Karel

Ordbog til ... rímur ... β

Grófur ljóslestur rímnaorðabókar Finns Jónssonar.

Ordbog til de af Samfund til udg. af gml. nord. litteratur udgivne rímur samt til de af Dr. O. Jiriczek udgivne Bósarimur. Finnur Jónsson ed. København: Carlsbergfondet, 1926-1928. [tengill]

edda

edda (lærebog í skjaldekunste sikkert afskrifter aSnorres værk), hafa úr e—u afmorsgreiKo VIL, 5; skjala ue—u letr, eddas indhold, ⟨St VII, 2⟩.

eð

dette ord, der må være eblandingsforaad og er, findes oftere i håndskrifter, eks. ⟨Gr I, 42⟩, mehvorvidt deer blevebrugt adigterne,. er ikke helt sikkert.

eðli

natur, egenskab, mannligt e. ⟨Hj XI, 49⟩, e— id vill hafa måta ⟨Bi I, 38⟩; orma e., slangers natur, ⟨BL III, 12⟩; bregår e—til e—is, emå følge naturens gang, ⟨Sk I, 33⟩.

efla

(ld), egl. göre stærk, udføre noget med kraft, foretage, e. åtisetu, sidde ude, ⟨Skí 56⟩, e. leika, lege, ⟨Gr HH, 36⟩, þingið efldiz, blev holdt, ⟨Þr IX, 17⟩; eflduz lygðir, der udspredtes lögne, ⟨Þr IX, 4⟩; e. pretta ⟨Þry I, 4⟩; (sverð) eflt dýrusteinu udstyret, prydet, med, ⟨Ger V, 46⟩.

eflaust

adv, utvivlsomt, sikkert, ⟨Sk III, 27⟩.

efli

synes at foreligge í kosta e. kempafrjáls kaneg á þig fella ⟨Má V, 29⟩, jeg kapálægge dig prøve, med hensytil didygtighed; e, synesellers ikke at forekomme undt. i smsæt (ofrefli); efli kunde her også tænkes soverbu

efling

styrkelse, håjnelse, e. sæmda, forhöjelse a(mine) æresbevisninger, ⟨G II, 23, III, 44⟩.

eflir

sokraftig udfører (noget), e. branda messu, kriger, mand, ⟨Hj IX, 48⟩.

efna

(nd), afholde, göre, udfore, e. þing ⟨Þry H, 7⟩; €. það, göre det, ⟨Bj IN, 32⟩; e. franuSuðra prjá ⟨Sá VII, 2⟩, her stár framufor sig, da prjámá være acc., obj. til efna.

efni

sto anledning, forhold, hróðrar e., sto ind hold, ⟨Sǫ Il, 36⟩; gnóg e. til pess, obrænselsmateriale, ⟨Vǫ VI, 7⟩; ue—id þetta, i denne sag, ⟨Skh II, 17⟩, e. eru ill, sageer slet, ⟨Gr H, 45⟩, onnur e. í e—u, det forholder sig anderledes, ⟨Gr II, 23⟩, e. ue—3;forhold, ⟨Sá 1, 25⟩, fyr e. minna, amindre grund, ⟨Hj IX, 72⟩; í e. vondu, í evanskelig stilling, br IV, 47. Jfr. mála-, skákmanns-, veiðar-.

efniligr
efnilegur

adj

hábefuld, soser ud til at være (blive) dygtig, ⟨Skh I, 12⟩, ⟨Fi V, 1⟩.

efri

adj

desidste (a10), efstr, superl., desidste, ee—a óðargjorð ⟨Skh V, 27⟩.

efunarlaust

adv, udetvivl, ⟨Dí IV, 28⟩, ⟨Ko II, 12⟩.

1. pers. pro, jeg, ekki er mí det tilkommer ikke mig, ⟨Fr IV, 61⟩.

egg

(1.) (jar), æg, sværdsæg, sjá í eggjar, se sværdsægge(for ved blikket at sløve den), ⟨Hj VI, 16⟩. Jfr. snyrtu-.

egg

(2.) jfr. hænu-.

eggja

(að), ægge, e. til e—5s ⟨Skh IV, 41⟩; hregg e—jar, vindeægger, 9: fører (skibet) rask fremad, ⟨Fi VIH, 22⟩.

eggjan

æggelse, óp og e. ⟨St VII, 27⟩.

eggjóttr
eggjóttur

adj

egl. forsynet med ægge, e—tt stála bit (pl), logisk herer e—tt til stála, uagtet det formelt horer til bit, bid astál med (skarpe) ægge, ⟨Sǫ IV, 22⟩.

eiða

(að?). aflægge ed pá, beedige (Bj. Hald. har ordet), e. e—ð ⟨Vi II, 46⟩; e. stóru fyr ilsku drengi, sværge ekraftig ed til gunst for, ⟨Þr VII, 33⟩.

eiðr

ed, leggja eið á e—ð ⟨Þr V, 9⟩.

eiga

(1.) (átta; præs. eigr findes adskillige steder so ⟨Gri V, 14⟩, Bj 11,-6, ⟨Gei IM, 28⟩); eje, have, e. sylg (her stár atu, somá forstás soáttu) ⟨Sǫ V, 22⟩, er spottið eigr, sohar spotteævne ⟨Gei II, 28⟩, e. auð undir e— tilgode hos e ⟨Þr X, 4⟩, e. fé að e— d. s, ⟨Má IX, 12⟩, e. ilt að“e= have gjort sig forljrnt til ondt (0: hævn), ⟨Gr V, 14⟩, e. hjá e— d. s., hj MN, 1; e. vísu þessa, fortjæne denne vise, d. v. s. have pjort sig skyldig í det sodenne vise antyder, ⟨Kr I, 9⟩; med in e. gjalda ⟨Gri V, 14⟩, átti að ráða ⟨ÓlH 1⟩; hugar eigandi, modig mand, ⟨Þr IV, 22⟩.

eiga

(2.) ejendo seldar hefr hansínar eigr (ɔ: alpur) ⟨Kr IV, 49⟩.

eiginbrúðr

ægtehustru, til e—ar, soægteh.,’ ⟨Vǫ IH, 13⟩.

eiginfrú

(ar), ægtehusiru, ⟨Gei IV, 55⟩, jfr. frå sé bér eigiU I, 34.

eigingiptr
eigingiptur

adj

gift, seværi e—t Gei ⟨I V, 28⟩.

eiginvandi

egesædvane, asínue—a ⟨Kr VII, 20⟩.

eiginvili

egevilje, að sjálfs síns e—ja ⟨Kr VIII, 35⟩.

eigna

(að), tilegne, tillægge, e. e—hjartaleysi, beskylde efor, ⟨Gri IV, 54⟩; mér eru e—uð fræði ⟨Skh IV, 1⟩.

eik

(-r), eg(etræ), træ, hyppigt i kenninger kvinde; efter guld(ringe), hringa e. ⟨GrH I, 28⟩, vella e. ⟨Hj X, 28⟩, hodda e. ⟨G VIN, 61⟩; ⟨Ger I, 9⟩, e. Fróða flúra ⟨Ger VIII, 51⟩, e. fófnis foldar ⟨Hj X, 2⟩, e. ægis báls ⟨Fr V, 17⟩, e, menja ⟨Vi 1, 42⟩, gullaz e. ⟨Hj 1, 41⟩, ⟨GrH I, 25⟩, — efter klæder og pryd, e. pella ⟨Fi VI, 25⟩, e. líns ⟨Fr V, 19⟩, e. motra ⟨Fr V, 24⟩, ⟨G IX, 11⟩, ⟨La Hl, 86⟩, e. falda ⟨Fr IV, 39⟩, ⟨La IX, 87⟩, e. skallaz HjV, 15, KLV, 2, þorna e. ⟨G IV, 27⟩, — efter syssel, e. spjalda ⟨GrH I, 17⟩, SI, 28; — for Ra falda e. ægis ⟨Fr IV, 29⟩; — for skjaldedrikke Durnis eikr, dværgeskibe, digte, ⟨St I, 5⟩. Jfr. lín-, silki-.

eikir

adelægger, bortgiver (synes ordet at bet.; til et ellers ukendt verb. eikja, der kunde hænge sammemed eikí eikinn), e. Rínar elda, mand, ⟨Gri H, 45⟩.

eikitvinni

et ukendt ord í kenningehrundie—a ⟨Kr I, 26⟩; ordet er vel fejllæst eller fejlskrevet silki-.

eikja

bád, fartöj, bellings e., dværgeskib, rime, ⟨Gr IV, 1⟩; alene synes det at bet. det samme i eigi keeg við e—ju ráði, jeg kaikke styre Jartöjet, ⟨Sá IX, 2⟩ (her synes teksteat være rigtig).

eima

(di), upers. orester anoget, der mærkes, e—ir ailsku, der viser sig spor a ⟨Þr IX, 4⟩.

eimr
eimur

(kuí sg.), ild, kveikja ei ⟨Gri V, 21⟩; — í kenninger, for guld, sjávar e. ⟨St VI, 68⟩, græðis e. ⟨Hj Il, 32⟩, lægis e. ⟨La IX, 106⟩, vóga e. ⟨Fr II, 38⟩, flæðar e. ⟨St IV, 34⟩, ⟨BL VII, 47⟩, bylgju e. ⟨Skh 111, 44⟩, ⟨Sá IV, 32⟩ (meher er smhængeret mærkelig), kólgu e. ⟨Gr VIII, 29⟩, ⟨Hj X, 24⟩. S1, 30, hranna(r) e. St VÍ, 42, ⟨Hj X, 32, XI, 44⟩, ⟨GrH II, 3⟩, drafnar e. ⟨Hj XI, 53⟩; Rinar e., 2: guldskál, SIV. 14, Vønar e, br VI, 17; mundar e. fó H, 30; — for sværd, Ragnis e. „St VII, 56.

einart

einatt, adv, stadig, uafladelig, ⟨ÓlH 40⟩, ⟨OIlB V, 25⟩.

eindæmi

hvad der er ene í siart, noget ualmindeligt, uhort, e—imá kalla vest (ordsprog) ⟨Gr I, 11⟩.

eineygðr

adj

enöjet, oOdi ⟨Vǫ II, 33⟩.

einfaldr
einfaldur

adj

enkel, simpel, lifir við vatog e—t brauð ⟨Skh II, 31⟩; her bet. ordet máske ’alene’, 9: (bred) udesmör til.

eingabræðr

eneste broder, ǫrnólhennar e. ⟨Skh II, 45⟩.

eingadóttir

eneste datter, ⟨Skí 114⟩.

einir

enebærtræ, í kenninger, e. (ved rettelse) auðs, mand, ⟨Fr IV, 58⟩; e. hækna, eder gár ved krykker, stav-karl, ⟨Fr IV, 46⟩.

einkabarn

eneste bar( ældre einga-), sesitt e. ⟨Skh VII, 37⟩.

einkajóð

eneste bar( ældre einga-), ⟨G V, 11⟩.

einkaleiðr

adj

meget forhadt, afskyet, e—1t Óska bland ⟨Gri I, 2⟩.

einkamál

pl, (privat) aftale, ⟨Þr IX, 13⟩.

einkar
einkar. adv

adv

forstærkende, í höj grad, meget, med adjektiver og adverbier, e. bjartr ⟨G V, 30⟩, e. blíðr ⟨Ger VI, 6⟩, e. snarr ⟨Bó 1, 85⟩, e. mildr aseimi ⟨Ger VII, 33⟩; e. fljótt ⟨Þr II, 2⟩, e. brátt ⟨Þry II, 16⟩, e. hvatt ⟨Fr MH, 5⟩. — einku(dat. til samme ord), samme betyd, e. sterkr ⟨Vǫ 11, 4⟩.

einkaserkr
einkaserkur

( einga-), ene-særk (særk der er karakteristisk for ébestemt), Óðins e., brynje, ⟨Ger VI, 36⟩.

einn

talo., e noge(ubestemt), þernaeiÞry IH, 4, á e—i tíð ⟨Gri IV, 11⟩, á e—i grund ⟨St IV, 38⟩, í e—uhelli ⟨Hj II, 3⟩, flýgr þar eitt (= eitthvað) ⟨Hj IM, 16⟩, griðungr e. ⟨St HI, 15⟩, e. garpr ⟨Fr 1, 16⟩; í e—u, ud i et, ⟨Gr II, 12⟩; eog desamme, e—a frú ⟨SIII, 17⟩; e—i roddu, enstemmig, alle soe ⟨Skí 176⟩, e. veg, pá samme máde, ⟨Gr Il, 54⟩, ⟨Vǫ II, 7⟩ (ligeledes), ⟨G 1, 43⟩, e—a sæng ⟨Ger I, 37⟩; — alene, eigi e., ikke é eigi e—ir í ilsku, ikke ene í ondskabe(ligeså slemme somange andre tilsammen), br VII, 34; — að eins, veislagekk í voxt a—s, tiltog stærkt, ⟨Så II, 35⟩.

einnhverr

pro ind., noge e. rekkr ⟨St I, 21⟩.

einninn

adv, ligeledes, pá samme máde, e. vildi húsehan ⟨Skh I, 19⟩.

einǫrð
einörð

oprigtighed, mod til at sige simening, ⟨Ger II, 14⟩, ⟨Må IV, 51⟩.

einstígi

’enest?’, smal sti (især í fjæld eller klippeterræn), e, var upp að gá ⟨Gr VI, 52⟩.

einsær

adj

“de(det) eneste der kases’, oeneste udvej, e—tt kvóðu að hjálpa, sagde at det var det eneste at göre, eselvfølge, at, br IV, 53.

eintal

fortrolig samtale, vikja å e. ⟨Ko I, 53⟩.

eisa

ild, hver stóð þar vid adra e., bål, ⟨Så IX, 29⟩; i kenninger, guld, e. brunna ⟨Gr IV, 25⟩, e. oldu ⟨Så X, 60⟩; — for sværd, benja e. ⟨GrH III, 12⟩; — for skjold, e. Grimnis hallar br IV, 31; — for sole hlýrnis e. ⟨Ko IV, 46⟩; — hrumþvengs (slangens) e. ⟨Lo II, 39⟩ er edárlig kenning for ’guld’, mesynes næppe at kunne bet. noget andet (jfr. bjálfi); hele kenningeer mistænkelig.

eitra

(að), forgifte, e. ægi og skeiðr ⟨BI IH, 16⟩; eitruð sverð ⟨St VI, 39⟩.

eitrnaðra

giftslange, ⟨G XII, 16⟩.

eitrsveit

flok agiftige slanger, ⟨La VIII, 12⟩.

ekki

sorg, kummer, få e—a bry II, 18, gleyma e—a ⟨St II, 27⟩, e—u(sjældeí pl) svafðr ⟨Þr V, 47⟩, móðr e. ⟨Skh VII, 18⟩, dauðans e. ⟨Hj V, 17⟩ (her omtr. omskrivende dauði), græða e—a (rettet fra ekki), göre sig glade, ⟨Gr VII, 3⟩.

ekla

mangel, vera i e—u, være mangel på noget, ⟨Vǫ III, 34⟩, elda, (ld), göre glodende, e. grått silfr, ligge i fejde, uvenskab (med en), ⟨Þr VI, 9⟩.

eldahús

ildhus, køkke ⟨Kr I, 21⟩.

eldaz

(Id), blive gammel, br VIII, 19.

eldhús

ildhus, kokke e—s dyrr ⟨Þr V, 44⟩.

eldi

foster, e—ið jókz, hublev frugtsommelig, ⟨Vǫ H, 36⟩.

eldibrandr

antændt stok, brændestykke, sækja e—a ⟨Vǫ V, 23⟩.

elding

ly see—ihræri ⟨Fr III, 18⟩ (her synes der at menes havets lysende morild). Jfr. stór-.

eldr

adj

(1.) pá grund aalder sá og sá beskaffe(ordet er dannet aaldr og synes ellers ukendt), frá er eg e. að stríða ⟨Bó II, 42⟩.

eldr

(2.) ild, flamme, bál, ástar e., brændende elskov, ⟨Hj X, 3⟩, hrygðar e., brændende smærte, ⟨St IV, 40⟩, heiptar e., brændende had, ⟨Gr V, 2⟩; — í kenninger, for sværd, efter Odi Yggjar e. ⟨Dá IV, 48⟩, Bglverks e. ⟨Kó 1, 65⟩, Báleygs e. ⟨Ger VI, 37⟩, Herjans e. ⟨Så III, 27⟩, Fjglnis e. ⟨St III, 16⟩, ⟨Hj IX, 30⟩, S1, #4, Kjalars e. ⟨Sǫ II, 29⟩, Skilfings e. GrHI, 15, ⟨Fi 1, 5⟩, Lédurs e. ⟨GrH II, 16⟩, Rognis e. SH, 11, ⟨He 1, 15⟩, Þundar e. ⟨SV, 13⟩, Gillings e. ⟨Gr IH, 36⟩, efter sár, benja e. ⟨GrH III, 20⟩; Gugnis e. synes ogsá at være brugt so’sværd’ (hvis der ikke foreligger eforvanskning eks. for Gunnar e.) ⟨St IV, 22⟩; — for guld, efter sø, sjóvar e. ⟨Sá 1, 24⟩, unnar e. ⟨Dá IV, 56⟩, hranna(r) e. ⟨ÓlA 1, 24⟩, St.1l, 44, ⟨Bj V, 41⟩, ⟨Ko VI, 6⟩, kólgu e. ⟨Ko VIII, 47⟩, flæðar e. Gr Ví, 29, ⟨Vǫ 1, 22⟩, Hj VIL 1, brims e—ar ⟨Gr IV, 12⟩, græðis e. ⟨Vǫ I, 8⟩, ⟨Hj IX, 52⟩, báru e. ⟨Hj VII, 24, IX, 32⟩, ⟨G VIII, 35⟩, ⟨La II, 29⟩, Rínar e. ⟨Gri I, 45⟩, ⟨Hj IV, 27⟩, ⟨S 11, 9⟩, elfar e. ⟨Ko II, 3⟩, keldu e. Gri IK, 33, ⟨Bj VH, 34⟩; herheherer også liknar (må være elvenav fejl for leiptrar?) e. ⟨ÓLA 1, 11⟩, samt e, landa branda, hvor branda udetvivl er fejl for banda, ⟨Ko VI, 10⟩, — efter ar hánd, greipar e, ⟨Má I, 11⟩, tenju e—ar má være fejl fenja e —ar, guld, ⟨St Ill, 47⟩; — for sol, skýja e. ⟨Lo II, 45⟩; — vigra e—i bet. vist guld, ⟨KI III, 50⟩, mevigra er uklart (makunde tænke pá et elvenavn). — Endelig findes e. i skipta með sér e—i ⟨Ko VII, 25⟩; meningesynes at være: havets bølger og fyrstens skibe skiftede ilde9: glanseamorildeog skibenesguldpryd, mellehinanden”, 9: kappedes med hinande

elfi

⟨Fr V, 40⟩ synes at stå efli og dette for eflir, e. lyda, fyrste, 2: Fridtjov.

elfr

elv, seþar gnýði egrimma e. ⟨Sk I, 39⟩.

elgr
elgur

(s og jar), elg, elgsdyr, ⟨KI V, 29⟩, í kenninger skib, flæðar e. ⟨ÓlB III, 19⟩, ⟨Skh IV, 34⟩, græðis €. ⟨Fr Ill, 35⟩, stjórnar e. ⟨ÓLA 1, 8⟩, ⟨Fr IV, 37⟩, borða e. ⟨Má 11, 59⟩, siglu e. ⟨Bj VII, 6⟩, þilju e. ⟨Bj VII, 17⟩, ⟨Gr VI, 1⟩, her i forb. med ekenning, vistnok for dværg, meteksteer forvansket, deene forlyd mangler bellis strandar (se bellis).

eljunstrǫnd
eljunströnd

kraftens strand (land), i kenningelåd e—ar, bryst, ⟨Fr II, 58⟩.

ellialdr

(rs), alderdo við e., í sihöje alder, ⟨G III, 25⟩.

elligar

adv, ellers, i modsat fald, ⟨St VI, 12⟩.

elliligr
ellilegur

adj

gammel audseende, Vi H,. 13.

ellimóðr

adj

ved tmesis ádskilt, medig aalderdo Gri IU, 17, elri, elletræ, e—is vóði, ild, ⟨Gr IV, 16⟩.

elska

(1.) (að), elske, ⟨G I, 36⟩ osv.

elska

(2.) elskov, kærlighed, e—akær ⟨Skh VII, 57⟩, leggja e—u å e— elskov, godhed, ⟨Pr 11, 6⟩; e—u bond, elskovsbånd — elskov, ⟨La III, 39⟩,e—u skil, elskovshandling = elskov, ⟨Ko VII, 4⟩.

elskan

(ar), elske elskov, ⟨Vi I, 6⟩, ⟨Ko I, 58⟩.

elskufundr

elskovsmøde (mest í pl), kærleiks e—ir ⟨Skí 3⟩; ⟨G I, 50, VIL, 23⟩.

elskuleikr
elskuleikur

elskovsleg, elskov, e. enhreini ⟨Då I, 10⟩.

elskuleysi

1, mangel på elskov, kærlighed, ⟨Skh VI, 46⟩.

elskuligr
elskulegur

adj

elskelig, god, behagelig, e—t vard mér vid pad, det blev jeg meget glad ved, ⟨Fi VH, 52⟩.

elskupartr
elskupartur

blot omskrivende for elska, elskov, afmors e, (overlæsset udtryk) ⟨Fi II, 45⟩.

elskuráð

elskovsråd, afråinnar e—u ⟨Fi VII, 4⟩.

elskureitr
elskureitur

elskors land(strimmel), blot omskrivende elska, brjóst má brenna ae—uHe Hl, 3.

elskuþing

elskovsmade, ⟨Sk II, 4⟩; omskrivende Í elska ⟨G IX, 55⟩.

emja

(að), hyle, sterkliga tók að e. ⟨Skí 139⟩.

emjan

hyle skrige e. strengs, strængens lyd, tone, ⟨Sǫ V, 9⟩.

emma

brynje, kljúfa hjálog e—u ⟨Gri VI, 39⟩.

enda

(nd), ende, slutte, e. ævi ⟨Fr V, 49⟩, e—iz tal ⟨Gr I, 47⟩; — væretilstrækkelig, lengi muså e—az ⟨Gr I, 2⟩.

endadagr
endadagur

dodsdag, gefa e—8, slá ihjæl, ⟨Gr VII, 45⟩.

endadægr
endadægur

slutningsdag, dedsdag, eitt sinkemr lífs e. ⟨Vǫ IV, 10⟩, hreppa e. ⟨Kr II, 32⟩.

endarǫk
endarök

pl, afslutning, endeligt, þetta urðu hans e. ⟨Bj II, 42⟩.

endilangr
endilangur

adj

lang i hele siudstrækning, fyr Danmork e—a, langs med hele Danmark, ⟨Skí 65⟩.

endir

ende, slutning, e. varð, det blev endepá det, ⟨Þr VI, 16⟩; ganga á ýmsue—u g. á ýmsa e—a, gá op og ned, ⟨G IV, 59⟩, ⟨BI VI, 6⟩; e. fjalls = oxl (pá et fjæld) = oxl (þá et menneske), skulder, ⟨Má III, 21⟩, fjalla e., d. s., ⟨Jó 11, 34⟩.

endr

adv, atter, ige gekk við e., vedgik det ige for andegang, ⟨Þr V, 54⟩,

endranær

adv, ellers, (de) andre gange, kosee, ⟨Vǫ IV, 44⟩.

engi

pro (dette er defremherskende fori rimerne og findes utallige gange; enginfindes ikke i ri ǫugfindes oftere i ri medog kuí dat. engvir findes i ri ⟨St VI, 44⟩), inge ⟨ÓlH 2⟩ osv., dagr var e,, der var ingedag, dagevar lede br IV, 4, engin(her sål. hds., meikke í rim) hilmir ⟨Vǫ II, 48⟩, beint er það til engis (sál. í rim), til ingenytte, ⟨Fr IV, 38⟩, gera e--aá (0: engakost), sige absolut nej, ⟨Ger IV, 23⟩; — mér. ekki = intet ⟨Gr II, 35⟩ o. fl. st, sonægt: part. ⟨Gri Il, 6⟩ osv.

enn

best. art., denne forer overmåde hyppig í hds., formeenu i pl. findes eks. ⟨Gr IM, 3, IV, 3⟩, ⟨Þr VII, 6⟩.

ennispǫng
ennispöng

pandespang, = ennispón stavnplade, mest í pl, e—Sspengr glóa ⟨OIA I, 9⟩.

ennispónn

’pandespáð’, metalprydelse í skibets forstar stavnplade, (med udskårne ornamenter), mesti pl., fagrir e—spænir S9.1M, 20.

ennis (uxa)

hor ⟨St VI, 11⟩. Jfr. hogg-. króka-, spjorr, strimmel tåj (til at vikle onoget), s—uvafðr gullhringr ⟨Þr V, 47⟩.

eplaviðr

æbletræ, ⟨Má VI, 20⟩.

epli

æble, e. Venris, Venus æble, 9: elskovens æble, elskov, ⟨Bó 1, 2⟩.

eptir

prœp.og adv, efter, tilovers, S. var eptir barma, var (ene) tilbage abrodrene, ⟨Vǫ IV, 41⟩.

eptirbátr
eptirbátur

“efterbád’, skibsbád (der slæbes efter skibet), over verða e. e—s, komme til at stå under e ikke kunne mále sig med e S1, 30.

eptirdæmi

forbillede, gahenni e. ⟨He IV, 21⟩; det er ikke helt. klart, hvað der menes; skulde vel være, at de(forste) könslige omgang (der lige er omtalt) er forbillede for (2: lover) flere sådanne (senere).

eptirleit

eftersøgning, fara i e, e—s, udfritte, spørge onoget, ⟨G V, 48⟩; søge, lede, efter noge ⟨Så VII, 71⟩.

eptirmál

sag efter edræbt, ⟨Skh III, 13⟩.

eptirspurn

efterspörsel, udfritte magna e. ⟨Bj VII, 30⟩.

eptri

adj

debagerste (ato), e. fótr ⟨Lo I, 20⟩.

pro rel., stár overflødigt flere gange, eks. ⟨Skh IV, 41⟩, ⟨Þr VII, 15⟩, ⟨Hj I, 50⟩, ⟨G X, 7⟩; jfr. að, eð.

erfð

arv, ráða e—ue—s, ráde over arve(efter efader el. forfader), ⟨Skh 1, 11⟩.

erfi

arvegl, gravel, e. e—s ⟨Vǫ I, 29⟩, skemtiliga e—ið gekk ⟨La IX, 105⟩; Viðris e. (hds. arfa), Odins drik (her má e. bet. drikke[sodet fornemste ved et gravøl], hvis ikke fejlestikker dybere), ⟨Fr V, 2⟩; i hverfi e. móða má e. bet. det samme og móða er vel at læse M6da, gudens, her blot eaguderne (jfr. åsa ǫl og lig), ⟨Di I, 48⟩.

erfiveisla

arveøl, gravøl, setja e—u ⟨Bl I, 13⟩.

ergi

blødagtighed, fejhed, frygt, kenna e—e., beskylde efor fejhed, ⟨St V, 39⟩.

ergjaz

(rgð), blive blod, krafteslos, e—iz hverr seeldiz, br VIII, 19, hvergi e—iz hjartað mitt ⟨Gri Il, 14⟩.

erindi

ærinde, e—s lok, afslutningeaesendefærd, resultat, ⟨St I, 47⟩; ándedræt, d. v. s. ævnetil — så og så længe — at holde åndedrættet tilbage ( eks. under drikning), e. þraut ⟨Lo II, 35⟩.

ern

adj

rask, dygtig, kraftig, vaskr og e. ⟨Vǫ IH, 8⟩, þrifinog e. ⟨Þr IN, 52⟩, e. við stríð ⟨Þr V, 57⟩, e. í ilsku ⟨Gri IM, 7⟩; 6. við sára vond, kraftig til at svinge sværd, S0 I, 14.

erpr

los, ordet má sikkert være s. s. no. jarv, jerv, ery, selv op går vanskeligheder, Bj. Hald. har ordet, der ellers synes ukendt, í betyd. irpus(?), lupus, det stár ved sideaelgr ⟨KI V, 29⟩.

errinn

adj

rask, kraftig, e. herr ⟨ÓlB V, 22⟩.

erta

(rt), tirre, ⟨Bj IV, 14⟩.

eski

æske, skri ⟨Ko IH, 20⟩.

espingr
espingur

bád, skibsbád (aosp), skib, e—s gólmá være e(dárlig) kenning for gsevandet í skibets bund (gól= bund og det soer pá, ved, bunden), ⟨Fr II, 15⟩; i sagaefindes ordet ikke.

ess

hest, (láneord fra ags. assa?), ⟨La VII, 23⟩, sǫöluð e. ⟨Gei IH, 15⟩; hyppig í kenninger for skib, sjávar e. ⟨Sǫ Il, 23⟩, báru e. ⟨Gr IN, 15⟩, ÓIA I,.24, ⟨Sǫ 1, 37⟩, flæðar e. ⟨Hj IV, 52⟩, borða e. ⟨Kr IV, 69⟩, hlunna e. ⟨Kr III, 42⟩, glamma e. ⟨Bó H, 83⟩; ess ⟨La IX, 20⟩ skal vist læses for sig; det foranstående Hrumnis (Hrugnis) giver ingemening i forb. dermed, mesynesiøvrigt heller ikke at kunne forbindes med noget andet, ordet er vel forvansket.

etja

(atta), hidse, ægge, e. (skipi) á ægi, stede skibet ud, ⟨ÓlB 1, 24⟩.

(1.) (jar), 0, hyppig í kenninger for kvinde, hringa e. ⟨Skh I, 34⟩, bauga e. ⟨Skh Il, 29⟩, ⟨Þry Il, 22⟩, St1, 13, vella e. S1, 29. 40, e. orma láða ⟨Hj X, 6⟩, SH, 2, Geitis foldar bála e. ⟨Lo IV, 1⟩, grafnings grundar e. ⟨Ko IM, 1⟩; lauka e. ⟨Gei II, 35⟩, spjalda e. ⟨BI I, 48⟩; — Í pl. oOrkneerne, eyja lýðr ⟨Þr VI, 4⟩. Jfr. silki-.

(2.) adv, altid, ⟨ÓlB IV, 4⟩.5.

eyða

(dd), øde, tilintetgøre, med. falde bort, håe—ir jallinbrima, synes kuat kunne bet. huødelægger jarlemed brændende elskov’ (sohanfattede til hende), ⟨Bj 1, 53⟩; eyddiz þetta, sagegik i glemmeboge ⟨Skh V, 9⟩, ee—az mætti skjalda þing, hvis det kunde falde bort, lade være med at blive holdt, ⟨G VI, 32⟩.

eyðifjǫrðr
eyðifjörðr. m

ubebot, ode, fjord, ⟨Bj H, 13⟩.

eyðir

oder, odelægger, tilintetgörer, uddeler, meget hyppigt í kenninger for mand, efter guld, e. (pl.) vells ⟨Skh VI, 30⟩, e. menja ⟨Gr VH, 23⟩, e. brims elda ⟨Gr IV, 12⟩, e. dúfu hyrjar ⟨Skh IH, 33⟩, e. oldu báls ⟨OLA II, 13⟩, ⟨La II, 102⟩, e. fjarðar báls ⟨ÓlA H, 26⟩, e. elda hrannar ⟨Bj V, 41⟩, e. orma setra ⟨Gr H, 35⟩, e. orma lands ⟨Skh I, 30⟩, e. orma fjalls Ko {, 50, e, orma skers SHIV, 44, ⟨Sá 1, 17⟩, ⟨Jó HH, 17⟩, e. noðru bekks ⟨Gr VI, 6⟩, e. noðru palla ⟨Hj IX, 12⟩, e. noðru fanna La VII, GA, ⟨Jó I, 12⟩, e. noðru slóðar ⟨Sá X, 20⟩, e. ngðru skíða ⟨Kt V, 16⟩, e. noðru bylgja ⟨Bó IV, 23⟩, e. dýnu linna ⟨Ski VIL, 48⟩, ⟨Lo II, 25⟩, e. fófnis palla, láða ⟨ÓlB I, 8⟩, ⟨U IV, 27⟩, e. ófnis stofna ⟨Ko V, 33⟩, e. ófnis glóða ⟨Bj HI, 53⟩, e. grettis valla ⟨Bó I, 21⟩, e. frænings hlunna ⟨Gr IV, 4⟩, 6. grafnings stræta ⟨Gr V, 27⟩; e. jötna róma SHI, 23, c. sauðungs spjalla ⟨Gr IV, 5⟩, e. Hrímnis tals ⟨Gr MH, 55⟩; e. Fenju verka ⟨Hj XI, 22⟩; — efter vábe e, stáls ⟨Gr II, 14⟩, e. sax(a) ⟨Gr H, 1⟩, Bj VI, e. branda ⟨Gr VH, 57⟩, ⟨Bó IX, 40⟩, ⟨Bj II, 44⟩, e. fleina ⟨St V, 35⟩, ⟨Ger I, 3⟩, e. irpu sótu ⟨Gr IV, 48⟩, e. gerða ⟨Gr VIN, 45⟩, e, ríta ⟨SI, 39⟩, e. Viðris tjalda ⟨BI VI, 25⟩, e. Hrungnis tjalda ⟨SIII, 5⟩ (usædvanligt), e. ålma ⟨Skh I, 34⟩, — efter smykke, e. kingu ⟨St V, 53⟩; — e. pretta, eredelig mand, ⟨Skh V, 28⟩; e. meina, soráder bod på mé ulykker, ⟨Di II, 40⟩.

eyðiskógr
eyðiskógur

øde skov, ⟨Bj II, 52⟩.

eyjakona

kvinde fra øer, udøer (for at betegne fordægtige kvinder), e—ur og annes fljéd ⟨Bj I, 29⟩.

eyjarskeggjar

pl, øboer, oFæringer ⟨Kr II, 4, VI, 26⟩; ⟨Grt TI, 30⟩.

eyma

(md), vise nåde, skåne, (aaumr), fæstar þjóðir (acc.) e., at skáne inge ⟨Bó IX, 35⟩.

eymd

elendighed, ynkelighed, e—ivifa bruges odegamle Baga, på grund ahendes elendige udseende(?), ⟨Bó V, 12⟩.

eyrir

øre, penge (koll.), vega e—i og adra sjau, veje 8 øre, ⟨Gri IV, 5⟩, e. silfrs ⟨Må VIII, 24⟩, få aura tap (rett.) ⟨Gr IV, 21⟩, aura pjå tab agods (penge), br III, 22. 3

Grófur ljóslestur rímnaorðabókar Finns Jónssonar. Hér er margt brogað og skakkt. Ljóslesturinn var lélegur og flutningur orðalistans inn í gagnagrunninn var flókinn og erfiður. Orðalistinn er þokkalega réttur en skýringar og orðflokkagreining er upp og ofan. Meginatriðið er þó það að hér má leita í orðabókinni. Vonandi mun einhverntíma skapast tími og rúm til að laga betur til í textunum og helst að koma á bæði uppflettingu orða í rímum og vísana í orðabókinni og tilsvarandi rímnaerinda. Hægt er að skoða orðabókina hér.