Karel

Ordbog til ... rímur ... β

Grófur ljóslestur rímnaorðabókar Finns Jónssonar.

Ordbog til de af Samfund til udg. af gml. nord. litteratur udgivne rímur samt til de af Dr. O. Jiriczek udgivne Bósarimur. Finnur Jónsson ed. København: Carlsbergfondet, 1926-1928. [tengill]

(1.) præp., med acc., reka fleiá trjónu ⟨Skí 163⟩; med dat, á einu hverju sinni ⟨SI, 26⟩. — á meða ⟨Skh VI, 27⟩, ⟨Lo I, 1⟩; hvórki á né undir ⟨Bj III, 2⟩; á lengr (el. álengr ), her = snart, ⟨Bj VI, 2⟩.

(2.) (ár), å, elv, í kenninger for blod, benja ár ⟨St IV, 11⟩, ⟨GrH II, 19⟩, ⟨SIV, 43⟩, ⟨G X, 42⟩, dreyra ár ⟨G IV, 63⟩. Jfr. hrauns-.

ábyrgð

ansvar, fela e—á. á hendi, overlade eunsraret, lade ebære ansvaret, ⟨Skh I, 54⟩, bera á. ae—u, bære ansvaret for noget, ⟨Skh VII, 50⟩.

ádimas

se átímas.

áfall

1, styrtesø, hátt á. ⟨Skh IV, 19⟩.

áfengr
áfengur

adj

berusende, stærk, (afá á, virke kraftig på); á—t ǫl ⟨Skí 109⟩, á—t jast ⟨Gei I, 2⟩.

ágnarherr

meget stor hær, ⟨Så IX, 27⟩.

águrligr
águrlegur

adj

frygtelig, 6—t fall ⟨Gri IV, 35⟩, ó—-t eggja sag, fár: ⟨Skí 140⟩, ⟨St IV, 11⟩; 6. auðr, meget stor, ⟨BL I, 43⟩.

ágæti

pragt, pragtfuldt udstyr, hafa mikit á. ⟨Sá IV, 35⟩.

ágætligr
ágætlegur

adj

udmærket, prægtig, á—g borg ⟨Sǫ II, 21⟩.

áhrinsorð

(mest í pl.), jfr. hrína á, kraftig udtalelse (ønske, forbandelse), ord sorammer e(bestemt) perso urðu á. ⟨Bó II, 4⟩.

ál

re álar Skrímnis ⟨Bj III, 7⟩.

álfa

( hálfa ), vegne, side, aá—u minni, hvad mig angår, fra miside, ⟨ÓlA II, 26⟩; ⟨Dá IV; 31⟩.

álfkona

elvekvinde (e der væver etryllekappe), ⟨Sk II, 26⟩.

álfr

alv, pl. ⟨Kl V, 18⟩, á—ar fornir ⟨Bó V, 25⟩; i kenninger for mænd; menja á. ⟨G VI, 50⟩, ⟨Bl V, 23⟩; brodda á. ⟨Má I, 56, II, 43⟩, odda á. ⟨Má VII, 14⟩; skjalda á. ⟨Lo III, 25⟩, tjorgu á. ⟨La II, 56⟩; usædvanlig er ekenning soÞróttar á. ⟨SIII, 44⟩. Jfr. skreyti-.

álka

findes í et par kenninger for skib, á—u naðr (vel = dreki ) ⟨ÓlB I, 20⟩, á—u fálki, fálkar ⟨St VI, 31⟩, ⟨ÓlB I, 27⟩; dette tyder på, at á. er edel askibet, mehvilke savner maoplysning om; Aasehar: alka „efastnaglet klods, sotjæner til gænge eller akseholder på döre, luger, slagborde og deslige“; der er mulig esammenhæng her; meordet synes også alene at være brugt i betyd skib: með á—ur tvær ⟨Bó III, 52⟩, vera hjá á—u ⟨Bó IX, 15⟩.

áll

(1.) ål, i kenninger for sværd eller spyd, brynju á. ⟨ÓlB III, 7⟩, randa á. ⟨Bl VII, 4⟩; benja á. ⟨St V, 33⟩, — for slange, storðar á. ⟨Ko VI, 14⟩, grundar á., ⟨Lo III, 1⟩. — mýgir á—s ⟨Gri V, 15⟩ er uklar mandskenning; mulig er á. brugt í betyd ’slange, drage’ og synonymt med naðr ’sværð’; sál. findes á. i þulur. I ⟨Gri VI, 28⟩ stár á. í siegenl. betyd eller máske í almlh. í betyd ’fisk’.

áll

(2.) strömning í havet, havströ linna á., her synes á. at være nyttet i betyd land, ’ormens land’ = guld, ⟨ÓlA II, 26⟩.

álmr
álmur

ælmetræ, í kenninger for mand, á. hjálma ⟨Fr V, 39⟩, á. málma ⟨Fr V, 55⟩, ⟨Ko VI, 3⟩; á. ófnis bóls (guldets) ⟨Fr III, 57⟩ (her ved rettelse allt ); — bue, ⟨ÓlB V, 12⟩, ⟨St VII, 49⟩, i kenninger for mand (kriger), á—a Týr ⟨Gr I, 31⟩, á—a viðr ⟨Skh IV, 24⟩, á—a spillir ⟨Gr III, 54⟩.

álǫg
álög

(pl. tant.), forgörelse, trolddo(der er „lagt på“ eperson), ⟨Bl VI, 21⟩. — Tilvækst, synes at bet. renter, ⟨Þr X, 5⟩.

álpa

(að), gå, især med tunge og klodsedeskridt, ⟨Skí 54⟩, ⟨Bl VI, 41⟩, ⟨Bj V, 15⟩.

álpt

(pl. elptr), svane, á—isǫng ⟨Gri IV, 44⟩, taka trenur og elptr ⟨La II, 39⟩.

álptarhamr
álptarhamur

(ir), svaneha ⟨Gri IV, 43⟩.

ámr
ámur

jættenav (egl. ’demörke’), ⟨Lo II, 15⟩. 41, oe’blåmand’ ⟨St III, 45⟩.

ámæla

(ti), dadle, skælde ud, ⟨Fr II, 39⟩.

ámæli

daddel, irettesættelse, á. bregz jafnasízt, der er altid nok at dadle, ⟨Þr VIII, 14⟩.

ánauð

tvang, trældo tryk der hviler på noget, á. lands ⟨Kl II, 8⟩, með á. heitri ⟨Bó V, 36⟩; strǫng á., oet indelukke, hvori matvinges til at dvæle, ⟨Hj IV, 35⟩. — hugar á., trykkende sorg, ⟨Skh II, 28⟩; — (sodet synes om) deevige pine, falla í á. ⟨ÓlH 49⟩.

ár

(1.) år, åring, frugtbarhed, ⟨Vǫ I, 18⟩; það muverða þegnuá., lykke, held, ⟨Sǫ IV, 39⟩.

ár

(2.) morge þegar í á. ⟨Gri IV, 38, V, 33⟩.

ár

(3.) åre, í kenning for sværd, sára á. ⟨GrH IV, 19⟩, ⟨Dá IV, 53⟩; — tunge sveigja óðar á. ⟨Sá VII, 1⟩.

áradráttr
áradráttur

(ar), årenes trækning (jfr. draga ár ), orða skrap er á., ⟨Þr III, 19⟩ er gengivelse asagaens: (kvað þar ekki þurfa) árar uat draga, ’at betvivle’, merimens ord synes at bet. noget andet: „ordfloer lige så unyttig (langsomt virkende ?) so(besværlig) roning“.

árbǫrkr
árbörkur

(ar), elvens bark, is, ⟨Fr V, 28⟩ (adskilt).

árdags

adv, tidlig omorgene ⟨Bj III, 44⟩.

ári

(dannet aár(r), sendebud, djævelens udsending), eånd, væse(oeeneboer, Anníkoríta v. 36), v. l. Ytir ⟨Dí III, 41⟩.

árla

adv, årle, tidlig omorgene å. dags ⟨Skí 21⟩, ⟨ÓlB I, 5⟩; á. og síð ⟨Gr V, 1⟩.

áræði

djærvhed, dristighed (til at foretage sig nonet, til ungreb osv.), ⟨Sá III, 49⟩.

ás

(1.) (ar), as, hedensk gud, hafa fregaásu ⟨ÓlH 24⟩; ása minni, digterdrikke digt, rime, ⟨ÓlA III, 32⟩, ása gildi, d. s., ⟨Hj X, 53⟩. Pl. ásar ⟨Lo III, 12⟩, ása alla ⟨Bl IV, 13⟩; hinsterki á. Tor (í navnebinding), ⟨Hj XI, 55⟩: — sleitu á., stridens as, Udgårdsloke, ⟨Lo III, 37⟩.

ás

(2.) (s), ås, bjælke, ásinreið, bjælkesvang, Faldt, ⟨ÓlB IV, 19⟩.

ásamt

adv, sammemed, vera á. við ⟨Skh II, 5⟩; adskilt og omvendt í ekki kosamt á tal ⟨Má V, 22⟩, hvor tal er subj. í kom, samt á = ásamt .

ásján

ásjó ansigt, åsy ⟨ÓlA III, 26⟩, ⟨Má I, 50⟩; ⟨Vǫ I, 51⟩; ⟨Gri III, 5⟩, ⟨Má III, 33⟩. Et par gange er deene forv. I. til deande

áskaveðr

udmærket vind (medbör), ⟨Bó II, 23⟩.

ást

kærlighed, elskov, á—imín, mikære, (í kælende tiltale), ⟨Sk III, 6⟩; á—ar band, omskrivende á. ⟨Hj XI, 3⟩, ⟨Sk I, 35⟩, ⟨Fi IV, 48⟩; á-ar andi, ogsd blot omskrivende, ⟨SII, 15⟩; á—ar leikr, elskovsleg, omtr. = elskov, ⟨Gri V, 1⟩. Jfr. móður-.

ástúðliga
ástúðlega

adv, kærligt, elskovsfuldt, ⟨Skh V, 38⟩.

át

spise, føde, á. og drykkr ⟨Þry III, 11⟩; til áts, til føde, næring (oilden), ⟨Sǫ II, 26⟩.

áta

fode, næring, fá á—u ⟨St III, 49⟩, hræva á., føde a(ved) lig, ⟨Hj VIII, 15⟩, i pl. átur (_átr! ), brytja vorguátur ⟨Kr II, 61⟩.

átak

tagen-på, beføling, á—s var hú(skyrtan), devar at fole på, ⟨Fi V, 15⟩.

átimas

ádimas, diamant, måske blot afskriverfejl demant, sov. l. har, ⟨BL IV, 4⟩; ádímas steinninharði ⟨Ger VIII, 14⟩.

átján

nu atte á. hundruð sára ⟨Skí 145⟩.

átta

nu otte, i formeotta ⟨Gri II, 58⟩, ⟨Skí 191⟩; i ripå 0; hvorledes denne forer at forstå, er uklart, påvirket adansk? Ellers rimer ikke á med o (ó).

átti

nu ottende, ⟨Hj VIII, 1⟩. 55; á. dagr ⟨Ger III, 64⟩.

áttræðr

adj

holdende tallet 80, sækja á–tt til grunna, et dyb på 80 favne, ⟨Bj VII, 32⟩.

áttungr
áttungur

otting, (lille tønde), kaupa á—g ⟨Má III, 4⟩.

ávalt

adv, altid, stadig, á sorimbogstav ⟨Hj VII, 14⟩; v sorimbogstav ⟨Gri IV, 27⟩; ⟨Vǫ I, 34⟩.

áverki

legemsbeskadigelse, sår, ⟨Bj VII, 2⟩.

ávextr
ávextur

frugt, grøde, kollekt., ⟨Ko V, 10⟩.

ávít

bebrejdelse, irettesættelse, á. stórt (v. l. stór ) ⟨Ko I, 61⟩, oftest í pl, leggja á. stór ⟨Sá II, 30⟩, á. hǫrð ⟨He III, 46⟩.

Grófur ljóslestur rímnaorðabókar Finns Jónssonar. Hér er margt brogað og skakkt. Ljóslesturinn var lélegur og flutningur orðalistans inn í gagnagrunninn var flókinn og erfiður. Orðalistinn er þokkalega réttur en skýringar og orðflokkagreining er upp og ofan. Meginatriðið er þó það að hér má leita í orðabókinni. Vonandi mun einhverntíma skapast tími og rúm til að laga betur til í textunum og helst að koma á bæði uppflettingu orða í rímum og vísana í orðabókinni og tilsvarandi rímnaerinda. Hægt er að skoða orðabókina hér.