Karel

Ordbog til ... rímur ... β

Grófur ljóslestur rímnaorðabókar Finns Jónssonar.

Ordbog til de af Samfund til udg. af gml. nord. litteratur udgivne rímur samt til de af Dr. O. Jiriczek udgivne Bósarimur. Finnur Jónsson ed. København: Carlsbergfondet, 1926-1928. [tengill]

pakki

pakke (láneo. fra lavty. packe), klæðis p. ⟨BL IM, 27⟩.

palir

bænk, p—inlangi ⟨Skí 79⟩; bænkens besætning, 9: de pá bænkesiddende kvinder, heyri það p—ar ⟨Vǫ 1, 31⟩; — í kenninger, for guld, fófnis p—ar ⟨GrH I, 9⟩, noðru p—ar ⟨Hj IX, 12⟩. 47, ⟨GrH I, 36⟩, linna p—ar ⟨Skh V, 20⟩, ⟨St I, 23⟩, frænings p—ar ⟨Vǫ I, 5⟩, ⟨U I, 3⟩, ófnis par ⟨Gri II, 64⟩, S11, 29, sófnis p—ar ⟨La Il, 76⟩, grettis p—ar ⟨Má I, 29⟩. 38, hraunþvengs p. ⟨Gr VII, 4⟩; — for bryst, hyggju p. ⟨Hj 1, 47⟩, ⟨Sá IV, 70⟩, visku p—ar ⟨Dí I, 44⟩; hjartans p. ⟨Ger VII, 46⟩, frygðar p--ar ⟨Hj 1, 18⟩; — nærmest omskrivende (mese smhængen), sorgar p—ar ⟨La V, 1⟩. Jfr. krók-, æsku-.

pantr
pantur

pant (láneo. fra lavty. pant), leggja í p—t ⟨BI V, 24⟩, setja í p—t ⟨Bó VI, 66⟩.

panzari
pansari

panser (láneo. fra ty.), ⟨Fi I, 15⟩.

panzer

panser (— foreg.), við p., mod, ⟨ÓlB III, 26⟩; p. frítt ⟨Sá X, 47⟩.

par

par (to; ldneo. fra lavty. par), tvenpor, to par, ⟨Skí 32⟩; med nægtelse, intet, ekki p. ⟨Gr V, 6⟩, ⟨Gei IH, 1⟩; — handling, puds (amere el. mindre ondskabsfuld art), leika p., por ⟨St IH, 10, IV, 36⟩; Gri IV, koma í með þeipilta por ⟨Gri IM, 37⟩, pretta p. ⟨St IV, 9⟩, flærðar p. ⟨La H, 74⟩, lymsku p. ⟨La IX, 39⟩, skemdar por ⟨La IX, 46⟩, ⟨Kr IV, 35⟩ (her sg.); falskligt p. ⟨La III, 13⟩; (i nogle ade anførte til er p. blot omskriv.); — listar p. — list ⟨La VI, 23⟩; — sorgar p. = sorg ⟨Ger VII, 14⟩; —.gjera p. ad e— gåre noget ved e stille noget op imod, ⟨Må H, 21⟩. Jfr. belli-, kuklara-, leyni-, lymsku-, pardó, pardus, panter el. leopard; ⟨G VI, 63⟩, ⟨Kl V, 30⟩.

parta

(að), dele, sonderlemme, p. í sundr ⟨Sá X, 61⟩.

partr
partur

del, eg(láneo. fra lavty. part), í pa 3 ⟨St V, 11⟩, í jarðar neðsta p—t ⟨Þry IH, 20⟩, þriðjungs p. ⟨Skh III, 52⟩, fræða p. ⟨Gr IV, 2⟩, sunnap., desydlige del (alandet, el. soét ord?), ⟨G IX, 27⟩; — ofte omskrivende, slægðar p. ⟨Þr V, 17⟩, kvæða p. (næppe erime) ⟨Gei IV, 3⟩, hrygðar p. ⟨La V, 31⟩, lymsku p. ⟨La IX, 60⟩, afmors p. ⟨Ger V, 3⟩, hyggju p. ⟨Ger VII, 15⟩. Jfr. elsku-.

past

dette forholdsvis ofte forekommende ord synes at bet. land, egð’, det má bero pá eisl. særudvikling, hvis det hidrører fra lat. pastu 9: græsgang, hvað det vist umiddelbart gör, í kenninger, for hoved, heila pÓLlB IV, 31, V, 13, ⟨G XI, 38⟩; — for bryst, hyggju p. SfN. 3, ⟨Bó H, 2⟩, yndis p. ⟨Gri MH, 5⟩, girndar p, ⟨G XH, 15⟩, ljóða p. ⟨SIV, 3⟩, ⟨BL 1, 2⟩, lífsins p. ⟨He II, 38⟩. — I forb. dyrr og p. ⟨Kl IV, 48⟩ er det ikke let at se, hvad p. bet., borgens område ? pálmari, pilegri ⟨La IX, 8⟩.

pá

(2.) optøet stykke land, ⟨Ve II, 3⟩.

pálmr
pálmi

palme(træ), unda p., sværd, ⟨St IV, 19⟩, ⟨Sǫ IV, 33⟩, hræva p., d. s,, ⟨Hj 1, 12⟩.

pástr
pástur

(rs), slag, hug, især i ansigtet, ørefige gefa p—ra ⟨Gri III, 37⟩, slå p. ⟨Lå VII, 17⟩; p. datt ⟨Må HI, 31⟩.

pátríarki
patríarki

pairiark, ⟨Gei I, 36⟩.

peð

bonde (i skakspil), ⟨Må II, 45⟩.

pell

2, eart fint töj, snarest silketöj (purpurfarvet, og med indsyede figurer; láneo. fra lavty. pelle), hreint p. ⟨Þry H, 11⟩, p. skínanda BL VII, klæða hreinu pí ⟨Hj IX, 38⟩, huldr pelli (beina?) ⟨Hj V, 24⟩, klætt með p--i ⟨St V, 51⟩; gædd silfri og p—i ⟨Skh VI, 53⟩; — p—-s tróða, kvinde, ⟨Skh I, 36⟩, veitir p—s ⟨St I, 8⟩.

pella

brev (skindbrev; findes i norske breve, se Fritzner), p—asú ⟨Ger IV, 8⟩.

pengr
pengur

penningr,. penning, penge, desmirukne forfindes flere steder, ⟨Gr VII, 38⟩, ÓlB IV,8, ⟨Þr VIII, 26⟩, ⟨Má IX, 84⟩, ⟨Kl I, 21⟩; penningr ⟨Má IX, 39⟩, mepeningr ⟨Þr VIN, 12⟩, ⟨Þr IX, 38⟩, ⟨Gei IM, 55⟩ (prúðir p—ar) — plet, ⟨Gei HI, 47⟩.

penni

pe verk p—a, pennefjærens værk, skrift, ⟨BL I, 61⟩.

penningr
penningur

se pengr.

penta

(að), male; p—að hvól loft med malerier, ⟨Gei I, 19⟩; skrive (nedskrive), ⟨Vi H, 47⟩.

piktor

maler, ⟨Ger VIII, 16⟩.

pilagrimr
pilagrimur

pilegri ⟨La IX, 10⟩; p—s sveit ⟨Skh III, 30⟩.

pilár
pílár

stolpe, (láneo. fræ lavty. pilar) ⟨Gei H, 19⟩, ⟨He Hl, 25⟩.

piltr
piltur

ung mand, svend, mand, pl. ⟨Þry Il, 26⟩, ⟨Vi 1, 47⟩; ⟨St V, 27⟩, ⟨Sk IH, 73⟩; p—a por ⟨Gri IN, 37⟩.

pin

pine, smærte, (ldneo. fra lavty. péne), vid mikla p. ⟨ÓlH 54⟩; ýta p. ⟨Skí 89⟩. 164, andar p. ⟨Gr VI, 3⟩; stála p.; kamp, ⟨SVI, 38⟩; — personificeret, ⟨Gri VI, 3⟩. Jfr. kynstra-.

pipa
pípa

(1.) pibe, flöjte, (låneo. fra lavty. pipe), ⟨Sk I, 42⟩,

pipa
pípa

(2.) (pt), : vælde ud (i etynd stråle), pipti blóð ⟨G X, 27⟩.

pipnalæti
pípnalæti

pl, flåjteklang, ⟨G VIII, 28⟩. , pisl, pinsel, oeskírsla ⟨Þr VIL, 28⟩.

píka

pige, ung p. ⟨Skh V, 31⟩, fogr p. ⟨Bj 1, 40⟩.

píla

pil (láneo. fra lavty. pil, der er mevist omdannet til fe efter or og gjort svagt), p. brast ⟨ÓlB III, 26⟩, p. small ⟨G X, 27⟩; ástar p. ⟨Skh 1, 17⟩; frygðar p. ⟨Kr II, 6⟩; sorgar p. ⟨Gr VIII, 2⟩.

píment

vimed honning. og krydderier i, (låneo. fra lavty. pimente, alat. [vinum] pigmentatum), ⟨La 11, 40⟩, ⟨Fi V, 37⟩.

pína

(1.) pine, smærie, (ifr. foreg.), ⟨Skh 1, 3, IL, 29, III, 30⟩, ⟨Þr IX, 37⟩, ⟨Gri I, 48⟩; p. Sett til dauða (el. er dauða p. her ét ord), ⟨Hj III, 27⟩.

pína

(2.) (nd), pine, ⟨Skh V, 14⟩, Fr 1l,41, Sǫ 14, 31.

píni

pine, hrinda angr og p—a ⟨U 1, 26⟩.

plag

(1.) 1i,. (égang m), sæd, skik, adfærd, (låneo. fra lavty. plage), uppå beira p. ⟨Skh III, 32⟩, seopt er p. Så IV,.13, manna p. ⟨St VII, 3⟩, vaskra virda p. ⟨St I, 35⟩, fyrda p.. ⟨Sk I, 59⟩, trolla p. ⟨Gr III, 22⟩; vid stoltap. ⟨Gr VIII, 5⟩, med æru p. ⟨Gr VIII, 34⟩; hofmanns p., adfærd, opførsel, ⟨He Il, 21⟩; listugt p. ⟨Sá H, 11⟩; — meinligt p., nærmest omskrivende (ligesoi følgende tilfælde) ⟨La VI, 1⟩; sæmdar p. = sæmd ⟨St IV, 30⟩, dygðar p. = dygð ⟨Ger V, 64⟩; listar p. = list ⟨Sá IV, 77⟩; sóma p. ⟨Kl 1, 20⟩, með visku p. ⟨Kr IV, 54⟩. Jfr. frægðar-, listar-, máttar-, prýði-, sóma-, sæmdar-.

plag

(2.) synes identisk med plága, mé fá p. aleik ⟨Bó X, 20⟩.

plaga

(1.) (að), pleje, sörge for, have (den) sæd, sædvane (jfr. 1. plag), Pgesti ⟨Gr IV, 31⟩, p. sig S11, 6, p. sitt límeð prýði ⟨La 1, 23⟩, PprýðimenGer III, 4, p. „veit, vise hæder, ⟨Sá VII, 33⟩; — udstyre, ploguð með gerð ⟨Ger VII, 25⟩, p—az ae—u ⟨Ger VIII, 59⟩, p—adr vel ⟨Så VII, 47⟩, p. vie—u Di.II, 13, (Paris) ploguð með valdi ⟨Kr VII, 40⟩; — holde, udøve, p. hernað ⟨Gri I, 35⟩, p. hóSK I, 38, p. steikara stétt ⟨Må I, 54⟩, p. listir ⟨Kl I, 3⟩, p. alt selysti ⟨Kl I, 47⟩, p. port, passe pá, ⟨Fi V, 27⟩; prettr p—az, udfores, ⟨ÓlB IV, 8⟩; — göre sig istand (til), p. sig að ríða ⟨La II, 46⟩, p. sig framí mynstr ⟨Gei I, 31⟩, p. sig til rómu ⟨Ger IV, 35⟩; p. presta, lade præster ledsage sig, ⟨Gei 1, 39⟩; — Þ. fíklæði, være ifert, BI VIN, 7; — p. seherra, opføre sig so ⟨Kl I, 26⟩; — p. að unna, omskrivende, elske stadig, ⟨La I, 18⟩, p--aði að skýra, ogsá omskriv., ⟨La IX, 17⟩; — þegnar p—iz í hring, anbringe sig, ⟨Sá VII, 33⟩; — blive til noget, p—az engi osv. ⟨Kl V, 46⟩, — findes, p—az ei annar stærri ⟨Fi I, 15⟩.

plaga

(2.) (að), slá, pine (til 2. plag), p—ar svó nær ⟨La VII, 32⟩.

plagg

stykke töj. klædningsstykke (alavty. plagge “lap’), pl. ⟨Skh IV, 12⟩ (her nærmest habenguf), ⟨Gei III, 8⟩, ⟨Bó IV, 38⟩, ⟨He Il, 43⟩, fátt í p—u kulidt aejendele, ⟨Kl III, 34⟩; Óðins plogg, brynje, ⟨G X, 34⟩; hvílu plogg, det mandlige le ⟨Di III, 22⟩.

planta

(að), beplante, garðr p—aðr með plómuGei 1, 52; — beklæde, p—að (hús) silki (dat.), ⟨Bó IX, 59⟩.

plága

plage, (láneo. fra lavty, plage), sár, þiggja p—u Ú YV, 25; létta p—u ⟨La VII, 15⟩.

pláta

plade, rustning, brynje, (låneo. fra lavty.plate; eg. brystplade, jfr. Falk Waffenk. 182—83), ⟨ÓlB HI, 26⟩, ⟨Sǫ V, 13⟩, ⟨G VI, 73, X, 27⟩, ⟨Så X, 47⟩, ⟨Fi I, 15⟩, síð p. ⟨Ger VI, 10⟩; í kenninger for kriger, mand, p—u meiðr ⟨Lo IH, 22⟩, p—u runnr Fr:1l, 13, p—u meiðir ⟨La IX, 8⟩. — GAndrj. har plata lorica hamata’.

plokka

(að), plukke, pille ved, (láneo. fra lavty. plucken) p. upp (bréf), lukke op (ved at bryde seglet), Ger IV,.8.

plóg

afgrede, Herjans horna p—g, Odins hornplow, synes her at måtte bet. grode’, hvað der vokser, digterdrikke ⟨U I, 40⟩, Fjolnis p., d. s, UV, 41.

plógland

plöjeland, agerland, ⟨Vǫ I, 31⟩.

plógr
plógur

plov, hafa sonu fyr p—g ⟨Vǫ 1, 32⟩, sæmdar p. = sæmd ⟨La VII, 54⟩; með ærinp--g, synes her at måtte bet. hæder, el. rigeligt udstyr, ⟨Bj Il, 7⟩. plåma, blomme, (låneo. fra lavty. plúme), frugt (i almih.), plantaðr með p—uGei 1, 52; æble, ⟨Gei Il, 39⟩, vegligt (ntr.!) p. ⟨Dí IV, 27⟩; epli og p—ur hanga ⟨Ko V, 11⟩.

port

port, dör (láneo. fra lavty. porte), læst p. ⟨Ger V, 22⟩; ljóða p., bryst, ⟨U VI, 15⟩, ⟨G VI, 1⟩ (eller her mund). Jfr. yndis-.

pottr
pottur

jfr. vín-.

pressa

(2.) segl (soer trykt på), skedja p—u ⟨Ger IV, 8⟩.

pretta

(ad), svige, bedrage, ⟨Gr IV, 6⟩, ⟨Fr IV, 50⟩.

prettr
prettur

svig, bedrag, list, ⟨Skí 15⟩, ⟨OIB IV, 8⟩; p—a so svigfuld perso bedrager, B6 I, 18. Jfr. kynstra-.

préssa

(1.) (að), presse, trykke (låneo. fra lavty. pressen), kaste med kraft, ⟨Gei III, 55⟩.

prins

spore (låneo. hvorfra?), p. gjort med goddu ⟨Vi I, 45⟩, pris, hæder, ære, (låneo. fra lavty. pris), gledi og p. ⟨Di I, 42⟩, halda p. e—GrI, 43, skortir eigi p., her måske ærefuld beværtning, ⟨Lo II, 24⟩; vargar eiga p., føde, ⟨Gri IV, 25⟩.

prisa

(ad), vise ære, hædre, prise, p. kvinnur ⟨Gri 11, 1⟩, ⟨GrH IV, 30⟩, ⟨Fi VIN, 36⟩ (drikke til ære for), p. veislu, holde ærefuldt gilde, ⟨SI, 49⟩.

pr(j)ámr
prámur

båd, skib, i kenninger for digterdrikke digtet, p. Vestra, Nordra, Sudra ⟨Skh V, 26⟩, ⟨G XII, 1⟩, ⟨Så VII, 2⟩.

prjónn

pre nál, skikkju p. ⟨Fr V, 14⟩, hvórki er p. né penningr eptir ⟨Má IX, 39⟩.

próf

1, prove, bevis (= raun), sehér mup., sodet her vil vise sig, ⟨Fi 1, 10⟩.

prófa

(að), preye, (láneo. fra lavty. pröven), p. mart ⟨Gr I, 28⟩; ÓlB IV, -10. 11, V, 1; ⟨Lo III, 22⟩, ⟨Vǫ III, 19⟩, ⟨St Ill, 44⟩, ⟨G IV, 31⟩, ⟨Så VII, 44⟩; — føle, mærke (ved berøring), p. ond fyr brjósti ⟨G VII, 32⟩.

prúðligr
prúðlegur

adj

smuk, skå(især h. t. det ydre udstyr), p—g sveit ⟨Så I, 33⟩.

prúðr

adj

smuk, udmærket, oe“skonál ⟨Skí 10⟩; p—ar bygðir ⟨Skh V, 21⟩; sotilnavSkeggi hinp—i ⟨Skh III, 36⟩. Jfr. hátta-, heyrnar-, hjarta-.

prydi

herlighed, skånhed, ap., ædel tænkemåde, ⟨ÓlH 31⟩, kaupmanns p., ekøbmands smukke gærning, ⟨OIB I, 9⟩, aallri p., i tugt og ære(2), ⟨Hj X, 19⟩; mod, ⟨GrH I, 24⟩; unnar båls p., guldprydelser(?), ⟨OLA III, 21⟩ (eller kommer p. her aprýðir?); — p. Fjölnis hallar, skjold, ⟨Sá X, 47⟩. Jfr. hjarta-.

prydiplag

udmærket adfærd, ⟨Kl IV, 6⟩, ⟨Fi VIN, 49⟩, ⟨Kø I, 37⟩.

prýða

(dd), pryde, udstyre smukt, máttr og megp—ir riddara ⟨ÓlH 24⟩, p. mengi, give gaver, ⟨Hj 1, 54⟩; prýddr stáli, gulli ⟨Skh II, 37⟩, Fr IE, 13.

prýðidrengr
prýðidrengur

udmærket mand, svend, ⟨Sá VH, 47⟩.

prýðigjarn

adj

begærlig efter herligt udstyr, (í god betyd vel omtr. d. s. prúðr), ⟨ÓlB V, 30⟩.

prýðilaus

adj

aðj, fattig, elendig, p. pílagríms háttr ⟨La IX, 17⟩.

prýðimaðr
prýðimaður

udmærket mand, pl. ⟨Ger Ill, 4⟩.

prýðir

sogår noget skønt, udstyrer smukt, visku P., synes at bet. ’deder er udstyret med visdom”, ⟨Kr II, 40⟩, meteksteer næppe rigtig; der bør vel læses prydi (viskuprydi i ét ord).

pund

pund (låneo. fra lavty. pund), kosta 60 p. ⟨Sk II, 9⟩; p—ugefin í pundevis, ⟨Så VIII, 21⟩; p..í mála ⟨Bj VIN, 18⟩.

punga

(að) putte í epung (pose), p. tafl (2: tavlbrikkerne), ⟨Så Il, 19⟩.

pungr
pungur

pung, pose, ⟨St H, 57⟩, ⟨Sk III, 53⟩, til at gemme tavlbrikker í ⟨Má II, 53⟩, til blade ⟨Bj HI, 3⟩.

punkta

(ad), bestemme (apunktr), p. upeningalåt, tage hensytil, kræve, erstatning, ⟨Pr IX, 38⟩.

punktr
punktur

punkt, tidspunkt, middelpunkt, (låneo. fra lavty. punct), i penna p—t, til dette tidspunkt, ⟨Sk I, 34⟩, raunar p—t, egl. kuomskrivende rau(me jfr. smhængen), ⟨Kr IV, 1⟩; standa í hávap—t, stá höjt ( h. t. anseelse og velvære), ⟨Skh II, 3⟩.

purpuri

purpur, purpurtöj (klæde), ⟨La I, 31⟩, BL VIÐ, 7.

puss

pose (lille), svartr p. (: þuss) ⟨St HI, 11⟩.

putreipi

et ukendt ord, máske fejl skutreipi, bagstavnstov, ⟨Fr Ill, 3⟩.

púki

djævel, jafnt og segir apþ—uGri IH, 5.

púsa

(1.) (að), gift, p—uð með e—⟨Ger VII, 55⟩, vóru p—uð hjó ⟨Sá VII, 20⟩, vóru p—uð sama ⟨Ko VII, 44⟩.

púsa

(2.) hustru, ⟨Gei IV, 25⟩. Disse to ord er fra fransk. i 194 púsa giftermål, bryllup, veita p. ⟨La II, 35⟩.

pústra

(að), slá, give ørefige bry III, 26.

púta

(1.) hore, skøge (låneord fra lavty. púte), ⟨Må II, 30, IX, 39⟩.

púta

(2.) kui forb. flædar p., skib, ⟨Kr VI, 43⟩; dette p. synes at måtte være s. s. p. í hnakkpúta, ringe (slidt) saddel, hvad så end grundbetyd er.

pútusonr

horeså(skældsord), ⟨La VII, 32⟩.

Grófur ljóslestur rímnaorðabókar Finns Jónssonar. Hér er margt brogað og skakkt. Ljóslesturinn var lélegur og flutningur orðalistans inn í gagnagrunninn var flókinn og erfiður. Orðalistinn er þokkalega réttur en skýringar og orðflokkagreining er upp og ofan. Meginatriðið er þó það að hér má leita í orðabókinni. Vonandi mun einhverntíma skapast tími og rúm til að laga betur til í textunum og helst að koma á bæði uppflettingu orða í rímum og vísana í orðabókinni og tilsvarandi rímnaerinda. Hægt er að skoða orðabókina hér.