Karel

Ordbog til ... rímur ... β

Grófur ljóslestur rímnaorðabókar Finns Jónssonar.

Ordbog til de af Samfund til udg. af gml. nord. litteratur udgivne rímur samt til de af Dr. O. Jiriczek udgivne Bósarimur. Finnur Jónsson ed. København: Carlsbergfondet, 1926-1928. [tengill]

að

præp. (adv.)

præp. (adv.); dette er dealml. fori rimerne, findes ofte í ri eks. ⟨Gr V, 35⟩, ⟨Þr III, 52⟩, ⟨Gri III, 52⟩, ⟨U IV, 21⟩ osv.; at findes yderst sjældeso ⟨Fi II, 2⟩ _(: sat) . að, til, með dat.: a. hári (draga e-n), ved háret, ⟨Þr IV, 60⟩; — hos, a. skjǫldung ⟨Lo II, 24⟩ (næppe fejl skjǫldungs ); a. Vǫlsungs ríki ⟨Vǫ III, 26⟩ er ikke klart, snarest i V.s rige, omskrivende det blotte: hos Volsung, eller: hos demægtige V.; a. hǫll, i halle ⟨Hj I, 78⟩, — efter, a, eydduhlífu ⟨Sá XI, 35⟩. — Med ge: hos, a. grams ⟨Lo II, 45⟩, a. mí ⟨Ger IV, 3⟩. — Med komp.: desto, a. minni ⟨Skí 170⟩, ⟨Gr VIN, 35⟩, a. nær GV, 14, a. hægra ⟨Skh VII, 56⟩; bruges meget hyppig for er rel. so ⟨Gr V, 44⟩, ⟨Þr IV, 65⟩ osv., også efter hverr so ⟨ÓlA II, 18⟩; at hds. skrivemåde er identisk med digternes sprogbrug, er dog ikke givet. — Overmåde hyppig findes a. helt overflødigt, i sæt soa, N.N. kvað og lig, eks. ⟨Gr VIII, 62⟩, ⟨Skh VII, 13⟩, ⟨ÓlB IV, 17⟩. 27, ⟨St IV, 25⟩, ⟨U VI, 26⟩. osv.

præp., med dat., o kvæði a. e- ⟨Skí 3⟩; rausmundi renna a. þér, du vilde blive omtalt stærkt rosende, ⟨Skí 25⟩; — med acc.: gildr a. sig (dette í rim), kraftig asig (danisme ?), ⟨G V, 53⟩. — Adv. med vera, være borte, forsvunde a. sé gleðinnar tími ⟨Skh VII, 10⟩.

afbragðskempa

afbragð hvad der udhæver sig bl. andet, bregða a (afbrigði), udmærket helt, a—ur stórar ⟨Skí 143⟩.

afbragðsævintýr

udmærket æventyr (æventyrlig begivenhed), ⟨Sk I, 8⟩.

afburðr

overlegenhed, fortri abs. ⟨Ger VIII, 12⟩; hafa a—ð af, overgå (andre), ⟨Hj I, 3⟩; ellers med ge hafa a—ð (afreksmanna, flestra þjóða) ⟨Sǫ III, 15⟩, ⟨G VIII, 51⟩.

afgjǫrð
afgjörð

forseelse, forbrydelse (gjora af), ⟨Dá IV, 7⟩.

afhroð

(folkeetymologisk omdannelse adet gamle afråd), (trykkende) afgift, tab, gjalda a., lide skade, ⟨Sá IX, 36⟩.

afhuga

adj

indekl., ude asind, glemmende, ástiverðr a. þér aldri, míkærlighed vil aldrig glemme dig, ⟨Skh II, 45⟩.

afl

(1.) kraft, styrke, ǫflivóru eigi spǫrð ⟨Gr IV, 39⟩; bera a, yfir e—n, være ens overmand i kræfter, ⟨Gr II, 89⟩; — ocoitusævne missa a. sitt, blive impotent, ⟨Fi VII, 52⟩. Jfr. handa-, snyrti- . ,

afl

(2.) esse, búa a., ⟨Vi II, 19⟩; ⟨Kr II, 55⟩; — odet kvindelige le(særlig vagina; svarende nærmest til aflhólkur ), ⟨Bó VI, 32⟩.

afla

(að), skaffe tilveje (noget til nogen), sædvanlig . med ge, a. nauða ⟨ÓlH 53⟩, a. hnossa ⟨Fr I, 42⟩, a. (vargi) verðar ⟨Skh V, 43⟩; med acc., a. sjóð ⟨Vǫ II, 6⟩ (hds. har þjóð, soikke synes at give nogemening).

aflátsamr
aflátsamur

adj

soer tilböjelig til at høre op med noget, í ǫngu a. ⟨Bó I, 32⟩.

afli

erhværv, erhværvelse, a. tekr að bresta, nu gár det ilde med at erhværve (de nodvendige ting), ⟨Þr VI, 37⟩.

afmor

am(m)or, skrives forskellig í hdss., meovervejende, sodet synes, med (fra lat. amor), elskov, Venris a., er vel blot forstærket a. ⟨Hj I, 30⟩; a—s dygð, dygðir ⟨Ger V, 4⟩, ⟨Dí I, 17⟩, ⟨Skh V, 1⟩; a—s fræði, elskovsdigte, ⟨Gri II, 6⟩; a—s kvæði, d. s., ⟨Ger V, 5⟩, ⟨Bj III, 4⟩, ⟨Dí III, 41⟩; a—s spil, d. s., ⟨Ger VI, 2⟩, ⟨Bó III, 3⟩; a—s vess, d. s., ⟨Sk II, 1⟩, ⟨Skí 4⟩; a—s þáttr, d. s., ⟨Bó X, 7⟩. I forskellige forbindelser, hvor maogså kunde antage sammensætninger ; a—s menn, nærmest = elskere, ⟨Gei III, 3⟩; a—s partr, partar, omskriver blot a. ⟨Ger V, 3⟩, ⟨Fi V, 51⟩; ⟨Kl IV, 1⟩, ved kumulatioi udtrykket: a—s elsku partr ⟨Fi II, 45⟩; a—s brogd, elskovshandel, ⟨Ko VII, 4⟩. 5; a—s lag, pretta a—s lag, snyde, ɔ: undgå elskovshandel, ⟨Fi VII, 49⟩; a—s lát, elskovs-lader, elskorsteg(i mimik og ydre optræde jfr. koketteri), ⟨Dí II, 16⟩.

afmorligr
afmorlegur

adj

hørende til elskov, elskovsagtig, tilböjelig til elskov eller til at være genstand for elskov, auðar grundia—g, ⟨Má VIII, 1⟩; sæmmenhængeer ikke tydelig; defølg. l. lyder: ellitekr ad mæda mig, audar grundi kadog ikke tænkes sosubj. eller appos. til elli ; auðar gr. a—g må vel betragtes soeselvstændig sætning med verbet (er) underforstået, „kvindeer elskov-vækkende“ (uagtet alderdommeosv.).

afrek

afrekr, bedrift, dygtighed (i handling, merning), vendr á a., udmærket i handling, ⟨Skí 18⟩; með a—k mestu ⟨Gri II, 20⟩; a—s frægr (soét ord) ⟨Sǫ III, 8⟩.

afreksdrengr
afreksdrengur

eudmærket dygtig, handlekraftig mand, ⟨Kr I, 41⟩, ⟨Fi VII, 35⟩.

afreksfar

udmærket, kraftigt, skib, átta a—fǫr ⟨Ko VIII, 59⟩; her menes rimerne; der er vel ikke grund til ut mistænke ordet (fortsættelselyder: unnit mærðar tóli, så at der ikke er tvivl o hvilke ’skibe’ der menes), memavæntede her eomskrivning so’dværgens skib’ el. lig; det kunde tænkes, at afreks her var forvanskning aaureks .

afreksgarpr

eudmærket kraftig helt, ⟨ÓlA I, 14⟩, ⟨Vǫ IV, 35⟩, ⟨U V, 18⟩; allevegne pl.

afrekskappi

eudmærket helt, a—ar hreinir, ⟨Sk I, 11⟩.

afrekskempa

eudmærket helt, ⟨Kr I, 82⟩.

afrekslát

n pl.

(eller ⟨i⟩-læti ⟨/i⟩.) heltegærninger, dygtige handlinger, ⟨i⟩ standa í a—usǫnnum ⟨/i⟩⟨Kr VII, 10⟩.

afreksmaðr
afreksmaður

eudmærket dygtig, handlekraftig mand, ⟨Skí 120⟩, ⟨Gr II, 43⟩ (no -man), ⟨Skh IV, 31⟩.

afreksskáld

eudmærket digter, ⟨Skh VII, 52⟩.

afrekssvanni

udmærket kvinde, a—infríði ⟨G III, 16⟩.

agn

mading, føde, fá a., oulve ⟨St IV, 27⟩.

aka

(_ók, ekinn, meogså akaðr ), køre, drive, a. á bug (_akað her, v. l. ekið ), tvinge etil side ⟨Dí II, 39⟩, a. sér við, være uvillig, træg, til, ⟨Bj IV, 1⟩ (egl. ryste skuldrene til tegpå træghed); a. undae—m, trække sig bort, undslå sig, ⟨Bj VII, 1⟩.

akka

(að), dynge samme (jfr. a. saman, coacervare, GAndrj., samt BHald, SBl), a—az að mér angr og þrá ⟨Bó VI, 2⟩.

akr
akur

(rs), ager, mark, spektar a., visdoms mark, og yndis a. fryds-mark, ⟨Kl V, 3⟩, 4 er kuomskrirninger for henholdsvis spekt og yndi, malæse hele sammenhænge

akt

(fra mht. ahte, aht bl. a. ’art u. weise’), egl. vel handling, virkemåde, lát og lyndis a., sinds-beskaffenhed, tænkemåde (sål. snarest), ⟨Sá III, 9⟩.

akta

(að), (amht. ahte ’beachte curare, nachrechneosv.’), tage. hensytil, bryde sig o med acc. a. þrá, ⟨Skh VII, 5⟩, a. slíkt, passe det, ⟨Bó VI, 63⟩; samme betyd har a. ue—ð, ⟨G X, 4⟩, ⟨Bó VIII, 37⟩, —Nævne, opregne, a. listir, fortælle o ⟨Sǫ I, 27⟩; ⟨SII, 12⟩, ⟨Ger VII, 19⟩.

albúinn

adj

helt udrustet, sejlklar, a—it far ⟨Skh II, 33⟩.

alda

bølge, bleik a. ⟨Gr VII, 44⟩. — Yggjar a. Odins bølge, skjaldedrik, digt, Yggjar ǫ—u máttr ⟨Sá VII, 1⟩ (_fyrir—mátt = for, ved virkningea digtets magt).

aldingarðr

frugthave, lysthave, sonoget særlig lokkende, tæla í a—ð, lokke eind í lysthave ɔ: lokke til elskov og elskovslyst, ⟨Skí 2⟩.

aldinskógr
aldinskógur

(ar), frugtskov, skov med frugtbærende træer, ⟨Fi I, 39⟩.

aldr

(rs), alder, levetid, allr a. ævi sinnar ⟨Skí 12⟩. — Tidsru í fyrruǫldru ⟨Gri III, 6⟩. — Alderdo höj alder, við a. ⟨Skh IV, 7⟩. Jfr. elli- .

aldri

adv, denne forfindes meget hyppig og er deherskende (Skh I, 39, II, 12. 27, III, 1; ⟨Þry I, 24⟩; ⟨Vǫ I, 5, II, 5, IV, 4⟩; ⟨Gri I, 42⟩ osv.), aldrig, ⟨Skh I, 39⟩ osv,; slet ikke, ⟨Gr I, 34⟩, ⟨Þr IV, 5⟩ osv,

alkeyptr
alkeyptur

adj

kobt for fuld pris, dyrekøbt (med bibetydning a’for dyrekøbt’), a—t verðr þetta ⟨Hj II, 14⟩.

allmargr
allmargur

adj

meget talrig, a—t land, mange landstrækninger, ⟨Sǫ II, 24⟩.

allmjǫg
allmjög

adv, i meget höj grad, ⟨Skh I, 29⟩, ⟨Þr III, 40⟩.

allr

adj

al, hel, a—ar frægðir ⟨ÓlH 2⟩; eiga kosti a—s við e—n, have ei sifulde magt, ⟨Þr III, 57⟩; hvórt ætlar þú a—t Hrómund, mener du at alle er H, ser du H. allevegne, ⟨Gri VI, 29⟩; með ǫ—u, helt, fuldstændig, ⟨Vǫ III, 37⟩; að ǫ—u, helt, solyslevende, ⟨Skí 46⟩; a. annar, helt ande ⟨Skh II, 2⟩; ge alls, soadv, i alt, naut frændsemi alls ⟨Bj IV, 18⟩. Jfr. gjǫrv-.

allsnarr

adj

meget hurtig, a—t soadv. renna a—t ⟨St VI, 31⟩.

allstór

adj

meget stor, svær, a—t sár ⟨Þr VIII, 36⟩.

allvel

adr, meget godt, a. líkar stilli ⟨Fr IV, 66⟩.

almúgi

almue, d. v. s. hele folket, befolkninge ⟨Bó I, 17⟩.

alskær

adj

helt klar, lys, a—t orms dún, funklende guld, ⟨Fr I, 21⟩.

alvæpni

fuld rustning, især oangrebsvåbe bera a. ⟨Þr VIII, 5⟩,

ama

(ad), vise sig uvenlig mod, fortrædige, volde ondt, ástar leikr amar að brjósti ⟨Gri V, 1⟩; a. ástuí sundr, sage at hindre elskov (melle2 personer), ⟨Skh II, 51⟩; a. e—m, göre efortræd, ⟨Bj IV, 58⟩.

ambátt

(ir), tærne, tjænestekvinde, ⟨Vǫ I, 28⟩.

amra

(að), hvæse, hvisle, oeslange, ⟨Jó I, 33⟩, ogenlyd, í hamri a—ar dvergmál, ⟨Bj VII, 48⟩; jfr. amr hos GAndrj. ’stridentis misera logvela’; jfr. amra ’at klynke’, SBl.

andarrán

1, død, ætla e—a. ⟨G VI, 43⟩.

andi

ånd (væsen), ⟨Dí III, 33⟩; — ástar a., elskoysånd, elskov, ⟨SII, 15⟩. Jfr. fítons-, lymsku- .

andóf

roning mod vinde modvind, a—s gola, modvind, ⟨Sk I, 6⟩.

andri

eller mulig ǫndur, et slags ski, mekortere end skíð, fráleikr a—a og skíða, færdighed í at bevæge sig pá a. og ski, ⟨Bl I, 46⟩, ⟨Bó I, 34⟩.

andsælis

adv, mod sole ⟨Þr IV, 13⟩.

angi

duft, sød duft, ilmr og a., ⟨Ko V, 11⟩.

angist

angst, frygt, bera a. í hjǫrtum, ⟨Gri I, 3⟩; somask. findes ordet, bera harðaa., ⟨Skh VII, 55⟩.

angr
angur

(rs), kummer, sorg, a. móðs ⟨Kr I, 44⟩; gefa a. ⟨Gr I, 4⟩; a. stangar ⟨Gri II, 5⟩; fá a. ⟨Gr II, 29⟩; bǫlsins a. ⟨Skh VI, 34⟩; strítt a. ⟨Gri III, 15⟩; með a—ri, ⟨Skh I, 1⟩; omsorgskummer, a. fellr á ⟨Hj IX, 2⟩; elskovskummer, bera a. ufljóð ⟨Fr III, 27⟩, jfr. ⟨Gei II, 36⟩; ved ordspil (_Angr = (norsk) fjord), heraðið í a—ri (Augri) ⟨Fr IV, 48⟩; vrede (synes a. at bet.) sveigja a. ⟨Gei I, 20⟩. —_a—ristinn, ⟨G IX, 17⟩, synes at være forvansket, audnastinn_? ’eublid skæbne’ (hørende sammemed defølg. l.).

angra

(að), volde, bevirke, kummer, ærgre, a. sig, ær sig, ⟨Gr IV, 6⟩, a. líe—s ⟨Skh I, 9⟩; a. e—til orða, volde ekummer, ulykke, i (ved) ord, ⟨U IV, 7⟩.

angrlaus

adj

fri for kummer, sorg, a—t soadv. ⟨Sk II, 3⟩.

annar

talord, ande a—adag, dageefter, ⟨Skí 64⟩; aðra skó, det andet par sko, ⟨Skí 39⟩; — Forskellig, allr a. maðr ⟨Skh II, 2⟩. — I forb. sosea. hundr, soeandehund, ⟨Gri IV, 35⟩.

annes

n

næs, der stikker ud overfor et andet, med bibetyd anoget fjærnt og lidet bebygget, (omtr. = útskagi ), liggja vid a. ⟨Gri I, 26⟩, kanna a. ⟨Gri II, 48⟩; ⟨Kr VIII, 28⟩; anness fljóð (og eyja sprund), kvinder fra udstikkende næs (ɔ: fordægtige kvinder), ⟨Hj I, 66⟩, ⟨Bj I, 29⟩.

annr

adj

kui a—t, fuld aarbejde, travlhed, ønskende nogei ivrigt, fáuvar til dauda a—t, kufå (ɔ: ingen) var ivrig efter at dø, ⟨Sǫ II, 34⟩; gjoruoss a—t, lad os skynde os, ⟨Sk II, 39⟩. Jfr. geysi-.

ans

n

svar, gefa mektugt a. ⟨Sk III, 65⟩.

ansa

(að), (skr. í regleanz- ), svare, ⟨Gr I, 38⟩, ⟨Þr VI, 26⟩, ⟨Sá XI, 3⟩.

apaldr

m

(rs), abild, a—rs blóm, abild-blomst, er her omtr. det s. s. a. alene, ⟨Vǫ III, 30⟩.

apli

m

tyr, ⟨Hj VI, 23⟩.

apr

adj

hård(sindet), barsk, lyndis a. og lyginn, ⟨Þr VI, 7⟩.

aptan

m

afte a. dags ⟨Skh V, 26⟩; ordspr. a—s bíðr ófrǫsekt (s. d.) ⟨Gri III, 13⟩.

aptanmál

n

aftenstid, ua. ⟨Lo II, 33⟩; næppe at opfatte so2 ord, så at mál alene betød ’måltid’.

aptrferd

f

tilbagegang (=_afturför i nutidsspr.), nedgang i dygtighed, ógurlig er a. á ydr ⟨Kr V, 30⟩.

arðr

(rs), plov, ⟨Gei II, 8⟩.

arfi

arving, sö a. Yggjar, a, Þundar, Tor, ⟨Lo I, 9; II, 32;⟩ _a. Sifjar, Ull (jfr. karfi ), ⟨Ger VI, 30⟩; a. baulu, kalv, tyr, ⟨Bó VII, 23⟩.

arfr

arv, Fófnis a., arveefter Fofne, guld, ⟨Fr I, 24⟩; a, Aurnis, jættens arv, skjaldedrikke kvad, rime, ⟨GrH IV, 1⟩.

argr
argur

adj

ræd, fej, báða kalla eg a—a ⟨Gri I, 22⟩; a—ar skræfur ⟨Gr V, 40⟩; a—ir búfinnar ⟨ÓlH 30⟩ (her er der næppe grund til at antage eandebetyd), ǫrg geit ⟨Hj VII, 27⟩. Jfr. ó-.

arka

(að), gå, stryge afsted (ofte med bibetyd atunge skridt), a. austr á jǫkla ⟨Skí 53⟩, a. útuAsíagei ⟨Sǫ IV, 38⟩, a. á land ⟨Bj VII, 38⟩.

arkadrǫttr
arkadröttur

ærketølper, (er arka_= archi-, ærke⟩), ⟨Bj IV, 34⟩.

armaljós

adj

med lyse arme, ea—a ⟨G IX, 32⟩.

armr
armur

adj

(1.) ussel, elendig, a. þrjótr ⟨Skí 201⟩, ea—a kerling ⟨Skh VI, 19⟩, a, trúðr ⟨St III, 4⟩, a—ir Bjarmar ⟨St VI, 9⟩; sörgelig, ulykkelig, trykkende, a—t er slíkt að frétta ⟨U III, 14⟩; a. harmr ⟨Gri V, 19⟩, a—ir harmar ⟨Ko V, 7⟩, a. ástar leikr ⟨Gri V, 1⟩.

armr
armur

m

(2.) ar flöj (i eslagorden), vinstri a. ⟨Sá X, 11⟩, viknar a. ⟨Sá X, 38⟩.

art

f

egenskab, (låneord fra lavty., art ’angeborne eigentiimlichkeit’; ’beschaffenheit’), hafa þá eina a. ⟨Ger III, 9⟩; færdighed, kunna alla a. ⟨He III, 22⟩; egenskab synes ordet også at bet. i grimmust gygjar a. ⟨Gr IV, 2⟩, memeningeer lidt uklar.

asalabía

f

et dyr med et skind abestemt art, ⟨Bl III, 29⟩ (hvad er dette for et ord ?).

askr
askur

m

ask(etræ), må vist foreligge i a—ingims vil eg ekki binda ⟨Hj I, 35⟩, a. gims kunde være ekvindekenning (jfr. gi) og det hele bet.: ’jeg vil ikke binde kvinden”, ɔ: binde hendes nav antyde hendes navpå demåde, so’binde’ betegner.

atburðr

m

(ar), tildragelse, ⟨Fr IV, 20⟩.

atferd

f

adfærd, fremgangsmåde, ⟨Gr III, 22⟩, ⟨Fr I, 34, IV, 54⟩, ⟨Má I, 16⟩; temja a. ⟨Ko VI, 41⟩. I a. straums ⟨Ko V, 49⟩ synes a. at stá í betyd ’bevægelse til’, og ikke ’adfærd, væsen’, ’destrømmende elv.’

atgeir

m

spydøkse, ⟨Skí 135⟩, ⟨St V, 45⟩.

atreið

f

ridt hetil, ankomst, hjemkomst, ⟨Sk I, 39⟩, ⟨Sá I, 31⟩; ridefreimod hinande (gensidigt) angreb, ⟨Sá III, 1⟩. 12.

atródr

m

(rar), roning fremod, angreb, ⟨Bó II, 85⟩.

atsókn

f

angreb (gensidigt), ⟨Sǫ II, 22⟩, ⟨Sá V, 19⟩.

atvik

n

(mest í pl.; avíkja at, vende sig mod, vise sir mod epá deel. demáde), veita (manni) a., rise sig erotisk tilböjelig mod e ⟨G VI, 52⟩. hafa a. tvenn, to slags fremgangsmåder, ⟨Bj III, 2⟩. — Begivenhed, handling, ua. flest ⟨Þr VIII, 21⟩, a. ill ⟨Þr VIII, 43⟩. a. sǫgð ⟨Þr X, 1⟩.

auðarlín

f

’rigdoms Lin’, kvinde, ⟨Gei IV, 25⟩. I dette og lig til er Lí opstået aHlí.

auðarná

f

’rigdoms Ná’, kvinde, ⟨Bj I, 5⟩.

auðbrjótr
auðbrjótur

m

’rigdoms (guld)-bryder’, mand, ⟨U IV, 33⟩.

auðga

(að), berige, a. e— ⟨Ger VIII, 31⟩.

auðgrund

f

’rigdoms (guld) -Jord’, kvinde, ⟨Skh III, 20, VI, 46⟩, ⟨GrH I, 17⟩, ⟨U I, 9, III, 12⟩.

auðna

f

lykke, ⟨Skí 89⟩, ⟨Gri I, 34⟩; a—u sterkr ⟨Skh II, 22⟩, ⟨La VII, 44⟩, ⟨Kl V, 50⟩. — Skæbne, ⟨Hj II, 28⟩.

auðnuleysi

n

mangel på lykke, ulykke, ⟨Skh II, 34⟩.

auðr

m

(s og ar), rigdo(guld), a—ar Baldr, mand, ⟨Skí 12⟩. Hamdis a. ⟨Ko VIII, 38⟩ beror på rettelse og er ikke nogerigtig kenning; hds. har h..ðins, hauðins ; det er rimeligt, at rettelseer riglig, fejleligger snarest i auði, vóðu (?).

auðtryggr
auðtryggur

adj

tillidsfuld, ⟨Má VIII, 18⟩.

auðþǫll
auðþöll

f

’rigdoms (guld) -fyrr’, kvinde, ⟨Skh VII, 12⟩, ⟨U I, 31⟩, ⟨Dá II, 1⟩.

auga

öje, hvað var þér í a—um, hvad var der i dine öjne, hvad gjorde dig ikke-seende, ⟨Gri III, 19⟩; hul (på ehammer, til skaftet), hamarinsǫkk að a. ⟨Lo II, 35⟩.

augabein

’øjeben’, pandebenet over öjet, a. gekk í sundr ⟨La IV, 43⟩.

augabragð

öjeblink, öjeblik, á a—i, straks pá stedet, ⟨Kr VII, 43⟩.

augnabrún

f

öjebry a. springr . ⟨Skí 155⟩.

augnaglǫggr
augnaglöggur

adj

skarpsynet, ⟨Kl II, 32⟩.

auka

(jók), forøge, forstærke, mua—az sómi, vil forøges, ⟨Þr IX, 12⟩, a. stríð, udføre ehidsig kamp, ⟨Dá IV, 34⟩, a. benja vín, bevirke stærk blodsudgydelse (mandefald), ⟨G X, 29⟩, a. hreysti, vise tapperhed, ⟨Gr II, 42⟩, a. Þundar líð, digte, ⟨Fr I, 11⟩; ætt jókz, slægteformerede sig, udsprang, ⟨Vǫ I, 50⟩; overdrive, ekki þarað a. það ⟨G VI, 64⟩; a. frá e-u, fortælle overdrivende onoget, ⟨G VII, 8⟩. part. flærðar aukinsvanni, desvigfyldte kvinde, ⟨U III, 20⟩.

aula

(að), (aauli, etåbe), aular heim, trasker hje ⟨Gr VII, 10⟩; jfr. BHald.: aulaz, stolide ambulare et effutire; jfr. SBl.

auli

m

etábe, fjantet, perso dumria oSkide ⟨Skí 98⟩. 188; nedsættende i almlh., oMilo ⟨La II, 80⟩, oTorgils ⟨Kr IV, 31⟩; de to sidste var ikke dumrianer i egl. forstand; oehöjbo ⟨Gr IV, 23⟩.

aumliga
aumlega

adv, elendig, usselt, a. ilsku fyldr ⟨Bó VI, 65⟩.

aumr
aumur

adj

fattig, a—ir lýðir ⟨ÓlH 31⟩.

auraglǫggr
auraglöggur

adj

karrig pá penge (gaver), ⟨Bj I, 17⟩.

auraval

udvalg apenge, rigdopå penge, iøvrigt er det blot omskrivende, = aurar ⟨Gr IV, 48⟩.

aurnir

m

(aaur), jætte, ⟨Lo II, 27⟩, ⟨Hj II, 26, X, 43⟩, oTråi(i höjen) ⟨Gri III, 38⟩; a—is brikr, skjolde, ⟨St VII, 38⟩; arfr a—is, jættens arv, digterdrikke digt, ⟨GrH IV, 1⟩; a—is hjarta (hǫll límd með) må bet. li kalk, ⟨Gei II, 17⟩; digteretænker på Hrungnis hjærie, der var aste(i foraetriskele). límd með osv. bet. således ’bygget astemed liimellem’.

aurridi

m

örred, a. hrauna, slange, ⟨Fr II, 49⟩.

ausa

(jós), øse, a. fley ⟨Gr III, 54⟩; a. burt hǫrmum, bortøse, frigåre sig for, sine sorger, ⟨Skh II, 7⟩.

austmaðr
austmaður

m

nordmand, norsk købmand, ⟨Kr I, 21⟩; pl. ⟨Gr III, 49⟩.

austr
austur

(1.) øst, vid a., mod ost, ɔ: østenvinde ⟨ÓlA II, 8⟩; vindr í fullu a—i, stik mod øst, ɔ: når vindeblæser stik fra øst, ⟨Gei I, 4⟩; sammenhængeer ikke helt klar; mér verða vífivindr osv., kvinderne bliver mig (mod mig) sovind lige fra ost, ɔ: degunstigste vind.

austr
austur

m

(2.) (-rar), osning (aet skib), ganga til a— rar ⟨Gr III, 50⟩, fara niðr í a—inn, her bet. a. nærmest øserummet, skibets bund, ⟨Gr III, 51⟩.

Grófur ljóslestur rímnaorðabókar Finns Jónssonar. Hér er margt brogað og skakkt. Ljóslesturinn var lélegur og flutningur orðalistans inn í gagnagrunninn var flókinn og erfiður. Orðalistinn er þokkalega réttur en skýringar og orðflokkagreining er upp og ofan. Meginatriðið er þó það að hér má leita í orðabókinni. Vonandi mun einhverntíma skapast tími og rúm til að laga betur til í textunum og helst að koma á bæði uppflettingu orða í rímum og vísana í orðabókinni og tilsvarandi rímnaerinda. Hægt er að skoða orðabókina hér.