hende í hendes sæng), ⟨Bó VI, 27⟩.

vitna

(að), vidne, v. fyr þjóðu ⟨G VII, 39⟩.

víðfrægr
víðfrægur

adj

viðeoberömt, ⟨Vǫ Il, 42⟩.

víðir

hav, mikill V., ode store belger, ⟨Skh V, 45⟩, enkaldi v, ⟨St V, 48⟩; Viðris v., digterdrikke ⟨Gr VIII, 23⟩.

vífinn

adj

aðj, kvindekær, ⟨Vǫ I, 47⟩.

vígi

m kastel, især skanseklædning (jfr. Falk, Seemeses.:13—14), skib, herlig v. ⟨ÓlB IV, 11⟩, verja v. ÓLIB IV, 30, vmið brast ⟨ÓlB III, 17⟩; slétt v. ⟨Dá 1, 44⟩; víkja upp á v. ÓlA I1,-27; við karfa ⟨Fr IH, 23⟩.

vígja

(gð), vie, indvie, v. reit ⟨Gri V, 9⟩.

vígljós

adj

lys nok til at kæmpe, er v—t var ⟨Gri IV, 34⟩.

víglýsing

tillysning adrab, ⟨Kr VII, 6⟩.

vígr
vígur

adj

kampdygtig, kæmpende, v. á móti ⟨Skh I, 14⟩. Jfr. ó-.

vígskarð

kamp-skår, skydeskår, ⟨Sá V, 32⟩, KIV,8.

vígslugull

vielsesguld, (guldring), ⟨Ger IV, 8⟩.

vík

jfr. grunna-. víkingr, viking, ⟨Gri I, 59⟩.

víkingslið

vikingeskare, ⟨Má H, 21⟩.

víkingsnautr
víkingsnautur

genstand der har tilhort Víkingr, pl ⟨Fr I, 37⟩.

víkja

(veik), vige, v. ad e— henvende sig til, ⟨Skí 115⟩, 118, begive sig ⟨Gr II, 37⟩; spasere ⟨Gr VIN, 8⟩; v—az unda undvige, ⟨Fr V, 62⟩; trans. v. e—til sess ⟨Ger II, 6⟩.

vín

vi í kenninger, for digterdrikke digtet, Hvítbergs v. ⟨Sk 11, 44⟩, Sónar v. ⟨Hj VI, 1⟩, ⟨BL V, 1⟩, Boðnar v. ⟨Hj X, 53⟩; Berlings v. ⟨St I, 1⟩, Durnis v. ⟨Sá II, 53⟩, Bauga v. ⟨G IV, 1⟩, Suðra v. ⟨Bj I, 4⟩, Suptungs v. ⟨La Il, 1⟩, ⟨Ko VI, 2⟩; Yggjar v. ⟨Sá V, 1⟩, ⟨Lo 1, 27⟩, ⟨G HI, 2⟩, Fjalnis v. ⟨Lo H, 49⟩, ⟨Hj IH, 1⟩, UW, 1, Viðris v. ⟨Fr III, 65⟩, ⟨Ger II, 1⟩, Óska v. ⟨St 1, 2⟩, Herjans v. ⟨Hj X, 9⟩, ⟨SIV, 60⟩, Þriðja v. ⟨G 1, 3⟩, Þundar v. ⟨SVI, 3⟩, ⟨Má IX, 10⟩, ⟨BI IV, 58⟩, Valtýrs v. ⟨La V, 4⟩, Golnis v.

vínpottr
vínpottur

potte, kar, med vi ⟨La VII, 52⟩.

vísa

vise, vers, greiða y—u Vo:14, 17, birta v. ⟨Hj IV, 40⟩, slá y—u (egl. orímeso„dans“) ⟨Sǫ 1, 7⟩; rime, ⟨ÓlH 65⟩; v—na grei= vísur ⟨Hj XI, 55⟩.

vísdómr
vísdómur

visdo ÓlBI, 16, kunna vLalV, 11.

vísir

(1.) konge, fyrste, (yngre udvikling avísi), ⟨ÓlH 60⟩, ⟨Skí 76⟩, ⟨Gr VII, 64⟩, ⟨ÓlB V, 32⟩, ⟨Lo Il, 25⟩ osv.; — í kenninger for mand, v. gulls, vella ⟨U VI, 10⟩, ⟨Dá IV, 40⟩.

vísir

(2.) umodefrugt, knop, v. mikils er mjór (ordspr.) ⟨Må I, 4⟩.

vísliga
víslega

adv, til visse, bestemt, ⟨Gr I, 33, II, 8⟩.’32, ⟨Þr IX, 21⟩, ⟨St V, 14⟩. 42.

vísligr
víslegur

adj

bestemt, sikker, v—g vist ⟨Fr II, 46⟩.

vísnalag

m visefor måde at digte på, ⟨Gei I, 1⟩, ⟨Kl IV, 1⟩.

víti

m stra leysa v. ⟨Fr III, 42⟩; stórt berr e—Hl v á ⟨Lo IH, 20⟩; — helvede, ⟨Bó V, 38⟩.

víxla

(að), veksle, v—az hogguvið ⟨Gr V, 61⟩.

voga

(ad), vove (låneo. fra lavty. wågen), OIBIV, 12, ⟨Gei I, 31⟩, ⟨Dí III, 30⟩.

vogn

spækhugger, vagna grund, havet, ⟨Dí II, 25⟩; foldar v., slange, ⟨Jó II, 38⟩, dals vir, d. s., ⟨Jó 1, 3⟩.

vold

pl, ársag, forðrsagelse, skyld, bera asér v. e—s, nægte siskyld, ⟨Må VI, 74⟩.

voldugr
voldugur

se voldugr.

voldugr (el. voldugr?)

adj

mægtig, flot, ⟨ÓlB V, 32⟩, v—g brúðr ⟨Gri IV, 12⟩, v—t ví sprund ⟨Sǫ IV, 9⟩, ⟨Gei IV, 56⟩.

vollr

mark, slette, land, í kenninger, for hav, Ránar v—ir ⟨ÓLA 1, 8⟩, drafnar v—ir ⟨Skh Il, 36⟩, ⟨ÓLA I, 11⟩, vinds v. ⟨Kr II, 53⟩; styrju v. ⟨ÓLA 1, 25⟩, humra v. OLA 11,:33, ⟨Hj VIL, 14⟩, ’Bj VII, 47, laxa v, ⟨OIA II, 34⟩, (vl) ⟨Kr III, 19⟩, reyðar v. ⟨ÓlA IN, 20⟩, ⟨Ko VIII, 21⟩, hhýðings v. ⟨Fr 11, 25⟩, glommungs v. Fr Il, skeljungs v. ⟨Hj I, 56⟩. flyðru v. ⟨Hj IV, 9⟩, síldar v—ir ⟨Hj IX, 21⟩, ⟨Bl IV, 41⟩, brimla v. ⟨BL II, 42⟩; karfa v—ir brIV, 62; Vandils v. ⟨ÓLA I, 9⟩, Glamma v. ⟨Þr Ill, 50⟩, ⟨Jó lll, 1⟩; — for guld, orma v-ir ⟨Gr I, 16⟩, ⟨Bó IX, 58⟩, Fófnis v—ir ⟨G VIII, 23⟩, ⟨Ko IV, 37⟩, grettis v. ⟨ÓLA 1, 22⟩, ⟨U IH, 19⟩, ófnis v. ⟨St 1, 17⟩, ⟨La 11, 18⟩, grafnings v—ir ⟨St I, 57⟩, frænings v. ⟨La VH, 41⟩, ⟨BI I, 14⟩, drákons v. ⟨Bó VII, 44⟩, ngöru v—ir ⟨Ko 1, 9⟩, foldar vagna v—ir ⟨Jó III, 38⟩; — fer bryst, spektar v—ir ⟨St VI, 18⟩, bragða v. ⟨Sá VI, 41⟩; — for skjold, Viðris v. ⟨BI VI, 52⟩, Bolverks v. BI 111, 23. Jfr..leik-, skeið-, volva, spákvinde, ⟨Þry II, 14⟩, ⟨Vǫ V, 11⟩.

vols

2, overmod, ⟨Bl III, 14⟩.

vondr

vánd, í kenninger, for sværd, Hlakkar v. ⟨Gr VII, 16⟩, v. Hildar ⟨Bj V, 10⟩, slíðrar v. ⟨ÓlB II, 26⟩, ⟨Ger 1, 21⟩, hjalta v. ⟨Gri III, 26⟩, ⟨Hj VII, 21⟩, ⟨G XII, 43⟩; sára v. ⟨Hj H, 22⟩. 39, Ill, 22, benja v. ⟨SIII, 43⟩, BL 26 VI, 35, hræva v. ⟨Hj X, 18⟩, skjalda v. ⟨Hj I, 29⟩, gýgjar (oksens) v. ⟨Sá X, 26⟩. Jfr. tein-.

vorðr

vagt, vogter, beskytter, hafa sterka v—u á ⟨Gr II, 22⟩, geyma e—a v—ð (dat.) ⟨Bó IX, 38⟩; v. Nóregs Gr’ VII, 60, Saxa v. ⟨G V, 15⟩, v. foldar, konge, ⟨Fr IV, 12⟩, v. borgar ⟨Sá V, 21⟩, halda v. ⟨G IX, 31⟩, ása v., Tor, ⟨Lo I, 26, H, 33⟩; svína v. ⟨Hj IX, 5⟩.

vorn

vær forsvar, meiðir v—a, v. her skjöld, ⟨Má 1, 57⟩, — kvindenavn? ⟨Ú VI, 22⟩.

vottr
vottur

vante, v—ir slens, omskriv., dovenskab, slöjhed, ⟨Gr I, 33⟩.

voxtr
voxtur

vækst, for skikkelse, að v—i olluÓlH 61. Jfr. á-, upp-.

vóð

dug, stykke töj, standa í þýjar v., ifore sig trælkvindeklæder, ⟨Gri V, 46⟩; — sejl, ⟨Gr VII, 49⟩, ⟨Skh IV, 25⟩; — i kenninger for rustning, brynje, hildar v. ⟨Hj V, 30⟩, ⟨Sá X, 6⟩; Yggjar v. ⟨Jó II, 15⟩, Vidris v. ⟨GrH 11, 6⟩, ⟨Dá I, 4⟩, Sviðris v. ⟨ÓlB IV, 15⟩, Kjalars v—ir ⟨SII, 41⟩, Skilfings v. ⟨SIV, 38⟩. Rognis v—ir SáX, 31; Handins v—ir ⟨ÓLlB II, 18⟩, Hogna v. ⟨GrH 1, 37⟩, HI, 26, Solla v. ⟨BL I, 30⟩, Gjúka v. ⟨GrH H, 13⟩, BLIV, 23, Agnars v—ir ⟨Bl VII, 2⟩, Lyngva v. Sf1I, 14, Dellings v. ⟨BL IV, 11⟩, ⟨Sá IV, 26⟩; Berlings y—ir ⟨Bj IH, 34⟩ má bet. ’sværð og er vist forvansket, — dauðans v., dødens klæde, omskriv. død, ⟨SVI, 30⟩.

vóðaligr
vóðalegur

adj

farlig, v. vandi ⟨Skh II, 42⟩.

vóðaskeina

farligt sár, ⟨Gr II, 12⟩.

vóðatal

1, farlig tale, ⟨Gei III, 20⟩.

vóði

fare, seað honufæri v—in selve døde ⟨Skí 110⟩; í kenninger, for sværd, v. gumna ⟨ÓlA I, 19⟩, BH, 27, v. skjaldar ⟨Hj X, 50⟩, ⟨BL I, 4⟩; — for ild, elris v. ⟨Gr IV, 16⟩; — for vinter, Fófnis v. ⟨Fr IV, 33⟩ (rett.), v. laxa urða ⟨Fr IV, 67⟩; — for spejl, orma v. ⟨Bé VII, 41⟩ (jfr. fortællingeoskoffín!); — v—a forstærkende, v—a breiðr ⟨St II, 5⟩, v—a råd, i edunkel smhæng ⟨Då IV, 37⟩.

vógestr
vógestur

farlig gæst, (epludselig opdukkende fordægtig person), ⟨G VII, 15⟩.

vógun

vovestykke (jfr. vóga), ⟨Bó VI, 62⟩.

vólk

omtumle(ísær til ses), kamptummel, ⟨Kl V, 44⟩, úblid behandling ⟨Bó VII, 62⟩.

vómr
vómur

modbydelig perso ⟨Gr 1, 33⟩, ⟨Þr IV, 63⟩, ⟨St III, 44⟩.

vón

(1.) háb, forvæntning, av—u mod forvæntning(2), ⟨Sǫ IH, 14⟩, að hlíta v. ⟨Þr VH, 30⟩.

vónbiðill

s ’háb-frier, frier somá vænte pá svar, ⟨St I, 66⟩.

vóndr

adj

(komp. v—ari! ⟨Kr IV, 20⟩), ond, sle þú v—i slangi ⟨Skí 189⟩; v. til klækja ⟨Má IX, 70⟩, v. bær ⟨Gr IV, 13⟩.

vóndsligr
vóndslegur

adj

ond, sle ⟨ÓlH 60⟩, v—g vél ⟨Gr VII, 2⟩, v—g orð ⟨G VI, 39, IX, 12⟩; v—t (skr. vóni.) kals ⟨Bó VI, 48⟩.

vópn

jfr. hand-, her-, hogg-, kjor-.

vópnafár

adj

med fá vábe(ubevæbnet), ⟨Skh IH, 23⟩.

vórkun

undskyldning, v. er ⟨Þr VII, 21⟩, v. stár uppá ⟨Skh VI, 49⟩.

vórkunlátr
vórkunlátur

adj

soundskylder, medlidende (felsoved andres skæbne), ⟨Skh VI, 54⟩.

vós

strabaser (især hvad madöjer pá rejse avind og regn), standa í v—i ⟨BI V, 8⟩, þola langt v. ⟨Skh IV, 28⟩.

vótr
vótur

adj

vád, veðrið vótt, oregog sespröjt, ⟨Gr I, 46⟩.

vótta

(að), vidne, bevidne, tale, ⟨Fr H, 45, IH, 59⟩.

vóttr
vóttur

vidne, hafa e—fyr vótt ⟨Skí 123⟩.

væflumaðr
væflumaður

fej perso pl. ⟨BL V, 31⟩ (jfr. væfla BjHald).

vægðartrauðr

adj

utilböjelig til skánsel, ⟨Fi VIN, 11⟩.

vægja

(gð), give efter, v. í sóknu ⟨Vǫ I, 49⟩.

væla

(1.) (ld), hyle, v. upp, obersærker, ⟨Hj VH, 22⟩.

væla

(2.) (lt), have med at göre fældre véla), v—az úá kosti e—s, leve hos eog ahans midler, ⟨Bj I, 48⟩; — v. hreystimen overvinde(?), ⟨Bj VI, 26⟩.

væll

(el. væl m?); hylen(?), sorgar V,, omskriv., = sorg ⟨Kr IV, 20⟩. i vængr, dug, tæppe, leggja yfiǫr e—ljifav—g, her synes ordet at bet. tæppe’, hvis ikke udtrykket er ordsprogsagtigt, ⟨Kr III, 12⟩, listar v., kunstigt tæppe, ⟨Dá IV, 3⟩; byrjar v., sejl, ⟨Hj VIN, 47⟩.

vænkaz

(að), blive bedre ( h. t. udfald el. fremgang), ⟨BL H, 7⟩.

vænleikr
vænleikur

skönhed, v. brúðar ⟨Skh V, 21⟩.

vænligr
vænlegur

adj

forhábningsgod, solover godt, god, v—t veðr br VI, 28.41, v—t sverd, godt sværd, ⟨St II, 53⟩, v—t lið ⟨St I, 49⟩, v—g borg ⟨Må I, 12⟩ (i de sidste eks, = vænn).

vænn

adj

smuk, herlig, god, v—dregla Bil Dí #1, 2, V—ar sveitir ⟨Gr Il, 37⟩; væaugu ⟨Gr I, 14⟩; væho| hav ⟨St IV, 49⟩, vænt merki ⟨ÓlH 38⟩, var gerðar ⟨Gr VIN, 45⟩, vænni klæði ⟨SKh I, 41⟩; v. sandr, kyst, ⟨Ger II, 25⟩. Jfr. ban-, geysi-, ó-, raun-.

væpn

adj

bevæbnet, synes at foreligge í til v—ra seggja ⟨Sǫ V, 32⟩.

vær

adj

sokavære (et steds), vera v—t, være muligt at være, ⟨ÓlB III, 29⟩.

værd

fredeligt ophold, få v. hjå e—rri ⟨Fr II, 49⟩. Jfr. ǫl-.

væta

(tt), væde, v. ne fælde tårer, Kr í, 81.

vætki

intet, v. nýtr ⟨Hj IX, 18⟩.

vætta

ge pl. (avættr), ekki v., intet, ⟨Gr V, 30⟩, ⟨Gri III, 26⟩, ⟨Hj V, 27⟩, ⟨Má IX, 61⟩, ⟨Sá X, 52⟩, engu v. S9 1, 24, ⟨Sá VII, 64⟩, nokkuð v. ⟨BI III, 29⟩.

vættr
vættur

jfr. lymsku-, mein-.

Grófur ljóslestur rímnaorðabókar Finns Jónssonar. Hér er margt brogað og skakkt. Ljóslesturinn var lélegur og flutningur orðalistans inn í gagnagrunninn var flókinn og erfiður. Orðalistinn er þokkalega réttur en skýringar og orðflokkagreining er upp og ofan. Meginatriðið er þó það að hér má leita í orðabókinni. Vonandi mun einhverntíma skapast tími og rúm til að laga betur til í textunum og helst að koma á bæði uppflettingu orða í rímum og vísana í orðabókinni og tilsvarandi rímnaerinda. Hægt er að skoða orðabókina hér.